2020 Weingut Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

2020 Weingut Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, Mosel, TysklandVi har været der før … på Weingut Karl Erbes’ parcel på den 56 hektar store, stejle og berømte Ürziger Würzgarten mark. Derfra smager vi husets 2020 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb.

Det er en vin, som jeg har smagt tidligere … både i årgang 2018 og 2019. Det er dog ikke Karl, som har lavet vinen, men i stedet Karls søn Stefan, som i dag har overtaget driften af de 7 hektar vinmarker og nu laver alle vinene.

Og de laves meget klassisk … ikke så megen fokus på de tørre vin, for fokus på vine med sødme-/syrebalance er vigtigst, så derfor er de fleste vine søde eller halvsøde. Derfor har vinhuset også har stor eksport til bl.a. det asiatiske marked.

Her smager vi Erbes’ 2020 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, som Propperiet selv kalder den mest traditionelle Mosel vin i deres sortiment. Vinen har pæn restsødme med hele 20 gram restsukker pr. liter, men hvor nogle Feinherb vine godt kan virke nærmest tørre i deres stil, så kan sødmen i denne vin her virkelig smages.

Og den minder i næsen om de to foregående årgange … igen en omgang tropisk med fersken, melon, ananas og banan. Der er ikke petroleum eller i diesel, så på den måde minder den mest om 2019, men har også samme strejf af råolie, krop, fedme, sødme, sten og mineraler. Måske virker den endda lidt støvet.

I munden overraskes du af masser af sødme … igen er sluserne til nektarland åbne, så der er dømt bællefest. Det er Moselriesling, som man kan drikke litervis af. Der er ananas, pærer i honning, mandarin og vinen er cremet, småfed, bred samt buttet. Svagt fanges svagt lidt grape, lemon, citroner og sten … men de er puttet godt nedenunder fedtlaget. Hvor er det dejligt.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 86,43 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Bergadano, Barolo Sarmassa, Piemonte, Italien

2013 Bergadano, Barolo Sarmassa, Piemonte, ItalienTid til lidt selvforkælelse … har sat mig helt alene ud under den overdækkede terrasse og hældt et glas op af denne 2013 Barolo Sarmassa fra Piercarlo på hans lille vinhus Azienda Agricola Bergadano. Og selvforkælelse er det absolut.

Bergadano stiftede jeg bekendtskab med tilbage i februar måned, hvor jeg smagte 3 vine fra huset … deres 2016 Barolo, 2018 Langhe Nebbiolo og endelig deres 2018 Barbera d’Alba Superiore. Hele historien om vinhuset kan du i øvrigt læse om i indlægget om Barbara’en, bl.a. om Piercarlo Bergadano, som har små 2,5 hektarer vinmarker spredt i kommunerne Barolo, Monforte og Novello … og de bedste marker er klart Vigna Sarmassa og Brunate.

Denne Barolo Sarmassa er jo netop lavet med druer fra Sarmassa marken, hvor Piercarlo Bergadano har en parcel på knap 0,5 hektar og med vinstokke, der er op til 70 år gamle.

Vinen er egentlig lavet som husets almindelige Baroilo … altså med gæring og maceration i ståltanke med remontage flere gange dagligt, der giver en god ekstraktion. Gæringen er temperaturstyret og foregår ved 26-28 grader over 15 dage.

Derefter har vinen fået en spontan malolaktisk gæring, hvorefter vinen er lagret i 24 måneder på italienske botti … store fade på 1.800 liter lavet af fransk egetræ. Efterfølgende er vinen lagret yderligere 12 måneder på ståltanke inden den flaskes og lagres i yderligere 6 måneder inden frigivelse.

I glasset er det ikke en lys Barolo … men har lidt mere farve end forventet, men en herlig rødbrun kulør, som signalerer modenhed og måske endda lidt visdom. I næsen er det ved første snif en våd  fed Barolo … intet forsigtigt eller sart, men mere tæt og intens. Det er lidt et muskelbundt af en Barolo og jeg får faktisk lidt associationer til Giacomo Conternos 2011 Barolo Francia, som også har lidt af samme fedme og kraft.

