Tag-arkiv: 3½

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, ItalienOg mindsandten om næste rosévin ikk’ oss’ var fra Fattoria San Francesco … Donna Rosa, som igen er en Luca Maroni darling, som han har smidt hele 98 point efter og endda kåret til Italiens bedste rosé.

Den er helt som søstervinen Ciró Rosato laves på druesorten Gaglioppo og fremstillingsprocessen er langt hen ad vejen lidt den samme, altså med afstilking af drueklaserne, kold maceration, presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke – primært ved brug af druernes naturlig gær.

Men derefter lagrer Donna Rosa 4 måneder på nye, franske barriques og derefter minimum 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er der klart mere skrald på nu … mere sødme og det er nærmest hele blomster- og slikbutikken, nogle balsamiske noter, en oliekande og tvist i værkstedet, linolie, Kongen af Danmark bolsjer, en håndfuld krydderier og klart mere givende end søstervinen.

I munden er vinen sød og venlig, som en bibliotekar … men hurtig væk igen. Der er også en smule jern, bitterhed og vinen er – trods sødmen – måske lidt mere tør i smagen end Ciró Rosato.

Italiens bedste rosévin? Arghhhhh …. igen er jeg totalt uenig med den gode Marino og synes faktisk, at en sådan påstand lyder helt vanvittig.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2017 Fattoria San Francesco, Ciró Rosato, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Ciro Rosato, Calabrien, ItalienI Luca Maroni ræset stod den derefter på 2 x rosé – ohh skræk og rædsel – og første var denne Ciró Rosato fra vinhuset Fattoria San Francesco i Calabrien.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Ciró i det østligste del af Calabrien … altså forfoden af Italien – hvis vi altså forudsætter, at Italien er en støvle og Apulien hælen.  Vingården har siden 2013 været ejet a Luzzolini familien, men stammer oprindeligt fra et gammel kloster grundlagt af Dominico de Paola i 1578.

Klosteret og tilhørende vinmarker blev i 1777 blev overtaget af Don Benedetto Siciliani og har helt til til salget i 2013 været i familiens Sicilianis eje, og den sidste efterkommer var Dr. Francesco Siciliani, som fra 1997 og frem drev gården med produktion af både vin og oliven.

Siden Luzzolini familiens køb er vinproduktionen moderniseret og de har også lavet en lang række nye vine. Vinkælderen er moderniseret og der er også bygget en restaurant og vinbar.

Og det er en stor vingård … hele 2.500 hektar jord ejer Fattoria San Francesco, men hvor meget der er vinmarker, ved jeg ikke. Men produktionen ligger dog på over 1 millioner flasker vin årligt.

Og en af deres vine er denne Ciró Rosato … en rosévin lavet på druesorten Gaglioppo, som efter sigende skulle være Calabriens ældste druesort og jeg en enkelt gang tidigere er stødt på her på vinbloggen.

Gaglioppo findes således primært i Calabrien og er en hårdfør drue, som kan tåle en pæn portion tørke og oftest anvendes til at blande sammen med andre druer.

Denne rosévin er lavet med afstilking af drueklaserne, frisk presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke. Vinen har også lagret på stål i en periode og derefter 1 måned på flaske inden frigivelse. Og så har Maroni givet vinen 95 point.

Duftmæssigt er det en let parfumeret vin med håndsæbe, jordbær, hindbær og egentlig en god frisk frugt, som er meget ren i udtrykket. Smagen er dog langt sødere end forventet og samtidig virker vinen meget let og næsten vandet. Der er lidt citronsyre, grape og bitterhed, så den klarer opgaven okay.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 85 kr. Denne aften kunne vinen købes til 69 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, Italien

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, ItalienOg vi fortsætter med endnu en hvidvin fra det store Schenk maskineri … Masso Antico Fiano del Salento IGT, som Maroni skam har smidt hele 97 point efter.

Vi er med denne vin i Apulien aka Puglia og vinen er lavet på den mere ukendte drue Fiano, som jeg heller ikke er stødt på tidligere. Det er en italiensk druesort, som primært findes i Campanien samt på Silcilien … men den findes også i begrænsede områder i Apulien. Derudover har en række australske producenter også plantet sorten i McLaren Vale.

Druen er lille med et tykt skind og er stærk aromatisk. Den giver egentlig ikke ret megen væske, hvilket måske er årsagen til, at den ikke er blevet udbredt mere, selvom druen har en lang historie i Campanien.

