Vinanmeldelser

Byggemøde 18. januar 2014

2 kommentarer

Lørdag den 18. januar var det min tur til at afholde vinaften for oldboys-gutterne … aka byggesjakket. Det traditionsrige byggemøde. Eller med andre ord lave lidt godt mad, indkøbe en flok spændende vine og ligge lokaler til en hyggelig vinaften, hvor man i hvert fald ikke må “gå ned” på vinene. Jeg havde derfor lagt mig i selen … måske endda selerne og forberedt en lille menu, hvor vi skulle lidt rundt i verden, nemlig Frankrig, Italien, USA og Danmark.

På den vinøse side havde jeg fundet et par perler fra vinkøleskabet suppleret med en flok vine fra den lille, charmerende butik Smalle Vine, som ligger på Frederiksberg i Kongens København … eller Dronningens København vel snarere. Under et kundebesøg i staden havde jeg nemlig lige haft tid i overskud til at besøge Thomas i Smalle Vine, og her fik jeg indkøbt nogle af de specielle vine, som butikken har i sortimentet og havde en kort snak med indehaveren Thomas.

Thomas kendte i øvrigt godt til min vinblog … ja, så er man da også lidt halvkendt i København. Ret fedt. Thomas smed også lige en ekstra flaske oven i kurven, så den takker jeg for og skal nok vende tilbage til den vin her på bloggen på et tidspunkt. Butikken i Smallegade på Frederiksberg er i øvrigt et besøg værd … fin service, hyggelig butik, sjove vine og fede plakater, som er forstørrelser af nogle af de skøre etiketter.

Tilbage til byggemødet. Allerede en halv times tid før første fløjt ankom de første “sagkyndige”, og efter kort indflyvning, så satte vi os til bords. 4 lande på den madmæssige front og 12 vine lå forude og ventede. Dernæst ikke mindst … konkurrencen, hvor gæsterne skulle gætter druesorterne og landene bag de forskellige vine. Alle så ud til at være i hopla … nogle i mere hopla end andre … Brix-Lyngvild var som sædvanligt oppe på tæerne … men konkurrencemæssigt skulle det vise sig, at det ikke var nok at stå på tæer.

Lad os først se på menuen, som jeg havde forberedt med et lille menukort:

Menu

Legeret løgsuppe med verdens bedste brød

Legeret løgsuppe med verdens bedste brød
Vi startede med en fransk klassiker … en god gang løgsuppe. Nem at lave, smager altid skønt og faktisk også en ganske billig ret. Den blev legeret med lidt æggeblommer, og jeg havde bagt “verdens bedste brød” som tilbehør. Ja, det siger opskriften i hvert fald … og det er ikke helt lyv. Dejen hæver hele dagen, der bruges kun få gram gær og brødet bages i en støbejernsgryde ved 250 grader i ovnen. Klasse.

Ravioli med spinat, ricotta, basilikum samt svampe- og blåskimmelsauce

Ravioli med spinat, ricotta, basilikum samt svampe- og blåskimmelsauce
Fra det italienske hjørne også en god klassiker, ravioli. Jeg havde lavet en simpel sauce af fløde, svampe og lidt blåskimmelost. Selvfølgelig drysset med lidt revet parmasan. Hmmmm, den går man heller aldrig fejl af. Også ganske simpel at lave, så her kan alle være med.

3 x Food Truck sliders

Chicken-Brie-Apple-Caramelized Onion & Chili Burger

Bourbon-Mango Pulled Pork Burger

Peanut Butter-Bacon Jam Burger
Med inspiration fra TV-programmet Eat-Street og hjemkøbte bøger fra USA om Food Trucks, så skulle aftenens hovedret selvfølgelig består af 3 små sliders/burgers. Den første burger var en Chicken-Brie-Apple-Caramelized Onion & Chili Burger, efterfulgt af en Bourbon-Mango Pulled Pork Burger og sluttelig en Peanut Butter-Bacon Jam Burger. Lidt større arbejde med forberedelse og de mange små ingredienser, men resultaterne var i orden. Alt selvfølgelig hjemmelavet … bollerne af brioche typen med masser af smør. Herefter var alle vist godt mætte.

Risalamandeis m/kanel på bund af kirsebærsauce

Risalamandeis m/kanel på bund af kirsebærsauce
Som dessert en lille is, lavet på risengrød med kanel, lagt ovenpå en bund af kirsebærpuré. Sjov lille ting.

