Resten af aftenen stod den så på Oregon Pinot Noir og vi skulle igen til Brad Ford på Illahe Vineyards og smage hans 2021 Pinot Noir.
Druerne er høstet i hånden og derefter afstilket, hvilket primært sker maskinelt.
Gæringen sket spontant alene med druernes egne gærceller og efter endt fermentering er den så lagret i 10 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 10 % er nye fade.
Hos Illahe Vineyards forsøger man, at lave vinen så naturligt som muligt, bl.a. er den aftappet med kun 28 ppm fri SO2 aka svovldioxid og det er langt under grænsen på 150 ppm.
Dejlig duft … der er cedertræ, blæk, grafit, lakridsrod og en frugt af lyse og småsure kirsebær, jordbær og hindbær suppleret med noget gazebind og mynte … har en fin kølig stil.
Smagen er saftig, men er også lidt urtet i stilen. Der er frisk, sødlig samt imødekommende frugt af kirsebær, jordbær og hindbær, godt med syre, meget slank og har noget tørv, tjære, kul og denne tørre, sortmineralske smag, der kan virke lidt rustik. 92 point.
Forhandles af American Wine, hvor en flaske koster 279 kr.