Druerne til Masso Antico Fiano del Salento IGT kommer – som navnet også siger – fra Salento området i Apulien. De høstes manuelt og en del af druerne tørres efter appassito metoden, hvilket giver mere sukker og smag til vinen.

Vinifikationen sker i rustfrie ståltanke, men derefter lagres vinen 3 måneder i egefade, hvorefter den blandes med den del, der ikke er tørret og lagret i egefade.

Vinen har også en meget aromatisk og parfumeret næse med både lidt sæbe og benzin, moden eksotisk frugt, mandler og virker meget fyldig og omfavnende i aromaerne.

Smagsmæssigt er det ikke synderligt komplekst, men en blid, venlig og ganske fornøjelig vin. Der er ferskensødme, eksotisk frugt og har pænt bællepotentiale.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 65 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, Italien

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, ItalienDen første vin med Luca Maroni stjernestøv – 94 af slagsen – blev denne Passofino Pecorino, som kommer fra vinhuset Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.

Vinhuset Feudi Bizantini er svært at finde oplysninger om og på husets hjemmeside er der heller ikke megen hjælp. Men lidt researche viser, at manden bag Feudi Bizantini er Luigi Ulisse, som sammen med broderen Antonio driver vinhuset Tenute Ulisse på samme adresse.

Tenute Ulisse er en del af en ældre vingård, som er grundlagt omkring år 1900 af Antonio Antonucc, men i dag altså drives af børnebørnene og brødrene Luigi og Antonio Ulisse. De har samlet 65 hektar vinmarker spredt mellem byerne Crecchio, Guliano Testino, Lanciano og Ortona.

Der dyrker de tæt på Adriaterhavets kyst primært de traditionelle druesorter Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo, men også lokale hvide druesorter såsom Pecorino, Passerina, Cococciola, Montonico samt mere internationale sorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Og ud af den gamle vingård er der altså opstået 2 vinhuse, nemlig Tenute Ulisse og så projektet Feudi Bizantini, hvor Luigi Ulisse laver vine sammen med en række partnere, bl.a. vinmageren og vinproducenten Marco Flacco, der til dagligt også hjælper Ulisse brødrene på Tenute Ulisse.

Her er den en hvidvin på netop Pecorino, som er en drue, som tilsyneladende var tæt på udryddelse, idet man mange steder havde plantet til den langt større og langt mere givende drue Trebbiano.

Imidlertid blev druen fundet og et stort podearbejde begyndte, og i dag kan man støder på druen flere steder i Abruzzo og Marche. Hos Feudi Bizantini er vinen under appellationen Terre di Chieti, men en IGP vin, som er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering ved 8-11 grader og lagret 3 måneder på ståltankene inden vinen er flasket.

Næsen er fersken, blomster … en kende nærig med sine aromaer. Der er måske lidt hvid balsamico, mens vinen smagsmæssigt byder på grape, bitterhed, medium syre og egentlig virker en kende rustik/kantet i syren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 129,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 69,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2016 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandSeneste Selectionsmagning hos Vinspecialisten lokalt bød på forårsvine … 5 x Marlborough og selvfølgelig på Sauvignon Blanc samt Pinot Noir. Den første i det lineup var denne Herringbone Hills Sauvignon Blanc fra Winegrowers of ARA eller ARA Wines, som de reelt blot kalder sig i dag.

ARA er grundlagt tilbage i 1999 af en gruppe vinavlere, der gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og de nye teknologier med de gamle dyrkningsprincipper.

Siden blev vinhuset dog opkøbt af Todd Corporation, som drives af Todd familien … en af New Zealands rigeste familier, der ejer en lang rækker virksomheder, bl.a. Todd Energy, som er en af New Zealands store spillere indenfor olieindustrien.

Todd Corporation solgte imidlertid vinhuset i 2016, hvor alt jorden, bestående af omkring 600 hektar vinmarker og derudover 1.000 hektar marker, som endnu ikke er tilplantet, blev solgt til Indevin i en handel for vistnok omkring 288 mio. New Zealandsk dollar … altså omkring 1,2 mia. kr.

Indevin er et stort privatejet New Zealandsk firma, der fungerer som vinavlere og sælger druer til en lang række vinproducenter. De er nok den største besidder af vinmarker i New Zealand og har marker i både Marlborough, Hawke’s Bay samt Gisborne og fik ved købet også kontrakt på levering af druer til ARA Wines.

