Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2015 Laurent Lebled, Ça C’est Bon!, Loire, Frankrig

2015 Laurent Lebled, Ça C'est Bon!, Loire, FrankrigÇa C’est Bon! = dette er godt, og det er sgu meget rammende for denne vin, som jeres flittige vinblogger er blevet pladask forelsket i. Det er simpelt, ærligt, let, kantet, funky, læskende … har karakter og så et det samtidigt naturvin og billigt. What’s not to like?

Ça C’est Bon! er en ren Gamay baseret vin og kommer fra Laurent Lebled, som holder til ved byen Savigny-en-Véron i Loire. Jeg har en gang tidligere skrevet om Laurent Lebled, men den historie kan vist godt tåle en gentagelse.

Laurent Lebled etablerede sig som vinbonde i 2010, men det stod aldrig skrevet i kortene, at han skulle være vinbonde. Han drev nemlig sit eget lille trævarefirma, men i kølvandet på finanskrisen i 2008 blev han nødsaget til at dreje nøglen rundt. Han måtte med sorg i hjertet lukke det firma, som han havde drevet i mere end 30 år og lagt hele sin sjæl i.

Heldigvis havde Laurent et par gode venner, nemlig Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau, som både kunne trøste Laurent og komme med gode råd. De foreslog Laurent Lebled, at han skulle blive vinbonde … helt på samme måde, som de havde gjort. Hvor svært kunne det være?

Sébastien havde selv forladt sit job i 2003 og slået sig ned som vinbonde, efter han arvede 2 hektar vinmarker fra hans bedstefar. Patrick Corbineau var oprindelig svejser på det lokale kraftværk, hvor han havde ry for at være en af de bedste svejsere i Frankrig, men han havde også forladt jobbet og overtaget sin bedstefars marker.

Laurent havde ikke selv udsigt til at arve vinmarker og havde aldrig nogensinde arbejdet i hverken vinmarker eller i en vinkælder, men Sébastien insisterede på, at han burde blive vigneron … vinbonde. Laurent var dog i tvivl, men Sébastien lovede han ville vise ham, hvordan man drev en vingård. Så i hele 2009 skulle Laurent assistere Sébastien Bobinet. Og sådan blev det!

Laurent havde altid været vild med vine fra Touraine, og året efter startede han sin søgen efter vinmarker og en vinkælder. Gennem nogle venner fandt han en vinmark på 1,7 hektar samt en velfungerende vinkælder i kommunen Saint-Aignan, men kort tid før underskrivelse af en lejeaftale af vinkælderen, så fortrød udlejeren.

I stedet måtte han improvisere, så fandt han en gammel vingård i Savigny-en-Véron – 10 kilometer fra Bourgueil – og en tilhørende ½ hektar sandet vinmark med Cabernet Franc stokke. Selvom det er over en times kørsel fra den lejede mark i Saint-Aignan, så lejede Laurent det og siden da har han været vinbonde på fuld tid.

Laurents første årgang blev således 2010 … produceret med hjælp fra Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau. Opskriften står på økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen. Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine, men er jo også oplært af Bobinet, som i Loire kaldes for the master of macération carbonique.

Laurents Lebled adskiller sig dog fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

I dag driver Laurent samlet 3,4 hektar vinmarker og hans vine er kategoriseret som Vin de France. Det skyldes, at han ønsker at følge sine egne ideer, når han laver vin, og ikke lade sig begrænse af lovkravene for at opnå en bestemt appellation.

Han laver vine på Sauvignon Blanc, Gamay og Cabernet Franc, nemlig vinene La Sauvignonne, On est Su l’Sable, Ça C’est Bon! og Le Gam Cab du Bled. Sidstnævnte er et blend på Gamay og Cabernet Franc.

Men denne Ça C’est Bon! er altså 100% Gamay og de første år var vinen faktisk lavet under AOC Touraine appellationen. Siden enten 2012 eller 2013 har det imidlertid været en Vin de France. Vinen er lavet på i de store betontanke efter macération carbonique og med 30 dages maceration. Men lad os smage den lille lækkerbisken.

Hold nu kæft for en næse … det er sgu landligt med stort L … vi snakker boblende og gærende mødding, fims, fis, prut, et lille biogasanlæg og sure tæer, der har været lukket inde i et par gummisko en varm og lang sommerdag.

Men det er på den mest charmerende og simple måde … iblandet lidt anis … rolig, sagde ikke anus, men lakrids eller fennikel, nogle sødlige krydderier og en sød, moden frugt, nærmest jordbær og kirsebær i en gensplejset udgave i kombi med banan samt en snert peber. Virker i næsen samtidig let, kold og samtidig meget tilgængelig.

Det skal dog med et billedet, at den værste fims stille og roligt fiser af (so-to-speak) ved lidt tid og varme i glasset, så du behøver derfor ikke kigge anklagende på din sidemand m/k.

I munden er der også tale om en let vin, dog med en vis fylde. På den måde virker den længere macerationsperiode bestemt efter hensigten. Det er meget læskende og nemt drikkeligt, men det bliver aldrig mudret på nogle måder, idet vinen har en fin og svag bitter syre, som balancerer vinen flot.

Det er simpelt … som en mand, vil nogle kvinder sige, men FUCK det smager sgu godt og har en grotesk simpel elegance. Letbenet måske, men med karakter, krydrede elementer og er også – som Bjarne fra Vinimperiet skriver på hans hjemmeside – blød og luftig.

Hvis du ikke kan li’ folk med skæve næser, gevækster og sjove kendetegn, så skal du ikke købe denne vin. Hvis du elsker vin … elsker karakter og oplevelser, så er dette lige dig. Jeg hoster op med 6 fede tommelfingre … måske en halv for meget, men den skæve næse og charmerende karakter trækker op i min bog.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 105 kr. Endnu et bevis på, at god vin ikke altid koster spidsen af en jetjager.

Rating 6/7 

2014 Weingut Louis Guntrum, Oppenheim Sackträger Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2014 Weingut Louis Guntrum, Oppenheim Sackträger Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandFra sensommerens roadtrip smagte jeg forleden Weingut Louis Guntrums Oppenheim Sackträger Riesling Trocken … en af de mange souvenirs, som møjsommeligt blev indsamlet under turen.

Den gode vingut har jeg skrevet om tidligere, nemlig i mit indlæg om besøget på vingården; Besøg hos Weingut Louis Guntrum i Nierstein. Der kan I læse om vingården, om historien og selvfølgelig også se lidt billeder fra stedet, som ligger andeles smukt lige klods op af Rhinen midt i Nierstein.

Marken Oppenheimer Sackträger ligger klods op af byen Oppenheim … lige på østsiden og er en historisk mark, som allerede første gang er nævnt tilbage i 1541. Sackträger betyder rygsæk, og hos Weingut Louis Guntrum fortalte de, at det refererede til de “rygsække”, som i gamle dage blev brugt til at transportere druerne ved høsten. Imidlertid stammer navnet fra middelalderen, hvor man anvendte rygsække til at transportere skibsladninger fra bådene fra Rhinen til byen.

Oppenheimer Sackträger regnes for den bedste vinmark i Oppenheim og tidligere var marken endda regnet som en af de højest klassificerede vinmarker i Rheinhessen. Tilbage i 1906 gav den offentlige myndighed Finanzamt marken en vejledende enhed – Richtsatz – på 100, hvilket var det absolut højeste.

oppenheimer-sacktrager
Her lige et foto af Oppenheimer Sackträger

Marken er samlet på 29 hektar og er en del af großlage Güldenmorgen. Udover Guntrum ejer en række andre vinproducenter også parceller på Oppenheimer Sackträger, bl.a. Weingut Kühling-Gillot, Weingut Manz, Weingut Rappenhof, Weingut Kissinger, Weingut Eckehart Gröhl og Weingut Carl Koch.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, gæret med udvalgte gærtyper ved 13 grader og selvom det er en tør vin, så indeholder vinen alligevel 6,4 gram restsukker pr. liter.

Og det er sgu herlige sager mine damer og herrer. Næsen har allerede i denne årgang 2014 godt med petroleum … love it. Det er en næsten alarmerende dybde i vinen. Petroleum og dybde … nogle af de tydeligste kvalitetstegn på god Riesling. Der er også æbler, let citrus, ristede noter, brunet smør, marcipan og hvide blomster.

Hvor smager det dog godt … smagen kommer nærmest rullende i bølger. Man fornemmer godt, at det er en smule mer’ sødme end normalt, men det er flot pakket ind i en stringent syre, der får sødmen som balanceret medspiller. Virkelig god Riesling og bestemt på GG niveau.

Købt på vingården til 13,00€ … hvilket svarer til 97 kr. og det er dæleme billigt.

Rating 6/7 

2008 Castello di Ama, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2008 Castello di Ama, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienDette er sgu fabelagtig Chianti … en 2008’er Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Ama, som ligger lige mellem de to små byer Poggio San Polo og Lecchi i Chianti, et område som kaldes Ama efter den lille bjerglandsby Amma, hvis historie kan spores helt tilbage til 998.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1960’erne af en gruppe af familier, der havde forelsket sig i stedet og købt den gamle ejendom. De satte sig for at genoplive Ama og producere Chianti Classico, som skulle konkurrere med andre af verdenens mest prestigefyldte vine.

De fire familier fra Rom har restaureret ejendommen og investeret store summer i projektet. Der er samlet 250 hektar jord, men alene 80 hektar er vinmarker fordelt på markerne Vigneto Bellavista, Vigneto La Casuccia, Vigneto San Lorenzo samt Vigneto Montebuoni. Derudover er der også en der også en lang række marker med oliventræer.

Siden 1982 har Castello di Ama været drevet af parret Lorenza Sebasti og Marco Pallanti. Lorenza stammer selv fra Rom og er datter af en af de 4 familier, som grundlagde vingården, mens Marco er vinmageren og selv stammer fra Toscana. Han blev bl.a. i  2003 Winemaker of the Year.  Endelig blev Castello di Ama også udnævnt til Best Winery 2005 of the Year af  Gambero Rosso.

Denne Chianti Classico Riserva  er lavet med druer fra vinstokke, som stammer tilbage fra 1964 og dels 1978. Det er 80% Sangiovese,
8% Canaiole samt 12% Malvesia Nera og Merlot. Druerne sorteres, afstilkes og knuses. Gæringen foregår under temperaturkontol mellem 30 og 33 grader med hyppige overpumpninger under hele gæringsprocessen.

Maceration varer 21-23 dage. Efter den primære gæring blev knapt halvdelen af vinen overført til franske egefade for den malolaktiske gæring. Vinen lagrer 12 måneder på de franske fade, hvoraf 20% er nye.

I glasset har vinen en svag, brunlig kant, mens næsen er blommer, kirsebær, tobak, skovbund, champignon, tørrede svampe, søde bolsjer, mælkechokolade og en nærmest kølig note … nærmest med lidt trøfler, ristede kastanjer og en lille animalsk note. Virkelig moden, blød og kompleks.

Og hvor er det dog blødt er klart min første tanke. Dette er ingen stram Chianti, men en lækker og moden vin. Syren er moden, frugten blød og moden. Det er blommer, let sødme, chokolade … virkelig saftig, blød, virkelig lækker med en vis let bitterhed i eftersmagen. Tænker også, at det er en vin, som netop topper nu og ikke skal gemmes mange år.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 245 kr. ved køb af 1 flaske og 219 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

2012 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder “R”, Franken, Tyskland

2012 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder "R", Franken, TysklandDann sind wir immer … hos Benedikt Baltes’ frankiske vinhus Weingut Stadt Klingenberg, og denne gang med en klingende Spätburgunder fra Benedikts Ortsweine “R” serie … en grumset og herlig vin.

Weingut Stadt Klingenberg holder til i Franken i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Det er i Mainland-Miltenberg området, og den gode vingut holder da også til i byen Klingenberg am Main omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912. Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav II Adolf af Sverige yndlingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge i trediveårskrigen indtog Würzburg Slot.

Vinhuset ejes af drives af den unge Benedikt Baltes, som overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården.

Benedikt kom selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn. Ja, det er lige præcis det vinhus, som jeg tidligere har skrevet om og var helt oppe at ringe over. Dengang smagte jeg husets ungarske Syrah Juris Villa, som jeg gav 6 fuldt fortjente Thumbs Up.

Nå, men det var vist et sidespring. Benedikt har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Nå ja, så er den gode Benedikt Baltes jo også kæreste med Julia Bertram, som jeg jo også har skrevet om her på bloggen en hel del gange og selv laver forrygende Spätburgunder.

På Weingut Stadt Klingenberg har Benedikt Baltes knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke og en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene. Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Benedikt Baltes’ vine er opdelt i klasserne Gutsweine, Ortsweine, Ortsweine “R” samt Großes Gewächs. I Ortsweine “R” serien er der 3 vine, nemlig denne Klingenberg Spätburgunder “R”, en Klingenberger Portugieser “R” samt vinen Großheubach Spätburgunder “R”.

