På det lille torv Place du Collier midt i byen Chacé finder vi Antoine Foucaults lille vinhus Domaine du Collier, som står bag næstsidste Cabernet Franc vin i denne omgang, nemlig vinen Saumur La Ripaille.

Antoine Foucault er født med vin i blodet, da hans far er den legendariske Charly Foucault … og onklen Nady Foucault … fra Clos Rougeard, ja netop det vinhus, hvor den gode Antoine Sanzay tidligere har arbejdet. Ja en lille verden lige dér i Loire!

Som ung 26-årig besluttede Antoine Foucault i 1999, at han ville drive sin egen vingård og sammen med kæresten Caroline Boireau købte parret vingården i Chacé – lige imellem Varrains og Saint-Cyr-en-Bourg – med omkring 7 hektar vinmarker spredt i området, bl.a. på de kalkrige skråninger ved Brézé lidt syd for Saint-Cyr-en-Bourg.

Det er imidlertid ikke Cabernet Franc, som fylder mest hos Domaine du Collier, men derimod hvidvine på Chenin Blanc. Således er 2/3-dele af vinmarkerne da også tilplantet med Chenin Blanc – hvoraf nogle stokke næsten er 100 år gamle – mens resten selvfølgelig er Cabernet Franc, bl.a. fra de bedste marker La Ripaille og La Charpentrie. Og alle markerne drives økologisk.

I kælderen arbejder Antoine også efter helt naturlige principper, dvs. brug af naturlig gær fra druerne, lang lagring af vinene, ofte op til 24-36 måneder, ingen brug af svovl, klarering eller filtrering, som vinene smager så meget af de forskellige terriors som muligt.

Denne Saumur La Ripaille er selvfølgelig lavet af druer fra marken La Ripaille i Brézé og fermentering i egefade med druernes naturlige gær. Vinstokkene er mellem 35 til 65 år gamle. Derefter er vinen lagret i en gammel og kold kælder, som faktisk er en del af Clos Rougeard. Vinen lagrer der i omkring 24 måneder i både barriques og store foudres … helt uden omstikning.

Der er en smule bio-gas-duft … krudt, kål, prut … men ikke meget. Så langt så godt. Der er i stedet grafit, mørke bær, våde fade, dejlig rustik og moden med lidt anis, tobak, lette røde bolsjer og lidt krydderier samt urter. I munden god, lækker og direkte frugt … sådan meget let i det. Fin vin … uden dog at blæse mig bagover.

Forhandles ikke af Vinimperiet, men ellers ville Bjarne prissætte den til 275 kr.

Rating 4,5/7   

Tilbage hos Fabrice Gasnier … ja vinbonden nær landsbyen Chezelet i kommunen Cravant-les-Coteaux, Tidligere var den hans vin La Queue de Poêlon, men her har vi fat i hans signatur vin … Cuvée Signature eller blot Fabrice Gasnier, som han selv kalder den.

Som nævnt i blogindlægget om Fabrice, så ejer Gasnier i alt 27 hektar, primært gamle Cabernet Franc-stokke, og tæller markerne Les Battereaux, Les Haies Martels, La Queue de Poêlon, Le Clos de Chezelet og Les Égratigneaux.

Fabrices stokke står på to forskellige typer jordbund, nemlig grus (Graves) og småsten (Cailloux). Denne type oplagrer varme i løbet af dagen, som frigives igen om natten.

Den anden type jordbund er ler og sand (Argile et Sable). Denne type tvinger vinens rødder til at søge næring i dybden. Undergrunden består udelukkende af kalk, også kaldet Tuffeau de Touraine, som er kvadersandsten, en slags limsten/glimmer i en dybde fra 0,40 til 2,5 meter.

I kælderen bruger Fabrice et transportbånd til at flytte bærrene til tanken for at undgå at beskadige druerne. Kælderen er udstyret med cementtanke, som hver har termoregulering installeret, dvs. temperaturen reguleres automatisk i hvert kar. Hele den primære og det meste af den malolaktiske gæring foregår i cementtankene. Fabrice bruger kun naturlig gæring.

Cuvée Signature er som nævnt Gasniers signaturprodukt, lavet af druer fra 70-75 år gamle vinstokke. Macerationen varer i gennemsnit 32 dage. Derefter sætter Fabrice vinen i to forskellige egetræsfade, hvoraf 50% er i nye fade og 50% i 1 år gamle fade.

