Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

1994 Tenuta Roveglia, Lugana Riserva Vigne di Catullo, Lombardiet, Italien

1994 Tenuta Roveglia, Lugana Riserva Vigne di Catullo, Lombardiet, ItalienMed den sidste vin hos Tenuta Roveglia skruede vi godt op for alderen, for det var nemlig lige husets Lugana Riserva Vigne di Catullo i en ældre årgang 1994 … altså med 27 år på bagen.

Det er selvfølgelig 100% Turbiana fra nogle af husets ældste vinstokke. Der er alene anvendt 50% af det frit løbende saft til vinen, som hargæret i ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 24 måneder i tankene og herefter 6 måneder på flaske inden frigivelse. Denne har så blot været gemt i husets kælder indtil nu.

Men duften er dog noget oxideret med en sherryagtig note suppleret med gammel æblemos og nødder. Trods den tydelige oxidering, så er vinen bestemt ikke over-the-hills, for frugten er egentlig okay frisk og levende.

Men smagsmæssigt bliver den lidt flad, selvom der fortsat er syre tilstede i vinen, hvilket er ganske imponerede. Frugten er også ret tydelig i form af melon og nedfaldsæbler, men helt stort bliver det dog aldrig, men spændende at smage og flot, at en 27-årig hvidvin kan holde så fin syre og frugt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i årgang 2017 koster 179 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2011 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, Italien

2011 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, ItalienMed de to sidste vine skulle vi smage Lugana med alder og Luca Formentini lagde ud med en 2011 udgave af hans Lugana Riserva Menasasso fra Selva Capuzza.

Det er selvfølgelig igen 100% Turbiana vin med druer høstet med 65 hektoliter pr. hektar fra de ældste vinstokke på Selva marken.

Det som produktionsmæssigt adskiller denne 2011 med 2017’eren er, at Luca Formentini i 2011 også brugte barriques til lagring. Så man har valgt den bedste tank fra høsten på Selva marken og så er vinen lagret 18 måneder på en kombination af ståltankene og barriques … dog fortsat med den overvejende del på ståltankene.

Derefter har vinen lagret 6 måneder på flaske … og samlet skal en Riserva jo lagre 24 måneder. Vinen har 3,6 gram restsukker pr. liter og der er årligt lavet 7.000 flasker af vinen.

WAUW for pokker … en smørfed duft med voks, grøntsagsfond, dåsepærer, abrikos, søde krydderier og den har sgu en helt speciel duft, som jeg ikke mindes at ha’ duftet før … lidt som varm pollen fra blomster eller noget i den retning, men det er voldsomt pirrende samt totalt indbydende.

I munden er det også herlig væske, meget kraftig og intens med masser af lag. Virker varm, olieret og salt, klart et modent mineralsk bid, tung og let på én gang, frugten dåsepærer og abrikos. Selvom der er mistet noget friskhed, så får man masser af velsmag og karakter, så derfor er jeg vild med vinen.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme og denne årgang 2011 kan nok heller ikke findes til salg nogle steder længere.

Vinanmeldelse 6/7

2017 Tenuta Roveglia, Lugana Vendemmia Tardiva Filo di Arianna, Lombardiet, Italien

2017 Tenuta Roveglia, Lugana Vendemmia Tardiva Filo di Arianna, Lombardiet, ItalienMed næste Tenuta Roveglia vin vågnede min søde borddame Ambra Berardi op og fortalte, at det var hendes ynglingsvin … og det var denne 2017 Lugana Vendemmia Tardiva Filo di Arianna.

Det er en sød late harvest vin, der er lavet på 100% Turbiana fra 55 år gamle vinstokke med høst i november måned og på det tidspunkt er druerne under langreb af let botrytis … i hvert fald omring 5% af druerne. Efter høsten – som foregår udelukkende ved håndkraft – sker der en nøje selektering af druematerialet, hvor kun de bedste druer og klaser går med i presset.

