Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2009 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Fredagens vin var … ja selvfølgelig … en Spätburgunder. Fredag er jo altid Spätburgunder dag, hvilket burde indføres ved lov … med den tilføjelse; hvis det er muligt. Det var muligt denne fredag, da vinen fra køleskabet var en Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Duftmæssigt er første tanke, at vinen er meget mineralsk. Der er let kostald … ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er syrlige kirsebær, stikkelsbær, spidskommen og enebær. Smagen er syrlig og stram, mineralsk og kold … eller “hård” er det rigtige ord vist. Den er sgu ikke helt nem at kapere, voldsomt stram og mineralsk … faktisk så meget, at det skræmmer mig lidt væk. Kan dog rigtigt godt li’ det mineralske udtryk. Sammenfatningen må være; hurra for en mineralsk duft og lidt øv for en syrlig og lidt for hård smag. Skal måske ligge et par år endnu. Karaktermæssigt lægger jeg mig midt i feltet.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 3,5/7 

2011 The Other Guys, Pennywise Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin røg vin igen tilbage til TOG-Wines … eller The Other Guys, nemlig med denne Pennywise Pinot Noir. Tidligere på aftenen var det deres Chardonnay, som vi smagte … men her en dejlig lille rødvin på den ædle drue Pinot Noir.

Ja 100% ædel er den nu imidlertid ikke, for der er kun 90% Pinot Noir i vinen og herudover er faktisk tilført både 6% Barbera og 4% Sangiovese.

Druerne til vinen kommer fra flere steder i Californien, bl.a. kommer nogle af Pinot Noir druerne fra Merwin vinmarken i Clarksburg og andre fra vinmarker i Monterey, Santa Barbara og Solano, mens Barbera’en og Sangiovesen kommer fra henholdsvis Lodi og Sierra Foothills.

Og blandingen af druer skifter hvert år … således er der fx 78% Pinot Noir, 11% Grenache, 6% Barbera, 3% Petite Sirah samt 2% Merlot i samme vin fra årgang 2012. Og igen med druer fra rundt om i Californien.

Der er i 2011 lavet 27.000 kasser af vinen … lidt mindre i 2012, nemlig 17.000 kasser. Årgang 2011 har fået 86 point på både California State Fair og på Ultimate Wine Challenge.

Lad os hoppe om bord i vinen, som duftmæssigt byder på sød kostald … sød animalsk, søde kirsebær, vanilje, candyfloss, kanel, våde krydderier og en smule yoghurt. Smagen er fyldig, varme og sød med kraft, sol … smuk og dejlig, men også en postgang for sød. Til prisen dog en ganske fantastisk vin.

Forhandles af Smalle Vine, pris 99 kr.

Rating 5/7  

1993 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Hmmmm, en lille velkomst drik på terrassen hos Brix til sensommerens byggemøde … intet mindre end en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. En sagnomspunden champagne og her i en udgave med nogen alder … nemlig en årgang 1993.

Jeg har tidligere skrevet om huset og champagnen, nemlig da jeg smagte den i årgangen 2002 … i øvrigt én af de bedste årgange i mange år, men vil lige gentage historien om champagnen. Det er jo heller ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne … det er alene anden gang for mig … så derfor kan historien jo også godt tåle en gentagelse.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne. En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

1993 udgaven af den ikoniske champagne er fra et rimeligt år, som huset selv beskriver som “rigt”, mens den ratingsmæssigt på UWS score (Universal Wine Score) ligger omkring 89 point, bl.a. med 92 point fra Wine Enthusiast og 89 point fra Wine Spectator … og dermed laveste rating siden 1980. Ikke at det nødvendigvis skal være en rettesnor, for anmeldelserne er alle nogle år gamle … og en Dom Pérignon kan godt tåle nogle år på bagen uden de store problemer. Derudover skal det med i billedet, at champagnen slet ikke laves nogle år … idet kvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det var fx tilfældet i det efterfølgende år 1994.

Duftmæssigt er der noter af ristet toast, fersken og lidt muskatagtige krydderier. Der er lidt citrusnoter, lidt indelukket mulle kælder, hasselnødder, honning og oxyderede æbler. En ganske speciel og ganske fascinerende aroma … helt ulig andre champagner jeg har smagt. Smagsmæssigt meget behagelig med blide perler, rund og cremet, mandler, pærer og god tørhed … samtidig med, at frugten virker meget saftig. Det er flot og balanceret … og virkelig en nydelse. Det var en vin, som delte vandene lidt … og jeg skal heller ikke påstå, at jeg har den store forstand på champagne … men en skøn nydelse og fed oplevelse. Har måske ikke helt samme sprødhed, som jeg husker fra 2002’eren, men det smager ganske enkelt bare godt.

Som mange andre store vin, så bliver de ikke billigere med lidt alder. Denne 1993 udgave kan fx købes hos Leisner Wine til 1.999 kr. Dyre dråber.

Rating 6/7  

2009 Weingut Stigler, Ihringen Winklerberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

Efter en lang arbejdsdag med tur til staden … inklusiv et kort pitstop hos Smalle Vine, så trængte jeg sgu til et koldt glas Pinot Noir/Spätburgunder … og de indkøbte vine af slagsen fra den gode Thomas hos Smalle havde ikke nået rette temperatur efter en lang tur i Ford’en, så fra køleskabet blev det i stedet denne Ihringen Winklerberg Spätburgunder Trocken fra Weingut Stigler … et vinhus, som jeg ved, at den gode vinblogger Alex fra Kælder Noter er ganske glad for.

Så mens jeg sidder her … stilfærdigt og nyder et godt glas druesaft med Nikolaj Nørlund i højttalerne (selvfølgelig seneste album Det Naturlige), så lige en tanke til Alex fra Kælder Noter og Thomas fra Smalle Vine, som faktisk i dag genkendte mig og fortalte, at han følger min lille vinblog. Fedt, at blive genkendt … selvom det kun er andet besøg i butikken i Smallegade. Det er også det, man kan kalde god kundeservice. Thumbs Up for det.

Læg endelig kursen forbi Thomas’ lille, charmerende butik … hvis du er på de kanter og er til god vin. Skal det være specielt godt kan jeg fx anbefale Kosta Brown Russian River Pinot Noir, Hitching Post Highliner Pinot Noir eller Longplay Pinot Noir Jory Bench Reserve, hvis vi skal finde et par vine på Pinot Noir druen … godt nok i den dyrere ende … men fabelagtige vinoplevelser skal man jo heller ikke omsætte i kroner og øre.

Nå, men tilbage til dagens vinhus … Weingut Stigler, som er grundlagt tilbage i 1876 af Josef Alban Stigler. Vinhuset ligger ved byen Ihringen i Kaiserstuhl i Baden, og har marker både ved Ihringen og Freiburg. I Freiburg har de bl.a. marken Freiburg Schloßberg og i Ihringen har de markerne Oberrotweiler Eichberg, Ihringer Fohrenberg og Ihringer Winklerberg … og det er selvfølgelig fra sidstnævnte, at druerne til denne vin stammer fra.

Siden 1991 har det været 4. generation af Stigler familien, som driver vingården, og det er Andreas Stigler og hustruen Regina. Sammen med deres to teenage-børn Maximilian & Frederic driver de gårdens i alt 8,5 hektar … faktisk efter samme principper som Josef Stigler gjorde tilbage for over 100 år siden.

Så vidt jeg kan se, så er Ihringen Winklerberg egentligt en Erste Lage mark, men der laves på “Lagenweine” og “Grosse Lage” fra marken, og denne her er husets Ihringen Winklerberg Spätburgunder “Lagenweine” … egentlig en Spätlese Trocken, men kan se, at etiketterne er lidt forskellige … på nogle står der alene Ihringen Winklerberg Spätburgunder og på andre Ihringen Winklerberg Spätburgunder Spätlese. Jeg mener dog, at der er samme vin … men ikke på helt sikker grund her.

Kan heller ikke se ret meget omkring produktionen af vinen, lagertid på eg … i stedet springer vi til smagsnoterne.

Først skal jeg lige nævne farven på vinen, da den er ekstremt transparent … lys teglfarvet. Wunderschön. Duftmæssigt fanger jeg lidt lakrids, meget svag kostald … ikke så sød, som mange andre tyske Spätburgundere, blomster og lette kirsebær med et strejf af hindbær. Smagen er letsøde kirsebær med fin struktur og lækker syre. Der er lidt mineralitet, men ikke så lang eftersmag. Meget let og elegant i udtrykket og med et syrligt bid. Fin vin … specielt på en træt torsdag.

