Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2017 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, Frankrig

2017 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, FrankrigNår vi nu er i gang med vinhuset Château Saint-Roch, så lad os smage endnu én af deres vine, nemlig deres Kerbuccio … en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2014, men dette er en nyere årgang 2017.

Kerbuccio er én af husets topvine og lavet på 60% Grenache, 20% Syrah og 20% Mourvedre … altså helt uden Carignan, selvom flere anmeldere skriver, at blendet også indeholder Carignan. Men det står imidlertid meget klart på etiketten … Grenache, Syrah og Mourvedre, altså klassisk GSM blend.

Druerne kommer fra marker i nærheden af landsbyen Maury og ruinerne fra slottet Queribus. Vinstokkene er gennemsnitlig er 60 år gamle, hvorfor udbyttet også meget spinkelt med alene 17 hektoliter pr. hektar.

Vinen har faktisk sit navn Kerbuccio fra Château de Quéribus … Kerbuccio er nemlig den latinske oversættelse af navnet på den gamle borg bygget af katharerne i 1200-tallet.

Vinen er lavet med maceration i 4-5 uger, en kontrolleret gæring ved 20-23 grader og er efter endt fermentering lagret … 30% af vinen 6-9 måneder på store 500 liters egefade og resten af vinen i store cementtanke inden endelig samling og flaskning.

Næsen er mørk, dyb og lidt flæsket med mejeriagtige noter, ymer, kærnemælk, flæsk, våde fade, søde krydderier, moden i frugten, lidt solbær, blåbær, blommer, lakrids … og som med 2014’eren også en smule surkål … men bliver aldrig alt for tung, fed eller fyldig.

Det gælder sådan set også smagen, som igen minder en smule om Châteauneuf-du-Pape, for vinen har en vis friskhed i frugten, selvom det klart er en vin med tyngde. Der er runde tanniner, som ikke bider dig, men også en ren syre, kølig elegance, soya, mineraler, krydderier, lakrids, let peber og lang eftersmag. Absolut en nydelse.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, Frankrig

2019 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, FrankrigFra projektet Château Saint-Roch mellem Jean-Marc Lafage og den amerikanske vinimportør Eric Solomon smager Houlberg nu – hvor vejret typisk har ændret sig til lidt regn – en rigtig sommervin … Le Rosé lavet på Grenache Gris og Mourvedre.

Château Saint-Roch har jeg skrevet om et par gange tidligere, bl.a, da jeg smagte deres 2017 Roubials Rouge og deres 2014 Kerbuccio. I begge tilfælde skrev jeg lidt om vinhuset og historien … så det vil jeg ikke gentage denne gang. I stedet kigger vi nærmere på Le Rosé, der er lavet på 50% Grenache Gris og 50% Mourvedre.

Grenache Gris er vi ikke ofte stødt på her på Houlbergs Vinblog, men er en rød druesort, som nærmest opfattes som en mutation eller krydsning mellem Grenache aka Grenache Noir og Grenache Blanc. Imidlertid er det en gammel druesot, som oprindelig stammer fra Spanien.

I dag er Grenache Gris mest almindelig i Roussillon, hvor den især anvendes i Vin Doux, altså Rivesaltes vine, og som blandingsdrue i rosévine. I mere sjældne tilfælde findes drue også i tørre hvidvine … enten ren eller i blends.

Der er omkring 2.500 hektar vinmarker med Grenache Gris i Frankrig og de fleste findes i Roussillon.

Grenache Gris dufter oftest af abrikos og stenfrugt og kan have en olieagtig tekstur. Skallernes har meget mindre farvepigment, så druerne bliver gråbrune snarere end blå … måske er det derfor, at druerne nogle gange anvendes til hvidvine. Grenache Gris kan give  vine af forbavsende kvaliteter og exceptionel duft ved lagring i træfade eller større vintønder.

Men her er druesorten altså med i en rosévin sammen med Mourvedre. Druerne kommer fra Agly dalen omkring byen Maury, hvor vinstokkene er plantet i jord bestående af primært sort skiffer. Druerne håndhøstes ved optimal modenhed i starten af september, hvorefter de presses let, og mosten gæres i rustfri ståltanke ved 16 grader. Herefter har vinen lagret sur lie i rustfri ståltankene i 4 måneder.

