Det fremgår af Etikettehaandbogen fra 1947, at – og jeg citerer – Man bør søge at undgaa at sætte Flasker paa Bordet, med mindre det drejer sig om en særlig god, gammel Vin. Flaskens Støvlag maa i saa Fald absolut ikke fjernes, idet dette er Vinens synlige Adelsmærke, der faar Gæsterne til at glemme selve Flasken.

Men nu er det imidlertid ikke 1947 og selvom jeg ejer hele 7 flotte vinkarafler (jo, jeg har talt efter), så må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke får dem brugt ret meget. Så der er ikke megen etikette i det houlbergske hjem i den retning. På den måde passer det vel med mine venners syn på mig. Så de fleste vinflasker ryger uden betænkeligheder på bordet direkte fra vinkøleskabet.

Jeg serverer således næsten aldrig vine i karafler og er klart alt for dårlig til at få vinene dekanteret … måske er det noget med planlægning, at det er lidt omstændigt og let bliver lidt for nørdet. Vin skal nydes … bare åbnes og nydes … hipsterstyle, living on the edge, som Mick Øgendahl vil ha’ sagt det. 1-2-3 drik.

De allerbedste vine og specielt Châteauneuf-du-Pape og Baroloer dekanterer jeg dog normalt, men efter iltningen hælder jeg dem faktisk tilbage på flaskerne …til stor skuffelse for karaflerne, som på hylderne må se sig en kende overset.

Jeg holder bestemt ellers af mine karafler, som troligt samler mere på støv end på druesaft. Okay måske en smule overdrevet, men hvor tit bruger I selv karafler? Jeg har endda også en specielt tørrepind a.k.a. forvokset piberrenser, som kan stikkes ned i karaflerne efter rengøring og fjerne det sidste snavs eller rester af vand. Den skal ikke selvfølgelig ikke snydes for et foto af … ha ha. Som Piet van Deurs ville ha’ sagt; hvad er dette?

Vinkarafler … eller decanters, som det mere sejt hedder på udenbys, har selvfølgelig været brugt siden ruder konge var barn. Det danske ord karaffel kommer fra det arabiske ord yarrāfa eller gharāf, som direkte kan oversættes til drikkekande eller drikkebæger, men er fordansket via det spanske garrafa og franske carafa. Det blev på dansk til karaf og karaffe, men har med tiden ændret sig til det nuværende karaffel.

I vinens lange historien har drikkekander altid spillet en væsentlig rolle ved servering, bl.a. da vinen fra vinproducenterne som udgangspunkt ofte blev solgt i enten fade, demijohns eller andre store beholdere, så det var simpelthen nødvendigt med en kande, når vinen skulle serveres ved bordet.

Det var imidlertid de gamle romere, som startede med brugen af glas til deres drikkekander, som ellers ofte var lavet i enten i metal eller fajance … men det var dog imidlertid først i løbet af 1600-tallet, at vinkaraflen fremstillet af glas blev almindeligt udbredt, ofte dekoreret med slebne mønstre eller monogrammer. Englænderne forfinede senere karaflen med facetslibning og senere i 1800-tallet lavede de også diamantslebne karafler af blykrystal.

I dag findes der utallige typer af vinkarafler, som varierer i form og design. Specielt Riedel har udformet vinkarafler i de mest fantasifulde og virkelig flotte former. Enkelte endda så udspekulerede, at de – når man hælder – præcist skænker et glas vin. Men de fleste er dog udformet med det primære formål for øje … at dekantere vinen for at optimere smagen af vinen bedst muligt, og det er jo et hæderligt formål.

Udover at en karaffel kan præsentere vinen flot på bordet, så siger Riedel, at der grundlæggende er to årsager til, at vi skal dekantere vine. Punkt 1 skal du dekantere ældre vine for at fjerne vinsten/bundfald og punkt 2 skal du dekantere unge vine for at øge iltningen, øge kompleksitetet og åbne op for mere aroma og smag.

Riedel siger videre, at unge vine, hvilket de karakteriserer som vine under 10 år, bør åbnes og dekanteres i 8-12 timer inden de skal drikkes. Den primære årsag er, at det reducerer den kuldioxid, som er integreret i vinen under fermenteringen, og modner vinen. Det giver vinen mere frugt og en bedre integration af tanninerne i vinen.

