Tag-arkiv: Western Cape

2017 Mimosa Wines, Chenin Blanc Reserve, Western Cape, Sydafrika

2017 Mimosa Wines, Chenin Blanc Reserve, Western Cape, SydafrikaTredje skud fra det lille refugium, lodge, gourmetrestaurant og vineri Mimosa Lodge and Wines i glasset  … og nu rammer de sgu antilopen i bulls-eye med denne Chenin Blanc Reserve.

Den schweiziske chefkok Bernhard Hess og vinmageren Lourens van der Westhuizen – ham ser I på billedet ovenover -har lavet vinen fra marken Rawsonville Block tilplantet tilbage i 1972 … altså med knap 50 år gamle bushwine vinstokke. Vinen er spontangæret alene med druernes naturlige gærceller og ellers produceret med minimal indgriben og lagret 10 måneder på brugte egefade.

Der er alene lavet sølle 500 flasker af denne vin … hvoraf en flaske er havnet hos jeres flittige vinblogger, som har svært ved at skjule sin begejstring over denne Chenin Blanc … den kalkelskende drue, som primært hører hjemme i Loire, men faktisk også trives ganske godt i specielt Sydafrika.

Det meste Chenin Blanc fra Sydafrika er lidt kønsløs og uinteressant, for nøglen til gode vine på Chenin Blanc er seriøst håndværk og lavt høstudbytte … og det lader til, at det er netop det, som er lykkes for Mimosa Wines med deres Chenin Blanc Reserve.

I næsen har vinen en ren, grøn og luftig syre, lidt champagnebrus-is eller måske endda københavnerstang, pærer, melon, ananas og lidt tørrede abrikoser, hvilket suppleres med lidt salt, kalk, karamel, basilikum, nødder og brunet smør. Virkelig nice.

Smagen er meget blid, blød og cremet … nærmest rund i rund og syrefattig, men det bliver slet ikke generende, for vinen har udover vanilje fra fadene et lille friskt og grønt bid samt en dejlig tørhed. Jeg kan virkelig godt li’ denne vin, som jeg synes er afbalanceret og skruet godt sammen.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Mimosa Wines, Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2016 Mimosa Wines, Shiraz, Western Cape, SydafrikaSå er vi igen tilbage i Sydafrika hos det lille refugium, lodge, gourmetrestaurant og vineri Mimosa Lodge and Wines. Og denne gang har vi skruet op for vuvuzelaen med en kraftig Shiraz.

Det er igen en vin, som er lavet i et samarbejde mellem den schweiziske chefkok Bernhard Hess og vinmageren Lourens van der Westhuizen.  Det er igen en vin, som der ikke laves sindssygt mange flasker af, faktisk er der alene 5.400 flasker af denne Shiraz, som med den sorte etiket med Mimosa logoet udstråler eksklusivitet.

Det er håndlavet vinen og vinen er alene gæret med druernes naturlige gærceller og minimal indgriben i produktionen. Derefter er vinen lagret 10 måneder på store foudres efterfulgt af 3 måneder på neutrale barriques.

I næsen er det blæk, læder og mørk frugt, men heldigvis også nogle mere europæiske træk med mejeri, yoghurt og er herlig gæret i frugten, som mest er kirsebær og brombær. Derudover er der lakrids, chokolade og toast. Stor og fræk næse.

Smagsmæssigt er det meget frugtrig, mørk frugt, og solen giver også vinen pænt med sødme. Der er blæk, kål, en anelse peber og søde krydderier. Tanninerne er også bløde og bøjelige, så alt er blødt, solrigt og pænt, så vinen smager godt, selv uden nordrhônske muskler, råhed og kølighed.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Lismore Estate Vineyards, Chardonnay Estate Reserve, Western Cape, Sydafrika

2017 Lismore Estate Vineyards, Chardonnay Estate Reserve, Boberg, SydafrikaJesus Christ, Allah, Shiva, Odin, Thor, Afrodite og alverdens andre guder, hvor smager denne Chardonnay Estate Reserve fra det sydafrikanske vinhus Lismore Estate Vineyards bare glimragende. Kan godt forstå, at Lis vil ha’ more.