Vinmæssigt så feltet af de 12 vine sådan her i ud … og i helt korrekt rækkefølge:

Som sidst er der links til beskrivelserne og lidt detaljer om de forskellige vine. Der var et par stjerner imellem, bl.a. var alle meget duperet af Ruffos Valpolicella … rent guf.

Konkurrencen om at gætte druer og lande endte vel som forventet … ligesom sidst endte Brix-Lyngvild på sidstepladsen, mens Falk denne gang snuppede førstepladsen. Strategien med Syrah og Australien endte lykkeligt … og det måtte jo komme på et eller andet tidspunkt. Ha ha. Pointene blev fordelt med 2 til Brix-Lyngvild, 4 til både Keeper og Flemming og endelig 6 point til Jesper, som fluks på Spotify fandt Queen nummeret “We are the Champignons”.

Takker for en god aften gutter.

Vinanmeldelser

2011 Misfit Wine Co, Cycle Buff Beauty, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

2011 Misfit Wine Co, Cycle Buff Beauty, McLaren Vale, AustralienByggemødet afsluttede med denne lille frækkert, Cycle Buff Beauty, hvor etiketten forestiller er par badende nymfer, som overraskes af et par bikers. Tror dog ikke, at det er de madglade “Hairy Bikers”, og meningen bag galskaben har jeg heller ikke fanget. Vinen kommer fra huset med det lige så skøre navn, Misfit Wine Co., men bag dette navn står Some Young Punks … og så forstår man lige pludselig det hele.

Eller for at være mere præcis, så består Misfit Wine Co. af en lille trio af Colin McBryde fra Some Young Punks, Marquis Sauvage, som er chef hos Global Wine samt Ronnie Sanders fra Vine Street Imports.

Denne trio har forenet kræfterne i at lave en række vine costume made for det amerikanske marked, og vinene sælges således ikke i Australien. Nogle har dog fundet vej til vores egen lille andedam.

Bagsiden af etiketten skal vi også lige omkring, for her fortælles den historie, som udspiller sig på forsiden. De barmfagre piger på etiketten hedder Shazza Raz, Mel Bec og har et møde med M. Fits … okay, jeg giver op omkring resten. Det ligner starten på … en voldtægt?

Måske lidt for kreativt og weird for mig. Men sikkert er det, som pigernes navne også indikerer, at vinen er lavet på 90% Syrah og 10% Malbec.

Druerne kommer fra vinstokke med en alder på 22 år og vinen lagrer 12 måneder på fransk eg. Der laves 1.200 kasser af vinen årligt.

Duftmæssigt er det mørke bær, solbær, ristet toast, røgede toner, søde krydderier, lakrids og vanilje. Smagen er ikke Shirazzzz tyk og pebret, men præget af solbær, lakrids og god frisk frugt. Der er en klar syre, og bløde tanniner … lidt overraskende, men ganske habil.

Købt hos Smalle Vine, pris 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2010 Martin Ray Winery, Red, Californien, USA

Skriv en kommentar

2010 Martin Ray Winery, Red, Californien, USAMed næste vin bliver vi ved de sjove flasker, for denne “Red” fra Martin Ray Winery kommer nemlig i en amerikansk jug … en type flaske eller kande, som stammer fra en tid, hvor begrebet “Jug Wine” var udbredt i USA. Jug Wines dækkede over billige bordvine – eller bulkvin – som ofte blev solgt i disse jugs, endda ofte med en hank på siden og 1,5 liters størrelse, så indholdet nemt kunne øses indenbords.

Manden bag Martin Ray Winery hedder Courtney Benham. Han opvoksede i San Joaquin Valley, og købte i 2003 rettighederne til de legendariske Martin Ray vine, nemlig ved at købe Martini & Prati Winery, som ellers var hendøende. Han har siden brugt tiden på at retablere det legendariske Martin Ray mærke, og har også kaldt vinhuset for Martin Ray Winery.

Martin Ray vinene stammer helt tilbage fra 1881, hvor vinene blev produceret af Twin Fir Winery. Det er den ældste vingård med kontinuerlig drift i Sonoma County og en af de ældste vingårde i Californien. Under spritforbuddet i USA holdt vingården driften i gang ved at sælge altervin til rabbinere i New York. Siden 1902 har vingården under navnet Martini & Prati været drevet af i fem generationer af familien Martini inden Courtney Benham købte resterne.