Som med de øvrige vine fra Tenuta Roveglia anvendes kun de første 50% af den fritløbende most efter den nænsomme pres. Så har vinen gæret i 30 hektoliter gamle egefade og har efter endt fermentering også lagret 24 måneder på disse inden aftapning på flaske samt yderligere 6 måneder på flaske.

WAUW … første kommer der en række tertiære noter i næsen, lidt petroleum, symaskineolie og honning suppleret med tørrede æbler og pærer, hyld samt ristede mandler. Duften er egentlig langt mere frisk end forventet … virkelig indbydende.

Med i munden er det klart en fed og sødere vin med maggiterning intensitet, men sødmen overdøver på ingen måde, for der er også en saltet mineralitet, god frugtsyre, fin struktur og balance … virkelig et oplagt valg til lidt gode oste.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 279 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Tenuta Roveglia, Lugana Riserva Vigne di Catullo, Lombardiet, Italien

2017 Tenuta Roveglia, Lugana Riserva Vigne di Catullo, Lombardiet, ItalienTenuta Roveglias Lugana Riserva vin hedder Lugana Riserva Vigne di Catullo og den smagte vi også i årgang 2017.

Igen ren 100% Turbiana druer høstet med en udbytte på 60-70 hektoliter pr. hektar og kun 50% af det frit løbende saft anvendes til vinen.

Vinstokkene er alle over 50 år gamle og fra marker i et område opkaldt efter den romerske poet Catullus, som hyldede stedet for dets vinmæssige kvaliteter.

Vinen er gæret i ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 24 måneder i tankene og herefter så yderligere 6 måneder på flaske inden frigivelse. Modsat forrige vin, så har denne slet ikke lagret på egefade.

Duftmæssigt er vinen klart mere blomsterrig end Menasasso, har moden frugt med syltede lemon, abrikos, ananas og æbler. Selvom der er pondus i frugten, så sker det på en let og lys måde.

I munden – uha – smager den godt frisk med både krop og bund, aromatisk med gule frugter, pærer, fersken og måske lidt ananas, meget behagelig, rund og blød med en lille bitter kerne suppleret med nødder og ristede mandler. Klart 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, Italien

2017 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, ItalienMed de næste vine steppede vi nogle niveauer op, for nu var det to Riserva vine i årgang 2017 og vi fik først Selva Capuzzas 2017 Lugana Riserva Menasasso.

Som foregående Lugana Selva har Selva Capuzza lavet denne vin siden 1983 og det er atter en 100% Turbiana vin med druer høstet med 65 hektoliter pr. hektar fra de ældste vinstokke på Selva marken.

Vinen har først gæret i rustfrie ståltanke og derefter vælges den allerbedste tank … og kun den anvendes til denne topvin, som så er lagret 18 måneder på i ståltankene.

Derefter har vinen lagret 6 måneder på flaske … og samlet skal en Riserva jo lagre 24 måneder. Vinen har 3,6 gram restsukker pr. liter og der er årligt lavet 7.000 flasker af vinen.

Uha … virker duftmæssigt flot balanceret, cremet og samtidig overraskende luftig, cremet og næsten svævende, men fadpræget er yderst beskedent og godt integreret. Der er grønt æble, lime, flint og kaprifolier med lidt grønt oveni.

I munden er der medium fyldighed, god intensitet og modenhed i frugten, men det er uden at miste friskheden. Der er lemon og nogle eksotiske frugter, abrikos, tørret abrikos endda, melon, let honning samt salt. Det smager voldsomt godt og glider gennem halsen som en letløbsgearkasseolie.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 15,50€ i hjemlandet … svarende til 115 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Selva Capuzza, Lugana Selva, Lombardiet, Italien

2020 Selva Capuzza, Lugana Selva, Lombardiet, ItalienI den lille ping pong battle mellem de to vinhuse, så var næste vin fra Selva Capuzza, for det var en enkeltmarksvin … en Lugana Selva i samme årgang 2020.

Selva marken er vinhusets ældste mark og en vin, som man har lavet siden 1983. Det er igen ren Turbiana fra Selva marken i 110-125 meters højde.

Druerne er høstet med et udbytte på 75 hektoliter pr. hektar og er vinificeret alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en periode. Luca Formentini laver årligt omkring 10.000 flasker af denne vin, som har 5,2 gram restsukker pr. liter.

BOOF … virker duftmæssigt både sød og nærmest vegansk med grøntsagsfond, måske endda lidt vanilje, søde krydderier i hvert fald også pærer, fersken, melon og forventelig med en vis saftighed.

Og den er vitterlig også saftig, mere cremet og blød end San Viglio, ikke helt så voldsom i munden, mere subtil og nuanceret. Det smager sgu ret godt og fortsat ganske friske med anstrøg af salt, mineraler, ungdommelig og ligetil. Dermed lige mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 12€ i hjemlandet … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Tenuta Roveglia, Lugana Limne, Lombardiet, Italien

2020 Tenuta Roveglia, Lugana Limne, Lombardiet, ItalienVi skulle selvfølgelig smage tilsvarende basisvin fra Tenuta Roveglia i samme årgang og den kalder de Lugana Limne.

Den er jo egentlig næsten lavet på samme vis, altså på Turbiana høstet med et ret stort udbytte på 100-110 hektoliter pr. hektar fordelt på 2 forskellige høst fra samme mark.

Efter høsten er druerne så presset og der anvendes kun de første 60% af presset og så laves vinen udelukkende i ståltanke med en kontrolleret gæring. Derefter er vinen så lagret 4-5 måneder i de rustfrie ståltanke og så 2-3 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt en god, frisk og stram duft … stikkelsbær, stearinlys, kvæde, æbler, pærer, melon og virker lidt krydret, saltet og endda varm i stilen.

I munden dukker der først lidt sødme op, men så sætter en lidt rustik syre ind og virker lidt stærk, hvilket forstærkes af en vis omgang salt, mineraler og varm frugt som abrikos og pærer. Det er en frisk, salt, småbitter og læskende vin.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2020 Selva Capuzza, Lugana San Vigilio, Lombardiet, Italien

2020 Selva Capuzza, Lugana San Vigilio, Lombardiet, ItalienNæste vin var også fra Luca Formentini, for det var nemlig hans basis Lugana vin på Selva Capuzza  … en 2020 Lugana San Vigilio.

Vinen er 100% Turbiana aka  Trebbiano di Lugana høstet med et udbytte på 84 hektoliter pr. hektar og vinificeret alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en periode.

Luca Formentini laver årligt omkring 90.000 flasker af denne vin, som har 5,0 gram restsukker pr. liter og er en vin, som familien har lavet siden 1960’erne.

WAUW for en aromatisk næse … vild animalsk og lidt smørfed, fyldig og overraskende svulstig. Der er sgu krop på denne madame, men er måske ellers lidt neutral med en grøn og urtet kant.

Smagen er meget blød … smager endda næsten småparfumeret og samtidig lidt flad, selvom syren laver god væsen af sig sammen med lemon, pærer og småbitter, frisk grape.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 9,80€ i hjemlandet … svarende til 73 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Selva Capuzza, Hirundo Lugana Brut Metodo Classico Millesimato, Lombardiet, Italien

2017 Selva Capuzza, Hirundo Lugana Brut Metodo Classico Millesimato, Lombardiet, ItalienNæste var var også bobler, men ikke fra Tenuta Roveglia, da den var fra Luca Formentinis vinhus  Selva Capuzza. Det var nemlig hans 2017 Hirundo Lugana Brut Metodo Classico Millesimato.

Selva Capuzza drives af Luca Formentini som 4. generation på vingården, der er grundlagt helt tilbage i 1917.

Derfor står der også tallet 100 på etiketten af denne Hirundo Lugana Brut Metodo Classico Millesimato 2017, hvilket naturligvis markerer 100 års dagen for vinhusets første høst.

Samlet har vingården 50 hektar jord fordelt på olivenlunde, skov samt vinmarker, der dækker 3 DOC appellationer, nemlig Lugana, San Martino della Battaglia og Garda Classico og det er selvfølgelig Turbiana druen, som er hoveddruen på Selva Capuzza. Derudover er der også lidt røde druer som Groppello, Sangiovese, Barbera og Marzemino.

Udover vineriet, som driver Formentini familien også et lille agriturismo samt en charmerende restaurant. Det er Vincenzo og Adriana Formentini, der står for restauranten.

Vinene laves af Luca Formentini og det sker i et moderne vineri, som blev bygget i 2001 for at imødekomme en moderne produktionen … lige fra presningen af ​​druerne til vinificering, lagring og aftapning.

Samlet laves der 12 forskellige vine … de fleste husets logo, som er en lille dekorativ krusedulle, som stammer fra en gammel stenportal fundet på ejendommen. Det er vel nærmest et relief  af to blomster eller kurvede krøller på hovedet af hinanden.

Ved vor smagning sad jeg lige overfor Luca Formentini og fik en god snak med ham. Han er utrolig rart, meget relax og virkelig cool. Han er samtidig meget musisk og spiller guitar … nærmest noget new age eller meditativ musik. Det fik vi en god snak om og jeg anbefalede ham at lytte til det danske jazzorkester Girls On Airplanes.

Han anbefalede omvendt, at jeg burde høre musik fra Aldous Harding … og jeg forstår komplet hans begejstring.

Nå, nok snak … lad os se nærmere på denne Hirundo Lugana Brut Metodo Classico Millesimato 2017, der selvfølgelig er på Turbiana druen, vinificeret i rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller og lagret en periode inden aftapning på flaske og så en andengæring i 15-30 måneder afhængig af årgangen. Der er kun lavet 4.000 flasker af denne årgang 2017.

I næsen er vinen langt mere grøn end foregående, mere støvet med intens power, melon, pærer, æbler, grape og lidt havtorn, franskbrød, wienerbrød og mørdej, let harpiks, svag sødme, blomster, cedertræ samt jod og let peanuts.

Smagsmæssigt god friskhed, lemon og grønne æbler, boblerne blødere og mere kontrollerede end den forrige, vild god syre og en vild surhed. Det er en vin, der nærmest skriger på mad, men også smager forrygende uden som et glas til velkomst … tror den vil overrumple mange. 5 store tomler med pil op.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 16,80€ i hjemlandet … svarende til 125 kr. og det er sgu ret billigt for denne vin.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Tenuta Roveglia, Lugana Spumante Brut, Lombardiet, Italien

2019 Tenuta Roveglia, Lugana Spumante Brut, Lombardiet, ItalienTenuta Roveglia Lugana vinsmagningen startede helt behørigt med bobler i form af denne 2019 Lugana Spumante Brut … en mousserende vin lavet efter charmat metoden.

Den er selvfølgelig lavet 100% på Turbiana fra 10-15 år gamle vinstokke og høstet som første druer i september.

Vinen er lavet ved, at druerne først er presset og der anvendes maksimalt de første 60% af det fritløbne saft, hvorefter gæring sker i kart af rustfrie stål. Derefter er vinen modnet omkring 7-8 måneder i ståltanke, hvorefter andengæringen sker under tryk i 30 hektoliter tanke med tilsætning af udvalgt gær over 6 måneder. Derefter sker flaskning og lagring 6 måneder mere inden frigivelse.

Duftmæssigt en fin og frisk mousserende vin med melon, pærer, stikkelsbær, grønne og leragtige noter, lidt harpiks samt et strejf af lidt blomster. Smagen er frisk med små, stille og bitre bobler, godt med grape, lemon … ja faktisk masser af lemon og et godt syrebid.

Roveglia forhandles herhjemme af Distinto, men denne vin er ikke umiddelbart i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7