Selve brandet … vinhuset ARA Wines blev også solgt, nemlig til Giesen Group Ltd., der driver vinhuset Giesen Wines samt et større bryggeri Kaiser Brothers Brewery. Og det er dermed nu de 3 Giesen brødre Theo, Alex og Marcel, som driver ARA Wines i dag.

Produktionen af vinene hos ARA Wines har tidligere været lagt i hænderne på Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand, men han blev i 2009 afløst af Jeff Clarke, der tidligere har været vinmager hos bl.a. Montana Wines.

Nå, men her er det altså husets Herringbone Hills Sauvignon Blanc fra netop det år, hvor vinhuset blev solgt. Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker.

I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne serie af vine.

Druerne til denne Sauvignon Blanc kommer fra én enkelt vinmark, beliggende i de dale syd for Marlborough, hvor floderne Wairau og Waihopai mødes. Mosten gæres ud ved 12-14 grader, hvorefter vinen ligger med bærmen i to måneder, før den omstikkes, filtreres og aftappes.

Det er en vin, som jeg har smagt og skrevet om tidligere … sidst var det i årgang 2012, men der er egentlig ikke helt vild stor forskel. Næsen er frisk grøn græs, hyld, ananas og nærmest lidt vingummi, en brugt karklud, en kende citrus og lidt sødme.

Der er ganske vist en frisk syre, men vinen virker ikke sådan helt sprød. Syren er let, det bliver en smule fladt og der er også lidt for meget saftevand over smagen. Frugten lidt hyld … jeg er synes måske, at det bliver en kende kedeligt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, Danmark

2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, DanmarkVar forleden i en tur i skov ved Fussingø … bare helt alene med tanker, fuglefløjt og den majestætiske, altid imponerende skov. Og hvad var så mere naturligt end med kold næse at svinge forbi Cold Hand Winery et par kilometer fra skoven for at tage lidt Arla Unikum oste med hjem samt lidt af Jens Skovgaards innovative vine.

Jeg valgte – udover alt for mange lækre Unikum oste – bl.a. denne Pommus Boblende Æbler, som er en mousserende vin lavet efter champagnemetoden og på gode danske æbler af sorterne Elstar, Jonagold og Ingrid Marie.

Den helt unikke danske succesvineri har jeg skrevet om tidligere, nemlig i blogindlægget; Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme. Det er værd at læse, for med Cold Hand Winery har i Danmark virkelig noget at bryste os over, en dansk vineri, som er ved at komme på verdenskortet.

Pommus Boblende Æbler er en af de mousserende vine, som Jens eksperimenterer med på Cold Hand Winery. Udover æbler, så forsøges der også med boblevin på stikkelsbær, rabarber, kirsebær, blommer og senest i samarbejde med Njord Gin en boblende vin med ginsmag. WTF???

Af de smagte bobler fra Cold Hand Winery er jeg meget imponeret af dem på stikkelsbær og rabarber, men denne Pommus Boblende Æbler – som jeg sidst smagte under mit besøg på vineriet – har jeg ikke kunnet blive helt klog på, hvorfor jeg nu har købt et eksemplar med hjem.

Pommus Boblende Æbler er lavet med æbler fra Jens’ samarbejdspartner Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn. Æblemosten er direkte efter presningen af æblerne frosset ned og kryokoncentreret.

Den efterfølgende most er derefter spontanfermenteret og derefter tilsat champagnegær og gæret helt ud. Denne grundvin er derefter hældt på champagneflasker og sat til 2. gæring. Efter denne gæring blev vinen håndvendt i champagnereoler og degorgieret.

Duftmæssigt er det æbler på Epo. Vinen har en dyb, intens, sød og nærmest omklamrende æbleduft. Det dufter herregodt, men også ganske sødt. Det er nærmest som en æbledessert med bobler, hvilket – i min optik – måske er downside ved denne vin, for man sidder og mangler lidt syre.

Men der er ingen friske æbler, men alene kryokoncentreret æbleduft, som godt kan virke en smule mulle og dermed blive lidt for meget i en boblevin, hvor man venter tørhed og friskhed.

Det samme gælder sådan set for smagen, hvor boblerne ellers er fint fyldige, men slet ikke for aggressive. Igen får man den dybe, søde æblesmag, men der mangler lidt friske æbler og syre. Det smager som en Malus Danica … blot med bobler. Jeg er crazy med Malus Danica … men med bobler er jeg ikke så sikker.

