Så blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 2005 Guigal Saint-Joseph, Vignes de l’Hospice Rouge, og her var det minsandten også en årgang 2005 fra Guigal.
For yderligere info om selve vinhuset, så henviser jeg til det tidligere indlæg.
Nogle af de vine, som har gjort E. Guigal både kult og verdensberømt er vinene fra Côte-Rôtie, specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.
Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge. Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i årgang 2005 fik den fx 92 point.
Côte Brune et Blonde hentyder til at vinen er dyrket på to forskellige skråninger i Côte-Rôtie: Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.
Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker.
Duftmæssigt grønne peberkorn, urter og krydderier, bacon/kød, mørke bær, grønne toner og en skarphed eller renhed, som lover godt. Er der også en lidt animalsk note … ja, det tror jeg bestemt. Smagsmæssigt er der saft og kraft, kælder og mørke bær. Meget varm, saftig og elegant på én gang. Blød, varm og dejlig.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor den koster 399,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte min hos Bichel Vin til 325 kr.
Steffen havde sørget for aftenens kultvin, en Clos-Vougeot Grand Cru vin fra Château de la Tour. Clos-Vougeot eller Clos de Vougeot, som den korrekt hedder, er én af de klassiske, berømte Grand Cru vinmarker i Côtes de Nuits, grundlagt i det 12. århundrede af munkene i klosteret Abbaye de Citeaux, delvis omkranset af gamle mure og er på i alt 50 hektar, som ikke mindre end 80 vingårde ejer dele af. Vi er i simpelthen i hjertet af Bourgogne ved siden af Musigny, Romanée og i nærheden af Chambertin.
En pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.
Jan havde medbragt en Bourgogne … og inden vinene blev for kraftige, så var det vist tid til denne gudesaft. Jan havde medbragt en flaske, som han havde haft liggende i køleskabet i en 4 års tid, nemlig denne Beaune-Grèves 1’er Cru fra Domaine Jacques Prieur, som holder til i byen Meursault ikke langt fra dejlige Beaune.
Så var det fluks Pauls tur … og han lagde også flot ud med en Barbera d’Asti Sansi Superiore fra vinhuset Società Agricola Azienda Agricola Scagliola, hvor familien Scagliola i den lille by Calosso i det sydlige Piemonte har produceret vin i 4 generationer.
Aftenens første rødvin, og Steffen lagde ud med en ganske imponerende amerikaner, denne Lost Angel California Cabernet fra vinhuset Eos Estate Winery, som ligger i Paso Robles.
Vores traditionsrige vinaften startede – as usual – med en hvidvin, og Steffen havde valgt denne skønne Verdejo fra vinhuset Bodegas Val de Vid, som ligger i hjertet af Rueda.
Gert fik hurtigt åbnet endnu en vin, denne Pinot Noir Reserva Especial fra det Chilenske vinhus Tabalí, som ligger i Limarí i den nordlige del af Chile, hvor der knapt er så varmt som sydligere i Chile. Det giver grobund for lidt mere nuancerede vine.
Fredag var jeg et smut forbi min gode ven Gert E … og han havde som vanlig trukket en flaske op … god vane. Det var en vin, som han havde haft med hjem fra ferien i Alsace, nemlig en Pinot Gris fra Trimbach.
Fredagsvinen var som vanligt … Spätburgunder … ja, I er ved at lære det. Fredag er simpelthen Spätburgunderdag. Fuck, jeg er snart ved at løbe tør for Spätburgundere, som den vakse læser nok har erfaret, at jeg har en speciel forkærlighed for. Arghhhh, kan nu li’ meget forskelligt vin. Må ha’ fundet nogle flere Spätburgundere, som er et must i ethvert vinkøleskab. Nå, nok snak, vinen fra i fredags er fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz.