Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Der er i alt plantet 640 ha med vinstokke. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning (nord/syd). Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser, og det er her, at Chave har sine marker.
Den første vin vi smagte, var fra Chaves selection-program, dvs. en negociant virksomhed, hvor druerne tilkøbes. Her er det fra hans egne marker. Chave siger selv om sit eget domaine, “at målet er at lave en stor vin.
Det samme gælder ikke for Selection. Her er målet at lave en typisk vin for appellationen”. Dette er således en markant større vin end négociant-udgaven og stammer fra familiens stærkt skiferholdige marker ud for Mauves. Det er 100% syrah.
Nok snak, lad os komme til vinen. Igen en mørk og tæt affære. Duften er stald, peber, bacon, lavendel, viol. Duften er flot. Smag med syre, fed frugt, grape, blomster, mineraler, rygrad, og en meget lang eftersmag. Det er flot, flot Rhône vin.
Fedt at få lov at smage denne vin, som er næsten umulig at skaffe, idet importøren Jysk Vin alene får små partier, som de alene sælger til udvalgte, større kunder.
En vin skal bestemt skal opleves. Super.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.
Stilhed i huset … børnene leger ovenpå, hustruen tager en morfar, og mens jeg forbereder aftens menu, så er det da vist tid til at finde aftenens vin. Igen til Italien … og nærmere sagt Piemonte med denne Barolo årgang 2006, et i øvrigt rigtigt godt år i netop Piemonte. Vinen er fra Renato Ratti, som hører til blandt Piemontes mere moderne producenter. Ejendommen drives i dag af Renatos søn Pietro Ratti, som efter faderens død i 1985 har haft det fulde ansvar. Ejendommen ligger i den sydlige del af La Morra kommunen. I et område tæt på en række andre “moderne” producenter som Elio Altare og Revello.
Som kom aftenens højdepunkt, som mange af os havde ventet spændt … og en smule nervøst på, nemlig smagningen af den legendariske og ikon-agtige Grange.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.