Købt på vingården, hvor prisen er 207 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, Italien

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, ItalienMed næste vin en Chianti Montespertoli Riserva er vi hos vingården Tenuta di Morzano, som ligger midt i byen Montespertoli omkring 25 kilometer sydvest for Firenze.

Vingården ligger i ejendommen Residence Borgo Filicardo, som også i bedste agri turismo stil omfatter udlejning af 16 ferielejligheder.

Vingården ejes af Luciano Mignolli, som købte vingården tilbage i 1973 sammen med hans broder Nino. Inspireret af deres bedstefar, så opkaldte de gården efter ham … Podere del Nonno Nanni.

Men efter opkøb og sammenlægning af flere gårde, så omdømte de i 1988 vingården til Tenuta di Morzano efter den bakke, som gården ligger på. I dag ejes gården af Luciano, men drives af hans yndige datter Francesca Mignolli.

Ejendommen har samlet 140 hektar jord, men alene knap 60 hektar består af vinmarker, hvor de primært dyrker Sangiovese, men også sorter som 70% Canaiolo, Trebbiano, Malvasia samt lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Resten anvendes til dyrkning af andre afgrøder som oliven og spelt.

Der produceres årligt omkring 160.000 flasker vin, hvoraf 105.000 er Chianti, så det er husets absolut største produktion. Vinfremstillingen er lagt i hænderne på vinmageren Riccardo Cotarella.

Her er det husets Chianti Montespertoli Riserva, som er lavet på 100% Sangiovese, som kommer fra en 4 hektar stor mark ved Montespertoli. Både den alkoholske og malolaktiske gæring sker i store cementtanke og efter endt fermentering lagrer vinen 12 måneder på franske barriques, hvoraf 10% er nye fade. Efter vinen er flasket lagrer den yderligere 18 måneder.

Duften er sgu lidt mærkværdig og jeg fandt elementer, som kunne minde om prop … men det var det nu vist ikke. Imidlertid er der klart nogle specielle aromaer, nærmest som terpentin, opløsningsmidler og frisk maling. Der er vildt med syre og vinen virker meget utilgængelig i duften med både grannåle, mulle noter, streng og syrlig frugt, ribs og derudover grønne urter.

Smagen er lidt i samme boldgade, syrlige ribs og tranebær, stram og tætpresset mellemrøde bær og virker nærmest også lidt flad i udtrykket. Jeg ved sgu ikke helt !!!

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, Italien

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, ItalienBarbera d’Alba Ruvei er Marchesi di Barolos mest solgte vin og de har efterhånden lavet den i omkring 20 år … men er ikke helt ren Barbera, da der kommes op til 15% Nebbiolo i vinen.

Marchesi di Barolos historie har jeg skrevet om før, så den kan I læse om på mit blogindlæg tilbage fra 2014, hvor jeg også smagte denne Barbera d’Alba Ruvei, blot i en årgang 2012, under en smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos netop Marchesi di Barolo.

Vinen er som nævnt indledningsvis lavet på 85% Barbera og op til 15% Nebbiolo … og alle druer selvfølgelig fra Alba området. Det vides ikke helt præcist hvor stor andel Nebbiolo, som der er i vinen, men der godt med Nebbiolo i for at øge finessen og elegancen.

Macerationen er forholdsvis kort med omkring 8 dage, hvorefter vinen lagrer på Slovensk eg … hvor lang tid ved jeg ikke præcis, for det oplyser vinhuset ikke ved deres beskrivelse af vinen.

Duftmæssigt er der som sidst godt med bitre kirsebær, ribs, masser af eg, røg, violer, syre og ganske tilbageholdende modenhed. Der er noget landligt, støvet og indelukket syrligt udtryk over vinen, som ikke er helt nem at bide skeer med.

Som sidst er syren også ganske skarp i smagen og dominerer mere end ønskværdigt. Der er også godt med eg, som presser sig ud i smagen sammen med frisk og syrlig ribsfrugt. Jeg var ikke så begejstret for vinen første gang, men denne gang er det en smule bedre … men også kun en smule.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7   

2014 Weingut Kesselring, Frühburgunder, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Kesselring, Frühburgunder, Pfalz, TysklandNæste heat i Frühburgunder smagningen blev rent Pfalz … lidt varmere vine, hvor den første kom fra Weingut Kesselring, der ligger i Ellerstadt omkring 10 kilometer vest for Mannheim.

