Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Romanelli … den beskedne, dygtige vinmager

Consorzio Tutela Vini Montefalco havde efter mit besøg hos Antonelli plottet en frokost ind hos Azienda Agricola Romanelli som næste stop inklusiv en lille vertikalsmagning af husets Sagrantino.

Det havde jeg faktisk glædet mig rigtigt meget til, da Romanellis Montefalco Sagrantino netop var en af de vine, som jeg havde smagt og været ganske begejstret for inden mit besøg i Umbrien.

Det er et lille og hyggeligt familievinbrug, som ligger lidt nordøst for Montefalco ved Colle San Clemente med en smuk, smuk udsigt. som I også kan se på billedet nedenunder.


Smuk udsigt fra vingården Azienda Agricola Romanelli.

Vinhuset er grundlagt i 1978 af Amedeo Romanelli samt sønnen Costantino, som – selvfølgelig sammen med deres respektive hustruer Anna Maria og Anna Rita – besluttede, at de på fuld tid ville satse på produktion af vin og oliven.


Her vingården og indgangen til butikken/smagelokalet.

I dag drives stedet fortsat af Costantino, men 3. generation i form af sønnerne Devis og Fabio er langsomt begyndt at overtage driften. De er jo praktisk talt også opvokset med vin og det virker som om, at det er Devis, som i dag leder driften. Men alle 3 generationer bor fortsat på vingården.

Familien har samlet 16 hektar vinmarker, hvor de selvfølgelig primært dyrker Sagrantino, men også druesorterne Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot samt de lokale hvide druer Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Alle markerne dyrkes ECO venligt, dvs. uden brug af sprøjtemidler af nogen slags og i det hele taget går familien meget op i bæredygtigt landbrug og sikring af naturen. Således har de opsat en lang række fuglehuse rundt om i vinmarkerne … og endda nogle med live-cam og det har medført en højere bestand af bl.a. falke, ugler og mange andre fuglearter.

Romanelli laver 8 forskellige vine, nemlig en Grechetto, en Spoletino, 2 Sagrantino’er og en Passito samt 3 Rosso’er. Derudover selvfølgelig lidt grappa og så olivenolie. Der laves alene vine med druer fra egne marker.

Udover vingården med smagelokalet, så har familien også en vinforretning midt inde i Montefalco … ja faktisk lige over for det hotel, som jeg boede på under mit besøg dernede.

Da jeg ankom til Azienda Agricola Romanelli blev jeg modtaget af Devis Romanelli, som viste mig rundt. Vi satte os dog hurtigt ind i deres smagelokale, for hans  mama havde forberedt til frokost til mig. Og det lød jo ganske fint.


Lidt umbrisk frokost … her lidt brød med tomat, brød med noget paté og en slags risotto med nogle svampe og selvfølgelig godt med olivenolie.


Derefter lidt gnocchi vendt i sauce og drysset med parmesan.

Vi skulle egentlig ha’ været en person/vinjournalist mere til frokosten og smagningen, men han var tilsyneladende voldsomt forsinket, så det blev til en eksklusiv lille vinsmagning alene for mig. Og jeg brokker mig jo aldrig.


Devis er en rolig og utrolig rar fyr … ingen store armbevægelser, men han laver nogle fantastiske vine.

Devis havde forberedt smageprogrammet, og det var primært med fokus på husets Montefalco Sagrantino, som jeg skulle smage i en vertikal smagning 5 årgange tilbage. Derfor kom ikke omkring alle husets vine, men et godt udsnit. Samlet så programmet sådan her ud:

Vi startede dog heldigvis med husets Trebbiano Spoletino, som under opholdet blev optaget i mit kartotek over yndlingsdruer og som Romanelli også er startet på at lave, men faktisk har dyrket siden de plantede de første stokke med Spoletino i1996.

Jeg måtte også – for første gang på turen – op med 7 fede tommelfingre aka 7 Thumbs Up aka topkarakter for en vin, men det kan I jo læse om i mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Og en enkelt … 2011’eren af Romanellis Montefalco Sagrantino havde jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelse.


Her et kig ind i det røde smagelokale, hvor Devis havde linet de vine op, som jeg skulle smage i løbet af frokosten.


Og et udvalg af husets produkter står på alle hylderne.

Et godt stykke inde i vinsmagningen, så arriverede den polske vinjournalist, men der var jeg næsten igennem alle vinene. Men samlet blev det til en masse vinsnak og Devis fortalte om deres vine og deres topmarker, som er meget lerholdige og med til at give nogle ganske bløde Sagrantino vine, specielt specialcuvéen Medeo, som er helt fantastisk, men også en ordentlig mundfuld.


Selvfølgelig også lidt bøger fra den lokale helt … kokken Giorgione, som vi havde mødt aftenen før på hans hypede restaurant Il Ristorante Alla Via di Mezzo.

Grundet den megen snak og forsinkelsen fra den polske vinjournalist, så fik vi desværre ikke set produktionsfaciliteterne, da vores chauffør pludselig holdt udenfor. Der blev dog tid til et par obligatoriske fotos af den beskedne, rare Devis foran vingården.


Masser af snak om vin og godt med flasker på frokostbordet. Jeres flittige vinblogger arbejdede hårdt for sagen.

 


Det obligatoriske foto af vinmageren foran vingården …

… inden vi fløj videre ;o)