2016 Domaine Verdant, La Follesse Pinot Noir, Oregon, USA

2016 Domaine Verdant, La Follesse Pinot Noir, Oregon, USAVi sluttede med et glas af vinen den gale kvinde aka La Follesse Pinot Noir fra professoren på Domaine Verdant og eneste vin ikke fra 2015 årgangen … men her i en årgang 2016.

Det en topvin, som er lavet fra nogle af de allerbedste fade og atter er det fra Dijon klonerne 113, 114 og 115. Det er en vin, som Ron Sanchez lavede første gang i årgang 2015, men her smager vi årgangen nyere.

Igen er vinificeringen sket med hver klon separat … først med afstilkning af druerne, som så knuses ganske let. Gæringen er sket med en særlig gærstamme kaldet  Assmanhausen og kommer fra Rheingau i Tyskland. Denne gærtype er meget brugt i produktion af  Pinot Noir og er kendt for at være en langsom starter, som også tillader druerne egen vilde gær at spille en rolle og øge kompleksiteten.

Da gærtypen starter langsomt, så anvendes der ingen forgæring eller premaceration, da gæringen normalt først starter efter et par dage, men normalt varer 10-14 dage.

Efter endt fermentering er vinen lagret hele 24 måneder på helt nye franske egefade lavet efter Ron Sanchez’ eget hoved. Først efter lagringen er det endelig blend sammenstukket og der er kun laver 150 kasser af denne vin.

La Follesse er et gammelt fransk ord, der ikke anvendes mere, men refererer til en proces, hvor en person begår en dårskab, og derefter gør det igen og så gør det igen, igen og igen.  Ron troede oprindeligt, at det var den perfekte metafor for at prøve at lave fantastiske Pinot Noir og Chardonnay sæson efter sæson efter sæson.

Den åbner sig klart hurtigere end Quintessence og virker i glasset faktisk også mere moden med lidt let brune kanter … men duften er sgu i en anden liga med en dyb og nærmest kødfuld aroma. Den har således lige hængt kød, frugten virker også en tak mørkere med lidt sorte kirsebær, jordbær og brombær, noget dekadent med mahogni og teaktræsolie, våde egefade, noget læder og mørkt fagpræg med chokolade, kaffebønner, kanel og vaniljesukker, mens syren virker lysere, levende, moden og perfekt doseret.

Uha … hvor smager den godt og igen på dette mundsmeltende niveau, som er så vanedannende. I munden er frugten lysere med kirsebær, jordbær, hindbær og endda lidt ribs, masser af liv, syre og friskhed. Syren er lys, luftig og helt burgundisk med energi, masser af liv og en lille sødme til at sikre balance. Der er dybde, friskhed samt smuk balance og lang blød eftersmag. 96 point.

Forhandles på Domaine Verdants danske hjemmeside, men denne årgang 2016 er ikke fundet på siden, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Domaine Verdant, Tryptique Pinot Noir, Oregon, USA

2015 Domaine Verdant, Tryptique Pinot Noir, Oregon, USANæste vin fra professoren på Domaine Verdant blev så denne 2015 Tryptique Pinot Noir, der vel næsten er som Quintessence og så kun lagret på brugte egefade.

Da fadaftrykket dermed også bliver mindre, så kalder Ron selv denne vin for the fruit story.

Igen er vinen lavet fra Pinot Noir stokke af Dijon klonerne 113, 114 og 115 og ligeledes er klonerne vinificeret separat og ellers lavet hel traditionelt efter burgundiske traditioner og det betyder, at Pinot Noir druerne er afstilket og så knust ganske let, hvilket giver aromatisk friskhed og blødhed.

Gæringen er sket med en særlig gærstamme kaldet  Assmanhausen og kommer fra Rheingau i Tyskland. Denne gærtype er meget brugt i produktion af  Pinot Noir og er kendt for at være en langsom starter, som også tillader druerne egen vilde gær at spille en rolle og øge kompleksiteten.

Da gærtypen starter langsomt, så anvendes der ingen forgæring eller premaceration, da gæringen normalt først starter efter et par dage, men normalt varer 10-14 dage.

Efter endt fermentering er Tryptique også lagret 15 måneder på franske egefade, men her alene på fade, der har været anvendt flere gange. Først efter lagringen er vinen endelig blendet og så lagret på flaske, hvor den også ligger en periode frem til frigivelse og denne er frigivet i 2019. Der er kun lavet 220 kasser af denne vin.

Tryptique behøver ikke så lang tid i glasset for at åbne sig op … allerede efter kort tid kommer der masser af frugt frem i form af grønne jordbær, bløde jordbær, hindbær og lyse kirsebær, noget skovbund, blæk, pilleglas samt små trænoter.

Hvor smager den god godt … minder lidt om Quintessence, bare mere frisk og så virker frugten yngre eller i hvert fald med mere bid og rustik clean syre. Der er således jordbær, hindbær, kirsebær og de får så følgeskab af noget lemon og lidt citronsyre, masser af bid, hvid peber og denne stringente, lyse og pågående syre. Selv tanninerne er lidt mere vågne, men samlet en frugttig og rank vin, der smager langt mere europæisk end amerikansk … så 94 point.

Forhandles på Domaine Verdants danske hjemmeside, hvor man kan køb samlet pakke med de 3 Pinot Noir Vine Quintessence, Tryptique og La Follesse i årgang 2015 for 995 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Domaine Verdant, Quintessence Pinot Noir, Oregon, USA

2015 Domaine Verdant, Quintessence Pinot Noir, Oregon, USASå stod den derefter endelig på ren Pinot Noir fra Ron Sanchez på Domaine Verdant og første var denne 2015 Quintessence Pinot Noir.

Alle druerne kommer fra husets Pinot Noir vinstokke og består af Dijon klonerne 113, 114 og 115 og her fra den lidt varme vækstsæson i 2015.

Vinen er lavet helt traditionelt efter burgundiske traditioner og det betyder, at Pinot Noir druerne er afstilket og så knust ganske let, hvilket giver aromatisk friskhed og blødhed.

Gæringen er sket med en særlig gærstamme kaldet  Assmanhausen og kommer fra Rheingau i Tyskland. Denne gærtype er meget brugt i produktion af  Pinot Noir og er kendt for at være en langsom starter, som også tillader druerne egen vilde gær at spille en rolle og øge kompleksiteten.

Da gærtypen starter langsomt, så anvendes der ingen forgæring eller premaceration, da gæringen normalt først starter efter et par dage, men normalt varer 10-14 dage.

Efter endt fermentering er vinen lagret 15 måneder på franske egefade med 1/3-del nye fade, 1/3-del fade brugt én gang før, mens sidste del har været anvendt flere gange.  Ron Sanchez kalder selv denne vin for Vosne-Romanée comes to Oregon og der er kun lavet sølle 240 kasser af vinen.

Duftmæssigt skal vinen lidt åbne sig i glasset … men har en ganske kølig og rank side med en lille grøn kant. Frugten er meget clean, ren og består mest af lyserøde umodne kirsebær, moreller, hindbær, ribs samt lidt fin, sart frugtsødme og derefter kommer der – lidt  diskret – svage fadnoter med let vanilje og mælkechokolade.

Blød, blid, afdæmpet og smelter helt i munden … frugten er let med jordbær, hindbær og sødsyrlige ribs. Syren er ren, sart, fint, feminint, burgundisk og fløjlsblød, mens tanninerne også er saftige og venlige. Alt virker fint afdæmpet, kontrolleret, luftigt og elegant … vitterlig saftevand for voksne og af bedste skuffe … 95 point.

Forhandles på Domaine Verdants danske hjemmeside, hvor man kan køb samlet pakke med de 3 Pinot Noir Vine Quintessence, Tryptique og La Follesse i årgang 2015 for 995 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Domaine Verdant, Enchanteuse Chardonnay, Oregon, USA

2015 Domaine Verdant, Enchanteuse Chardonnay, Oregon, USAEnchanteuse er fransk, betyder fortryllende og er navnet på min første reelle estatevin fra Ron Sanchez’ eget vinhus Domaine Verdant … 2015 Enchanteuse Chardonnay.

Druerne kommer fra huset Chardonnay vinstokke af de to kloner 76 og 96 og er fra den lidt varme vækstsæson i 2015, som gav stokkene ekstra energi, der gjorde det muligt at give druer med god smag og intensitet.

Vinstokkene er plantet tilbage i 1998 og 1999 … vinen er lavet med hele klaser i åbne gæringskar af stål over 4-6 uger ved 10-13 grader og brug af en gærstamme fra Champagne kendt for pålidelig gæring ved lave temperaturer.

Den er også kendt for, at være ren og neutral, hvorved man ikke mister aftrykket af terroiret, men efter endt fermentering er vinen så lagret hele 15 måneder på sine franske, nye franske barriques. Der er kun lavet beskedne 50 kasser af denne vin.

Det er duftmæssigt ikke fra start en bred og fadtung Chardonnay, men bestemt pænt moden med lidt svage oxidative, honningagtige noter og en frugt af pæremos, dåsepærer, abrikos, melon, mandler, lindetræ, bivoks … og langsomt dukker fadnoterne op med lakridskonfekt og vanilje.

Smagen er virkelig blød og moden … det er bagte æbler, æblegrød, tørrede abrikoser, melon, lemon samt syltede citroner. Det giver et lidt mørkt og intenst bid med en elegant, robust og ganske dyb syre, der er pakket ind i blid og cremet velvære. Det er således ingen fed og svulstig Chardonnay, men muskuløs, tæt, dyb og alligevel moden burgundisk med saft og kraft, som lige skal have tid og luft for at strække sine vinger ud. 93 point.

Forhandles på Domaine Verdants danske hjemmeside, men denne vin er ikke lige fundet på siden, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7