Weingut Kesselring er grundlagt tilbage i 1648 og drives i dag af den unge Lucas Kesselring.  Han er uddannet på Geisenheim og derefter stået i lære hos både Weingut Dr. Bürklin-Wolf samt Hofstätter i Alto Aldige. Familien har dog aldrig lavet egne vine, men blot solgt deres druer … altså lige indtil Lucas overtog driften.

Det gjorde han i 2012, men var allerede i 2009 startet med at dyrke familiens 25 hektar vinmarker økologisk og er således i dag også certificeret økologisk.

En af Lucas’ mange vine er denne Frühburgunder, som er en dyrket økologisk, trækker 13,5% alkohol og derudover er lagret på barriques, selvom Kesselring ikke oplyser i hvor land tid. Restsukker ligger op 4,6 gram pr. liter.

Næsen er egentlig lækker animalsk og dyb med lidt sæbe, men den ikke afslører megen frugt. Det er sådan lidt lavendelsæbe, figner, lidt vanilje, en svømmehal og en lukket toilettaske. Frugten er mørkere end hos både Früh- og Spätburgunder, men vinen er i det hele taget meget sparsom med frugt i næsen.

I munden er vinen skam også lidt kantet … her er der lidt kirsebær,  brombær, godt med peber, men smager faktisk lidt billig og en anelse kedelig. Den giver sgu bare ikke så meget.

Købt på weine.de, hvor prisen er 9,,90€ … svarende til 74 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2014 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder Suez, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder Suez, Pfalz, TysklandMan ka’ faktisk godt drikke Spätburgunder, selvom det ikk’ er fredag. Ja faktisk kan man altid drikke Spätburgunder i det houlbergske hjem og her har vi endnu en af slagsen fra Weingut Reichsrat von Buhl, nemlig deres Spätburgunder Suez.

Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz og er anerkendt som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes.

Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser. Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Både Reichskanzler Bismarck og musikkeren Felix Mendelsson Barthodly har i tidens løb lovprist vinene fra  Weingut Reichsrat von Buhl.

Von Buhl’s vine er endda blevet serveret til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London og til åbningen af Suez-kanalen i 1896, hvilket faktisk er årsagen til, at der er lavet en serie af vine som hyldest til den begivenhed, herunder altså denne Spätburgunder Suez.

I dag er vingården ejet af forretningsmanden Achim Niederberger fra Neustadt og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som Erste Lagen – 1. Lage, Die Großen Gewächse. Paradies für Edelweine bliver denne region også kaldt.

Vingården har i alt 62 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk. Omkring 90 % af markerne ved Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine, som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for.

Men udover Riesling dyrker vinhuset også sorterne Scheurebe, Spätburgunder, Rieslaner og Gewürztraminer, men derudover også en smule Weißburgunder, Grauburgunder, Muskateller, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Denne Spätburgunder Suez er en af husets Gutsweine, altså billigere vine, men dog klart husets dyreste rødvin. Druerne kommer ikke fra en enkeltmark, men vinen mere skal repræsentere druesorten og vinhusets stil. Druerne er dyrket økologisk, men ellers har jeg ingen oplysninger om produktionen … udover en stor tørhed med alene 0,1 gram restsukker pr. liter i vinen.

I glasset er vinen en kende mørkere end jeg egentlig foretrækker, men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke er god Spätburgunder, men næsen er dog også klart til den mørkere side med sorte kirsebær, brombær, eg, kanel, røg, grannåle, nelliker, fersk kød, saltvand, hav og slet ikke en typisk Spätburgunder. Her er der ingen feminin lethed og sød animalsk stald.

Det smager også anderledes … syrlig, bittert og kræver et lille host til at starte med. Her er der syre og ingen mildhed. Det stritter, men ikke på en let, mineralsk og ren måde, men med eukalyptus, saltlakrids og bitter frugt.

Det er tørt, virkelig kantet, halvskævt og en kende ufremkommelig. Arghhhh. Måske nærmest lidt Franken i stilen … eller nærmere Frankenstein dystert. Det er virkelig tæt og stramt i tanninerne. Denne vin kræver både tålmodighed, tilgivelse og et godt brækjern.

Købt på Weine.de, hvor en flaske koster 24,90€ … svarende til 185 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7