Modningen varer 14 måneder i disse fade. Den er aftappet uden filtrering efter 14 måneder i december. Cuvée Signature udgør kun 5% af den samlede produktion på Domaine Fabrice Gasnier.

Duftmæssigt lidt mørke bær, mørkere og godt koncentreret, lidt sød lakrids, lakridsrod, nelliker, sødme … samtidig med lidt lette, animalske og biodynamiske noter med krudt, kål og prut … men også kun lige en svag antydning. Udover de mørke bær og al lakridsen, så er der også godt med syre og frisk frugt.

I munden god fylde … god krop, fyldige bær, friskhed … men fortsat den grønne syrlighed. Klart bedste vin fra Gasnier … i hvert fald af dem, som jeg har smagt.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 119 kr.

Rating 5/7  

Bruno Dubois vigneron en Saumur Champigny drives af den venlig Bruno Dubois. Han holder til et par hundrede meter syd for den lille by Saint-Cyr-en-Bourg og kun få kilometer syd for Antoine Sanzay. Bruno står bag denne Sortir du Bois, ligeledes under appellationen Saumur-Champigny.

Bruno Dubois overtog driften af familiens vingård i 2002 … og før det havde hans far og onkel passet vingården, hvor druerne dog primært blev sendt til det lokale kooperativ. Det gør Bruno fortsat med en del af høsten, men den største del anvender han imidlertid i produktion af vine i eget navn.

Ved overtagelsen i 2002 var der alene 3 hektar vinmarker, men Bruno har købt yderligere marker og ejer i dag samlet knap 11 hektar vinmarker, hvor de 10 hektar er plantet til med Cabernet Franc og 0,8 hektar med Chenin Blanc, så på den måde ligner han også sin nordligere nabo Antoine Sanzay.

Stokkene står på en yngre kalkjord, her taler vi sølle 80-90 millioner år gammel kalk … sen kridt kaldet turonien efter byen Tours … og det særlige ved den kalk er, at den giver en dejlig blød vin. Det passer godt til Brunos venlige væsen.

Bruno har arbejdet økologisk siden 2009 og modtog sin økologiske certificering i 2012, men derudover arbejder Bruno efter de biodynamiske principper … godt støtte med råd og vejledning fra sin nære ven Thierry Germain på Domaine des Roches Neuves i Varrains. Derudover flaskes alle Brunos vine også uklareret og ufiltreret.

Der laves ikke så mange vine på Domaine Bruno Dubois, alene 4-5 stykker, nemlig den hvide Blanc du bois, en rosé med navnet Bulle de BD samt de røde Saumur-Champigny og La cuvée du coin. Og så er der selvfølgelig denne Sortir du Bois, som kun laves i de allerbedste årgange. Vinene lagres i en gammel kalkhulekælder, men besøgende smager normalt hans vine i køkkenet.

Bruno er nemlig vild med at lave mad, havearbejde, ha’ det sjovt … og selvfølgelig lave vin. Hans køkken er da også fyldt med et stort gaskomfur, gryder og pander overalt, stort anretterbord og masser af hygge, som danner en særegen hjemlig hygge under de mange smagninger, som finder sted i køkkenet.

Denne Sortir du Bois kommer fra 60 år gamle stokke fra 3 forskellige parceller, hvor høæstbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen er vinificeret med mindst mulig indgriben og den er modnet 2 år på barriques (500 og 220 liters fade) og 1 år på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu en lækker sag, som i næsen byder på rige aromaer. Der er lidt syrlig kød, let bitterhed … mere mørke bær end foregående vin, tobak, chokolade, Nutrilett Bar, figner samt en smule gazebind eller læder. I munden ren, fin og let frugt … godt med eg og grønne noter. Det er sådan lidt en blanding af en moderne og mere fyldig stil, men fortsat med noget af Cabernet Franc’ens klassiske, klare og stringente syre samt en smule fadsødme. Meget imødekommende vin. Thumbs Up.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 168 kr.

Rating 5/7 

I denne lille by Varrains under appellationen Saumur-Champigny i Loire-dalen finder vi den gode, ihærdig vinnørd Antoine Sanzay, som står bag næste Cabernet Franc baserede vin, nemlig den flotte enkeltmarksvin Les Poyeux.