De unge vine skal ved dekanteringen plaskes ned i karaflen, mens de ældre vine skal hældes forsigtigt på karaflen for at undgå bundfaldet … men også undgå en voldsomt øget iltningen, som højst sandsynligt ikke er nødvendig.

Den store anerkendte vinblog Winefolly foreslår, at man kan lave en speed dekantering, hvor man hælder vinen fra flaske til karaffel – og tilbage – flere gange … alternativt mellem 2 karafler. Derefter skal vinen slynges rundt i karaflen for at ilte mest muligt. .. og imens mens man venter, så foreslår de, at man drikker et glas vin. Sådan.

Hvis man er i tvivl om effekten af en dekantering, så opfordrer Riedel til at forsøge med næste flaske vin. Dekanter den ene halvdel og sammenlign derefter resultatet. Den handske griber jeg fluks og forsøger på næste vin … så skal jeg selvfølgelig nok komme med mine kommentarer her på bloggen.

Dekanteringen er ellers et område, som de såkaldte eksperter er noget uenige om. Nogen sværger til dekantering, mens andre mener vinene skal udvikle sig i glasset. I Piemonte er det meget almindeligt at ringe dagen før man kommer på besøg i en restaurant og få vinene dekanteret, så de står åbne i en helt døgn inden de nydes.

Karen MacNeil, forfatteren til vinbogen The Wine Bible (den mest sælgende vinbog i USA), er fortaler for dekantering af især meget tanninrige vine som Barolo, Bordeaux, vine fra Rhône og vine på Cabernet Sauvignon, men siger samtidig, at dekantering kan være skadeligt for mere delikate vine som Chianti og vine på Pinot Noir.

Den afdøde franske ekspert og ønolog Émile Peynaud hævdede, at iltningen af vin faktisk reducerer aromaerne, mens den britiske vinkritikker Jancis Robinson ikke mener, at dekantering af selv de mest skrøbelige vine på karaffel har nogen skadelig effekt.

Nogle eksperter mener også, at en dekantering på et par timer ikke har nogen effekt overhovedet og slet ikke kan blødgøre tanninerne, men vil tage dage eller uger. Andre er dog enige om, at dekanteringen og dermed iltningen kan ændre opfattelsen af sulfitter og andre kemiske forbindelser i vinen, hvorved vinen opfattes blødere og mere tilgængelig.

Matt Kramer fra Wine Spectator har testet dekantering af vine gennem flere årtier og han er rimelig skarp i hans vurdering, nemlig at alle vine er bedre, når de har været dekanteret … måske lige med undtagelse af mousserende vine og champagner, som selvfølgelig skal serveres direkte fra flasken. Matt siger direkte; Just pour the wine into the decanter, exposing it to some air in the process, and serve it when you like. I’ve yet to see a wine suffer for this, and I’ve seen an awful lot of wines be the better for it. Really, you can’t lose.

Omkring udformningen af karaflerne, så har Winefolly opdelt karafler i 3 typer… small, medium og large, og det er primært bunden a.k.a. rumpen, som de refererer til. En large karaffel har således bred bund, som giver en stor overflade for vinen og dermed sikrer mest muligt iltning, mens en small selvfølgelig ligger modsat.

De anbefaler small til Pinot Noir og Beaujolais, medium til Merlot, Sangiovese, Barbera, Dolcetto, Grenache og lignende samt large til Cabernet Sauvignon, Petite Sirah, Tannat, Monatrell og Tempranillo. Mærkelig nok nævner de slet ikke tanninrige vine på fx Nebbiolo.

Mine 7 vinkarafler dækker alle Winefollys kategorier … en af dem er endda en Menu Wine Breather, som flere folk har været meget begejstret for. Den falder lidt ind under kategorien vin-iltere … en slags dekanteringspropper, som skulle give samme effekt som en dekantering … blot på meget kortere tid.

Dem er jeg imidlertid ikke meget til … og synes ikke, at jeg kan konstatere en effekt ved brug af dekanteringspropper. Ved ikke, hvad jeres erfaringer er … men der melder jeg nok pas. Skal der ske en dekantering, så skal det sgu ske på gammeldags facon.

Nå, det blev en længere snak … og kun envejs – men skal jeg drage en form for konklusion, så taler alt for, at vinene skal dekanteres. No way around that. Erfarne vinfolk siger, at det giver en effekt og når restauranter i Piemonte åbner vine et døgn før gæsten kommer, så må jeg vel også overgive mig.