Der er nemlig godt med mørk frugt, brombær, sorte kirsebær og sorte blommer, tyk læderfedt, skocreme, knuste rosenblade og et pænt fagpræg med både en kop espresso, kakao, vanilje samt letristede noter.

Hvor smager det dog godt … blød, cremet, mundsmeltende og lidt småvamset og kropsnær af en Barolo at være. Der er jordbær og lakrids i smuk favntag – og de klæder sgu hinanden – søde kirsebær, tranebær og frugten er dejlig moden. Med luft i munden mærker du også, at tanninerne ikke er til at spøge med, selvom de værste af kanterne både er afgrattet og poleret halvrunde. Alt er i balance, marmeladeblødt og zen meditativ … smuk fyldig Barolo, som omgående får 6 store tomler med kæmpepil op og dermed knappenålstæt på 6,5 tomler.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 425 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 Domaine Dujardin, Monthélie Rouge, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Dujardin, Monthélie Rouge, Bourgogne, FrankrigNår vi nu lige har smagt Domaine Dujardins basisvin Monthélie Blanc, hvorfor så ikke også smage den røde udgave, altså Monthélie Rouge?

Det er samme årgang, men selvfølgelig 100% Pinot Noir fra 4 forskellige marker i Monthélie i form af Jouérre, Sous le Cellier, Longenne og Combe Danay.

Druerne høstes når de er modnet optimalt, hvorfor der ikke er nogen tidligt høstet druer i vinen. Efter ankomst til vineriet er alle druerne afstilket inden gæring og maceration over 15-20 dage med løbende pigeage og remontage. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på brugte franske 228 liters fade og 6 måneder på tank inden aftapning på flaske uden filtrering.

Vinen har en dejlig, lidt flæsket og pænt luftig duft … violer, læder, jordbær, rabarber, blæk, skocreme, kogte blommer, hyben, tranebær, koks, jod, blyanter … masser af indtryk og kompleksitet stoppet ned i flasken, men absolut elegant og spændende.

Smagen er meget smooth … blød med en intens frugt, men bestemt ikke en feminin rød bourgognevin, men er mere den skrappe tante, som bag de firkantede hornbriller og det opstrammede hår egentlig er meget sexet … men fortsat bestemt. Der er en god og let bitter saftighed og en rustik syre.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Hvorfor dufter min Riesling af petroleum?

De fleste har formentlig prøvet det … at en Riesling dufter af petroleum, diesel, benzin eller som et olievæddet stykke tvist hos mekanikeren. Nogle bliver skræmte, mens andre svimler hen og bliver himmelhenrykte. Er det godt eller skidt?

På det seneste virker det til, at flere og flere vine på Riesling druen får disse småterpentinske aromaer, som jeg selv bare knuselsker. Jeg har dog også erfaret, at der er delte meninger om disse aromaer, for er de ønskelige eller er det en fejl?

De fleste vinelskere ved godt, at gamle Riesling vine gerne må få disse æteriske olieagtige petroleumsdufte, men hvad skyldes det og hvorfor ser vi nu også yngre vine, som dufter sådan. Det er et fænomen, som kaldes TDN og jeg har undersøgt lidt om det dieselduftende fænomen.

TDN … den tekniske del

Hvis vi skal være tekniske, så er TDN en forkortelse for det aromatiske lugtstof 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalen, som tilhører gruppen af terpener. Mere mundret hedder det Trimethyl Dihydronapthalen, men kendes mest som TDN.

Terpener er – og her har jeg måtte ty mig til Wikipedia – en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, der udsender terpener, når de er truet.

Terpener er hovedbestanddelen i både harpiks og i terpentin fremstillet af harpiks, altså vegetabilsk terpentin. Navnet terpen er da også afledt af ordet terpentin. Når terpener ændres kemisk, som f.eks. ved oxidation eller omdannelse af kulstofskelettet, kaldes de resulterende forbindelser for terpenoider.

Terpener og terpenoider udgør hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier. Æteriske olier bruges i vidt omfang som smagsstoffer i madvarer, som duftstoffer i parfumer samt i traditionel og alternativ medicin.

TDN dannes i vin under flaskealdring af vine ved nedbrydning af carotenoider. Disse carotenoider findes i alle grønne plantedele og er i stand til at omdanne overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Ved en nedbrydning kan de give vine denne typiske petroleum note, som over en vis mængde af mange betragtes som en fejl i vinen.