I glasset er vinen virkelig bleg rosa uden den store farve… lidt i stil med rosé fra Provence, og sådan skal en rigtig rosé også se ud, hvis du spørger mig. Duftmæssigt er det dog ikke Provence, men vinen har i stedet en tør aroma med både jordbær, stikkelsbær, grønne solbærblade, lidt kandiseret frugt, sure citroner, grapefrugtskal, blomster, lavendel og mynte.

I munden er vinen meget frisk, meget tør med masser af skarpe hjørner, citroner, nogle umodne æbler, hindbær, rabarber, kirsebær, grape og nogle lidt jernagtige elementer. Syren er ret godt fremme i smagen med grape bitterheden. Og nu mangler vi så bare, at solen titter frem, så man kan nyde et glas på terrassen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Sunday Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2019 Sunday Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandNew Zealand er blandt mange ting kendte for deres sprøde, friske hvidvine på Sauvignon Blanc, som er mest udbredt på Sydøen. Det er også derfra, at næste vin kommer …. en 2019 Sauvignon Blanc fra Sunday Bay i Marlborough.

I hvert fald kommer druerne fra Marlborough, men vinen er slet ikke flasket på et vinhus i New Zealand, men derimod i England af Greencroft Bottling Company … et stort firma, der ligger ved Stanley nær Durham og kan flaske 90.000 flasker vin i timen.

Det er engelske Direct Wines Ltd., som står bag produktionen af vinen. Direct Wines Ltd. er verdens største postordre-vinhandel, der sælger deres vine gennem deres egen vinklub Laithwaite’s Wine og en række andre større vinklubber som fx Sunday Times Wine Club.

På Laithwaite’s Wines hjemmeside kan man selvfølgelig også finde denne Sunday Bay Sauvignon Blanc. Og der kommer vi lidt tættere på, hvem der egentlig har lavet vinen … inden den i tanke blev sendt til England for at blive tappet på flaske.

Vinen stammer nemlig fra det ældre ægtepar Phil og Chris Rose, som er vinavlere ved Rapaura i Marlborough. De dyrkede oprindelig Lucerne – en helseplante – til eksport til Japan, men efter oliekrisen begyndte de i 1978 i stedet at etablere vinmarker på deres jord og etablerede Rose Family Estate, men solgte alle deres druer til vinproducenter.

I dag producerer de selv vin med hjælp fra deres 5 børn, og en del har siden 1991 været solgt under deres eget vinbrand Wairau River Wines, mens en anden del altså sælges bulk … som fx til denne Sunday Bay Sauvignon Blanc til engelske Direct Wines Ltd.

Det er selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc og vinen er udelukkende lavet på rustfrie ståltanke … både gæring og en kortvarig lagring for at sikre friskheden i vinen.

Vild grøn aroma, grønt græs, grønne blade på tomatplanter, brændenælder, stikkelsbær, passionsfrugt, hyldeblomst, lemon, hyben, masser af syre … vild næse, som nærmest vibrerer og snerper lidt sippet og knibsk.

Smagen er også grøn og frisk … masser af grøn syre, stram, ikke helt så skarp, velslebet og hvæset som duften, men den hiver dig hårdt i smagssanserne, kantet helt ud til randen, har svag sødme, masser af urter, hyld, syre citroner og pivskarp syre.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Weingut Sebastian Erbeldinger, Spätburgunder 1899 Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2016 Weingut Sebastian Erbeldinger, Spätburgunder 1899 Trocken, Rheinhessen, TysklandLad os endelig fortsætte med endnu en vin fra der Jungwinzer Sebastian Erbeldinger og denne gang bliver det hans 2016 Spätburgunder 1899.

Det er Sebastian Erbeldingers basisvin lavet på Spätburgunder fra 20 år gamle vinstokke.

Druerne er alle håndplukket fra marker omkring Bechtheim og vinen er gæret spontant i tre uger på drueskindet og har derefter ligget på 225 liters barriques i 12 måneder.

Duftmæssigt er det en meget grøn og frisk Spätburgunder … helt klart til den lidt mere mørke side med lidt syrlige kirsebær, brombær, nelliker, tørret kød, mentol, eukalyptus og lærkeskud. Det er ikke en fin lille, koket næse, men en vild en af slagsen … bondsk, vild, meget frugtrig, tæt, barsk og karakterfuld.