Så er hundrede kroner spørgsmålet jo bare, om jeg også vil få det gjort? Alternativt kan karaflerne jo ende som den på billedet nedenfor.

Jeg mødte for 3-4 uger siden Dinny fra Whiskeygaarden … en fyr som kan sit shit indenfor whiskey. Skal du ha’ Single Malt Whisky, Pure, Vatted, Blended Malt, Islay tørv og røg – så selv Kim Larsen dufter som Bamseline – Grain Whisky, Bourbon eller Rye Whiskey, Whiskey fra Skotland, Japan, USA, Indien eller andre lande, så er han din mand. Jeg har ikke en skid forstand på de hidsige dråber, men det har Dinny.

Vi faldt dog hurtigt i snak … åbenbart et fælles karaktertræk for både vin og sprut. Det åbner døre, får folk i snak og hurtigt snakkede vi om vin, whiskey, blog og meget mere. På et tidspunkt faldt snakken ind på duftsæt, som den gode Dinny også forhandler. Der findes duft til whiskey, vin … ja endda til kaffe.

Til whiskey hedder sættet Le Nez du Whisky og til vin Le Nez du Vin, meget eksklusivt og lavet af Jean Lenoir … en vinnørd, som kommer fra en vinfamilie i Bourgogne og gennem hans liv har forestået vinsmagninger i Maison de la Culture i Chalon-sur-Saône. Der er ikke mindre end 54 forskellige dufte i det største af duftsættene … det såkaldte masterkit. Og sættene fås helt ned til 6 aromaer. Sjovt nok er mange af duftene ens i sættene til whiskey og vin … ikke helt, men næsten.

Dinny tilbød mig at låne et sæt … det sagde jeg bestemt ikke nej til, for jeg har tit haft lyst til at prøve et sådant sæt. Og i dag fik jeg endelig tid og lejlighed til at lege lidt med Le Nez du Vin … masterkittet. Og det var sgu egentligt meget fornøjeligt. Fedt at sådan få duftene særskilt og meget koncentreret.

Det er et meget omfangsrigt kompendium, og for hver duft er der referencer til, hvilke vine duften typisk vil findes i. Det vil helt sikkert kunne opøve ens referencer, hvis man ellers har tålmodighed, klæbehjerne … mere RAM på øverste etage og er villig til en omgang hårdt arbejde. Det med tålmodigheden har jeg det sgu lidt svært ved, så jeg nøjedes med at lege og dufte en smule. Men ikke tvivl … der ligger masser af fin inspiration, hvis man vil være god til fx blindsmagning.

Der var bestemt også overraskelser i sættet … dufte jeg ikke tidligere har tænkt på, så lidt ny inspiration kom der således også. Det var fx dufte som Musk, Buksbom og Litchi-frugt. Enkelte dufte sad ikke helt i skabet, fx duftede sætte kaffe-duft mere af tun end kaffe. Og jo … det bliver nemt lidt nørdet og omstændigt, hvis man skal bruge sættet, hvor gange man smager en vin. Og de fleste dufte kender man vel? Hindbær dufter jo af hindbær.

Men som vi mænd siger … man skal ikke gå ned på udstyret, og derfor er sådan et sæt selvfølgelig et must i enhver vinkælder … specielt hvis kælderen også er til showoff, hvis man bare en vinnørd eller man bare har penge nok, for prisen ligger ifølge Dinny på 2.699 kr. Det er jo også en slags penge. Sluttelig blot lige tak til Dinny for lån … jeg skal nok få det leveret tilbage snart.

De fleste af os voksne kan sikkert huske filmen High Fidelity med John Cusack, Iben Hjejle og Jack Black på rollelisten. Cusack spiller Rob Gordon, der sammen med venner Barry og Dick driver en slidt pladeforretning i Chicago. Dér drøfter de – udover kvinder – musik dagen lang, chikanerer kunder uden ordentlig musiksmag og sælger selvfølgelig kun deres vinylplader til ægte musikelskere.

De laver samtidig top-5 lister over musiknumre til en række forskellige begivenheder, fx til begravelser, first dates … samt alle mulige og umlige situationer. I filmen laver Rob også et kassettebånd til kæresten Laura som indledning på deres forhold. Kan I huske dem … kassettebåndene?