Det er sjovt nok særlig Riesling, der lettere end mange andre vine påvirkes af terpener, som giver den særlige duft af petroleum, som mange enten hader eller elsker. Jeg selv elsker den … men i unge vine på Riesling betragtes den af mange vinkyndige faktisk som en fejl, mens den er ønskelig i ældre og modne Riesling vine. Der betegnes den nærmest som et kvalitetstegn.

En gruppe forskere fra Cornell University i staten New York med Gavin Sacks i spidsen undersøgte tilbage i 2012 niveauet af TDN i både Riesling samt vine på andre druesorter. De fandt ud af, at der var en signifikant højere koncentration af TDN i Riesling end hos andre druesorter.

I Riesling vinene var gennemsnittet 6,4 μg / L , mens gennemsnittet ved vine på andre druesorter var 1,3 μg / L . Mennesker har generelt en tærskel på 2 μg / L for at kunne dufte TDN, så derfor dufter vi ret sjældent TDN i ikke Riesling baserede vine. I deres undersøgelse lå 27 ud af 28 vine på Riesling over 2 μg / L, mens alene 7 ud af 69 vine fra andre sorter lå over det niveau.

Tidligere har man ment, at vores sensorisk detektionstærskel for TDN var 20 µg / L, men den er nedsat til 2 µg / L, selvom de Riesling vine, som har voldsomt med TDN ligger langt, langt højere … nogle australske over 200 µg / L og den højeste målte var en Riesling fra Eden Valley, som havde en koncentration på 255 µg / L.

Nogle af de ting, som kan øge potentialet – eller risikoen – for TDN er bl.a. modne druer og lavt udbytte ved høst, høj soleksponering samt at vinstokkene udsættes for en slags stress  omkring vanding, typisk begrænset vanding samt varme, tørre år og højt syreindhold.

Derudover har vinstokkenes rodstamme tilsyneladende også en betydning … forsøg med samme Riesling klon podet på forskellige grundstammer har vist, at forekomsten af TDN adskilte sig markant og fx løsere drueklynger gav højere indhold af TDN.

Men det er imidlertid ikke kun niveauet af μg / L, som er bestemmende for, hvor meget en Riesling dufter af petroleum, men også komplekse kemiske interaktioner kan maskere effekterne af TDN … selv når det er til stede ved moderate niveauer. Det kan fx være  forbindelser, der er ansvarlige for vinens blomster-, frugt- eller citruskarakterer, såkaldte monoterpener eller anden frugtagtig
tegn … også kaldes estere.

TDN … ønsket eller uønsket?

Vinmageren Olivier Humbrecht fra Zind Humbrecht har udtalt, at sådanne “off aromas” af petroleum kan skyldes høst af undermodne druer, maskinhøst eller reduktion i produktionsprocessen. Han siger, at Riesling er tilbøjelig til reduktion, hvor frugtaromaerne blottes og kan forveksles med duft af petroleum. Det kan ofte ske ved lufttætte miljøer som rustfrie ståltanke eller gamle egefade, en dårlig brug af svovl eller for meget lagring på bærmen.

Han siger, at en god vinproducent kan undgå alt det … og at en ung Riesling aldrig skal lugte af petroleum, men at der i modne Riesling vine gerne må være et vist niveau af petroleum dufte. Olivier synes dog, at petroleum er en forkert betegnelse og karakteriserer duften mere som våd sten, mineraler, havluft og jod. Det lyder efter hans vurdering også mere behagelige end bunden af ​​en dieseltank.

En undersøgelse fra New York State har dog vist, at den mest afgørende faktor for at  niveauet af TDN bliver højt ubetinget er soleksponering og vandstress. Soleksponering er nøglefaktoren, der virkelig giver et højt TDN niveau … jo mere sol, jo større niveauer på TDN.

Karsten Peter fra Gut Hermannsberg i Nahe har eksperimenteret med forskellige tilgange til bladbeskæring for beskytte  druerne for alt for megen sol for dermed at mindske risikoen for TDN, som de er meget bekymrede for.

Typisk fjerner de på Gut Hermannsberg alle bladene tæt på drueklaserne for at holde sygdomme væk, men så efterlader de nogle ydre blade som en slags paraply for at give lidt skygge.

Men også lukning af flasken har en indflydelse … og det er påvist, at flasker med korkprop typisk har lavere indhold af TDN end flasker lukket med skruelåg. Det skyldes nok, at korken giver vinen en svag oxidering, der har en positiv indflydelse og reducerer TDN. Men det er et faktum er korkprop reducerer TDN og skruelåg bevarer og måske endda øget niveauet af TDN.

Men det virker som om, at TDN aka duft af petroleum i vores Riesling er kommet for at blive. Mange vinproducenter forventer faktisk, at udbredelsen TDN vil stige på grund af de igangværende klimaforandringer.

Fra nogle af de mange smagninger, som jeg har deltaget i … både fysisk og online, kan jeg også fornemme en stor uenighed blandt vinmagere omkring TDN … nogle fremavler det bevist eller undgår det i hvert fald ikke, mens andre – som Olivier Humbrecht – kalder det en fejl og vil undgå det i nye, unge vine.

Jeg er nok en smule mere pragmatisk … hvorfor er TDN godt i gamle vine og ikke i nye? Jeg kan måske købe argumentet, hvis en ung TDN Riesling slet ikke kan gemmes som en uden TDN eller i hver fald et lavere niveau. Men gør det noget, hvis vinen alligevel skal drikkes med det samme?

Så samlet er der faktisk meget delte meninger om TDN … også forbrugerne deler sig i to … folk elsker det enten eller hader det. Og flere vil da også sige, at TDN faktisk ikke er en fejl, men nærmere et naturligt biprodukt der skabes under de samme forhold som de almindelige Riesling vine med lavt TDN niveau.

Nu er det selvfølgelig også et spørgsmål om hvor stort niveauet af TDN er i vinene. Jeg tror ikke, at jeg har smagt Riesling, hvor der har været et TDN niveau, så jeg er stået helt af. Men det kommer måske en gang, så derfor vakler jeg også, for selvfølgelig må det aldrig blive på bekostning af frugt, syre og alle de andre noter, som man kan finde i en god Riesling.

Men TDN er i hvert fald blevet en bekymring hos mange, da man grundet klimaforandringer ser større og større niveauer af TDN og det kan ingen ønske, så derfor snakker mange også om, at TDN Management bliver det nye sort.

Jeg har faktisk også for nylig set smageskemaer, hvor TDN indgår som et selvstændigt vurderingspunkt, så vi har bestemt ikke hørt det sidste til TDN og hvilket niveau, som er okay.

Jeg er selv blevet lidt klogere på TDN i min Riesling, men nyder fortsat et lækkert glas Riesling, hvor det damper af petroleum, dieselolie, vinyl, haveslange, benzin og terpentin, men mest som en supplerende note til frugten … og sådan er det.

Skål.

2019 Weingut Steitz, Neu-Bamberg Riesling, Rheinhessen, Tyskland

2019 Weingut Steitz, Neu-Bamberg Riesling, Rheinhessen, TysklandMed næste Steitz Riesling rykker vi fra en Gutswein til en Ortswein, for nu smager jeg så Weingut Steitz’ 2019 Neu-Bamberg Riesling.

Druerne til vinen kommer fra marker ved Neu-Bamberg lidt nordvest for Steitz’ vingård i Stein-Bockenheim. Markerne har en undergrund bestående af magmabjergarten porfyr. Det er en vulkansk sten med strøkorn af bl.a. feldspat og pyroxen i en finkornet og tæt grundmasse, som er skabt da magmaen blev kølet af luft … og denne stenart sætter naturligvis sit præg på vinenes aromaer.

Neu-Bamberg Riesling er lavet med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller på 100% Stückfass, altså egefade og der er vinen også efterfølgende lagret. Vinen har 9,4 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen lidt mere omfavnende end forrige lillesøster, blid og omfavnende med en mere sart aroma, hvor der samtidig er petroleum, linolie og valnøddeolie. Der er også lidt dyrisk landlighed, stald, mødding, hvilket sammen med grønne æbler, fersken og røg giver en virkelig spændende næse.

