Tag-arkiv: Sicilien

2014 Feudo Maccari, Grillo, Sicilien, Italien

2014 Feudo Maccari, Grillo, Sicilien, ItalienDen forgangne weekend bød på lidt hvidvin, mest efter ønske fra fruen og jeg lystrer jo … for det meste. Valget faldt på denne Grillo fra vinhuset Feudo Maccari, som holder til syd for byen Noto på den allersydligste del af Sicilien.

Feudo Maccari er grundlagt i år 2000 af Antonio Moretti i samarbejde med hans datter Monica. Samlet har de opkøbt 174 hektar jord fra utallige jordbesiddere i området, så deres marker er fordelt på 50 forskellige parceller, dog med samlet 3 større marker.

Alle markerne ligger på sydlige bjergskråninger på den sydligste spids af Sicilien med kun omkring 1 kilometer til havet.

Hjertet af vinhuset er ejendommen Maccari, hvor far og datter også har deres vineri. Omkring 70% af markerne ligger omkring Maccari og markerne var allerede tilplantet med vinstokke, som havde leveret druer til vinproduktion i over 30 år.

Samlet laves der 6 forskellige vine på Feudo Maccari, nemlig denne Grillo, en Rose di Nero d’Avola, en meget rost rød Nero d’Avola samt vinene Saia, Maharis og Sultana.

Grillo druen har vi lige snuset til én gang tidligere her på vinbloggen. Det er druesort, som primært findes på Sicilien. Den kendes også navne som Riddu eller Rossese Bianco, og den kan klare meget høje temperaturer, hvorfor den også passer godt til Sicilien, hvor den er meget udbredt … specielt på den vestlige del ved Marsala.

Den stammer formentlig fra Sicilien eller Apulien, og findes – udover på Scilien – også på de Æoliske øer nord for Sicilien.

Druerne til denne Grillo fra Feudo Maccari kommer fra vinmarker, som er tilplantet i 2002. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og er lagret på ståltanke uden skallerne.

I næsen er frugten også meget eksotisk, så det er en herlig blanding af ananas, modne æbler, fersken, abrikos, citrus, kernelæder, mandler med en vis tørhed. Der fornemmes også en vis fedme i vinen.

Smagsmæssigt er der en god syre/nerve i vinen … let krydret og der ligger en sødme lige underneden. Ved lidt varme i glasset kommer sødmen mere frem. Den bliver ikke for syrlig og ikke for sød … fin balanceret vin.

Købt hos SuperVin til 139,95 kr. Havde jeg købt 6 flasker havde prisen været 95 kr.

Rating 4,5/7 

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, Italien

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, ItalienJeg er vild med vinene fra området omkring Etna på Sicilien og havde til seneste vinaften taget denne Passorosso med. Den er lavet af Andrea Franchetti, som både driver vingårdene Tenuta di Trionoro og Sancaba i Toscana samt projektet Passopisciaro på Sicilien.

Andrea Franchetti er født i New York i 1949. Hans mor var velhavende og havde arvet en formue, som hendes forældre havde tjent i South Carolinas tekstindustri. Andrea voksede dog op i i Rom, hvor hans onkel havde et berømt galleri, mens en anden onkel var den berømte maler Cy Twombly.

Franchetti var ikke vild med skolen og gik tidligt ud. Derefter fordrev han tiden nogle år, bl.a. med at tage den på stop gennem Afghanistan, skrev et par artikler til et blad, medvirkede i et par småfilm og nød ellers livet.

Da han blev 32 år solgte han et maleri, som han havde fået af sin onkel og for pengene købte han en gammel, faldefærdig ejendom med 40 hektar jord i Val d’Orcia i Toscana … næsten på grænsen til Umbrien. Det skulle senere blive den berømte Tenuta di Trionoro.

Men ejendommen blev imidlertid glemt, idet Andrea tog til USA, hvor han startede import af italienske vine og fik en fremragende forretning. Da han fandt en italiensk kæreste … og giftede sig med hende, så rejste han retur til Rom.

Han startede en restaurant i Rom, men det gik ikke specielt godt. Da han i 1990 tog et smut til den gamle ejendom i Toscana for at være lidt alene, så fik han en åbenbaring. Han besluttede, at han ville lave vin på den gamle vingård i Val d’Orcia.

Andrea rendte ind i mange problemer, for jorden var ikke blevet passet i årtier, blev brugt af de lokale hyrder til græsning af får og derudover havde han ingen erfaring med landbrug overhovedet. Han opkøbte imidlertid yderligere jord, således ejendommen samlet rådede over 200 hektar og endte med at få tilplantet 22 hektar med vinstokke.