Nå, men hvorfor ikke lade os inspirere af High Fidelity og lave en top-5 liste over de vine, som vi vil ha’ med på en øde ø?

Reglerne er simple; vælge dine 5 favoritvine, samlet pris maksimum 1.000 kr. og del din liste med os. Kom frisk med dit forslag som kommentarer til dette blogindlæg.

Handsken er hermed kastet, og jeg går da gerne forrest og kommer med mit bud på 5 vine til samlet under 1.000 kr., som jeg vil komme i kufferten. Jeg har såmænd valgt disse 5 vine:

1. 2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn – 199 kr.
2. 2010 Weingut S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland – 208 kr.
3. 2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig – 235 kr.
4. 2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland – 194 kr.
5. 2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile – 115 kr.

Samlet pris er dermed 951 kr. og lidt under de 1.000 kr. Til gengæld koster Pierre Gonon måske en spids mere i dag, hvorved jeg forhåbentligt fortsat kan holde mig under loftet.

Jeg har valgt lidt forskelligt … men generelt vine, som har givet mig en speciel oplevelse. Der burde måske have været lidt italiensk vin, som jeg også elsker, men det var lige hurtigt mit bud.

Hvad er dit bud?

Jeg læste forleden Rasmus Holmgårds blogindlæg “Vin og vås på danske vinblogs“. Et fantastisk velskrevet og favnende indlæg om vinblogs i Danmark, og en øjeblikkelig temperaturmåling på kvaliteten, udviklingen og forskellen i både vinforståelse, design og formidling på danske vinblogs … uden en løftet pegefinger, for Rasmus er langtfra en dommer … mere en pokkers skarp itagttager. En rolle, som han bestemt mestrer ¨… det skal han ha’.

Det som slog mig var imidlertid antallet af danske vinblogs, idet der i blogindlægget nævnes, at der i Danmark alene findes omkring 20 reelle vinblogs. I et land med 5 millioner mennesker og hvor det årlige vinforbrug udgør omkring 200 millioner liter, så findes der alene 20 vinblogs? Det lyder af meget lidt, og hvis det skal sammenlignes med en græsrodsbevægelse, så er det vist alene en græstot.

Jeg er nysgerrig på det grundlæggende spørgsmål; hvorfor drikker Jeppe … rettere, hvad får disse ca. 20 bloggere til at bruge tid, kræfter og anstrengelser på at formidle den begejstring, som de har for vin … med eller uden særlige vinkundskaber, sigte eller ensige journalistisk baggrund. Og kan læserne egentlig bruge disse blogs til noget?

Jeg vil gætte på, at det er de færreste , som beslutter at lave en blog ud fra et veldefineret sigte om at skabe et professionelt site, hvor man med journalistisk akuratesse kan vinkle, beskrive og tilføre læseren en dybdegående viden med divergerende synspunkter om de enkelte vine og nydelsen heraf. Derimod tror jeg, at mange vinblogs opstår lidt ved tilfældigheder og ud af stor lyst til vin. Og hurra for det.

Min vinblog startede også lidt tilfældigt. Den startede egentligt pga. en lille privat vinklub, hvor jeg og 3 andre gæve vin-entusiaster mødes 4 gange årligt og smager spændende vine. Vi havde behov for et sted, hvor vi kunne se de vine, som vi siden opstarten havde drukket, og så kom idéen til bloggen. Først lidt senere begyndte rejsen … nemlig at beskrive min oplevelse af alle de vine, som jeg smager, og pludselig var mit site vel egentlig en decideret vinblog med vinanmeldelser. Og ihhhh, hvor en fængende hobbybeskæftigelse.

Hvis du har en vinblog, så kom gerne med kommentarer til, hvorfor du har startet din vinblog?

Jeg er nok heller ikke anderledes end andre bloggere … jeg vil også gerne lære noget, gøre det bedre. Jeg hørte engang et ordsprog, som sagde;

Den, der mener at have opnået det perfekte er enten idiot – eller har givet op. Jeg er ikke idiot – og jeg har ikke givet op.

Derfor er det også altid fedt med feedback på det arbejde, som man laver … om det er en vinblog eller andet i livet.