Han har investeret i state-of-the-art udstyr på vingården i Russian River Valley og derefter er der indgået produktionsaftaler med en række vinavlere fra forskellige regioner i Californien. Via disse produktionsaftaler laves der vine fra Diamond Mountain og Stags Leap District i Napa Valley, Santa Cruz Mountains, Green Valley og Russian River Valley i Sonoma samt Sonoma Coast. Alle vinene vinificeres hos Marin Ray Winery af den ansatte vinmager Bill Batchelor.

Denne “Red” fremgår ikke af vingårdens hjemmeside, men den varierer i drueblend fra år til år og er i årgang 2010 lavet på 100% Syrah. Druerne er en blanding fra udvalgte vinmarker i Sonoma County og Mendocino County.

Duftmæssigt kan Syrah’en fornemmes, for der er lidt Rhône i næsen, lidt blæk og brombær. Smagen er præget af sødme, krydderier og lidt peber … egentlig ikke markant, selvom vinen er 100% Syrah. Der er godt med sødme og sukker i vinen, så på den måde er den ægte amerikansk. Det kan rigtigt mange li’, men jeg synes nok, at den bliver en kende for sød og unuanceret. Det er på ingen måder en dårlig vin, for den smager meget fin. Og ekstra point for indpakningen også.

Købt hos Smalle Vine, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

N.V. Boer & Brit, Bob’s Your Uncle – Bob Red, Western Cape, Sydafrika

Skriv en kommentar

N.V. Boer & Brit, Bob’s Your Uncle - Bob Red, Western Cape, SydafrikaFor at glæde og overraske byggesjakket havde jeg også indkøbt denne lille bandit. Bob’s Your Uncle … en lille Faxe Fad flaske med kapsel, så sjakket kiggede lidt, da jeg åbnede dyret og serverede den. Fed lille gimmick … men hvad er det egentlig for en vin? Den produceres af Boer & Brit, som er en vinfirma i Sydafrika, stiftet af en englænder og en franskmand, deraf navnet Boer & Brit.

Boer’en er Stefan Gerber, som er uddannet ønolog og har en massiv passion for Sauvignon Blanc, Shiraz … og generelt de sydeuropæiske druer, og dem er der jo masser af. Brit’en er Alex Milner, som til dagligt er vinmager på det historiske vinhus Natte Valleij i Sydafrika. Alex er også ønolog og har tidligere arbejdet i Sydfrankrig. Hans passion ligger mere i retning af Petit Verdot og de klassiske Bordeaux blends.

Stefan og Alex mødte hinanden i Stellenbosch under deres uddannelse og har siden været bedste venner, og med Boer & Brit har de forenet deres kræfter for at lave vine til alle mennesker i Sydafrika … og andre steder. Ja, i hvert fald er en enkelt flaske havnet på byggesjakkets bord denne højhellige lørdag aften, så lad os da endelig kigge nærmere på denne besynderlige, lille vin.

Der produceres en række forskellige vine af de to venner, hovedparten med sjove, skæve etiketter … og så laves der denne “øl-flaske-vin”, som er uden årgang og uden angivelse af druerne … udover at det er et blend af forskellige druer fra Sydafrika. Det giver jo et vist spillerum for at blande vinen. De øvrige røde vine fra huset laves på druer som Tinta Amarela, Syrah, Mourvedre, Grenache, Carignan, Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec … så måske denne er et blend af rester herfra. Who knows?

Det meningen, at vinen kan nydes direkte fra flasken som en bajer … eller hældes op i et vinglas. Byggesjakket kommer (ekskl. Brix) fra simple, men pæne hjem, så vi hældte vinen i glas! Og delte pænt de 0,5 liter … ja, vi er pæne mennesker … selv her ved vin nr. 10 i rækken denne aften.

Duftmæssigt godt med grønne toner og krydderier. Simpelt … men okay. Smagen lidt en kombo af sødme … sådan næsten candyfloss-agtigt og lidt skarpe toner. Lidt trucker-kantet, og ikke lige min stil, men sjov er den sgu. Og ikke dyr … så køb den for en sjov oplevelse.

Købt hos Smalle Vine, pris 45 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Vinaceous Wines, Malbec Voodoo Moon, Margaret River, Australien

Skriv en kommentar

2011 Vinaceous Wines, Malbec Voodoo Moon, Margaret River, AustralienVidere med et par hængepartier fra sidste lørdags byggemøde … og næste vin var endnu en lille, utraditionel motherfucker … intet mindre end en Malbec fra Australien.