Antoine Sanzay overtog vingården i 2002 efter faderens død. Antoine var selv udlært vinmager og havde tidligere arbejdet hos Clos Rougeard i Loire, og startede Domaine Sanzay med det mål, at lave egne, naturlige vine med skånsomme, traditionelle og gammeldags teknikker. Indtil da havde faderen blot solgt sine druer til andre producenter.

Med råd fra vennerne, de lokale vinproducenter Romain Guiberteau fra Domaine Guiberteau, Nady Foucault fra Clos Rougeard og Richard Desouches fik Antoine hurtigt gang i produktionen fra gården samlede 11 hektar vinmarker i Varrains, Chacé and St-Cyr-en-Bourg, bl.a. de to topmarker La Haye Dampierre og Les Poyeaux.

Der dyrker Antoine næsten udelukkende Cabernet Franc, men 0,4 hektar er dog tilplantet med Chenin Blanc. Og det betyder, at vinhuset laver 3 forskellige rødvine samt 1 hvidvin Les Salles Martin, som der imidlertid produceres så få af, at den næsten altid skal bestilles En-Primeur.

De tre rødvine er først en domaine rød … Antoines entry-level vin og så de to enkeltmarksvine La Haye Dampierre og Les Poyeaux. Den samlede produktion ligger på omkring 18.000 flasker årligt.

Siden 2009 har alle marker været drevet økologisk, og er også i gang med at bruge biodynamiske principper. I kælderen er det meget oldschool, hvor Antoines forstår vigtigheden er lang, kold og blid fermentering af vinene, således der udtrækkes de mest komplekse aromaer af frugten. Han anvender også alene vild gær fra druerne, da dette efterlader et mere nøjagtigt og unikt fingeraftryk i vinen.

I det hele taget har Antoine Sanzay lokalt et ry for at være en vinnørd. Han elsker selv vine fra favoritproducenter i Bourgogne, det nordlige Rhône eller fra Bordeauxs højre bred, og lovpriser hurtigt disse vines dyder. Han er mere beskeden omkring sine egne vine, som ellers er ved at blive ret populære.

Denne enkeltmarksvin Les Poyeux er lavet af druerne fra marken af samme navn. Der er vinstokke omkring 50 år gamle, og udbyttet ligger på 40 hektoliter pr. hektar … en anelse under gennemsnittet hos Antoine, nemlig 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er vinificeret på cementfade og modnet to år i neutrale, brugte Château Latour tønder. Vinen er ikke klareret eller filtreret.

I næsen er der langt mere intensitet, godt med frugt, en lidt fugtig sødme, blæk, grafit, kalk, flintesten, lidt bolsjer og godt med urter. I smagen er der god balance mellem syre og frugt … forenes virkeligt godt. Der er en slagt Pinot Noir lethed over vinen med lyse bær, hindbær, en utrolig renhed, tørhed, mineralitet og stramme tanniner. Syren er sådan meget stålsat, direkte og pågående … uden det bliver for meget. Flot, flot vin … som fortsat er ekstrem ung i udtrykket.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 210 kr.

Rating 5,5/7 

Hvor er det fascinerende, spændende, mytisk, sexet … endsige smukt, at årgange og alder har så stor indflydelse på en vin. Det ses bedst i Europa og måske endda tydeligst i Italien og Frankrig … i hvert fald er denne årgang 2008 af Nicolas Réaus Pompois den klart bedste af de 3 årgange Pompois, som vi smagte til Cabernet Franc smagningen.

Måske er det årgangen, bedre vejr det år, måske er det fordi, at vinen har fået lidt alder … eller måske var den gode Nicolas Réau bare heldigere dét år? Eller måske er det bare min dagsform eller måske endda min smag, som bare lige synes 2008’eren er bedst?

Måske er der sket magiske ting i flasken? På den måde er vin jo en herlig ting.

Men forskellige er de … og det gælder ikke kun etiketten, som også har udviklet sig mellem årgang 2008, 2011 og 2014. Her i 2008’eren er den måske lidt mere old school, men hvad gør det, når indholdet er spændstigt, frugtrigt og rent?

Vinen er så vidt jeg ved lavet på samme måde, dvs. af druer fra 50 år gamle stokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Der sker afstilkning, kort udblødning og vinen lagrer 12 måneder på store 200 og 400 liter fade, som er 2-6 år gamle. Der er ikke brugt svovl overhovedet.