Og det er – for at sige det mildt – en imponerende Spätburgunder, som i glasset er dejlig lys og grumset. Ikke filtreret på nogen måder… what-so-ever. Næsen er typisk sød animalsk hestestald, let sødme, hindbær, jordbær, ribs, lakrids, jord, champignon, tobak, urter, chokolade og røgede elementer samt  en stram kant med lidt let peber.

I munden er vinen langt mere blød og blid end de andre vine, som jeg har smagt fra Baltes … måske skyldes dette et år ekstra på alderen, for Benedikt anbefaler også, at hans vine gemmes lidt. Der er dog en ganske fin syre … nærmest elskelig, da den skaber en elegance og balance til de bløde, frugtrige og nøddeagtige elementer samt et mineralsk strejf. Blidt og forførende. Smukt.

Forhandles af  Extra Brut Vinimport, pris 260 kr.

Rating 6/7 

2014 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland

2014 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, TysklandVidere med tysk Spätburgunder i form af vinen Pinot Noir Liaison fra de to vildmænd Sven Enderle og Florian Moll samt deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region omkring 30 kilometer nord for Freiburg.

Weingut Enderle & Moll er et fabelagtig hus, som jeg begejstret har skrevet om tidligere. De laver sindssygt spændende vine og går i det hele taget deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein.

Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene. De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. Det sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne.

I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer. Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer.

Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ.

Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Denne Pinot Noir Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Og FÅÅÅÅKKKK en herlig grumset saft med biodynamisk – nærmest naturewine – animalsk næse i kombination med læsket bolsjefrugt. Frugt er let, smuk og dansende med hindbær, jordbær, lidt lakrids, enebær og sarte krydderier.

Og hold nu op, hvor smager den også godt og hvor er det frugtrigt, smukt og balanceret. Der er lidt rosmarin, frugtsyren er meget frisk, hindbær, jordbær med en lidt funky, moderne og syrlig kant, som gør vinen meget speciel og lidt sig selv … men på den fedeste måde. Herlig, herlig eliksir.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 6/7 

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, Spanien

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, SpanienBodega Sommos er opstået i asken på Bodega Irius … en af de største vinøse investeringer i Spanien nogensinde. Og denne vin – Premium – er en af vinene fra Bodega Sommos, men blev også tidligere lavet på Bodega Irius, som endte med at gå konkurs i 2012 … og teknisk set, er denne årgang 2009 dermed jo reelt lavet på Bodega Irius.

Jeg er blevet spurgt af Megavin.dk, som drives af Kvickly i Odder, om jeg vil anmelde denne vin … og det er Danmarks flittigste vinblogger selvfølgelig altid klar på, blot på den betingelse at jeg – som altid – skriver min ærlige mening, sponsorering af vinen eller ej … og det har de accepteret.

De har indkøbt et parti af vinen Sommos Premium, som de kan sælge til 399 kr. for 4 flasker og er derfor interesseret i en beskrivelse og anmeldelse fra bl.a. vinbloggere … herudover selvfølgelig yours trully; Houlberg – Danmarks flittigste vinblogger.

Megavin havde tidligere i 2015 købt en sending af vinen fra konkursboet og solgt vinen under det gamle navn Irius Premium til 150 kr. pr. flaske, en pris som – efter sigende – var langt under prisen før konkursen.

Megavin kaldte vinen for “1.000 kr. vinen” og en “kultvin”, da prisen i udlandet før konkursen lå omkring 125€. Ja, den er sgu god nok … har tjekket det. Flaskerne hos Megavin.dk til en pris på 150 kr. blev da også revet væk på 4 dage.

Bodega Irius blev startet i 2004 … et prestigefyldt projekt til ikke mindre end 90 millioner euro foretaget af Grupo Proconsol med forretningsmanden forretningsmand José Luis Lázaro Carasa i spidsen.

Udover opførelsen af Bodega Irius startede Grupo Proconsol samtidig et tilsvarende projekt, nemlig Bodega Antión … vingård og hotel … et projekt til 40 millioner euro og dermed lige så ambitiøst som Irius. For os dødelige … altså samlede investeringer på 968 millioner kroner … eller knap 1 milliard. Astronomiske summer, og en del for lånte penge.