Købt hos Dansk Vinlager til omkring 160 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Mandag og ferie … så må der gerne nydes et glas vin, og det blev denne 2009 Spätburgunder fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz. Sidste år smagte jeg også denne vin, blot i en årgang 2008.

Von Buhl anerkendes som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes. Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser.

Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Von Buhl’s vine er blevet serveret til åbningen af Suez-kanalen i 1896 og til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London.

I dag er vingården ejet af en forretningsmand fra Neustadt Achim Niederberger og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som ”Erste Lagen – 1. Lage“ – Die Großen Gewächse. “Paradies für Edelweine” bliver denne region også kaldt.

90 % af markerne omkring Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine, som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for. Vingården har i alt 59 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk.

Her har vi imidlertid en rød fra Weingut Reichsrat von Buhl, ren Spätburgunder, lagret ét år på barriques, heraf 30% nye. På etiketten står der der – modsat 2008’eren – også “Frieda Piper”. Frieda Piper von Buhl var hustru til Franz Eberhard Buhl, som var 3. generation af Buhl’er i vinhuset. Efter hans død i 1921, så overtog Frieda produktionen … og gjorde dette frem til sin død i 1952. Da hun var barnløs, så blev vingården – efter testamente – overtaget af Franz Eberhard Buhls politiske kollega og personlige ven Reichsrat Georg Enoch von und zu Guttenberg. Det var netop fra Guttenberg, at Achim Niederberger købte vinhuset

Nok historie … tilbage til vinen, som i glasset er dejlig lys, næsten transparent. Duftmæssigt – som sidst – masser af den søde Pinot duft, ko-/hestestald, hindbær, kirsebær, søde krydderier, grønne noter og en smule mineralitet. Smagsmæssigt er der jordbær og hindbær, let og varm i udtrykket, sødme og en dyb, vedvarende tone med let peber. Igen en flot balance i vinen, og ganske skøn vin.

Købt i Dansk Vinlager, pris ca.95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Les Grands Chais de France, Fernway Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

En vin lavet af Les Grands Chais de France i Frankrig … men som kommer fra Marlborough i New Zealand … det lyder lidt selvmodsigende, men er ikke desto mindre fakta. Denne Fernway Pinot Noir kommer nemlig fra det vinfirma, som jeg skrev om i sidste uge, da jeg smagte en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra Laugel i Alsace … Les Grands Chais de Franc.

Les Grands Chais de Franc hedder også Le Groupe GCF, og betyder noget i retning af “de store franske kældre”.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet med den skæve hals.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af C.E.O. Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach, i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace. I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon.

Og det er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del. Firmaet har 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Ja, og så laver de altså også denne Fernway Pinot Noir fra Marlborough i New Zealand. Selve druerne er selvfølgelig høstet i New Zealand, og også presset dér. Herefter er vinen transporteret til Frankrig i store tanke, og denne transportform – hvor flaskerne ikke også skal fragtes til Europa – har også medført, at man har sparet masser af transportomkostninger, så man kan nå målet om at lave en vin til en overkommelig pris.

Jeg har herudover ikke kunnet finde megen info om selve vinen … dvs. fabrikation, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i mine smagsnoter.

Duftmæssigt har jeg hindbær, jordbær, let kostald og sødme … ikke så voldsom stald og sødme, som man ellers tit finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. I munden er vinen meget let med en svag syre, kirsebær. Meget blid og tynd, og ganske kort i eftersmagen. Smagen forsvinder ganske hurtigt, men en venlig og let vin, som de fleste vil kunne lide. Jeg havner pointmæssigt sådan lidt midt i feltet, dvs. omkring 3,5.

Købt i Metro af Keeper, pris vil jeg anslå til omkring 80-90 kr., men det er et gæt.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, TysklandNæste vin i rækken blev denne sindssygt spændende Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder fra Weingut Balthasar Ress, som er grundlagt i 1870  og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden.