I næsen er der fortsat lidt kål, krudt og prut … men ikke så udtalt, for ellers er næsen sådan mere ligetil. Der er en god ren frugt og i det hele taget ikke så mange dikkedarer. Smagsmæssigt er den også langt mere ren end 2011’eren, dejlig ren frugt med blæk, spændstig syre, tydelige tanniner samt en lille varm og krydret note, som afslutter vinen fint.

Vinimperiet forhandler vine fra Domaine Nicolas Réau, men Bjarne har ikke denne Pompois 2008. Skulle den sælges i butikken, så vil prisen være 128 kr.

Rating 4,5/7   

Vi fortsætter med endnu en Anjou Pompois fra Nicolas Réau … vin rouge naturel d’Anjou de Nicolas Reau, men i stedet for den unge årgang 2014, så har vinen nu lidt flere år på bagen, da vi har fat i en årgang 2011.

Navnet Pompois jokede jeg tidligere med … at det var godt, at det ikke var Pommes Pois, som jo betyder kartofler og ærter. Pompois er imidlertid en lille landsby, som ikke ligger ret langt fra Domaine Nicolas Réau i Sainte-Radegonde, faktisk alene 1-2 kilometer mod nord.

Og der er netop fra nogle af de lejede marker i Pompois, at druerne til denne vin kommer, og derfor har vinen således også navnet efter området om den lille by Pompois, som i øvrigt – som også Sainte-Radegonde – ligger lige op til floden Le Thouet … en biflod til floden Loire.

Denne Pompois fra Domaine Nicolas Réau er lavet af druer fra 50 år gamle stokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Der sker afstilkning, kortere udblødning og vinen lagrer 12 måneder på store 200 og 400 liter fade, som er 2-6 år gamle. Der er ikke brugt svovl overhovedet.

Imidlertid er denne 2011’er en smule speciel eller skæv. I næsen ganske parfumeret og har en dyb mørk note med sæbe, jod, blod, rustne jernlåger og moskusokser … dufter sådan lidt funky.

Smagsmæssigt virker vinen nærmest “trådet”, som en vin med hår på … det giver sikkert ingen mening? Sådan nærmest ru, overekstraheret, lidt klistret og meget naturewine i udtrykket. Man ka’ vel sige, at den har et sært sind … og alligevel er det en noget koncentreret vin. Argghhhh, den skal vi vist tænke over.

Vinimperiet forhandler vine fra Domaine Nicolas Réau, men Bjarne har ikke denne Pompois 2011. Skulle den sælges i butikken, så vil prisen være 145 kr.

Rating 3/7   

Vi fortsatte med Nicilas Réaus uvorne knægt, det forfærdelige barn, den skrækkelige unge … vinen L’Enfant Terrible, som udover der herlige navn og er forsynet med en aldeles vidunderlig og strækindgydende etiket med det stakkels barn.

Vi har fat i L’Enfant Terrible i en nyere årgang 2014, men jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2009 – hvor etiketten i øvrigt var helt anderledes, men dog fortsat med illustrativt ansigt af en ballademager af et barn – og der var jeg ganske imponeret over vinen.

2009’eren var i øvrigt også med til Cabernet Franc orgiet hos Bjarne i Viminperiet, men den har jeg jo tidligere skrevet et blogindlæg om. Lad os i stedet se, om denne årgang 2014 er lige så imponerende som 2009’eren.

Denne lille uvorne unge er lavet på 100% Cabernet Franc fra 80 år gamle vinstokke, hvor udbyttet udgør 25 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 12 måneder på fad, 25% nye, resten 2 år gamle og ingen anvendelse af svovl overhovedet.

I næsen starter vi med kål, urter, prut, krudt … ganske usvolvet og bør gasse lidt af … men ellers ganske indsmigrende næse med garvet ko-huder, læder, blyantstifter og en lidt forfriskende lethed.

I munden er der også lidt lyse bær, selvom den i smagen virker mørkere, mere kraftfuld, intens og tæt end foregående Pompois. Der er hindbær, orange/appelsin noter, lidt Kongen af Danmark bolsjer … bare på stoffer og en gennemgående lethed. Elegant, indsmigrende og flot under den første bølge af bio-gas.