Bodega Irius blev opført lidt syd for byen Barbastro i appellationen DO Somontano i Aragon vindistriktet … ikke et af de mest kendte spanske vinområder herhjemme. Området har dog nogle gode geologiske og klimatiske betingelser, men er i dag fortsat præget af mange kooperativer, selvom der også begynder at dukke spændende producenter op.

Der blev bygget et ganske imponerende vineri, som lokalt blev kaldt Somontanos Guggenheim … et arkitektonisk mesterstykke tegnet af arkitekten Jesús María Pascual. Bygningen måler 50 meter i højden, heraf er der 27 meters højde i vinkælderen, hvilket skulle sikre optimal produktion via håndtering af vinen via tyngdekraften samt optimal pleje og lagring af vinene. Omfanget af byggeriet var massivt og krævede bl.a. 2.000 lastbiler fyldt med beton.

bodega-sommos

Derudover blev der opkøbt 600 hektar vinmarker, hvoraf de første 250 hektar blev tilplantet ved starten. Planen var, at der de efterfølgende år skulle tilplantes yderligere 50-70 hektar årligt indtil alle 600 hektar var tilplantet.

I 2008 stod vinhuset klar inkl. tilhørende gourmetrestaurant og det blev indviet ved en stor ceremoni med deltagelse af bl.a. ministeren for landbrug og fødevarer Gonzalo Arguilé, borgmesteren i Barbastro José Antonio Cosculluela og selvfølgelig José Luis Lázaro Carasa – formanden for Group Proconsol – samt hans søn José Luis Lázaro Pérez.

Imidlertid gik driften tilsyneladende ikke som forventet, for medio 2012 – efter blot 4 års drift – endte både Bodega Irius og Bodega Antión med at gå konkurs og året efter blev Group Proconsol også taget under konkursbehandling.

Måske havde investeringerne været for store for vine fra DO Somontano og måske var prissætningen af vine som denne Irius Premium bare alt for voldsom. Måske blev de – som vinen i det moderne hus – ramt af tyngdekraften. Det skal jeg nu imidlertid ikke gøre mig klog på … det er blot spekulationer.

Efter flere års konkursbehandling blev Bodega Irius dog købt af Grupo Costa i Fraga. Det er et stort industrielt foretagende, som omfatter selskabet Piensos Costa, som er beskæftiget indenfor dyrefoder og omsætter for mange hundrede millioner euro årligt.

Costa familien har omdøbt vingården til Bodega Sommos og driver den nu videre med en anden strategi end tidligere, selvom vinene produceres på samme måde som tidligere. Jorge Costa har indsat Carlos Sáenz om leder af foretagendet.

I dag omfatter driften fortsat vineriet i det imponerende byggeri, den tilhørende restaurant samt 355 hektar vinmarker i DO Somontano. Det bliver til 12 forskellige vine, hvor denne Premium således er én af dem.

Sommos Premium er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Syrah, men fordelingen kender jeg ikke. Druerne kommer fra huset Montesa vinmark. Efter høst undergår druerne en kold pre-maceration i 3 dage før gæringen … efterfulgt af traditionel fermentering i store 16.000 liters egetræsfade – såkaldte tinajas – og med yderligere maceration i 15 dage. Derefter har vinen lagret i nye franske fade 14 måneder.

Der står på vinhusets hjemmeside, at vinen kommer i en Bordeaux flaske, men det er nu en sandhed med modifikationer, da flasken ikke har lige sider, men bliver bredere op mod toppen og derudover har en meget lang hals. Mig bekendt findes der ikke et specielt navn for denne type. Never mind.

Nå … en lang snak … lad os i stedet smage på vinen. I glasset en pæn mørk fætter, dog med violette kanter. Næsen virker i første omgang en smule neutral og tilbagetrukket … men vent lidt, giv vinen tid til at få luft og bevæbn dig med en smule tålmodighed, for så begynder der at dukke nogle rigtigt spændende aromaer op.

Det er kirsebær, godt med kirsebær endda, et par nye røde sko … eller i hvert fald lidt læder, kakaopulver, chokolade, svag kanel og et snert af vanilje, men også lidt tør, støvet jord, mineraler, jern og sten. Man skulle umiddelbart tro, at blendet på Tempranillo, Merlot og Syrah ville give en kraftig og voluminøs næse, men det er ingenlunde tilfældet, for det dufter saftsusende godt.

I munden præges smagen af god tørhed … og Tempranillo’en træder fint i karakter, men på en let og elegant måde. Det virker ikke som om, at vinen har fået masser af eg, hvilket virkelig klæder vinen og sikrer en god elegance.