Smagsmæssigt er det umiddelbart også en ganske barsk, grov, ubarmhjertig og maskulin Spätburgunder, men under et lag af mørk og overraskende moden frugt, lidt peber og grafitagtige noter, lurer der en meget rund vaniljesødme, en lidt svag syre og pæn saftighed. Men forbløffende nok, så er der også lidt tanniner, men de virker runde og venlige.  Det er Spätburgunder med et vejrbidt, hårdt ansigt … men et blødt og kærligt hjerte.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 159 kr., men er pt udsolgt. Der er dog nye forsyninger på vej hjem, så hold øje!

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Weingut Sebastian Erbeldinger, Bechtheimer Heilig-Kreuz Cuvée Blanc, Rheinhessen, Tyskland

2017 Weingut Sebastian Erbeldinger, Bechtheimer Heilig-Kreuz Cuvée Blanc, Rheinhessen, TysklandVinvärket – der importerer vinene fra Weingut Sebastian Erbeldinger – siger, at de oplever, at det er sværere at sælge hvidvine på blends. Det virker både urimeligt, unfair, absurd, skændig, fornuftsstridig, skørt og uretfærdigt … specielt, når man smager en vin som denne 2017 Bechtheimer Heilig-Kreuz Cuvée Blanc.

Sebastian Erbeldinger er en ung og fremadstormende vinmager, som også blev kåret til Jungwinzer des Jahres 2019 af den store tyske landbrugsorganisation DLG – Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft – i deres årlige bundesweinprämierung.

Han driver i dag vinhuset, som helt korrekt hedder Weingut Sebastian & Ralf Erbeldinger Bastianshauser Hof, lidt vest for byen Bechtheim i Rheinhessen … lige midt i det område, hvor alle byerne hedder noget med heim. Ja faktisk driver familien Erbeldinger 2 vinhuse på adressen … både Weingut Bastianshauser Hof og derudover laver unge Sebastian også sine egne vine.

Familien Erbeldingers historie startede tilbage i 1899, hvor grundlæggeren Sebastian Erbeldinger bosatte sig i Bechtheim området sammen med sin hustru. Deres gård blev af de lokale kaldt Bastianshausen efter Sebastians fornavn.

Men det var dog sønnen Jakob, som opkøbte jord og startede et landbrug med forskellige afgrøder, heraf også en lille vinproduktion. Efter 2. verdenskrig steg vinproduktionen, men det var først i 1972, at næste generation i form af Sebastian og Edelgard Erbeldinger omlagde driften til ren vinproduktion og byggede både nyt vineri samt maskinhal.

Siden omkring 1991 har det imidlertid været deres søn Ralf Erbeldinger, som 4. generation sammen med sin hustru Ilke har været drevet de vingården og siden 1994 som Bastianshauser Hof, som en hyldest til den gamle grundlægger.

Men sønnike – og 5. generation af vinmagere på gården – Sebastian Erbeldinger Junior er allerede ved at overtage dirigentstokken. Det sker i familievirksomheden fortsat sammen med far Ralf og farfar Sebastian Senior, men derudover også med produktion af en lille serie vine under sit eget navn.

Både vinene fra Weingut Bastianshauser Hof og Weingut Sebastian Erbeldinger kommer fra familiens 20 hektar vinmarker, som ligger ved både Bechtheim og Westhofen, men de fleste faktisk lige ved vingården. Samlet er der omkring 100.000 vinstokke, hvor 60% består af hvide sorter og 40% røde sorter.

Den unge Sebastian Erbeldinger er uddannet vinmager fra Hochschule Geisenheim Weinbau & Oenologie, og har efter endt uddannelse arbejdet hos vinhuse som Eckehart Gröhl, Philipp Kuhn og Ökonomierat Rebholz i Tyskland samt Beaumont Family Wines i Sydafrika og Te Whare Ra i New Zealand.

Han er derudover selvfølgelig også flasket op med vin på familiens vingård, men har efter overtagelsen også ført en række af sine egne idéer ud i livet. Han har omlagt driften af markerne til økologisk drift og vinhuset vil i 2020 også være certificeret økologisk.

Han har – som nævnt – også lavet sit eget brand … Sebastian Erbeldinger. Det er et ganske lille projekt med en produktion på sølle 2.500 flasker, men med plads til en masse eksperimenter. Han laver både atypiske blends, som man ikke ser hver dag, friske vine på Riesling eller fadprægede vine på Grauburgunder og selvfølgelig også en Spätburgunder.

