2016 Domaine Jean-Marc Bouley, Volnay Vielles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2016 Domaine Jean-Marc Bouley, Volnay Vielles Vignes, Bourgogne, FrankrigVi fortsatte i Frankrig og igen med mer’ burgundisk vin, for den næste vin var nemlig denne 2016 Volnay Vielles Vignes fra Domaine Jean-Marc Bouley, der holder til i udkanten af Volnay by.

Vinhuset har været drevet af familien Bouley siden 1919 og håndværket er gået fra far til søn gennem adskillige generationer, men det var reelt først i 1974, at man rigtigt startede med at sælge og markedsføre vinene i ejet navn.

Det var Jean-Marc Bouley, som efterfulgte sin far Christian, der igen havde overtaget vingården var grundlæggeren François Bouley. Men siden 2022 har det været Jean-Marcs søn Thomas, der har overtaget driften.

Han startede dog allerede 10 år forinden at arbejde sammen med sin far og de har passet i alt 8,8 hektar marker, der er fordelt på ikke mindre end 29 forskellige parceller.

Druerne til denne Volnay Vielles Vignes kommer fra 4 forskellige parceller ved foden af skråningen op mod Volnay by. Vinstokkenes gennemsnitsalder er omkring 50 år. Vinen lagrer 20 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 30% er nye.

Duften er ikke så Volnay fin, som jeg havde forventet … mere lidt beaujolaisagtig og så fanger jeg altså også noget prop. Vi smagte  5 mand høj vinen, men de andre mente ikke, at den havde prop. men det blev ved med at forfølge mig., Det er ikke voldsomt, for jeg fik fortsat lidt kirsebær, jordbær, ribs, noget svovl og ellers en god samt frisk syre, grafit og en grøn, kantet tone … og så lidt prop.

I munden er der også godt med syre med noget lemon, citron, hindbær, ribs og en totalt vild tørhed. Det blev ingen fin og sart elegantier, men i stedet kantet, tæt og let lukket. Det smager sgu da bestemt godt, men tror sgu fortsat, at den lige havde en snert og jeg landede da også moderat på 90 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 594,95 kr., mens prisen er 499,95 kr. ved køb af 12 flasker,

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Fabrice Dodane, Trousseau, Jura, Frankrig

2020 Fabrice Dodane, Trousseau, Jura, FrankrigFor satan – pardon my jurafrench – hvor smager denne Trousseau 2020 fra Fabrice Dodane bare monstergodt.

Lle Dos d’Chat står der på etiketten af denne vin … altså Katten er tilbage.

Og katten er Fabrice Dodane, som laver vine fra egne marker i Arbois under navnet Domaine de Saint Pierre, men også laver en række vine under sit eget navn Fabrice Dodane og det er alle négociantvine på købte druer, hvilket har været en nødvendighed for Fabrice efter et par årgange, hvor han mistede op til 90% af høsten på grund af frost og hagl.

Principperne for hans négociantvine er de samme som for hans domænevine … de laves med spontangæring, ingen filtrering, klaring eller filtrering og samtidig helt uden tilsat svovl.

Druerne kommer fra områder uden for Arbois – primært Côtes du Jura og stilen er ofte en smule mere ligetil end vinene fra hans egne vinmarker, men med samme friskhed og præcision, som kendetegner hans domænevine.

Denne Fabrice Dodane 2020 Trousseau er basis Trousseau vinene, selvom der ikke er meget basis i smagen. Den er lavet efter samme opskrift som nævnt ovenfor, altså spontangæring og reelt lavet som naturvin uden tilsætning af svovl.

Allerede fra start skydes der med skarpt … syrlig frugt med malerspand, grønne urter, rosmarin, ribs, hindbær, granatæbler, blomster, tulipanstilke … virkelig lys, bondsk og forfærdelig forførende.

Smagsmæssigt er vinen også lys og læskende frisk … nærmest overjordisk, æterisk og ren. Det er ribs, hindbær, granatæbler og syrlig rabarber, smalle tanniner og har denne lyse saft, syrlighed, vilde side og friske smag … christ det er godt, så 96 point.

Importør er Lieu-dit, men prisen kender jeg ikke, men enkeltmarksvinen Trousseau des Corvées koster 270 kr., så denne er formentlig lige lidt billigere.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Domaine Yves Boyer Martenot, Meursault les Narvaux, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Yves Boyer Martenot, Meursault les Narvaux, Bourgogne, FrankrigVi fortsatte i samme spor … og så alligevel total different. Vi smagte vinene blindt, men mit første bud var Meursault og det var ikke det dårligste bud, for vinen var en 2020 Meursault les Narvaux fra Domaine Yves Boyer Martenot.

Familien Boyer-Martenot har siden 1945 ejet dette hus og Vincent Boyer har siden 2003 haft ansvaret for domænet.

Han er 4, generation på vingården, som han overtog fra sin far Yves og de har sammenlagt 10 hektar vinmarker i og omkring Meursault fordelt på ikke mindre end 18 lieux-dits, og deres største besiddelse finder man i Meursault på marken Narvaux.

90% af produktionen er hvidvine og al produktion foregår efter økologiske principper, dog har de ikke en decideret certificering, men det kan ændre sig indenfor en kort årrække. Siden 2018 har produktionen været 100% økologisk.

Denne Meursault les Narvaux er netop lavet med Chardonnay druer fra husets store vinmark og omkring 50 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med presning og efterfølgende gærring i egefade og efter endt fermentering er den laget på egefade, hvor 10% er nye fade og derefter er vinen lagret 6 måneder på leramfora krukker.

Duftmæssigt er det fed, faglagret burgundisk Chardonnay med lige åbnede dåsepærer, fersken, gule æbler, kandiserede citroner, brunet smør, tørrede nødder og nogle grønne noter samt et lidt kalket udtryk.

I munden er vinen fed, cremet og olieret … blød, blidt og smilende, således den nærmest smelter i munden. Det er bløde æbler, modne pærer, fersken, ananas, mandler, ristede hasselnødder, karamel samt kandiseret citronskal, lemon og virkelig imposant fyldig i munden, så dermed havner Houlberg på 95 point.

Forhandles af Pinochar Wine, hvor en flaske koster 395 kr. , mens den nye årgang 2021 koster 595 kr.

Vinanmeldelse 6/7