Lismore Estate Vineyards ligger lidt sydøst for den lille by Greyton i Boberg distriktet i Western Cape regionen omkring 150 kilometer sydøst for Stellenbosch. Stedet drives ikke af Lis, men af Samantha O’Keefe, som stammer fra USA … det er hende, som I kan se på billedet ovenover.

Samantha voksede op i Californien i USA, blev uddannet på Berkeley og arbejdede indenfor TV, da hun i 2000 rejste til Sydafrika og blev forelsket i landet og en 300 hektar stor ranch ved Riviersonderend bjergkæden i en søgen efter et enklere liv.

Sammen med sin nu ex-mand købte hun gården, som havde huset en bedrift med malkekvæg, byggede sit eget hus, omdannende staldene til et vineri og startede med at plante vinstokke.

Samlet har Samantha O’Keefe i dag tilplantet 30 hektar skifer og lerholdige vinmarker med Sauvignon Blanc, Chardonnay, Viognier, Syrah, Roussanne og Marsanne … som hun i øvrigt deler med en flok bavianer og en leopard.

Efter bruddet med manden, så stod Samantha alene tilbage med sine to sønner i det nye land. Alligevel var hun målvidst om at lykkedes og fik sendt sin første årgang på markedet i 2006.

Og siden har hun arbejdsomt og dygtigt øget kvaliteten af vinene, hvilket blev belønnet ved, at hendes Syrah fra 2014 kom på Robert Parkers eftertragtede liste Top 50 Picks of 2015. Derudover opnår hendes vine i dag generelt gode anmeldelser.

En af årsagerne til Lismore Estate Vineyards’ succes skyldes, at vingården ligger både højt og koldt. Faktisk er Samantha den eneste vinproducent i Greyton området og klimaet betyder, at druerne tager længere tid om at modne.

Alle vinene fermenteret i neutrale egetønder og uden malolaktisk gæring. Denne Chardonnay Estate Reserve har dog fået en delvis malolaktisk gæring, nemlig med 20% af vinen og er derefter lagret 11 måneder på 500 liter egefade, heraf 40% nye fade. Der er i denne årgang lavet 6.200 flasker af vinen.

Og sikke en vin … op af glasset vælter det med masser af velduft, nærmest eksplosivt. Det er en fed, olieret aroma med masser af eg, symaskineolie, gule blomster, vanilje,  og samtidig med en særdeles frisk, syrlig og pågående kant. Det er et kærligt møde med fylde og syre, yin og yang med en moden kærlighed, berusende og jeg er sgu lidt oppe at køre.

I munden lidt samme historie, for vinen efterlader et blødende og burgundisk aftryk, meget ren, frisk og alligevel med krop, som er to-die for. Frugten er let, gul og moden … det er fyldigt og alligevel med citrusbid, lidt appelsin og kalkagtig mineraler. Det er blødt, blidt , virkelig godt afbalanceret og jeg havde sgu aldrig gættet sydafrikansk vin.

Det er soleklart 6 houlbergske fingre … endda med Amors pil op.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 345 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2017 Mimosa Wines, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika

2017 Mimosa Wines, Chardonnay, Breede River Valley, SydafrikaBlot 2 times kørsel på Route 62 østpå fra Cape Town rammer man Robertson dalen og der på Church Street midt i den lille by Montagu finder vi Mimosa Lodge … et lille refugium og lodge, som også rummer en prisbelønnet restaurant, der er kendt for sit fremragende køkken … men også laver vin, herunder altså denne Chardonnay.

Det lille hotel, restaurant og vineri drives af ejeren, den schweiziske chefkok Bernhard Hess, som tidligere har ejet flere toprestauranter. Det er en sand lille oase, der ligger smukt i dalen omgivet af bjerge i Robertson vindistriktet, som er en del af Breede River Valley vinområdet.

Den vinøse del af forretningen drives i samarbejde med vinmageren Lourens van der Westhuizen. Og de laver sammen en række vine under sloganet; forførelse for tungen og solskin for sjælen … men i meget lille antal på 35.000 flasker årligt, hvoraf rigtigt mange selvfølgelig serveres på restauranten.