Det er vist heller ikke noget, som man støder på hver dag. Vinhuset hedder Vinaceous, ligger i Perth i Australien og vinen hedder noget så besynderligt som Voodoo Moon. Faktisk laver vinhuset otte forskellige vine, der alle er opkaldt efter otte personligheder, som fx mænd, kvinder, engle, dæmoner, havfruer… og andre væsener fra mytologien.

Samtidig er de syv vine forsynes med skøre etiketter, nogle designet af Eduardo del Fraile og nogle af Tanya Scholes fra “The Art and Design of Contemporary Wine Labels”. Tanya står bag omkring 250 forskellige vinetiketter til huse rundt om i verden, fx Rhône-Rangeren Randall Grahms vine fra Bonny Doon Vineyard, og også Charles Smith har brugt Tanyas evner på fx vine som Kung-Fu Riesling.

Hos Vinaceous har formålet været at skabe otte sjove og provokerende etiketter med inspiration fra teater/cirkus plakater fra 30’erne og 40’erne, men derudover er der også lavet et par mousserende vine med temaet Burlesque, og det er jo også altid populært hos alle husarerne.

Vinaceous Wines er stiftet i 2007 af vinhandleren Nick Stacy og vinmageren Michael Kerrigan. Vinaceous kan i øvrigt oversættes til noget i retning af “vin-farvet”.

Kerrigan har siden 2006 – med hjælp af lidt investorer – drevet sit eget vinhus under navnet Hay Shed Hill, og han er i dag en af de mest respekterede vinmagere i Australien.

Inden købet af Hay Shed Hill var han ansvarlig vinmager hos vinhusene Howard Park and MadFish Wines, men før karrieren i vinbranchen arbejdede han som radiograf. Han driver Hay Shed Hill sammen med hustruen Leith Pavlinovich, som kommer fra en vinfamilie i Swan Valley i det vestlige del af Australien, og vinmageren Gavin Berry.

Nick Stacy er idémanden bag Vinaceous Wines, men har gennem årene primært arbejdet med salg af vine. Nicks karriere indenfor vinbranchen startede faktisk under en ferie i 1993 i byen med det smukt klingende navn Denmark – som ligger i Madfish Bay i Australien.

Her mødte John og Wendy Wade, og havde så pludselig taget imod et job som agent for de dengang ukendte vinhuse Howard Park og MadFish Wines, dvs. vinhusene, som havde Michael Kerrigan som vinmager.

Senere var Nick salgsdirektør for West Cape Howe Wines, som i øvrigt ledes af Gavin Berry, som Kerrigan arbejder sammen med hos Hay Shed Hills. Lidt sammenspist … eller hvad?

Nå, men her har vi altså deres Malbec Voodoo Moon, og endda faktisk i første årgang nogensinde. Vinen er 100% Malbec, som kommer fra en enkelt vinmark i Willyabrup omkring Margaret River.

Stokkene er ældre … men hvor gamle fremgår ikke. Vinen er modnes i 100% franske egefade i 12-15 måneder inden den endelige sammenstikning afsluttea af Michael Kerrigan og Nick Stacy. Der er produceret omkring 2.640 flasker af vinen.

I glasset kom der så pludselig mere farve … mørk som natten med Voodoo Moon. Duften er brombær og blommer med et lidt støvet udtryk … og måske lidt parfumeret.

Smagen er lidt i samme skuffe med blommer, brombær, god tæthed, en omgang sødme kombineret med svag peber og lidt grønt. Faktisk overraskende behagelig … må bedste udtryk vel være. Tanninerne bider dig heller ikke, og er fint bløde og afrundede.

Købt hos Smalle Vine, pris vistnok 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Nine North Wine Company, The Dirty Pure Project F Bomb, Californien, USA

Skriv en kommentar

2012 Nine North Wine Company, The Dirty Pure Project F Bomb, Californien, USASprængfarlig Bombe? The Dirty Pure Project F Bomb handler imidlertid – som filmen – ikke om en dårlig film, men derimod om en Grenache baseret vin fra vinhuset Nine North Wine Company, som holder til i Oakville i Californien. Etiketten er dog nærmest filmisk med en flyvende pilot, vel at mærke uden fly, som fra en taske på maven dropper vinflasker som sprængfarlige bomber.