Familien Ress er en gammel, veletableret familie i Hattenheim og var oprindeligt slagtere. Ja, faktisk har familien fortsat i dag slagterforretningen Metzgerei Ress i byen. I 1870 udvidede familien forretningen med restauranten Gasthof Ress på hovedgaden Hattenheim og det blev grundlaget for en virksomheden indenfor gastronomi, herunder vinproduktion og -handel.

De første vine tilbage i 1870’erne blev kaldt for “Von Unserm”, og det navnet bruges i dag fortsat på nogle af vinene fra Weingut Balthasar Ress. Til aktiviteterne blev også i 1880 lagt en naboejendom, som blev opbygget til “Hotel Ress”, og det er i dag et af de førende gastronomi huse i Rheingau og kendt under navnet “Hotel Kronenschlösschen”.

Vinmager i dag er Stefen Ress, som er 4. generation, og næste generation er også på plads, idet sønnen Christian Ress også er gået i “cheflære”, så han på længere sigt kan overtage vinhuset. Alle metoderne indenfor dyrkning af druer og vinfremstilling er gået i arv fra generation til generation, så det høje kvalitetsniveau er bibeholdt samtidig med, at naturen behandles med yderste respekt.

Weingut Balthasar Ress ejer ca. 45 hektar vinmarker, hvoraf ca. 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets stolthed er Schloß Reichartshausen, som man overtog i 1978. Vinene herfra er i den typiske Balthasar Ress-stil, men de er specielt kendte for at være næsten overvældende overdådige med masser af elegance.

Siden 1989 har Balthasar Ress været medlem af VDP (Prädikat Wine Estates), Tysklands vinelite, som man nemt genkender på ørnen på flasketoppen. Weingut Balthasar Ress er også medlem af Charta-sammenslutningen i Rheingau, – en eksklusiv forsamling af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse, der har valgt at stå sammen for at vise vejen, når man vil kombinere/udnytte vinens kvaliteter til gastronomi. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser fordelt på forskellige kvaliteter.

I 2009 føjede vinhuset en yderligere aktivitet til deres forretning, nemlig wineBANK, som ligger under husets herregård. I denne gamle kælder er der 223 aflåste fag, hvor man kan leje plads til opbevaring af ens vine. Man får adgang via et chipkort, så man til enhver tid har tilgængelighed til ens egne vine i kælderen. Samlet er der plads til 35.332 flasker vin i kælderen.

Her har vi husets Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, hvor druerne selvfølgelig kommer fra vinmarken Assmannshäuser Höllenberg. Det er en stejl, skifferholdig bakke på samlet 37 hektar, men Weingut Balthasar Ress har alene 0,1 hektar af denne mark … ja, det svarer til sølle 1.000 kvm. eller cirka samme størrelse som min lille parcelhusgrund. Det er ikke en Erste Lage mark, men det som Ress betegner som Klassifizierte Lage og den er specielt egnet til Pinot Noir/Spätburgunder.

Såvel første som andengæringen finder sted på ståltanke. Vinen lægges efterfølgende på 1-3 år gamle egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, indtil den klares og tappes på flaske.

Og sikke en duft … ganske wunderschön med olierede tvistklude, dieselolie, maskinrum, ristede toner, modne kirsebær og brombær, kridt, røg, bacon og grønne blade. Duften bliver dog lidt mere rund efter lidt tid i glasset. Smagen er ren, umiddelbar frugt, mineraler eller lidt stenet udtryk, let sødme, lethed … smager rigtigt, rigtigt godt, og en fabelagtig duft gør denne vin en ganske skøn oplevelse.

Fået i gave af Gert, købt på Vinexus til ca. 230 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USANæste vin … fortsat Pinot Noir … og sikken én. Det er en Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Siduri Wines, som ligger i Santa Rosa i Californien. Selve marken Keefer Ranch Vineyard ligger Russian River Valley området, som jo også næsten er synonym med Pinot Noir.

Siduri Wines er grundlagt i 1994 af to Pinot Noir elskere, nemlig ægteparret Adam og Dianna Lee for ellers begge stammer fra Texas. Med en tro på, at de også kunne blive vinmagere og lave deres egen Pinot Noir, forlod de familie, venner og job i Texas for at flytte til Santa Rosa i vinområdet Sonoma.