Han var dog ikke vild med den lokale Sangiovese drue, men elskede derimod vinene fra Bordeaux og specielt Cabernet Franc, så derfor plantede han markerne med 85% Cabernet Franc og derudover Merlot, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Han mødte på et tidspunkt under projektet Jean-Luc Thunevin fra Château Valandraud og Peter Sisseck, som netop havde startet Dominio de Pingus. Franchetti blev venner med de to kommende stjerneproducenter og de udvekslede masser af tanker og idéer om vin, produktion af vine samt meget andet.

I 1995 kunne Franchetti så producere den første vin, men det er først årgang 1997 fra Tenuta di Trionoro, som blev frigivet til salg. Og det blev en succeshistorie uden lige … og vinene blev superkult, nogle af Italiens mest berømte Cabernet Franc baserede vine.

I sommeren 2000 var Franchetti med familie på ferie på Sicilien. Der blev han forelsket i vulkanen Etna og naturen omkring vulkanen. Han endte derfor med – i partnerskab med Peter Sisseck – at købe en gammel vingård samt 16 hektar jord ved byen Castiglione di Sicilia på skråninger i 1.000 meters højde på den nordlige side af Etna.

Der var allerede 80-100 år gamle Nerello Mascalese vinstokke på flere af markerne, men derudover plantede han druesorter, som han mente ville være velegnet til Etnas specielle jordforhold, bl.a. Chardonnay samt Cesanese d’Affile og Petit Verdot.

Markerne er fordelt på 6 parceller, nemlig markerne Chiappemacine, Montedolce, Rampante, Guardiola, Porcaria og Sciaranuova.

Inden de første vine kom på markedet blev Peter Sisseck imidlertid købt ud.

Franchetti startede med at lave en vin på Nerello Mascalese, nemlig denne Passorosso, som dog i starten blot hed Passopisciaro, hvilket også fremgår af etiketten. Han har dog senere suppleret sortimentet med en hvid Passobianco, som er lavet på ren Chardonnay samt en lang række eksklusive røde enkeltmarksvine, bl.a. vinene Contrada Chiappemacine, Contrada Porcaria, Contrada Guardiola, Contrada Sciaranuova og Contrada Rampante.

Denne Passorosso/Passopisciaro er lavet første gang i 2005, men her er det altså 2008 udgaven, ren Nerello Mascalese fra 60-120 år gamle vinstokke med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på 30 hektoliter store rustfrie ståltanke, maceration i 15 dage og derefter er vinen lagret på 30 og 50 hektoliter franske egefade i 18-20 måneder og derefter yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse. Der er i 2008 lavet 30.000 flasker af denne vin.

I næsen er vinen virkelig særegen … men bestemt på en god måde. Der er grønne grene, stor tørhed, lidt sur mejeri, alpeost … eller i hvert fald ost af en eller anden slags, syrlige lyserøde bolsjer, eucalyptus, eg samt en snert lakrids.

Passorosso har smagsmæssigt god lethed … man fornemmer noget alder i smagen, hindbær, syrlige kirsebær og generelt en god syre, ja nærmest surhed. Frugten er lys og let, meget direkte med en lidt skjult sødme. Elsker letheden og syren i vinen … kan måske på en god dag forveksles med lidt Piemonte Nebbiolo.

Købt hos Vinspecialisten, pris 320 kr.

Rating 5,5/7

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienPå den vestligste af den vestligste del af Sicilien finder vi byen Marsala, og lidt udenfor byen – en kende øst, ellers havner man jo i havet – ligger vinhuset Caruso e Minini, som står bag denne Cusora Chardonnay, som la familia og jeg nød tirsdag aften på Bistroteket … dette herlige spisested.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini. Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay. Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine. Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er klart fersken, måske lidt pærer og ananas… meget delikat og feminin i næsen, ikke så aromatisk, men der er lidt hvide blomster og en svag sødme. I munden er vinen blid, blød, saftig og fyldig. Det er meget easygoing og vellavet vin, svag tørhed, pærer, gule blommer og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, ItalienDon Corleone sagde i filmen Godfather den berømte sætning; I’m gonna make him an offer he can’t refuse. Her har vi også et godt tilbud fra Sicilien, nemlig vinen med det nærmest kirkeligt klingende navn Etna Rosso Santo Spirito fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere. Og her behøver du ikke true med en pistol samtidig, for dette er – mine damer og herrer – fortræffelig mafia-most.

I samme film siger Calo – en af Michael Corleones bodyguards – i øvrigt også; In Sicily, women are more dangerous than shotguns. Men det har nu ikke noget at gøre med denne vin! Blot lidt trivialviden, hvis du en dag skal drikke vin med en kvinde på Sicilien. I det hele taget er den film et sandt leksikon af vise udtalelser.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 9.000 flasker af denne vin.

Og hold nu kæft, hvor den smager godt. Drak den først i lørdags (selvfølgelig), men har også nippet til resteren i løbet af denne uge, hvilket ikke har gjort min begejstring mindre … tværtimod. I glasset virker vinen så medium rød … svagt brunligt skær i kanten, som om vinen har godt med alder … hvilket vel ikke kan siges om en 2011’er?