Bag vinhuset Nine North Wine Company gemmer sig trioen Jim Gill, James Harder og Jim Regusci. Sidstnævnte er selv 3. generation på vingården Regusci Winery på omkring 65 hektar i Stags Leap distriktet. Ved siden af vingården etablerede han i 2002 et lille sideprojekt sammen med de gamle venner Jim Gall og James Harder … og projektet kom til at hedde Nine North Wine Company.

Her opkøber de druer fra en række vinproducenter rundt om i Californien, og laver en række spændende vine med sjove navne og syrede etiketter. Vinen bærer navne som Chasing Lions, Hullabaloo, Parcel 41, Rock & Vine, Seven Sinners, Twenty Bench, G Spot og så denne F Bomb.

Nogle gange fremstår vinene også, som om de kommer fra vinhuse med samme navne, fx Seven Sinners Wine Company, Twenty Bench Winery eller som her The Dirty Pure Project. De fleste af vinene bliver dog lavet med hjælp fra vinmageren Charles Hendricks fra Regusci Winery.

Denne The Dirty Pure Project F Bomb Grenache er sammenstukket af 95% Grenache og 5% Mourvedre, alle fra vinmarker i Santa Barbara. Der laves 1.400 kasser af vinen årligt.

Jesper fra Jespersvintanker.dk er vild med vinen, og har tidligere skrevet en del om vinen på hans blog. Lad os se, om jeg var lige så begejstret. Jeg kan nikke genkendende til flere af Jespers smagsindtryk, bl.a. et næsten Pinot Noir’sk udtryk, for vinen har en utrolig lethed over sig.

Duften afslører, at der er tale om en Rhône drue, for der er lidt provencekrydderier, lavendel, svag peber, egenoter blandet med jordbær og en smule grønt. I munden er vinen let, fin balance … god syrlighed, som ellers er sjælden på de kanter, peber, grønt og samtidig også nogle søde toner, som i slutfasen giver et par minder om en Zinfandel. Jeg er nok ikke oppe at ringe på samme måde som Jesper, men bestemt en fin vin. Nu led den måske også lidt af, at den blev smagt lige efter Ruffos fabelagtige Valpolicella.

Købt hos Smalle Vine, pris 139 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2010 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2010 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienAk du milde skaber …. tak for, at der findes sådanne vine. Ja, vi er igen tilbage hos Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Jeg har tidligere lavet blogindlæg om et par af vinene fra Ernesto, nemlig hans helt fantastiske basisvin Basaltico IGT og monstervinen Basaltico Amarone della Valpolicella i en årgang 2003.

Det var begge vine, som jeg gav henholdsvis 6 og 7 Thumbs Up … ren topklasse.

Denne gang har jeg fat i hans Campogadis Valpolicella doc Superiore … og jeg bliver ikke mindre imponeret. Jeg havde også glædet mig helt sindssygt til at servere denne vin ved mit lille byggemøde, og se om de gæve vingutter kunne gætte drue og land … og ikke mindst li’ vinen. Den første del gik ikke videre godt, men de var lige så begejstret for vinen som mig. Og ikke uden grund.

Jeg havde forinden smagt vinen ganske kort under et besøg hos Jysk Vin, hvor Flemming ikke kunne nære sig for at trække en flaske op … og præsentere dem for mig og vinbuddy Gert. Og jeg forstår ham til fulde … specielt efter i lørdags, hvor der var mere tid til at nyde vinen i god ro og …. ja orden er nok ikke det rigtige ord til vores byggemøder. Det er en vin, som man gerne vil dele med andre vinnørder … og se dem blive imponeret.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, men siden sidst er Ruffos hjemmeside udbygget en smule, så der er lidt mere end blot en mailadresse. Der er imidlertid kun ganske lidt information om vinene … men lad os endelig holde dem en hemmelighed … så stiger priserne vel ikke, og så kan vi fortsat skaffe vinene. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner.

Nu har de også fået hans Campogadis Valpolicella doc Superiore, som er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt ganske svimlende med balsamico … af den gode, intense og lagrede slags, blæk, sorte bær, enebær. Hmmmm. Smagen er intet mindre end en sand eksplosion i munden, næsten på samme vis som Ernestos Amarone. Der er fylde og fedme, men samtidig en rygrad, en finesse og lethed, som bare gør dette til en exceptionel vinoplevelse.

Hvem der bare havde 12 flasker af denne vin liggende i vinkøleskabet. Egentlig er jeg måske normalt til lettere og mere syreholdige italienske vine, men god vin fornægter sig ikke, og føj … hvor det smager godt. Helt klart byggemødets suveræne bedste vin … no doubt. Big Time Thumbs Up … BTTU.

Købt hos Jysk Vin, pris 362 kr. Køb den før din nabo. Hmmmmm.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, AustralienWacky … hvem finder på at blande 66% Nebbiolo og 34% Cabernet Sauvignon fra Australien?

Det gør Some Young Punks selvfølgelig uden at blinke, og derudover pakkes sagerne ind i en flaske med en charmerende, anderledes etikette tegnet af den israelske illustrator Asaf Hanuka med to deadly farlige tøser i form af Trixie og Tessa Love … begge i bikinier og den ene med en rygende riffel. Så kalder man samtidig vinen Double Love Trouble.

Man frygter det værste, mens man glædes over etiketten … er der dømt trouble ??? Men, men, men mine damer og herrer, det holder fandme. Det skal jeg nok lige vende tilbage til, men lad os første se nærmere på denne afart af en aussi-vin. Og en sjov størrelse, der – som Monsters Monsters Attack – kommer fra T’N’T serien.

Udover denne serie laver de skøre australiere to andre serier under Some Young Punks navnet, nemlig Pulp serien og Live and Rare serien. Derudover sælger punkerne også nogle af de flotte etiketter som plakater … god idé … for de er da bare lidt fede!

Double Love Trouble er foreløbig lavet i årgangene 2008, 2010 og 2012. I de første to årgange bestod vinen af et blend på 50-60% Tempranillo fra Adelaide Hills og 40-50% Cabernet Sauvignon fra McLaren Vale, men her i denne årgang 2012 er Tempranilloen pludselig skiftet ud med Nebbiolo fra McLaren Vale, lavet i en blandet macaration på mellem 6 og 35 dage, hvorefter vinen lagrer på neutrale, franske Dargaud & Jaeglé egefade i omkring 12 måneder. Der er kun lavet 993 kasser af denne vin.

Punkerne siger selv, at vinen skal være forskellig fra årgang til årgang … og med drueskiftet lever de bestemt op til denne påstand. Det betyder imidlertid også, at selvom du før har købt og elsket vinen i tidligere årgange, ja så er det ikke ensbetydende med, at du også synes om vinen i denne årgang 2012. Det gør jeg imidlertid. Jeg synes faktisk, at den syrlige Nebbiolo drue faktisk giver en sådan australsk vin et bid og en ekstra dimension. Så plant endelig flere Nebbiolo vinstokke Down Under og eksperimenter. Punks.

Duften er krydderbuske, mynte, grønne blade, mælkechokolade og blomster. Ingen tung Shiraz peber her … dejligt. Smagen også en anelse til den syrlige side med rygrad og garvesyre, syrlige kirsebær, god renhed, let peber. Tanninerne er ikke italiensk-Nebbiolo voldsomme, men mere humane … selvom de bestemt er til stede. Ved ikke helt, hvad jeg havde ventet af denne ætling, men jeg synes faktisk, at det virker rigtigt fornuftigt.

Købt hos Smalle Vine, pris 145 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, ItalienMed næste vin er vi tilbage hos Denim Guden … Renzo Rosso, som ved siden af sit lille tøjfirma driver vingården Diesel Farm. Ja, ham skrev jeg en del om for et stykke tid siden, da jeg smagte hans 2007 Diesel Farm, Nero di Rosso. Det vil jeg derfor ikke trætte jer med igen, men blot henvise til det tidligere blogindlæg om denne driftige herre.

Selve Diesel Farm købte Rosso i slutningen af 1992. Den ligger i Marostica tæt på Diesels hovedkvarter i Molvena, og var oprindelig tiltænkt som en gave til hans far, men pga. problemer ved købet omkring en mulig opdeling af jorder, så forblev ejerskabet hos Rosso, som efterfølgende begyndte at producere vine og olivenolie under navnet Diesel Farm.

Ellers ganske generøst at ville forære en vingård med 105 hektar vinmarker væk, men mister Rosso er også en særdeles velhavende herre med en anslået formue på omkring 3 milliarder dollars. Det har også medført, at Renzo Rosso har doneret store summer til forskellige velgørende formål. Således står Rosso fx bag oprettelsen af Only The Brave Foundation, en organisation der støtter folk i nød i bl.a. Afrika, Brave Circle, der støtter jordskælvsofre i Emilia-Romagna, renoveringen af Rialto Bridge i Venedig og mange andre godgørende formål rundt om i verden.

Nå, men det var nu vinen vi kom fra. Jeg har i sidste blogindlæg om Renzo Rosso skrevet lidt om hans forkærlighed for 55 …. det årstal han er født. Det går igen på alle flasker fra Diesel Farm. Men der stopper festen ikke. Druerne til denne Rosso di Rosso skal også helst plukkes den 15. september hvert år … for det er nemlig Rossos fødselsdag. Kan forestille mig, at det kan være lidt en udfordring.

Vinen er lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon … fordeling ukendt, og har heller ikke fundet information om, hvor lang tid vinen lagrer på egefade. Faktisk er der forbavsende få informationer om vinen på Diesel Farms egen hjemmeside. Jo, prisen fremgår, nemlig 98 € … en ganske pæn sum for denne vin … og det skruer jo forventninger en anelse i vejret.

Duftmæssigt er der lidt grønne blade, solbær, lakrids, tobak, læder, blæk … rød, tør jord … måske endda lidt blommeagtig duft også. Smagen er blød med blommer, sol, sødme, grafit og lakrids. Der er bløde og tørre tanniner, og en meget behagelig vin, som dog gør knap så stor indtryk, som dens “Nero-søster”.

Hos Diesel Farm koster vinen 98€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Elqui Wines, Pinot Noir, Elqui Valley, Chile

2 kommentarer

2012 Elqui Wines, Pinot Noir, Elqui Valley, ChileMed næste vin blev vi i Pinot land … endda med dansk islæt, om end fra andre breddegrader. Vi har nemlig fat i en Pinot Noir fra Vinhuset Elqui Wines, som ligger i Elgui Valley i Chile. Elqui Valley ligger tæt på kysten i Chiles nordligste vinproducerende region, syd for Atacama ørkenen, ca. 500 km. nord for Santiago. Området er blandt andet kendt for den chilenske spiritus Pisco, men her bliver også dyrket diverse frugter bl.a. Papaya.

På Quechua – det oprindelige sprog i Inkariget – betyder Elqui den “smalle dal” og her ligger vinmarkerne i forskellige højder på mellem 350 og 2.000 meter.

Elqui Wines er et yderst interessant projekt, der er startet i 2012 af danske Steffan Jørgensen. Steffan er oprindelig udlært hos Taster Wine som vinkyper. Senere blev det til assisterende vinmagerjobs hos prominente huse i både Bordeaux, Chile og Californien.

I 2005 kom han til Bergevin Lane i Walla Walla, Washington State, hvor han hurtigt blev forfremmet og tiltrak sig opmærksomhed fra bl.a. Robert Parker. Her blev det i de følgende år nemlig til fremstillingen af adskillige vine med over 90 point hos Robert Parker.

I 2012 forlod Steffan så Bergevin Lane for at starte sit eget projekt i Elqui Valley. Sammen med sin chilenske kone Pamela købte han 85 hektar med Syrah, Carmenère, Malbec, Pinot Noir, Moscatel og Sauvignon Blanc.

Her en lille sød Pinot Noir … hvilket etiketten jo også tydeligt signalerer. Vinen er lavet i  store trækar og lagret på eg … hvor lang tid har jeg ikke kunnet finde ud af.

Lad os smage den lille bandit, som helt klart har klassiske Pinot Noir dyder i duften med kirsebær, jordbær, lidt krydderi. Man fornemmer godt, at vinen har fået mere sol end foregående vin fra Keller. Smagen er god, fyldig, frisk og blød med søde kirsebær og jordbær, svag krydderi og meget let drikkelig. Er en smule køligere end mange andre Chile Pinot’er, og det kan vi jo godt li’ og med et dansk islæt, så er vi ikke bange for at give en god omgang Thumbs Up.

Hvis dette er første årgang for Steffan Jørgensen … hvad kan det så ikk’ blive til i de kommende år? Det kan blive rigtigt spændende at følge. Vil helt klart stå på sidelinjen og heppe.

Købt hos Smalle Vine, pris … vistnok 129 kr. Arghhh, den er også mere værd.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger