I Canon mellem Caen og Lisieux omkring 20 kilometer sydøst for Caen i Normandiet producerer Héloïse og Hervé de Mézerac cider, calvados, pæresaft og opdrætter får.
Derudover har de omkring 50.000 besøgende om året, som bliver tiltrukket af muligheden for overnatning i træhytter, der ligger 22 meter oppe i over 300 år gamle platantræer. Héloïse og Hervé har 6 af disse hytter.
De bor ved siden af det gamle 1800-tals slot Chateau de Canon, som samlet ejes af 9 medlemmer af familien, men slottet er i dag ubeboet og anvendes til fremvisning for besøgende, receptioner, bryllupper, ligesom slottet har en butik med salg af lokale produkter, bl.a. Héloïse og Hervé de Mézeracs cidere.
Hervé har også åbnet en bondegård for offentligheden … en slags uddannelsesgård, som skoleklasser kan besøge og se, røre og fodre dyrene. Samlet har Hervé 1.500 dyr plus 12 hektar landbrugsjord og hans dyrebestand omfatter alt fra uldne grise fra Ungarn til lokale gæs, højlandskalve, lamaer og dværggeder. Gården har cirka 350 besøgende om dagen.
Derudover har Hervé også 20 små hektar frugthave og siden overtagelsen i 1996 har Hervé de Mézerac gradvist omlagt alle æbleplantagerne omkring gården til 100% økologi og plantet flere træer, men han er samtidig forblevet tro mod sin strategi om, at tage tingene i små skridt baseret på forsigtighed og tålmodighed og 100% fokus på kvalitet.
Hervé planter yderligere en halv hektar hvert år og sælger omkring 40.000 flasker om året. Produktionen er økologisk og mange af hans mange dyr som får og køer græsser frit i æbleplantagen.
Den aktive Hervé mangler ikke arbejde … og udover et slot med slotsbutik, udlejning af hytterne i trækronerne, bondegården, den store æbleplantage og ciderproduktionen, så har Héloïse og Hervé Mézerac også 4 små børn.
Her smager vi hans cider med navnet Ceci n’est pas un Cidre … det er ikke en cider. Det har måske navnet fordi, at cideren har en lidt øllet’ gærsmag, som kan minde om gærnoterne i sur øl … men det er dog en vildgæret cider.
I glasset er dette ciderens svar på orangevin … i hvert fald er farven ganske orange. Næsen er ligeledes ret funky, landlig med boblende mødding, krudt og så ellers modne nedfaldsæbler, tørrede abrikoser, bonevoks, skocreme, lidt mentol … Mentos the Freshmaker … samt disse lidt gærede noter.
I munden er det øko og bio … næsten tiltrækkelig til at opfylde EU’s mål for grøn omstilling. Der er dejlig frisk æblesagt suppleret med en smule grape, meget frisk, men også røget, sødbitter og blomsterrig med en sådan lidt stille, rolig og afventende syre.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 110 kr.
Min kærlighed til Beaujolais vinene har lige fået et løft med denne 2020 Apache Broully fra Domaine Aux Ardents … den smager overjordisk godt.
Smagningen hos Azienda Agricola Bulgarini Fausto sluttede med deres Lugana Superiore Cà Vaibò … en vin lavet Turbiana druer, som er tørret 40 dage inden selve vinificeringen.
Vi smagte Lugana 010 igen hos Bulgarini, men nu havde de sgu skruet godt op for alderen, for det var nemlig en 2011’er.
Derefter skulle vi så smage Bulgarinis nok mest ikoniske vin, som kaldes Lugana 010, hvor Turbiana druerne kommer fra husets ældste mark med 40 år gamle vinstokke.
Bulgarini laver også en anden basis Lugana vin, som de kalder Gicce d’Oro og mere målrettet et ungt publikum. Der er tilsat lidt Chardonnay, da Bulgarini ønskede mere cremethed og smoothness.
Derefter skulle vi smage Bulgarinis almindelige basis Lugana vin, som – da vi smagte den – lige var flasket 2 måneder forinden.
Vi startede smagningen hos Bulgarini med et smukt brag i form af denne fine Lugana Vino Spumante di Qualità Metodo Classico Brut 40 Mesi i en årgang 2016.
Under navnet Tenute Poggiocaro laver mega- og kæmpestore Schenk koncern Vino Nobile di Montepulciano, Rosso di Toscana og så denne Brunello di Montalcino og nok også flere. Jeg smager denne i kongeårgangen 2016.
Jeg er blevet pjattet med ciderne fra både Bretagne og Normandiet. Her smager jeg igen en af slagsen, men denne gang på pærer. Det er en 2018 Vinot Poiré fra Ferme de l’Yonnière.