Flere af vinene har 1899 med i titlen … og dermed er linket til familiens historie også med i det nye brand, der fremstår moderne, innovativt og indbydende. Og vi starter med at smage netop et blend fra Sebastian Erbeldinger, nemlig hans 2017 Bechtheimer Heilig-Kreuz Cuvée Blanc.

Druerne til vinen er Chardonnay og Weissburgunder, som kommer fra marken Bechtheimer Heiligkreuz. Druerne er plukket i hånden og vinen vinificeret i egetræsfade med spontangæring og derefter 10 måneders lagring sur lie.

Uhu … meget aromatisk, landlig, animalsk, cremet, smørfed næse tilsat en portion utæmmet vildskab, ilterhed, masser af bundtræk, eksotisk frugt, abrikos, pærer, nærmest syltet og gæret frugt og meget let, luftig med nogle sarte noter … vildt tiltrækkende.

Og så WAUW en vild smag … meget røget, krydret samtidig med en total stor tørhed, gærede frugter på epo, masser af bitterhed, lemon, grape, næsten syltede i smagen. Samtidig er der noget blidt, sart og endda feminint over vinen, som slutter med en lang eftersmag, hvor de småbitre noter hænger og stimulerer tungen … og hvem ka’ ikke lide at blive stimuleret?

Kombinationen af tyngden og fylden fra Chardonnay og det friske, lyse og tørre touch fra Pinot Blanc spiller bare rigtigt godt sammen her og det er jo lige præcis dét, som blends kan gøre så godt, og derfor bør denne vin blive en lille sællert … som også vine på en druesort.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Oberbergener Bassgeige Chardonnay, Baden, Tyskland

2018 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Oberbergener Bassgeige Chardonnay, Baden, TysklandEn god nyhed. Weingut Franz Keller Schwarzer Adler har – hurra – igen en dansk importør. Det virker utroligt, at det først sker nu … men hellere sent end aldrig. For at fejre dette, så smager jeg én af vinene fra Vinvärkets Schwarzer Adler sortiment, en lækker 2018 Oberbergener Bassgeige Chardonnay.

Weingut Franz Keller Schwarzer Adler har jeg skrevet om flere gange, bl.a. sidste år, hvor den førende tyske vinguide Gault & Millau i deres Weinguide 2019 kårede Weingut Franz Keller Schwarzer Adler som årets vinbonde aka Winzer des Jahres.

I kan også læse om mit besøg på vingården i blogindlægget; Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler. Det var simpelthen et fabelagtigt besøg med rundvisning, smagning mit weiter.

Det er mest de røde Spätburgunder vine, som jeg har smagt fra Franz Keller og ikke så meget de hvide, men nu smager jeg altså en 2018 Oberbergener Bassgeige Chardonnay, som er en Erste Lage vin produceret med druer fra den mark, som i den grad præger den lille by Oberbergen, nemlig marken Bassgeige.

Bassgeige betyder kontrabas og skyldes, at marken Oberbergener Bassgeige– set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn.

Og det smukke store musikinstrument er blevet nærmest logo for hele byen Oberbergen, hvilket betyder, at kontrabassen kan ses alle steder i byen, ved skulpturer ved indgangen til byen, i smedelåger foran ejendomme og selv kooperativet Winzergenossenschaft Oberbergen har kontrabassen som deres logo.

Franz Kellers Oberbergener Bassgeige Chardonnay er lavet med spontangæring, efterfølgende malolaktisk gæring og er lagret 12 måneder på  store egefade … aka großen Holzfässer. Og det kan i den grad også duftes i vinen.

Uhhh, lækker næse, smørfed cremet med masser af pærer, bananer, kvæde, melon, pænt med eg, vanilje, valnødder … ren fløjl i næsen og virkelig aromatisk og intens, dyb samt ren syre med syltede citroner, svagt en smule peber, men samlet rund, varm, liflig, en snert mynte og voldsomt tiltrækkende i aromaerne.

Men der er noget Dr. Jekyll og Mr. Hyde over vinen, for i munden er det langt fra en overfed Chardonnay med alt for megen fad. I stedet er der en stram lille syrebasse, stringent, småsur som en forsmået kvinde, men samtidig forførende med citroner, lemon, grape og meget lang eftersmag.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 169 kr., men den er i øjeblikket på tilbud til 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Montecappone, Tabano Bianco, Marche, Italien

2019 Montecappone, Tabano Bianco, Marche, ItalienDet er kun 2 måneder siden, at jeg smagte denne Tabano Bianco fra Montecappone. Dengang var det i en årgang 2018, men nu smager jeg vinen igen i årgangen nyere.

Societa Agrivinicola Montecappone ligger lidt sydvest for byen Jesi i Marche området i Italien. Det er ikke så langt fra havnebyen Ancona ud mod Adriaterhavet.

Montecappone er egentlig startet i slutningen af 1960´erne, men blev i 1997 købt af Mirizzi-familien, som oprindelig drev et lille vinotek i Rom, men havde en drøm om selv at lave vin. I dag er det Gianluca Mirizzi, som er den drivende kraft i vinhuset, som omfatter to vingårde.

Den første gård er selvfølgelig Montecappone, som de købte i 1997 og består af 40 hektar vinmarker samt 17 hektar olivenlunde. Dertil har de også lejet yderligere 6 hektar vinmarker.

Derudover har Gianluca i 2015 også startet vingården L’azienda Mirizzi, hvor han forsøger at lave vine i en helt anden stil end vinene fra Montecappone, selvom de laves i samme vinkældre. Til projektet har Gianluca pt. 6 hektar vinmarker på toppen af ​​en bakke nær slottet Monte Roberto og en olivenlund på 3 hektar tæt på Cupramontana.

Montecappone Tabano Bianco er lavet på 50% Verdicchio, 30%, Moscato samt 20% Sauvignon Blanc fra marker omkring Contrada Tabano ved Jesi. Alle druerne er håndhøstet ved optimal modenhed, og der er sorteret kraftigt i druerne.

De forskellige druer vinificeres separat og gærer uden skind, men sammen med kødet af druerne, hvorefter vinen lagrer 4 måneder sur lie med en løbende frasortering af kernerne. Herefter samles vinen og flaskes … og er hurtigt klar til dig.

Meget frisk og blomsterrig næse … minder ret meget om 2018’eren med melon, fersken, ananas og lidt multifrugtjuice, masser af tropisk frugt, nogle grønne, fyldige og halvsøde noter, røg og så en fin, rank, slank syre, meget subtil og elegant.

I munden har vinen som 2018’eren mange lag, som langsomt kommer væltende op af glasset. Der er noget fandenivoldsk over smagen, både god intensitet, en let bitter syre, som giver vinen rank ryg. Der er syrlige æbler, lemon, grape, lidt grillede citroner, et godt bundtræk uden at blive opulent, men er frisk, nærmest opkvikkende med en gin/tonic bitterhed i eftersmagen … og hvor er jeg egentlig begejstret for denne kamæleon.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr,, mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Weingut Emil Bauer & Söhne, Bundschuh Chardonnay, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Emil Bauer & Söhne, Bundschuh Chardonnay, Pfalz, TysklandBrødrene Alexander & Martin Bauer på Weingut Emil Bauer & Söhne går i snørede sko. I hvert fald er næste vin i Houlbergs småduggede vinglas denne 2019 Bundschuh Chardonnay … men det med Bundschuh skal jeg nok vende tilbage til.

Bauer brødrenes vinhus ligger midt i byen Landau-Nußdorf på vinruten i den sydlige del af Pfalz regionen. Alexander & Martin er 5. generation i Bauer familien på vingården og overtog i 2005 driften fra deres far Norbert, som dog fortsat hjælper sønnerne.

Bauer familien har samlet 29 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Landauer Herrenberg, Kaiserberg og Münzberg, Bad Dürkheimer Osterberg, Essinger Rossberg, Niederhorbacher og Silberberg, Birkweiler Appenhofen og Kastanienbusch samt Leinsweiler Sonnenberg.

På markerne dyrker Bauer både Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay. Sauvignon Blanc, Muscatel, Auxerrois, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon. Merlot og Schwarzriesling.

De anvendes til en lang række spændende og innovative vin, nogle med sjove navne som Scheu… ‚Aber geil‘, Cuvée Noir, Drunk‘ bis hin zu samt No Sex, Drugs an Rock’n’Roll, just Riesling. Men her smager jeg altså vinen Bundschuh Chardonnay, hvor Bundschuh henviser til et snøret fodtøj, som i middelalderen blev symbolet på bondeopstanden i det sydtyske område.