Den uvorne unge mangler måske lidt opdragelse endnu, lidt år på bagen … for de fleste unge bønnespirer og lømler bliver normalt til gode, ansvarlige mennesker, når de kommer lidt op i alderen. Det tror jeg også denne L’Enfant Terrible bliver … så gem den nogle år i kælderen.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 227 kr.

Rating 5/7 

I det Loire’ske røde Cabernet Franc orgie skulle vi selvfølgelig også smage vine fra den frankofile udgave af Kasket Karl a.k.a. den vilde vinmager Nicolas Réau, ja faktisk hele 5 vine fra hans lille vingård, nemlig denne Pompois i 3 årgange og L’Enfant Terrible i 2 årgange.

Vi startede helt ungt, umodent og vildt med Pompois årgang 2014 … og heldigvis ikke Pommes Pois, som jo betyder kartofler og ærter. Vinen har en sjov etiket med en illustration af den kasket … eller måske nærmere sixpence (som i øvrigt blot hedder Casquette på fransk), som altid pryder hovedet på den smilende vinbonde.

Nicolas Réau er født og opvokset i Anjou regionen, er en habil jazz- og bluespianist og var en anset lokal rugbyspiller inden han lagde støvlerne på hylden og gik ind i forretningsverdenen.

Stadig ung … midt i 30’erne fortrød han imidlertid dén beslutning. Hans venner Lise og Bertrand Jousse havde uden forudgående uddannelse eller kendskab til vinproduktion sprunget ud som vinbønder og havde startet Domaine LB i Montlouis. Den vej ville Nocolas også.

Lige efter årtusindeskiftet købte han så vingården Clos de la Treille på knap 5 hektar udenfor byen Sainte-Radegonde omkring 25-30 kilometer syd for Saumur i Loire. Navnet blev ændret til Domaine Nicolas Réau og målet var at opnå et omdømme på samme niveau, som da han var rugbyspiller.

De købte marker hører under appellationen i AOC Anjou, men Nicolas udvidede sit sortiment ved at indgå en lejeaftale på 12 hektar jord i AOC Chinon fra Domaine Champs de Vignons i Chinon. Dermed kunne han lave vine både fra Anjou og Chinon.

Med årgangen 2002 fangede Nicolas den franske vin presses opmærksomhed, og i 2009 blev han føjet til Revue du Vin de Frances prestigefyldte årlige klassificering af de bedste vine i Frankrig for sin konsekvente kvalitet af hans vine fra 2006.

Alle marker dyrkes økologisk, og er i øjeblikket under konvertering til biodynami. Derudover høstes alle marker ved håndkraft, for som Nicolas selv siger; høst i hånden er ikke en flot omtale på en etiket, men en en måde at forkæle vinen og gøre, hvad der er bedst for vinen. Høst med maskiner ryster druerne, er ikke skånsom, sluger skidt, sure bær, blade, snegle, mariehøns og de fine edderkopper, der broderer dugen på vinstokkene.

Nicolas laver omkring 65.000 flasker vin årligt fordelt på en række vine, som bærer navne som Petit Clos, L’Enfant Terrible, Clos des Treilles, Cuvée Garance, Cuvée Moi un Ange og så denne Pompois. Det er primært vine på druerne Chenin Blanc og Cabernet Franc.

Pompois er lavet af druer fra 50 år gamle stokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. I 2014 er druerne høstet tidligere end foregående årgange … med det resultat, at taninerne modner hurtigere og der er mindre sukker og dermed mindre alkohol i vinen. Der sker afstilkning, kortere udblødning og vinen lagrer 12 måneder på store 200 og 400 liter fade, som er 2-6 år gamle. Der er ikke brugt svovl overhovedet.

Og det er en vild bandit med duft af nytårskrudt, fyrværkeri … og sjovt nok lidt svovl, selvom der netop ikke er svovl i vinen, æblesyre … virker lidt parfumeret, perlende og næsten stikkende med rå rodfrugter, ko-lort, prut, læder … virkelig særegen og meget, meget biodynamisk i næsen.

I munden er vinen virkelig syret, urtet og måske en anelse vandet. Det er – i hvert fald for mig – næsten for syret, vildt og stramt. I munden er der dog også godt med frugt, som egentlig er ganske behagelig, men syren virker ung og utæmmet. Måske den blot behøver lidt tid at falde til ro. Men sindssygt spændende vin, som virkelig har kant. Jeg er der dog ikke helt.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 148 kr.