Som med lillesøsteren er der godt med citroner, lemon, lidt grape og grillede citroner,  men også en lille sødme, som med små broderisting binder balancen vildt godt sammen. Det suppleres med en kalket og saltet mineralitet. Syrligt flot og jeg lander et sted mellem 5 og 5,5 tomler

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2020 Weingut Steitz, Riesling, Rheinhessen, Tyskland

2020 Weingut Steitz, Riesling, Rheinhessen, TysklandWeingut Steitz er et nyt vinhus hos Mr Ruby og ligger i den lille by Stein-Bockenheim omkring 10 kilometer sydøst for den maleriske kurby Bad Kreuznach. Vi starter med at smage husets Gutsriesling.

Steitz familien har været vinbønder i Rheinhessen siden 1512, men selve Weingut Steitz eller helt præcis Weingut und Bed&Breakfast Steitz er først grundlagt i 1913. I dag er det Christian Steitz, som sammen med sin hustru Diana driver vingården og siden overtagelsen har renoveret den, så den fremstår ultra moderne med fortsat med respekt for historien.

Christian har været involveret i vinproduktionen på gården de sidste 30 år, men overtog først i 2015 driften fuldstændig efter uddannelse som ønolog og et studieophold hos Schug Carneros Estate i Sonoma samt Domaine Sauveroy i Loire.

Samlet har parret 14 hektar vinmarker, som ligger omkring byerne Stein-Bockenheim, Siefersheim og Fürfeld … og det er marker, som er beliggende i vulkansk jord rig på stenarter som Andesit og Porfyr, der er skabt af magna og giver vinene deres særlige mineralitet. Og siden 2019 har markerne samtidig også været dyrket økologisk.

Derudover arbejder Christian også med grøn høst … både blade og druer. Blade fjernes for at forlænge druernes modningsproces, for jo færre blade, des mindre fotosyntese. Dette skal gøres med omtanke, da druerne ikke skal blottes for solen … bl.a. for at undgå at de bliver forbrændt.

I kælderen arbejder Christian så vidt muligt uden brug af pumper, mens hans bedste vine – hans Ortsweine og Lagenweine – altid laves  med spontangæring og lagring på træfade. Hans Gutsweine gærer med egen gærkultur, gæres og lagres på ståltank.

Alle Steitz vine ligger længe på gærresterne for at opnå den let cremede struktur samt kompleksitet og dybde. Malolaktisk gæring anvendes kun på burgunderdruerne og ofte kun delvist, da Christian og Diana synes at omdannelsen af æblesyre til mælkesyre kommer til at skjule områdets særlige mineralitet.

Som man kan se på etiketten på denne Gutsriesling, så har vinhuset et logo, som bl.a. består af en løve, da Steitz familien altid har haft en løve i sit våbenskjold. Diana og Christian værner om husets historie, men vil også gerne samtidig signalere det vulkanske islæt, som giver vinene deres mineralske bid.

På markerne med porfyr og andesit dukker af og til smukke kulørte agat og kvartskrystaller op, der er opstået under enormt tryk samt varme. Derfor skulle de også med i husets nye logo.

Vi starter altså med at smage Steitz’ Gutsriesling, der som nævnt er lavet på rustfrie ståltanke og gæret med Christians specielle gær og derefter lagret sur lie på ståltankene en periode.

I næsen er det en virkelig landlig Riesling med lidt stald og mødding, næsten sitrende i duften. Frugten er stikkelsbær, kvæde og masser af citrus, våd neglelak samt en ganske svagt strejf af lakridskonfekt.

Smagsmæssigt er der derimod kaskader af umodne grønne æbler, tonsvis citroner og lemon … måske også lidt grape. Det er et rigtigt lille syrehoved, hvor citronsyren drøner afsted suppleret af salte mineraler. Det er mundspidsende citronsyrligt, så man bliver helt citrongul i hovedet. Flot.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 100 kr. ved køb af 3 flasker og 570 kr. for en kasse med 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2018 Domaine Dujardin, Monthélie Blanc, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Dujardin, Monthelie Blanc, Bourgogne, FrankrigNu er jeg atter tilbage med en vin fra Domaine Dujardin, der  ligger i Monthélie 7 kilometer sydvest for Beaune i Bourgogne. Denne gang er det med deres hvide 2018 Monthélie Blanc.