Der er dog en vis sødme i vinen, men det vil de fleste sikkert finde meget behagelig og hjælper også til at give vinen et rundt, blød, frugtrigt og elegant udtryk med lidt lakrids og chokolade. Alt dette fornemmes også i den flotte og lange eftersmag sammen med nogle jernagtige samt bitre elementer. Det er sgu da meget godt.

Jeg er altid sådan lidt påpasselig, når jeg skal anmelde en vin, som er sponsoreret. Jeg værner meget om, at min blog er uafhængig og at mine anmeldelser kommer fra hjertet. Jeg var så fræk, at jeg forlangte 2 flasker af denne Sommos Premium for at kunne anmelde … just in case, at den ene nu havde prop. Men derudover ingen betaling eller andet – alene ren interesse.

Men den smager virkelig godt, så man skulle måske ha’ været frækkere og forlangt en kasse. Hmmmm. Nå, men – the bottom line – den smager sgu godt og er et rigtigt godt køb til de 399 kr. for 4 flasker.

Om den tidligere har været de 125€ værd? Hmmm, til den pris kunne man jo få lidt Henri Bonneau, stor Barolo, Spätburgunder i topklasse eller vin fra andre store kanoner … og dér er Sommos Premium trods alt ikke. Men 5½ solide Thumbs Up … nej, lad os sgu da smide 6 Thumbs Up efter vinen.

Den sidste halve finger får den på grund af den favorable pris samt den insisterende kirsebærsyre, som løfter vinen lidt væk fra det voluminøse og fra den søde frugtmarmelade.

Forhandles fra uge 43 hos Megavin.dk til en pris på 399 kr. for 4 flasker, altså under en 100 kr. seddel pr. flaske.

Rating 6/7 

2010 Weingut Dr. Heger, Spätburgunder Winklerberg GG, Baden, Tyskland

2010 Weingut Dr. Heger, Spätburgunder Winklerberg GG, Baden, TysklandDenne vin købte jeg på vingården hos Weingut Dr. Heger på vores roadtrip til Kaiserstuhl specielt til min smagning i fredags.

Jeg skal selvfølgelig ikke trætte jer med yderligere info om vinhuset, for det kan læses i mit stadigt varme blogindlæg om besøget hos Weingut Dr. Heger.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Spätburgunder Winklerberg Grosses Gewächs, hvor druerne kommer fra den fantastiske mark Ihringer Winklerberg, som regnes som én af de varmeste marker i Tyskland.

Ihringer Winklerberg marken er opdelt i 4 stykker, nemlig Vorderer Winklerberg, Winklerberg Wanne Häusleboden, Winklerberg Winklen Rappenecker samt Winklerberg Hinter Winklen Gras im Ofen.

Det er primært på marken Winklerberg Wanne Häusleboden, at Dr. Heger har hans vinstokke med Spätburgunder … og en smule på Vorderer Winklerberg og druerne til denne Spätburgunder Winklerberg GG kommer netop fra Vorderer Winklerberg.

Vinen er lavet med en maceration på mellem 18 og 25 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på barriques, heraf 70% nye fade. Birgit Schillinger fra vinhuset fortalte, at det var husets bedste og mest drikkemodne vin i øjeblikket.

Og som da jeg smagte vinen i årgang 2004 er det herlige sager … næse med animalsk mødding, klassisk sød hestestald, lidt mejeri og egentligt også lidt fersk kød, granatæbler, hindbær, boysenbær, babybræk, eg, kanel … uhmmmmmm.

Det smager sgu da helt fantastisk … blødt, cremet, let, men fortsat med god syre, ribs, let peber, hindbær og har samtidig lidt tyngde og fylde. Der er også mineralske elementer, bitterhed og den polerede syre sikrer god længde på eftersmagen.

Købt på vingården til 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Rating 6/7 

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, Tyskland

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, TysklandHos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienMed denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt.  Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Samlet har familien 42 hektar jord, men de 24 hektar er skov og enge.  De i alt 18 hektar vinmarker drives fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca.  De får dog hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Ud af disse flasker er omkring 14.000 denne enkeltmarksvin Barolo Gavarini Chiniera. Marken er på omkring 3 hektar og vinstokkene i gennemsnit omkring 27 år.  Barolo Gavarini Chiniera blev første gang produceret i 1978 … altså som en af de første vine, som nogensinde blev lavet på vingården.

Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der sker på rustfrie ståltanke, så modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg. Derefter ligger flaskerne i kælderen 8-10 måneder inden frigivelse.

Denne fuldblodshingst stejler allerede med en aroma … nærmest af prut … eller i hvert fald noget animalsk sammen med grøn syre, virkelig italienske muskler, ribs, tranebær, lidt hindbær måske, violer, champignon, blomster og mineraler. Der mærkes ingen tegn på, at alderen trykker … tværtimod.

I munden er smagen let, elegant, frisk, stram med lidt hindbær, stikkelsbær og nogle spillevende tanniner … virkelig pågående, således vinen sidder i hele munden med lang eftersmag. Der er mineraler, jord, svagt lidt krydderier … og virkelig, virkelig tør og insisterende. Multo bello. Far er glad.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor prisen 525 kr., men det er for årgang 2011.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Conceito Vinhos, Conceito Tinto, Douro, Portugal

2013 Conceito Vinhos, Conceito Tinto, Douro, PortugalDe kvindelige vinmagere i Portugal er virkelig fremme i skoene … og det gælder også for næste vin, den imponerende Conceito Tinto fra vinhuset Conceito Vinhos, som holder til på vingården Quinta de Veiga i den lille by Cedovim i Teja dalen nær Vesuvio omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero.

Vingården drives af den unge, smukke vinmager Rita Marques Ferreira, som har fået lov til at lave vine fra de marker, som tilhører hendes mor Carla Costa Ferriera. Markerne er fordelt på 4 parceller, alle beliggende i Teja-dalen, hvor klimaet er en smule køligere end i resten af Douro.

Det er markerne Quinta da Veiga på 20 hektar, Quinta do Chão Pereiro, ligeledes på 20 hektar, Quinta do Cabido på 23 hektar og derudover har de også omkring 10 hektar vinmark på det højeste punkt i Teja-dalen, hvor de granitholdige jorder udelukkende bruges til produktion af hvidvine.

Inden Rita Marques Ferreira overtog markerne og grundlagde Conceito Vinhos, så leverede familien druerne til forskellige portvinsproducenter.

De ældste vinstokke på ejendommen er 80 år gamle og blandt husets perler er 2 hektar pre-Phylloxera vinstokke, som leverer druer til nogle af husets hvidvine samt 5 hektar på Quinta da Veiga med Bastardo vinstokke. Alt dyrkes 100% økologisk.

De første årgange fra Conceito Vinhos blev udgivet i 2005. Conceito betyder i øvrigt koncept … og med de anderledes vine og sjove etiketter, så har Rita ramt ganske plet med dette koncept.

Rita har inden overtagelsen af familieejendommen har Rita Marques Ferreira studeret ønologi på universitetet i Bordeaux med Denis Dubourdieu, har arbejdet på Niepoort i Douro, på Flagstone med Bruce Jack i Stellenbosch, Sydafrika og på Villa Maria i Marlborough, New Zealand.

Nu er Rita også i gang med nye projekter, bl.a. vil hun nu lave en Conceito Sauvignon Blanc med druer fra New Zealand og et Bordeaux blend fra druer i Stellenbosch samt en Alvarinho fra druer i Minho, Portugal. Med andre ord, en meget innovativ dame.

Jeg har tidligere smagt vinen Bastardo fra Conceito Vinhos og den var jeg meget imponeret over. Dette er husets topvin og det er også en helt og aldeles imponerende vin.

Marken hvorfra denne vin kommer består af gamle vinstokke, som er omkring 50 år i gennemsnit. Det er et såkaldt fieldblend, altså de sorter, som gror på marker … i dette tilfælde ikke mindre end 16 forskellige druesorter. Vinen er lagret på små franske egetræsfade, hvoraf 50% er nye.

I næsen langt mere kompleksitet, krop og tyngde end de foregående … her er det mørke bær, brombær, hindbær, engelsk lakrids, eg, våde fade, let vanilje, chokolade, svag parfumeret … lidt hæfteplaster, kødfyldt, råt oksekød og -blod samt en smule sødme. FÅK den dufter godt.

I munden er frugt, syre og balance langt mere kontrolleret, virkelig en vin i total balance med lakridsnoter, fylde, fedme, chokolade, vanilje, røg, cremethed samt en eller anden form for jern eller mineral. Smager da sindssygt godt.

Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 319 kr. for en flaske og 269 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7