Èn af de røde vine, som torsdagens vinsmagning i Randers Vinlaugh bød på, var denne Pinot Noir Les Galets Oligocène fra Domaine Bott Geyl i Alsace. I øvrigt et fedt navn Bott Geyl!
Med rundturen i de tyske og alsaciske vine er vi samtidig tilbage i samme by, hvor vi startede vinsmagningen, nemlig i byen Beblenheim, tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg.
Domaine Bott Geyl drives af Jean-Christophe Bott, som har arvet vingården, hvis historie går helt tilbage til 1795, hvor hans forfader Jean-Martin Geyl grundlagde vingården.
Jean-Christophe Bott har været ansvarlig for Domaine Bott Geyl siden 1993, og han konverterede alle gårdens vinmarker til økologisk drift i 2000 og derefter biodynamisk drift i 2002.
Siden Bott-Geyl i 1993 blev overtaget af den dengang 20-årige Jean-Christophe Bott og hans kone Valerie, har huset høstet stor anerkendelse som en af ‘de unge vilde’. Kvaliteten er konstant stigende, og Jean-Cristophe har fx oplevet at få hele 98 point hos Robert Parker!
Vingården har i dag 14 hektar vinmarker, heraf 4 Grands Cru parker og 3 Lieux-dits. Markerne er spredit på ikke mindre end 75 parceller, spredt ud over 7 kommuner fra Ribeauvillé til Kientzheim.
I vinmarkerne koncentrerer Jean-Christophe sig om lavt udbytte og i kældrene forsøger han med vinfremstilling på den mest naturlige og minimalistisk måde. Jean-Cristophes erklærede mentor er Olivier Humbrecht fra Alsaces vel nok bedste domæne, Zind-Humbrecht. Det betyder terroir-tro vine med fedme, fylde og ikke mindst balance!
Jean-Christophe er uddannet ønolog og har arbejdet hos vinproducenter i Frankrig, i Tyskland og i den nye verden. Han søger meget efter den det autentiske, og følger ikke moden.
Jean-Cristophe er en cowboy i marken og høster senere end de fleste. Alt høstes manuelt og der afstilkes ikke. Terroiret fra de enkelte vinmarker understreges også, idet der kun gæres med druernes naturlige gærstammer.
Jean-Cristophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.
Vinen her er den ene af de 2 Pinot Noir vine, som laves på Bott Geyls. Udover denne Pinot Noir Les Galets Oligocène laves der en Jules Geyl Pinot Noir, opkaldt efter én af forfædrene.
Pinot Noir Les Galets Oligocène har derimod sit navn efter undergrunden på den markparcel, hvorfra druerne til vinen stammer. Galets kan vel oversættes med sten og Oligocène betyder Oligocæn og hentyder til en tidsperiode for omkring 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Da Oligocænperioden begyndte faldt atmosfærens CO2-indhold drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt og antarktis iskappe dannedes. Det har sikkert haft en stor betydning for aflejringer i undergrunden, men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Ja ja, Bott Geyl er jo biodynamisk, og så betyder sådanne ting formentlig en del. Vinen har – heldigvis – lagret på barriques, nemlig omkring i 14 til 18 måneder.
Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt faktisk en smule Rhône duft, lidt varm, krydret … hvilket er en smule utraditionelt for en Pinot Noir. Der er også røde bær, men mangler lidt kostalden eller den animalske duft, og virker en anelse skarp.
Smagsmæssigt er den fin, blød men lidt syrlig … masser af tannin, og kunne måske endda klare et par år mere i kælderen, for virker endnu lidt kantet … men ikke på en dårlig måde.
Dansk importør er Vinmonopolet, som dog kun leverer til restauranter. Pris er omkring 200 kr.
Vin nummer to på Sylvaner druen var denne Les Vieilles Vignes de Sylvaner fra Domaine Ostertag i Alsace. Vi er rettere helt præcis i byen Epfig, som ligger en 30 kilometers penge nord for Colmar. I denne ligger by ligger Domaine Ostertag, som drives af André Ostertag, som i 1980 overtog driften af vingården efter sin far, som havde grundlagt huset i 1966.
Torsdag var det vinsmagning i Randers Vinlaugh med temaet “Vine fra Tyskland og Alsace – ligheder og forskelligjeder”, og vi havde lokket laughets formand Leif til at indkøbe vinene under rejser i området og til at præsentere vinene, og det blev en super aften med rigtig mange dejlige vine.
Næste vin fra i tirsdags var denne Three Gardens fra Langmeil Winery i Australien. Sidst jeg smagte Langmeil, var det deres 
Så blev det torsdag … en længe ventet torsdag, idet jeg lige præcis denne torsdag skulle til en lille vinsmagning hos vinven Paul. Og han havde indkøbt nogle fabelagtige vine, som jeg da straks vil skrive lidt om her på bloggen.
Nå, har lige en række opdateringer med de vine, som jeg har smagt i den snart forgangne uge, og vi starter med en vin fra i tirsdags, nemlig denne Suri Barbera d’Asti fra Azienda Agricola Villa Giada aka Andrea Acci i det dejlige Piemonte i Italien.
Vinen lørdag aften blev denne spanioler fra Bodegas Peñafiel i det dejlige Ribera del Duero. Vi er i byen Peñafiel (Valladolid), i øvrigt samme by hvor vi finder Bodegas Resalte de Peñafiel, som laver de fremragende Resalte vine, som jeg tidligere har smagt en del af … og skrevet om på bloggen. Vi er heller ikke langt fra byen Pesquera, som også huser mange af de kendte vinproducenter i Ribera del Duero.
Vores traditionsrige mini-tirsdags-smagning bød på 2 vine. Når jeg skriver traditionsrige, så er der faktisk noget om snakken, for de har været en fast tradition på mit job i over 15 år.
Aftenens første rødvin blev denne Pinot Noir fra Fess Parker … I ved, vinhuset ejet af ham gutten, som spillede Davy Crockett tilbage i 1950’erne. Tror jeg har skrevet om vinhuset i et tidligere blogindlæg, nemlig også en Pinot Noir i form af deres 
Med aftenens næstsidste rødvin kom vi igen til vinhuset Azienda Agricola Marcato, hvorfra vi først smagte deres mousserende vin. Her er vi dog i en helt anden boldgade, nemlig med én af deres topvine Pian Alto.