Næste vin er en rigtig Luca Maroni vin … fed, sød og overøset med 95 fede point af den elskede og hadede italienske vinanmelder med de løstsiddende point. Vinen er en 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria fra vinhuset Varvaglione Vigne & Vini helt nede på Italiens hæl.
Varvaglione Vigne & Vini ligger nærmest øverst i hælen … ind mod svangen i byen Leporano i Salento regionen. Vinhuset er grundlagt i 1921 og er dermed et af de ældste vinhuse i Puglia området. Det har siden etableringen vokset stødt og er i dag et større historie med eksport til over 60 lande og en årlig produktion på 3,7 millioner flasker vin.
Varvaglione familien har igennem alle årene drevet vinhuset og det er i dag styret af 4. generation, nemlig ejeren og vinmageren Cosimo Varvaglione.
Samlet med familien ejer han 150 hektar egne vinmarker, men derudover har han også dyrkningsaftaler med en række vinavlere, som i over 30 år har leveret druer til Varvaglione Vigne & Vini.
Her smager vi en af de mange flasker vin, som der laves hos Varvaglione Vigne & Vini, nemlig deres 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria, som er lavet på 100% Primitivo og gæret i ståltanke med skindet ved 26-28 grader efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring 10 måneder i franske og amerikanske egefade.
Næsen er noget rustik, krydret med tørt egetræ, mørke, syrlige og krydrede bær, røget, kantet med lidt blomstersæbe. Det er ikke en let eller speciel tilgængelig vin, selvom den er lavet på Primitivo druen.
Men i smagen er den tilgængelig, for det er en meget sød, fed, flomme og marmeladeagtig vin med godt med vaniljesukker. Det er sådan en vin, som mange vinforhandlere vil kalde en rigtig vintervin … julevin må man jo åbenbart ikke sige mere. Der er lidt krydderier tilsat, og det er ganske sikkert en vin, som mange danskere vil elske, men den flittige vinblogger står af, for det er for sødt, fladt og ufokuseret uden tilstrækkelig syre til at give vinen rygrad.
Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 162,95 kr.
Selvfølgelig slutter den lille trio af Ca´ Dei Ronchi vine med deres topvin, deres Amarone della Valpolicella … igen lavet på samme mix af druer som de to foregående.
I serien af vine fra Ca´ Dei Ronchi har jeg nu næste vin i glasset, og det er deres Valpolicella Ripasso … lavet med nøjagtigt samme mix af druer som deres almindelige Valpolicella.
Med julen næsten lige for døren, så kommer der – sjovt nok – stor fokus på vinene for Valpolicella, som ofte går godt sammen med den fede julemad. Og jeres flittige vinblogger tester nu 3 vine fra et af de bedre vinhuse i Valpolicella, nemlig Ca´ Dei Ronchi. Vi starter med deres almindelige Valpolicella Spargola Superiore.
Lige en Riesling mer’ fra Johannes Schmitz på Weingut Rebenhof, nemlig hans 2016 Erdener Treppchen Riesling Spätlese Trocken … en lidt sødere vin end den foregående fra Mosel vinmageren.
Jeg har tidligere smagt denne Nebbiolo Private Reservè fra det mexicanske vinhus L. A. Cetto, men dengang var den i årgang 2009. Nu har jeg igen fået serveret vinen blindt og kan selvfølgelig hverken gætte drue eller land.
I den lille by Ürzig i det store sving på Moselfloden mellem Bernkastel-Kues og Traben Trabach finder vi Weingut Rebenhof, som står bag den næste vin … en 2017 Ürziger Würzgarten Riesling Großes Gewächs.
Det er ikke tit, at vi smager vine fra Schweiz, for det meste vin drikker schweizerne selv. Men sidste vin til vores vinaften var netop sådan en … en Cornalin l’Enfer du Calcaire fra vinhuset Histoire d’Enfer.
Delas Frères er også et af de vinhuse, som jeg gentagne gange har smagt vine fra og skrevet om. Denne 2016 Crozes-Hermitage Les Grands Chemins har jeg dog aldrig tidligere smagt.
Bodegas Arzuaga Navarro er et af de vinhuse, som jeg har skrevet om et utal af gange. Jeg har formentlig også anmeldt alle deres vine, men denne Laderas del Norte er ny i sortimentet.