Jeg læste derfor også med stor fornøjelse bloggen Vinsvins anmeldelse af andre vinblogs, herunder også min egen, som bl.a. fik dommen; “Jeg får sgu lidt ondt i øjnene af at kigge på siden, som er helt håbløst designet. Men indholdet er faktisk rigtig fint. Masser af grundig baggrund på de vine, som han drikker, og derefter en kort og klar beskrivelse af vinen. Fint koncept. Men for satan, pas på øjnene”.

Nej, hvor fedt, at nogle har forholdt sig til min blog … og har deres mening om den. Smider da her en stor tak til Vinsvin … helt uden at kommentere deres blognavn ;o)

Jeg er også lidt glad for at min blog skilder sig ud, for hvor ville det være kedeligt, hvis alle havde samme smag. Jeg holder derfor stædigt fast i mit design, som jeg selv synes er “out of this world”. Fedt med lidt kant, men er selvfølgelig også samtidig en smule ydmyg, og lytter bestemt til argumenter for, hvordan mit lille site kan blive bedre. Lidt forfængelig og ivrig efter at lære er man vel altid, specielt om det som virkelig gælder, nemlig indholdet og den journalistiske vinkel i beskrivelse af vinene. For fanden … man er jo lykkelig amatør.

Kigger man på bloglæserens udbytte, så gælder det  – som med så meget andet i livet – om at være selektiv. Jeg elsker – udover vin – også musik, og læser med stor fornøjelse alle albumanmeldelser i musikmagasinet Gaffa, men det er langt fra alle anmeldere, som jeg læner mig op af og stoler på, når vi snakker musikanmeldelser. På Gaffa falder min smag således oftest sammen med Finn P. Madsen … og giver han et album gode anmeldelser, så er musikken normalt også lige i min smag.

Sådan er det vel dybest set også med vin. Her lader jeg mig også inspirere af andre vinbloggere, som jeg ved har en smag, som både er detaljeret/dygtig ud fra mit niveau og i tråd med mine egne præferencer. Her er Piu Rosso fx et godt eksempel. Jeg elsker selv italienske vine, og her kan Piu Rosso bestemt lære mig en helt masse. Læg dertil, at bloggen har nogle fantastiske fotos af de italienske vine. Generelt holder jeg mig … måske også pga. overskueligheden til en håndfuld vinblogs, som jeg følger på ugentlig basis … og det vil jeg nok fortsætte med … både for læring og for hygge.

Jeg vil derfor sluttelig blot kippe med flaget for en lille, men eksklusiv gruppe af danske vinbloggere, som trods kæmpe variation i erfaring, journalistisk vid, design, forståelse og evne til formidling … men en altid stor entusiasme … gør en forskel for en række vinnydere i det ganske lang, som frit og uden beregning kan tage på alle hylder, ignorere, lade sig inspirere eller blot bladre videre …

Jeg læste forleden en udenlandsk artikel om nogle af de ting, som kan ødelægge … eller i det mindste forringe smagning af vin, og blev inspireret til at lave en dansk udgave med nogle af mine erfaringer og oplevelser.

Jeg troede egentlig, at én af mine favoritbloggerere Rasmus Holmgaard på hans blog Holmgårds havde skrevet om dette emne, idet Rasmus har skrevet mangt og meget om det at nyde vin, og hvad der påvirker vores smagsløg. Det var imidlertid ikke tilfældet, så nu har jeg kastet mig ud i emnet, og giver her mit bud på 10 ting, som der forringer din fornøjelse ved at drikke vin.

Har tænkt over, om der er flere end 10 årsager … fx graviditet, men da jeg er af hankøn, så er den ikke med på min liste. Måske har du tænkt på andre ting, som forringer fornøjelsen ved at drikke vin, så smid endelig din mening og kommentér på mit blogindlæg.

1. Forkerte vinglas

Dette lyder måske lidt krukket, men for at sætte pris på et godt glas vin, er et anstændigt vinglas er en absolut betingelse. Jeg har været til utallige vinsmagninger, hvor eneste mulige, tilgængelige glas var de små, billige, 80’er- & guldbryllupsagtige ballonglas. Det er nok et af verdens dårligste vinglas, og et decideret skrækeksempel, hvis du vil nyde alle nuancer af en god flaske vin … måske endda dyrt indkøbt.