Bundschuh bevægelsen startede allerede i 1493, hvor de lokale bønder i fællesskab gjorde oprør med deres føydale herrer og bl.a. havde bannere med den snørede sko. Den snørede sko kan også ses på etiketten af denne vin.

Bundschuh Chardonnay er lavet på rustfrie ståltanke, men derudover er der imidlertid ikke mange oplysninger … udover lige 5,6 gram restsukker pr. liter.

Hvor er den sød og frisk i næsen, ananas og pærer på dåse, lidt fersken endda … og blot ved at dufte ved du næsten, at det vil være en læskende, saftig vin, som rigtigt mange vil knuselske. Der er lidt lakrids og Kung Fu sodavandsis, tonsvis af frugt, vild, sød og bedårende.

Smagen er fyldigere end farven og duften egentlig antydede … mere bundtræk, dybde og tæthed, cremet, blød, svulstig og saftig. Det er forbudt for børn, naughty, fræk og forførende. Den store saftighed kombineret med voluminøs sødme, syltede citroner og rank grape bitterhed, gør det let drikbart med letløbsgaranti som bare pokker. Skal du drikke dit livs udkårne og dig selv småberuset på den smukkeste måde, så er dette vinen.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 95 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, Frankrig

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, FrankrigClos Troteligotte – Vin Bio et Biodynamie AOC Cahors er et lille biodynamisk vinhus, der drives af den karismatiske unge vinmager Emmanuel Rybinski … og derfra smager vi nu en 2017 K-Briole lavet på halv Jurançon Noir og halv Cabernet Franc.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Villesèque omkring 10-12 kilometer sydvest for Cahors i appellationen af samme navn i Sydvestfrankrig. Vinhuset er reelt grundlagt i 1987 af Emmanuels far, som startede med at tilplante markerne på familiens gamle ejendom.

I dag drives vingården – som skrevet – af Emmanuel Rybinski, og siden 2014 har driften været økologisk certificeret og allerede året efter startede Emmanuel med omlægning til biodynamisk drift af deres samlede 19 hektar vinmarker.

Markerne er præget af rød ler, kalksten og meget jernholdig, hvilket er forholdsvis sjældent i Cahors og med til at give vinene fra Clos Troteligotte deres helt eget særpræg. Og der er specielt Malbec druen, som er i fokus hos Emmanuel.

Vinene fra Troteligotte har alle navne, som starter med K fx K-Or … for at understrege, at de kommer fra Cahors, der jo udtales med et hårdt K Det gælder også denne K-Briole lavet på 50% Jurançon Noir og 50% Cabernet Franc høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar fra de ler og kalkstensholdige marker Quercy Blanc, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Jurançon Noir er en ret sjælden, fransk rød druesort, der primært findes i Sydvestfrankrig … især omkring byerne Lavilledieu, Estaing og Entraygues Le Fel. Druen kaldes også Folle Noire, mens den i Bellet i Provence kendes som Fuella Nera.

Druen anvendes mest i IGP vine og rosévine, men er ikke i familie med druen Jurancon Blanc  og bliver heller ikke dyrket i  i Jurancon vinregionen, men er i stedet en krydsning mellem Folle Blanche og Malbec. I Cahors AOC er vinen reelt ikke tilladt, hvorfor vine med druen normalt vil være Vin de France vine.

Jurançon Noir var i midten af de 20. århundrede relativt udbredt i Frankrig, men i dag er det samlede areal faldet til omkring 1/10-del, men det skyldes måske også, at det er en drue, som kræver meget opmærksomhed i markerne, da Jurançon Noir er følsom for både skimmel og tørkeforhold.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller efter en kort koldmaceration. Gæring sker helt uden svovl og temperaturstyring, men har efter endt fermentering lagret 10 måneder i betontanke og er flaske med minimum svovl.

Det er i næsen en mørk og funky fætter, masser af bio-sved, mødding og total animalsk landlighed, mørke bær, brombær, grønne bær, stikkelsbær, blæk, jod, koks, kul, hæfteplaster, lidt garvet læder og en underliggende vild syre.

I munden overraskes man af pæn sødme … og klart sødere, lettere og mere frisk end forventet. Samtidig virker vinen faktisk også en smule perlende på tungen. Der er friske jordbær, hindbær, tørhed, nogle fine tanniner, nogen syre, en frisk frugtdrevet syre, masser af god saftighed, rund, frisk og total venlig. Det er klart 4,5 houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7