De er begge overbeviste om, at deres små unikke vinmarker på samlet 5 hektar i Robertson dalen – hvor en undergrund med masser af kalk – giver den perfekte terroir og basis for at producere perfekte Chardonnay vine.

Markerne til denne vin er placeret længst mod syd i Robertson dalen og er høstet med håndkraft, hvorefter de sorteres,  presses og gærer i rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen 10 måneder på franske egefade. Der er 5,4 gram restsukker pr. liter i vinen og der laves årligt kun 4.800 flasker af vinen.

Havde man ikk’ forventet en fed, solrig Chardonnay med masser af fadpræg? Jo det tror jeg nok, men det er imidlertid ikke tilfældet. I næsen er vinen nemlig herlig syrlig, lidt grøn med masser af citronsyre, svag ananas, umodne grønne æbler, blid kalk samt lidt salt.

Smagsmæssigt bliver det heller ikke en overmoden, overdone Chardonnay, men en elegant og syrerig vin uden fadsødmen, ren, stringent og ganske direkte i frugten, igen masser af grønne æbler, lidt tropisk frugt og citroner… ganske overraskende. Sikre 4½ af de fede houlbergske pølsefingre og endda med svag pil op.

Forhandles af nogle nye vinøse venner … Lesedi  Wines i Aarhus. Det er et kvalitetsorienteret vinimportfirma, startet på vin-entusiasme og med fokus på vine fra Sydafrika. Denne koster 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Boekenhoutskloof, Porseleinberg, Western Cape, Sydafrika

2010 Boekenhoutskloof, Porseleinberg, Western Cape, SydafrikaDenne Syrah baserede sydafrikanske vin Porseleinberg fra vinhuset Boekenhoutskloof blev byggemødet sidste punktum. Det er en vin, som flere vinkritikkere har rost og givet høje point, koster spidsen af en jetjager … men jeg hader den simpelthen bare.

Men sådan er det … smag og behag er forskellig, men det skal jeg nok vende tilbage til. Lad os først kigge lidt nærmere på vinhuset Boekenhoutskloof, et af de mest roste sydafrikanske vinhuse, der ligger i byen Franschhoek omkring 30 kilometer øst for Stellenbosch.

Boekenhoutskloof er en af de ældste sydafrikanske vingårde, grundlagt helt tilbage i 1776, men det moderne vinhus stammer dog fra 1993, hvor det blev købt af vinmageren Marc Kent, som siden overtagelsen har fået sat vinhuset på verdenskortet.

I dag ejer Boekenhoutskloof flere brands og laver – udover vinene fra Boekenhoutskloof – også vine under flere andre brands som The Chocolate Block, Porcupine Ridge og The Wolftrap.

Derudover har Marc Kent opkøbt flere andre vingårde, bl.a. det gamle Helderberg Wijnmakerij Winery i Stellenbosch og han købte også i 2009 vingården Porcelainsberg … en separat vingård beliggende på Porcelain Moutain i Swaartland.

Derudover har Boekenhoutskloof  også opkøbt marker rundt om i Swartland området. De har i dag over 170 hektar og er dermed den næstestørste ejer af vinmarker i Swartland.

Porcelainsberg ligger inde i landet, men nyder godt af de kølige vinde fra Atlanterhavet, som opstår netop hvor Atlanterhavet og det Indiske Ocean støder sammen med Ishavet.

Inden Marc Kent købte vingården, så havde de tidligere ejere solgt druer til Boekenhoutskloof, så Marc kendte således gården ret godt inden købet.

Vinen er på 100% Syrah og laves alene med druernes naturlige gærceller, men vinificeres ikke i nye, franske egetræsfade, men kun i de banebrydende nye æggeformede cementtanke og meget store egefade på 2.500 liter.

Duftmæssigt er det en tung – vil endda sige gumpetung – overfed marmelade aroma, virkelig mørke og overmodne bær, en smule mejeri og flæsk, hvilket vi jo egentlig elsker, og derudover peber, lakrids … men også en virkelig stærk og alkoholkraftig snude, der næsten stikker og prikker i næseborene.

Smagsmæssigt er vinen også virkelig stærk i alkoholen … alt for meget til min skrøbelige tunge. Virker tung med alkohol, peber, chokolade, kaktus og eukalyptus. Jeg synes, at vinen mangler balance og elegance. Turn off for mig.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 719,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 3/7  

2014 Simonsvlei, Zenzela Chenin Blanc, Western Cape, Sydafrika

2014 Simonsvlei, Zenzela Chenin Blanc, Western Cape, SydafrikaHvad ka’ man få for en ti’er? Man ka’ få pis og papir. Sådan sang Shu-bi-dua på deres andet album i 1975. Men ka’ man få god vin til en ti’er eller med lidt inflation 25 kr., hvilket var prisen på denne Zenzela Chenin Blanc fra det store sydafrikanske vinhus Simonsvlei? Eller er det pis og papir?

Godt spørgsmål, som jeres flittige vinblogger hovedkulds kaster sig ud i. Test af en cheap supermarkedsvin fra en stor og – i dette tilfælde – lidt tvivlsom producent, som har været i medierne pga. dårlige arbejdsforhold.

I dokumentarfilmen Bitre druer – slaveri i vinmarken er Simonsvlei nemlig nævnt, som en af de producenter, som er blevet kritiseret, bl.a. for vinarbejdernes manglende adgang til toiletter og store mangler ved de boliger, som arbejderne tilbydes.

Coop har dog til pressen fortalt, at de har været i dialog med producenten, som har lovet at rette op på tingene, hvorfor der menes af være en positiv udvikling i tingene. Ellers har vi forbrugere jo ellers det mest powerfulde våben af alle … at lade være med at købe produkterne.

Når man ser på vingården, som er afbilledet ovenover, så står den jo i skærende kontrast til forholdene for vinarbejderne, hvorfor det kan undre, at det er nødvendigt at behandle ansatte som dokumentaren fortæller.

Lidt søgen på internettet viser også, at vinhuset tilsyneladende er meget tilfredse med indtjeningen, selvom de som privat firma ikke vil afsløre nogle økonomiske tal. Det hænger jo heller ikke sammen med kummerlige forhold for de fattige ansatte arbejdere.

Simonsvlei ligger ved Drakenstein i Paarl og er en ganske stor historie, som omfatter 1.000 hektar vinmarker, som er fordelt på 36 forskellige vingårde. Det giver en produktion på 5-6 millioner flasker vin årligt og derudover omfatter driften også en restaurant på stedet.

Vinhuset Simonsvlei blev grundlagt efter anden verdenskrig i 1945 og oprindeligt som et kooperativ af en flok visionære vinavlere med Sonny le Roux i spidsen. Hans familie var i forvejen vinproducenter og drev vingården De Hoop, men de ønskede alliancer og en produktion i endnu større omfang.

Sonny le Roux’s vingård De Hoop stammede selv tilbage fra 1692, hvor guvernøren Simon van der Stel overdrog gården til den franske Jacob de Villiers, hvis familie senere solgte vingården til Roux familien. Men derfor kom vinhuset også til at hedde Simonsvlei efter Simon van der Stel … og vlei efter de våde områder – wetlands – hvor vinavlerne havde og fortsat har deres marker.

I 1997 blev kooperativet privatiseret og ejes i dag af en større investorkreds på 65 aktionærer, men vingården De Hoop – nu med 4. generation i form af Paul Roux i spidsen – leverer fortsat druer til Simonsvlei.

Med de nye ejere, så blev der også investeret massivt i Simonsvlei og siden 2000 har det været vinmageren Francois van Zyl, som har stået for produktionen af de mange, mange vine på stedet.

Lad os se nærmere på denne Zenzela Chenin Blanc, som er lavet på ren ståltank, afstilket, presset og gæret i 10-15 dage ved 10-12 grader og efterfølgende stabiliseret og filtreret inden flaskning … ingen lagring overhovedet.