Rating 3,5/7 

L’affranchi Zéro Pointé er som forrige vin ikke godkendt til AOC og derfor alene klassificeret som en Vin de Table … selvom den på samme måde som både Cuvée Surclassée 253 og 253 Saumur Puy-Notre-Dame kommer fra samme marker.

Vi er selvfølgelig stadigvæk hos Philippe Gourdon, som udgiver sine AOC vine under Château Tour Grise navnet og de øvrige Vin de Table/bordvine under eget navn Vignerons Gourdon.

I denne deklassificerede årgang 2005 har Philippe kaldt vinen L’affranchi Zéro Pointé … hvilket jeg – med mine beskedne Google Translate egenskaber – får til noget i retning af “den frigivne slave med 0 point”.

L’affranchi kommer vel fra ordet “affranchissement”, som netop betyder noget i retning af at frigive. Nå … I kan godt høre, at jeg bestemt ikke er på hjemmebane her, så vi haster skyndsomt videre til mine smagsnoter på denne vin.

Vinen er selvfølgelig biodynamisk, ren Cabernet Franc med udbytte på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med streng sortering af de druer, der normalt bliver til Cuvéen 253, nedsænket kvas uden remontage i 50 dage og lagring i et år på ståltank og et år på gamle fade. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

Og det er bestemt ikke ringe … her begynder man at fornemme alderen … vinen er fortsat animalsk med lidt stald, men ellers har jeg lidt blommer, overmodne bær i kombination med chokolade, en smule syrlighed og grønne urter. I munden en meget præcis og ren syre … meget vedkommende og frugten virker meget mere ung end i duften … nærmest lidt lyse bær, hindbær og samlet fortsat meget stram og præcis vin. Bestemt også bedre end 2011’eren.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7 

Vignerons Gourdon er Château Tour Grise og Château Tour Grise er Vignerons Gourdon, og denne vin har jeg tidligere smagt i årgang 2009 som Château Tour Grise, 253 Saumur Puy-Notre-Dame, men i denne årgang er den deklassificeret.

Med andre ord blev vinen i årgang 2011 ikke godkendt som en AOC vin, da man ikke mente, at smagen er typisk for appellationen. I protest kaldte Philippe Gourdon i stedet vinen for Cuvée Surclassée 253 … altså en ikke klasseret cuvée.

Og så står der ikke Château Tour Grise på etiketten, men i stedet Vignerons Gourdon … men det er nu meget normalt hos Philippe Gourdon, som udgiver sine AOC vine under Château Tour Grise navnet og de øvrige Vin de table/bordvine under eget navn.

De fleste laves dog helt frivilligt som Vin de table, idet Philippe Gourdon dermed har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine.

Nå, men vi skal også lidt omkring vinhuset, som drives af Philippe og Françoise Gourdon. Det ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen AOC Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Philippe og Françoise Gourdon kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998 på de i alt 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater samt udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger. Sprøjtning med udtræk af agerpadderok har jeg hørt om tidligere, nemlig på den danske vingård Hedegårdens Vinavl, hvor ejeren Simon Hedegaard også anvender denne fremgangsmåde for at undgå sygdomme i planterne.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

Denne Cuvée Surclassée 253 er – på samme måde som 253 Saumur Puy-Notre-Dame i tidligere årgange – selvfølgelig 100% Cabernet Franc, og druerne kommer fra 25-50 årige vinstokke fra samme mark. Udbyttet ligger på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet uden brug af træfade, og har i stedet lagret på beton efter produktionen med fermentering 30 til 60 dage. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

I næsen er det en lidt syrlig væske med noter af kamferolie, lakridsrod, urter, blomster, læder, bitre og umodne kirsebær, ymer … eller en form for mælkesyre … satan til syrlighed. Men smager vinen nu også syrligt? Ja, der er en ung, frisk syre … fortsat med lakridsrod, syrlige mælkesyrer, stramme og ganske markante tanniner … og i min mening heller ikke helt på niveau med 2009’eren.

Vinimperiet forhandler vin fra Château Tour Grise/Vignerons Gourdon, men Bjarne har ikke denne på lager. Såfremt den skal lagerføres, så vil prisen være 148 kr.

Rating 4/7