Næsen er monstrøs … gavmild, imponerende og forførende. Det er næsten som et møde mellem Bourgogne og Barolo … lette blommer, lyse kirsebær, jordbær, modenhed … ja, der kom alderen igen. Der er tør jord, champignon, mineraler, godt med læder, mælkechokolade, cigaræsker, røg, plaster og hospitalsgang, en anelse krydderier samt vilde blomster. Wauw.

I munden en burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne er i starten helt sindssyge og efterlader munden tør som bare helvede. De klæber maksimalt til tænderne. Bum. Efter nogle dage i flasken tages toppen af tanninerne, men de er fortsat tilstede her på 5. dagen. Der er et dejligt – og ikke vildt stramt – syrebid … virkelig flot, flot vin … jeg er sgu imponeret. Det smager sgu bare himmelsk godt.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 279,75 kr. og dermed an offer you can’t refuse

Vinanmeldelse 6,5/7    

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, ItalienEfter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.

Azienda Gulfi Società Agricola er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, som de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Ved vingården ligger også Locanda Gulfi, som er både et lille hotel og gourmetrestaurant. Der er selvfølgelig også en vinkælder, som er indrettet til smagningerne af husets vine.

Denne Nerosanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen mærkes, at der er lidt alder på vinen. Sidst jeg for er år siden smagte vinen første gang, der var det en årgang 2008. Denne er lige nogle år ældre, og det kan allerede mærkes. Der er dog fortsat noget goddaw i næsen … godt proppet med blåbær, enebær, tranebær … voldsomt frugtintensitet, kul, lakrids, søde krydderier, grønne blade og en lidt animalsk næse. Herligt.

I munden en fyldig sag med mørke bær, krydrede elementer mens tanninerne fortsat er ganske stramme, nærmest voldsomme. Det er virkelig en tanningrig syrebasse, men sammen med en frugtmoden fylde, let sødme og en omgang krydderier. Flot vin. Jeg gættede spansk, men der var vist ingen af os, som ramte denne rigtigt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienGensyn med vinen Il Piccolo – italiensk for “den lille” – som her hos danskeren Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien henviser til, at dette er 2. vinen på stedet. Sidst jeg smagte Il Piccolo, da var det i årgang 2011, men her har vi altså vinen et par år yngre.

Peter Vinding-Diers har jeg skrevet om et par gange, både ved smagningen af Il Piccolo 2011 samt smagning af topvinen Rosso di Sicilia IGT i en årgang 2008. Det er den vin, som i dag hedder Il Carrubo. Faktisk laver Peter også en endnu dyrere vin, som han kalder Vigna Grande, men den laves kun i helt specielt gode år.

Jeg skal ikke trætte jer med en gentagelse af hele historien om Peter Vinding-Diers, men blot henvise til de tidligere blogindlæg, hvor jeg har skrevet om den store dansker og hele historien om Montecarrubo på Sicilien.

Il Piccolo er som de øvrige vine fra Montecarrubo lavet på Syrah. Peter siger dog selv, at der ikke er tale om en 2. vin, men om en vin lavet fra en bestemt vinmark nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham.

Il Piccolo gærer i store cementkar … både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på franske Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt herlig animalsk, en gammel hest, mødding, gammel kælder, godt med mørk frugt, brombær, lidt hindbær, grønne blade og vanilje. I munden intens, tør og med fin syre, godt med frugt … frisk frugt, et godt greb … føj, den er sgu lækker og endda endnu bedre end sidst jeg smagte vinen i årgang 2011. Dejlig vin.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 180 kr.

Rating 5/7 

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

2008 Gulfi, NeroSanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tidligere i år smagte jeg Gulfis NeroMaccarj Nero D’Avola, og i dag sidder jeg med det sicilianske vinhus’ NeroSanlorè Nero d’Avola’ … søstervinen til NeroMaccarj. Jeg har tidligere smagt begge vine ved siden af hinanden, nemlig til Jysk Vins store efterårssmagning sidste år, hvor vinmageren Salvo Foti selv var til stede og serverede husets vine.

Azienda Agricola Gulfi er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Denne NeroSanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hkg. pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

Og hold da op en duft … her er sindssyg frugtintensitet, letsøde krydderier, brombær og kirsebær… måske specielt modne kirsebær, bolsjerne Kongen af Danmark, blomster og ganske organisk i næsen med let kostald, mentol og lidt grønne blade. Smagen har den samme sindssyge friske frugt … virkelig flot. Det suppleres med voldsomme tanniner … måske mere varme tanniner, for de bliver aldrig for meget, men sidder på gebisset i fin stil kombineret med elegance, syre, balance … og en laaaannnng frugtagtig eftersmag. Satan … det er godt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 6/7