Det er sgu en yderst mærkelig duft … kraftig aromatisk tyggegummi med pæreduft, et par nye gummisko aka sneakers, skoimprægnering, saftevand, kaktuspiller, banan, grøn sodavand … og jeg kommer straks til at tænke på Mountain Dew eller Urge sodavand fra 1990’erne.

Ka’ I huske den, Urge? Den findes vist ikke mere og er sikkert glemt ligesom Faxe Koral Grøn Sport og Spark.

Selvom næsen vel bedst kan karakteriseres som … hmmm interessant, så dumper vinen big time på smagen. Sød, kunstig og ufokuseret saftvand med melon, fersken, flydende frugttyggegummi og et syrligt samt bittert bid. Yak.

Købt i Fakta til 25 kr.

 Vinanmeldelse 1,5/7 

2014 Cape Founders, Pinot Noir Reserve, Western Cape, Sydafrika

2014 Cape Founders, Pinot Noir Reserve, Western Cape, SydafrikaPinot Noir Reserve fra et vinhus, som kalder sig Cape Founders fra Western Cape i Sydafrika. Sådan står der i hvert fald på etiketten, men vinen er imidlertid lavet af en vinmager i Alsace.

Vinmageren hedder Julien Schaal og han har skabt sin forretning ved at opkøbe druer og laver således vine fra primært Alsace, Sydfrankrig samt specielt Elgin i Sydafrika.

Hans interesse for vin begyndte, da han som barn var med sin onkel på arbejde på en vingård. Interessen blev videreført på kokkeskolen i Strasbourg, hvor han bestod med øget passion for vin.

Schaal fortsatte med at uddanne sig og startede på vinskolen i Beaune.  Efter 3 års studie og endnu et par år, hvor han kiggede vinmagere i Frankrig og Sydafrika over skulderen, besluttede Julien Schaal at lave sin egen vin.

I dag laver han således Riesling fra hans eget vineri, der ligger i Saint-Hippolyte i Alsace, men står altså også bag flere serier af vine fra Sydafrika og en af disse er altså med navnet Cape Founders. Det er vine i den billigere ende af skalaen, bl.a. kan vinen Cape Founders Shiraz Reserve findes til 39,99 kr. hos Calle ved grænsen.

Der findes 3 vine i Cape Founders serien og denne Pinot Noir er således en af disse.  Jeg har desværre ikke kunnet finde nogle oplysninger om produktionen, så jeg springer i stedet direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt nærmest lidt gær, grønne blade, hindbær, kirsebær, granatæbler … den er virkelig sur og grøn. Smagen er dog blød og rund. Samtidig er der godt med sol, hindbær, jordbær samt masser af modne kirsebær og er ganske ukompliceret, hvilket måske også er vinens svaghed.

Fundet i Red Office kontorforsyning til 69,95 kr. eller SuperBrugsen på tilbud til 50 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7 

2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika

Sidste update fra byggemødet … vinen Optima fra vinhuset Anthonij Rupert Wines, der ligger ved byen Franschhoek i Western Cape i Sydafrika smukt omgivet af Groot Drakenstein Mountains forrevne bjergtinder.

Vinhuset er grundlagt af Anthonij Rupert i 1969 på vingården L’Ormarins i Franschhoek, men gården har dog været anvendt i vinproduktion i langt længere tid. Efter Anthonijs død i en bilulykke i 2001 blev driften vingården overtaget af Anthonij Ruperts bror Johann Ruperts, som opkaldte vinhuset efter sin afdøde bror.

Johann og Anthonij var sønner af Anton Rupert, der var en stor filantrop og grundlægger af et imperium bestående af destillerier, bryggerier, vingårde samt en portefølje af luksus mærker, så som Cartier, Dunhill, Piaget og Montblanc.

Johann bestyrede tidligere salget af luksus varerne, mens hans bror Anthonij og søster Hanneli tog sig af vingårdene L’Ormarins, Rupert, Rupert & Rothschild og La Motte.

I dag er Johann fortsat stor aktionær i foretagenet, som nu hedder Richemont Group og omfatter Cartier, IWC, Piaget, Dunhill, Montblanc, Chloé, Panerai og mange andre kendte mærkevarer.

Derudover ejer han altså også Rubert Wines, som omfatter vinhuse/brands som Cape of Good Hope, L’Ormarins, Terra del Capo, Protea og så selvfølgelig Anthonij Rupert.

Huset vinmarker er fordelt på L’Ormarins i Franschhoek, Rooderust i Darling, Riebeeksrivier i Swartland og Altima i det mere øde Elandskloof. Samlet har vinhuset over 250 hektar vinmarker i de to områder. Og derudover omfatter driften også Franschhoek Motor Museum med 80 gamle veteranbiler.

Druerne til denne vin kommer fra L’Ormarins og Rooderust. L’Ormarins jorde har er meget forskellige og ligger hovedsageligt på skræninger ved Groot Drakenstein bjergene. Rooderust i Darling området, 13 kilometer fra Atlanterhavet, producerer fantastiske druer takket være den lave mængde nedbør og havbriserne om sommeren.

Denne Optima er lavet på et Bordeaux blend … altså Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, men forholdet kender jeg ikke. Druerne har lagret hver for sig 18 måneder i franske egefade. Dernæst 6 måneder i fad og tank efter at være blevet sammensat og sluttelig 24 måneder på flaske.

Næsen er godt stram og stringent med urter, våde fade, kanel, vanilje, mælkechokolade, tobak, kirsebær, blommer og sødme. Der er ikke muld, stald eller andre ting, som måske vil kunne løfte aromaen et niveau op og derfor virker næsen måske lidt anonym.

I munden er der peber, syrlig og frisk frugt … frugten virker måske lidt kantet og lidt ensidet og sammenlagt er det ikke umiddelbart lige min type vin. Er dog sammenlagt et fornuftigt glas vin.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men mere beskedne 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2014 Klein Constantia, Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika

2014 Klein Constantia, Sauvignon Blanc, Western Cape, SydafrikaMed næste vin er vi på verdens smukkeste beliggende vingård, nemlig Klein Constantia, som ligger få kilometer udenfor Cape Town i Sydafrika. Verdens smukkeste beliggende … det bliver den i hvert fald ofte kaldt. Her har vi en Sauvignon Blanc fra vingården.

Vingården har en lang historie, som går helt tilbage til 1685, hvor jorden blev giver til guvernøren Simon Van Der Stel, den første hollandske guvernør i Cape Town, som belønning. Og vingården blev en vigtig brik i Sydafrikas historie.

Simon Van Der Stel begyndte at producere vin fra gården i 1708 og vinen fik også et godt omdømme. I 1709 havde han samlet plantet 7.000 vinstokke. I 1777 døde Val Der Stel, men da der ikke var nogle arvinger, så blev gården opdelt og solgt i flere dele.

Hendrik Cloete – som allerede var erfaren vinbonde fra Stellenbosch – købte i 1778 en del af Constantia ejendommen, og det var ham – og senere sønnerne – som sørgede for, at vinene fra vingården bliver kendt i hele verden … specielt dessertvinen Vin de Constance. Det er også Hendrik som giver vingården det nuværende navn Klein Constantia.

Og Vin de Constance bliver en vin, som bliver efterspurgt i hele verdenen. Vinen blev allerede nævnt i Jane Austen’s roman Sense and Sensibility i 1810, hvor en af personerne i historien anbefaler vinen for dens helbredende egenskaber. Selv store verdensmænd som Napoleon, Kong Ludwig XIV, George IV og Kansler Bismarck drak og gemte vinen Vin de Constance i deres private vinkældre.

Den var faktisk så efterspurgt, at rigmænd i starten af det 19. århundrede foretrak Vin de Constance fremfor Château d’Yquem, Tokay og Madeira. Vinen laves fortsat og den var efter sigende også Nelson Mandelas yndlingsvin.

Og Danmark har også spillet en rolle i udbredelsen af den legendariske Vin de Constance. En af dem, som fragtede vinen til Europa var nemlig Frédéric de Coninck. Han var en af datidens mest velhavende handelsmænd, skibsreder og ejede bl.a. Moltkes Palæ i København samt Næsseslottet i Holte samt over 60 fragtskibe, som sejlede til Ostindien og andre steder i verdenen.

Ud fra breve der er fundet i Cape Town, så rådgav Frédéric De Coninck ofte Hendrik Cloete om vinene og salget. Han skrev bl.a., at vinene fra Klein Constantia var de fineste vine, han nogensinde havde smagt. I starten blev vinen sendt til Europa i store tønder, hvilket ikke altid var lige vellykket, da Cloete fragtede vinene med skibe, hvor kaptajnen ikke altid var troværdig. Det skete, at folkene om bord havde pillet ved tønderne og smagt på vinene.

Efter samråd med De Coninck blev de lidt dårligere årgange solgt på hjemmemarkedet og kun de allerbedste vine fragtet til Europa med De Conincks skibe, som altid havde ry for at være pålidelige og sikre. De Coninck fragtede vinen til Europa, hvor han serverede dem for sine venner og vigtige kunder. Også i de det danske kongehus drak man Vin de Constance vinen med stort velbehag.

Frederick De Coninck var en stor vinelsker, og han var ikke tilfreds med bare at give gode råd. Forskellige ting, som Cloete manglede på hans vingård, blev sendt fra den nordlige halvkugle til Kap det Gode håb, bl.a. korkpropper, vinflasker og tøndebånd. Frederick De Coninck døde i København i 1811 og Henrik Cloete døde syv år senere i 1818, men deres breve findes stadig i arkiverne i Cape Town – en bekræftelse på et nært venskab.

Vinlusen, som i slutningen af 1800-tallet kom til Cape provinsen, spredte død og ødelæggelse og samtidig forsvandt Constance vinen fra markedet.

Efter skiftende ejerskab, så blev Klein Constantia i 1980 købt af Duggie Jooste. Ejendommen var meget forsømt og kun 35 hektar ud af de 70 hektar var vinmarker. Store dele af det resterende areal havde aldrig været opdyrket.

Familien Jooste brugte i en årrække mange penge og megen tid på renovering både marker og ejendom. Familien byggede også en ny vinkælder og endelig i 1986 var de parat til at sælge de første vine fra Klein Constantia. Og de har siden fået spredt Klein Constantias navn over hele den store vinverden.

Siden 1986 har Klein Constantia uafbrudt vundet en medalje hvert år for deres vine i sydafrikanske konkurrencer … … og selvom Vin de Constance ikke når tidligere tiders efterspørgsel, så hører vinhuset i dag til blandt de allerbedste vinhuse i Sydafrika. At Vin de Constance er velegnet til royale begivenheder blev bevist i 2015, hvor Englands Dronning Elizabeth serverede Vin de Constance 2008 for den kinesiske præsident Xi Jinping og hans kone ved en officiel statsmiddag på Buckingham Palace.

I 2011 valgte familien Jooste at sælge Klein Constantia til amerikaneren Zdenek Bakala og englænderen Charles Harman, der i 2012 ansatte Hans Astrom som administrerende direktør. Men Duggies søn Lowell Jooste er stadig medlem af bestyrelsen. Senere har de to investorer – sammen Bruno Prats og Hubert de Boüard – også købt Anwilka Vineyards.

Nå, men det var en længere historie … her har vi husets Sauvignon Blanc, selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc, lavet på rustfrie ståltanke og har ligget på bærmen – sur lie – i 7 måneder inden de forskellige partier blandes og vinen flaskes.

I næsen er der sådan nærmest grønt græs, en svag lidt mulle/jordslået note, hyld, stikkelsbær, svage eksotiske frugter, orkideer, søde krydderier og en lidt stenet udtryk … mineraler af en eller anden form. I munden virker vinen imidlertid lidt gumpetung med fylde, sødme, krydderier, hvid peber, nødder og er ellers sådan lidt flad i udtrykket. Eftersmagen er dog lang med peber i smagsnuancerne.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 145 kr., men 124 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7