Hér tilbragte de adskillige år med at arbejde på små familieejede vingårde og samle dyrebare erfaringer og vinkundskaber indtil de i 1994 grundlagde Siduri Wines. Og navnet Siduri fik vinhuset efter den babyloniske gudinde, hvis vin ifølge mytologien var en kilde til evigt liv.

De ejer ikke selv vinmarker, men har indgået aftaler med producenter i en række områder, således de i dag får deres Pinot Noir druer fra 20 forskellige vinmarker, der strækker sig fra Santa Barbara til Willamette Valley i Oregon. Og det er kun druer fra de allerbedste drueavlere og marker, som parret udvælger til deres vine.

De første år producerede parret kun fire og en halv tønder Pinot Noir, men i dag ligger deres produktion på omkring 10.000 kasser årligt, og parret har modtaget Wine Spectator’s pris “Critics Choice” syv gange siden 2004. Deres vine får ligeledes flotte point af både Wine Spectator, Wine Ethusiast og Parker.

Vinen er selvfølgelig ren Pinot Noir, men på bedste amerikanske vis selvfølgelig et blend af forskellige Pinot Noir kloner, nemlig 43% klon 23, 31% klon 114, 19% 2A klon og 7% klon 777. Lagret på fad … hvor lang tid kan jeg ikke se … inden den flaskes ufiltreret.

Duftmæssigt klar Pinot Noir, men ellers fanger jeg kød, flæsk og ristede toner. Meget animalsk med krydderurter, svage blommer, lidt vanilje og jord. Smagsmæssigt er vinen uhyre præcis, kører næsten på skinner. Der er varme, men det hele er meget elegant og balanceret. Sødme, dybde og lidt grønne toner. Fabelagtig syre og blide tanniner, og en sand fornøjelse. Det smager sgu bare godt. Ikke helt på niveau med Kosta Browne … men smager sindssygt godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir, Rheingau, TysklandMed næste vin kom vi endelig rigtigt i gang, dvs. med de røde vin, hvor vi smager vinene blindt og skal gætte vinlandet, og Paul lagde hårdt ud med denne Pinot Noir fra det spændende hus Chat Sauvage i Rheingau. Det er en vin, som jeg har smagt i tidligere årgange og altid har været meget begejstret for.

Weingut Chat Sauvage i Rheingau ligger i Geisenheim/Johannisberg og ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt.

Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle. Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.

Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på 11 forskellige rødvine, én hvid, 2 rosé og én sekt. Og det er også de røde, som er de mest interessante.

De røde Pinot Noir er delt op i 3 serier, en Gutsweine (det er denne Pinot Noir), 5 Ortsweine og 5 Lagenweine. Aftenens første vin er Chat Sauvage entry-level vin, Gutswein Pinot Noir uden angivelse af område eller mark foran på etiketten.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet. Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Duftmæssigt en meget animalsk vin … herligt. Der er gammel stald, gammel kælder, lidt kølig i udtrykket, mineraler, kirsebær og grønne blade. Smagen er helt modsat duften, for her er varme og vinen smager også krydret med kirsebær, let sødme og tydelige tanniner. Der er en lethed, som sammen med næsen klart afslører, at dette er Pinot Noir, selvom den bestemt er en del varmere i udtrykket end tidligere årgange fra Chat Sauvage. Det lidt varme udtryk er jeg ikke så pjattet med, og det betyder, at vinen mister en smule elegance. Jeg gættede da også på lidt oversøisk, amerikansk Pinot Noir.

Hvem havde vinen med: Paul

Købt hos Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, FrankrigVinaftenen i weekenden startede med et koldt glas rosé på … terrassen ville være det rigtige at sige, men varmen havde sgu gjort, at vinen blev indtaget i køkkenet, hvor der var en smule skygge. Og en herlig start, en herlig rosé, ganske lys rosa og en Rosé d’Alsace fra Domaine Sipp Mack.

Vingården ligger for foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé. Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere, i 1959, blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn, Jacques, sammen med sin amerikanske kone, Laura, overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Denne Rosé d’Alsace er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september. Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Duftmæssigt ganske fin næse med jordbær, lidt stikkelsbær … ellers en smule neutral i duften. Smagen er let og blid med jordbær, hyld. Dejlig frisk, svagt krydret og en sikker vinder på terrassen … også selvom solen bager med temperaturer omkring de 28 grader.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 99 kr. og 82 kr., såfremt du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7