Som jeg skrev tidligere, så er Monthélie en lidt overset region med 158 hektar vinmarker lige i hjertet af Côte de Beaune mellem de tre kommuner Volnay, Meursault og Auxey-Duresses. De 42 hektar er til regionale vine, 108 hektar af dem er indenfor appellationen Monthélie AOC og yderligere 31 hektar er 1er Cru marker.

Hos Domaine Dujardin laver de alene 3 hvide bourgogner og det er en Mersault, deres Auxey-Duresses – som jeg tidligere har smagt og skrevet om – og så denne Monthélie.

Der er ikke så mange oplysninger om produktionen, men vinen skulle være lavet med gæring i egefade, som den efterfølgende også er lagret på sur lie i 12 måneder.

I næsen har vinen en lidt krydret og kalket aroma suppleret med hvide blomster, blomstervand, tjørnebusk, melon, ananas, honning, mandler, lidt lemon og vanilje. Det er ikke en fin, sart og skrøbelig hvid bourgogne, men har en vis robust styrke, hvor specielt den lidt kalkede mineralitet skinner igennem.

I munden er vinen intens, rund og generøs med stærke muskler … cremet og næsten olieret på tungen. Som i duften har vinen også smagsmæssigt en lidt maskulin robusthed, power og kraft sammen med krydderier, kalkede og småsaltede mineraler samt fin lang eftersmag.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, Frankrig

2017 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, FrankrigSom sidst på Det Glade Vanvid fik vi til desserten et glas Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.

Vinhuset Château du Mont har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor det var ejet af Chevassier familien, der havde lidt agerbrug og dyrkede lidt vin fra 2 hektar vinmarker, primært markerne Le Château du Mont og La Barritaude. Efter phylloxeraens ødelæggelser i 1929 genplantede Paul Chevassier markerne og opnåede efterfølgende stor hæder for sine vine.

Hans svigersøn Pierre Chouvac efterfulgte ham i 1947 og stod bag et modernisering og udvidelse af markerne til samlet 11 hektar, og i dag er hans barnebarn Hervé Chouvac, som driver Château du Mont.

Hervé Chouvac overtog driften fra sin far Pierre i 2000 og har nu samlet 25 hektar vinmarker i Saintes-Croix-du-Mont, Sauternes og Graves. Han producerer årligt 100.000 flasker hvide og røde vine, primært dog en række søde vine.

Denne Sainte-Croix-du-Mont er lavet på 80% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, som først presses, hvorefter mopsten overføres til cementtanke og en alkoholiskegæring sættes i gang. Gæringen stoppes med ren alkohol, hvorefter den færdige vin lagres på store egefade en periode.

Duften er lettere nøddet … lidt neutral, men frugten er sådan nærmest tørret abrikos og fersken. Sødmen er ikke udtalt, men i stedet fornemmes en smule alkohol.

I munden er der okay syre … lidt brændte og ristede noter, nødder, toast, tørret abrikos, svag honning og vel dybest ikke særlig intens, men er egentlig meget omgængelig og gav trods alt lidt modspil til den meget søde dessert.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

2018 Casa Silva, Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua, Colchagua, Chile

2018 Casa Silva, Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua, Colchagua, ChileDer var skam også lidt Pinot Noir i vinbaren på Det Glade Vanvid og det var denne Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua fra Viña Casa Silva.

Vinhuset ligger i nærheden af San Fernando i Colchagua og er grundlagt i 1892, da Emilio Bouchon Poitevin ankom fra Bordeaux og slog sig ned på Angustura Estate i Colchagua Valley.

Han startede beplantningerne af vinstokke i området og dette arbejde er senere blevet videreført af hans børn Abel og Antonio Bouchon. Det var Abel, der havde de store visioner og primært ham, der sammen med sin svigersøn Jorge Silva Valenzuela har stået bag den udvikling, der har bragt firmaet til den position, det har i dag.

I dag er det 5. generation, der driver Casa Silva, nemlig Mario Silva Cifuentes, María Teresa Silva, Francisco Silva, Mario Pablo Silva og Gonzalo Silva … ja, det er mange Silva’er.