Enkelte gange har jeg dog oplevet det værre, fx til en Bordeaux smagning i Randers Vinlaugh, hvor den virksomhed, som havde lagt lokaler til og sponsoreret maden, alene havde dækket bord med hvide plastikkrus. Bordeaux og hvide plastikkrus spiller bare ikke rigtigt godt sammen.

Har også en god kammerat, som engang var vild med hans brunbrændte procelænskrus på fod … arghhhh, det holder heller ikke helt. Til te er de fine, men sgu ikke vin. Han er heldigvis blevet voksen.

2. Vinen har prop

1 ud af 20 flasker vin har ifølge statistikkerne prop. Nogle mener, at det er færre end 5% … og nogle mener det er mindre.

Vi kender dog alle situationen. Vi har gennem nogle år haft en god flaske vin liggende. Vi har kælet for den, glædet os, læst om den, kigget på den, pralet med den, varmet konen op … bøffen er perfekt stegt … og så har vinen prop! Arghhhhh.

Hvis vinen lige er købt, så bytter din lokale vinpusher jo normalt vinen uden bøvl. Jeg oplever vinhandlere, hvor ”en bytter” blot udleveres, hvis du fortæller, at vinen havde prop, og jeg oplever andre vinhandlere, hvor man pligtskyldig skal medbringe flasken med den dårlige vin. Men hvad hvis vinen er købt for 1 år siden, eller for 2 år siden eller mere … er man så berettiget til at få byttet vinen? Min samvittighed gør nok, at jeg alene bytter vine, som næsten lige er købt. Men hvad er din holdning til det?

Derudover køber jeg også meget vin via nettet, og er også så småt startet med at købe vin fra udlandet, og i begge disse tilfælde er ”reklamation” både svært og omstændigt … så der har jeg aldrig byttet en vin med prop. Hvad gør du med “propvin” købt via nettet? Hvis det er tilfældet med alle, som køber vin via nettet … altså, at man aldrig bytter … så er det jo også ganske okay at betale lidt mere for vinen hos din lokale vinpusher, specielt når 5% af alle vine har prop. Lad os dermed slå en slag for at købe vin hos lokale vinforretninger.

Når vi snakker om prop, så havde jeg i øvrigt en sjov oplevelse for nogle år tilbage, hvor jeg med jobbet var til vinsmagning på en lokal restaurant og af den unge tjener fik serveret en glas vin, som helt klart – uden tvivl – havde prop. Tjeneren blev fluks hidkaldt, og vi fortalte pænt, at vinen desværre havde prop, hvorefter hun, altså tjeneren, kiggede ned i glasset, og udbrød, at hun ikke kunne se den! Hun blev dog skyndsomt reddet af ejeren af det vinfirma, som havde leveret vinene til smagningen.

Det med at opdage, om en vin har prop er jo heller ikke altid lige let. Vi kan alle være i tvivl om, hvorvidt en vin har prop eller ej, men hvis ”prop-vinen” smages sammen en uden prop, så forsvinder tvivlen dog hurtigt. Jeg synes egentligt, at jeg i dag er blevet ret god til at dufte, om en vin har prop, men kender også mennesker, som ikke kan dufte dette, og gladelig vil drikke en vin, som jeg end ikke vil tage en mundfuld af pga. massiv prop. Arghhhh.

3. Forkert temperatur

Igen kan dette virke lidt krukket, men vinens temperatur er også afgørende for din smagsoplevelse. Videnskabelige undersøgelser har vist, at ved forskellige temperaturer opfattes sødhed og bitterhed forskelligt på tungen. Således vil en moderne Chardonnay smage slasket og sød, når den serveres ved stuetemperatur, men derimod stram og krydret, når den serveres afkølet. Og er vinen iskold, kan den smage af ingenting, da aromaerne slet ikke frigives.

Smagte faktisk engang køleskabskold (du ved, med temperaturen sat så lavt som muligt) hvid Bourgogne, som først smagte af ingenting … men senere var ganske formiddabel.

Med røde synes det lige sådan, for varmt smager de ofte ufokuseret, ustruktureret og alkoholen overdøver også tit alt for mange af de fine nuancer. Serveres den imidlertid for kold, kan en rød smage temmelig bitter og fyldt med garvesyre. Jeg serverer oftest mine vine en anelse til den kolde side, således jeg får alle vinens nuancer i takt med temperaturen stiger i glasset.

4. Forstyrrende dufte

Ny schweizisk forskning viser, at spray-midler og dufte i hjemmet kan forstyrre hjertet og blodomløbet. Det gælder ikke kun for hanhunde, men også almindelig vinglade mennesker. Så tør da pokker, at dufte også kan forstyrre en seriøs og livsvigtig vinsmagning, hvor man som ivrig amatør forsøger at fange de forskellige dufte – stærke som svage – fra glasset, som man kyndigt slynger rundt, inden emhætten langsomt sænkes ned med ekspertmæssig mine.

Og hvad er det typisk for dufte, som kan forstyrre ved en vinsmagning? I min optik er det fx at sidde ved siden af en person med alt for meget duft eller ved siden af en hærdet ryger, hvor … ja stanken af gammel røg sidder i tøjet. Oplevede faktisk lige præcis det sidste forleden, og lugten var faktisk så grel, at jeg havde svært ved at koncentrere mig.

Et godt fif er derfor også ikke at bruge for meget aftershave lige inden en vinsmagning … og for jer rygere … at kvitte smøgerne.

Derudover er jeg også sikker på, at afbrænding af røgelsespinde og stearinlys med duft vil forstyrre en vinsmagning, men det er jo nu heller aldrig stødt på.

5. Dårlige lysforhold

Jeg får faktisk også en masse ud af, at se farven på den vin, som jeg drikker det. Det er en del af oplevelsen. Lyset må godt være dæmpet en anelse for at skabe en hyggelig stemning … men alt med måde. Ved ikke, hvad jeres holdning er til dette?

6. Dårligt selskab

Jamen, det giver jo sig selv. Heldigvis er de fleste ”vinfolk” jeg kender hyggelige, udadvendte mennesker, som er sjove at være sammen med.

7. Restauranternes alt for høje priser på vin

Sikkert også et emne med delte meninger om, men også et punkt som kan være et virkelig ”turn-off” for mig.

Hvorfor skal vinen på restauranter koste 200-300-400% mere end i en vinbutik? Problemet er – for os dødelige lønmodtagere – at en aften på en restaurant bliver virkelig dyr, hvis vi skal have en fantastisk dejlig vin til. Jeg tror, at mange folk i den situation sparer lidt på vinen … hvilket i bund og grund er synd, idet det dermed går udover den samlede totaloplevelse. Hvorfor skal det gode mad ikke ha’ følge af en god vin?

Jeg har dog oplevet undtagelser, fx Villys Vinbar i Århus, hvor en vin i restauranten koster 100 kr. mere end udsalgsprisen i samme ejers vinbutik, Den Blå Gård, blot få skridt fra restauranten. Udover fabelagtig mad, så nød vi ved sidste besøg bl.a. Cornas 2005 fra A. Clape til omkring 500 kr. i restauranten samt flere andre eminente vine, og havde i det hele taget en super oplevelse. Tror faktisk, at restauranten tjente mere på vores køb af flere dyre vin med ”lav” avance end hvis vi havde måtte nøjes med én middelgod vin med høj avance. Håber at restauranten stadig eksisterer, for det er et par år siden sidste besøg. Opfordringen er hermed også giver videre til andre restauranter.

8. At skulle køre hjem

Det er frustrerende at gå til en vinsmagning med den viden, at du faktisk ikke vil faktisk være i stand til at nyde mere end et glas. Og offentlige transportmidler sent om natten kan ofte være problematiske. Derfor; ta’ en taxa … eller find en kone, som gider hente dig, når du har været til vinsmagninger.

9. At vide det er din sidste flaske

Glæden ved proppe en fabelagtig vin op fra vinkælderen, vinkøleskabet eller fra lageret under sengen kan blive dæmpet af erkendelsen af, at du ikke har flere flasker af denne utrolige vin, og at du dermed er ved at sige farvel til en oplevelse, som ikke kommer igen.

10. En god omgang forkølelse

Der er ikke noget ved vinsmagning, når du har en kraftig forkølelse. Du kan simpelthen ikke nyde vin på samme måde. Har prøvet at drikke dyre vine med en fuldvoksen forkølelse, og alt smagte simpelthen af eucalyptus. Lidt et problem, da smagningen indeholdt en konkurrence om at gætte vinlandet for den smagte vin, og alle mine bud lød på Australien.