Casa Silva har ikke mindre end 800 hektar vinmarker, som ligger fordelt i 3 hovedområder . Den gamle Angustura-gård har 320 hektar marker, Santa Dominga de Los Lingues gården 100 hektar, mens Culenco gården næsten 380 hektar.

De næste beplantninger af omkring 150 hektar vinmarker er allerede godt i gang, og der eksperimenteres med en lang række forskellige druesorter, blandt andet Carménère, Syrah, Malbec, Pinot Noir, Sangiovese, Petit Verdot, Viognier samt Semillon.

Markerne har vidt forskellige jordbundsforhold udvalgt til de enkelte druesorter. Dominerende er dog fattige og ufrugtbare, og derfor gunstige, jordbunde. Kombinationen af solskin og klipperig jordbund gør det muligt for druerne at opnå den ideelle modenhed der kendetegner alle vinene fra Casa Silva.

Klimaet i området er under påvirkning af Andesbjergene og Angustura, der betyder “smalt stykke”, refererer til det smalle stykke land mellem havet og bjergene, hvor dalen ligger. Denne geografiske placering giver dramatiske ændringer i temperaturen mellem nat og dag, hvilket giver druerne deres aromatiske karakter.

Det helt moderne vineri har efter de seneste investeringer i hightech faciliteter til vinproduktion,en kapacitet på 7 millioner liter, heraf de 5 i rustfriståltanke. Tappelinier, vinpresse og køleanlæg er state-of-the-art og der spares ikke på investeringer til forbedringer, der skal være med til at bringe Casa Silva helt op blandt de bedste vinproducenter i den nye verden.

Casa Silvas winemaker Mario Geisse Garcia blev i 1990 tildelt the National Grapegrowing Award og regnes blandt de mest talentfulde ønologer i Chile.

Erfaringen har han blandt andet fra et tidligere samarbejde med Champagnefirmaet Moët & Chandon, da han i 11 år var ansat som teknisk direktør i firmaets afdeling i Brasilien.

Denne Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua er én af de mange vine, som laves på druer fra Colchagua dalen. Druerne er 100% afstilkede inden kold premaceration ved 6 grader i 12 dage efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke over 18 dage ved 21-23 grader inden presning og malolaktisk gæring. Så er vinen lagret 4 måneder … 70% i franske egefade og resten i ståltankene.

Men det blev en af aftenens ringeste vine … i næsen tør jord, lidt jod, jordbær, eukalyptus og masser af varme i frugten, nærmest som kogt jordbærgrød helt uden finesse. Men smagsmæssigt går det helt galt, for det smager nærmest som kunstige kirsebær, tyk, fed og fluffy frugt, stærk og kunstig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 2/7   

N.V. Globus Wine, Mieru Vino Rosso Biologico, Toscana, Italien

N.V. Innovative Filling Solutions, Mieru Vino Rosso Biologico, Toscana, ItalienNæste vin  var også en vin tappet i Danmark, nemlig af Innovative Filling Solutions Copenhagen og det er Globus Wine. Vinen Mieru Vino Rosso Biologico er på druer fra Italien … men hverken vinregion eller årgang fremgår, så måske er det et skønt blend af druer fra forskellige områder og årgange?

Etiketten bagpå afslører, at den er selected and distributed by Theis Vine … og på deres hjemmeside kan man også læse, at vinen er et blend på 80% Sangiovese og Merlot, mens resten udgøres af lokale druesorter. Da man ikke ved, hvor vinen er fra, så er betegnelsen lokale druer jo et vidt begreb.

Måske er vinen fra Toscana … men det vides ikke. Der er heller ikke nogle oplysninger om produktionen, altså udover at den er tappet på flaske hos Globus Wine.

I næsen er det en frugtrig vin, hvor der er champignon, skovbund, kirsebær, jordbær og hindbær, let parfumeret, balsamisk og samtidig lidt blomstret. En del bedre end forgående tungsøde Zinfandel.

Smagen er meget ren med en direkte, clean frugt, egentlig meget behagelig med lidt sødme, men det bliver aldrig for meget. Frugten er ikke sådan let og let, for vinen har lidt kirsebærmarmelade over sig i kombination med svagristede elementer.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 94,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3/7