Vinanmeldelser

2010 Felton Road Wines, Bannockburn Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

Skriv en kommentar

Sidste Pino i den New Zealandske saga … fjerde af slagsen og et fint punktum i form af denne Bannockburn Pinot Noir fra vinhuset Felton Road Wines, som holder til på – surprise – Felton Road en kilometers penge nord for byen Bannockburn og klods op ad floden Kawarau.

Felton Road Wines er grundlagt i 1991 af Stewart Elms, som havde fundet nogle nordvendte skråninger og tilplantede et par hektar på det, som blev til vinmarken Elms Vineyard. Stewart lagde også navn til vinhusets logo … elmetræet, men det blev dog vinhuset efterfølgende ejer, som fik sat Felton Road Wines på verdenskortet.

Det var vinmageren Nigel Greening, som i 1998 havde købt og tilplantet en 8,6 hektar vinmark kaldet Cornish Point Vineyard tæt på Elms Vineyard. I år 2002 overtog han også Elms Vineyard og hele Felton Road Wines. På det tidspunkt var Elms Vineyard også udvidet af flere omgange og var ved købet på 14,6 hektar.

Sammen med vinmagerne Todd Stevens og assisterende vinmager Blair Walter, så har de skabt en virkelig spændende vingård, som i dag har omkring 32 hektar vinmarker, fordelt på de 4 vinmarker Elms, MacMuir, Calvert og Cornish Point. Hele vingården og dermed alle 4 vinmarker drives biodynamisk.

I dag er det Blair Walter, som er ansvarlig vinmager, idet Todd Stevens i dag arbejder hos Neudorf, som vi jo smagte tidligere. Blair Waters har selv sin uddannelse fra både Australien, Oregon, Napa Valley og Bourgogne. Derudover er han glødende Messerschmitt enthusiast … altså de små, gamle og trehjulede køretøjer fra Tyskland. Den assisterende vinmager er i dag Mike Wolfenden.

Felton Roads overordnede filosofi er, dels at lade frugten spille den fremtrædende rolle i vinen, dels at lade naturen gå sin gang uden unødig indblanding.

Vinhuset laver hvidvine på Chardonnay og Riesling … og derudover 5 forskellige Pinot Noir vine, nemlig Pinot Noir Block 3, Pinot Noir Block 5, Pinot Noir Cornish Point, Pinot Noir Calvert og denne Pinot Noir Bannockburn.

Druerne til husets Pinot Noir Bannockburn kommer fra 3 forskellige steder af Elms Vineyard … men en anden del end Block 3 og Block 5, som leverer druerne til de to top prestigevine. Der anvendes grøn høst, fjernelse af skyggende blade ved drueklaserne og håndhøstning.

I vineriet knuses druerne ikke, derimod sættes gæring i gang med hele bær. Gæringen sker udelukkende med vildgær i små gæringstanke, hvor mosten omrøres op til 4 gange om dagen. Efter endt gæring transporteres vinen via tyngdekraften til 228 liters egetræsfade fra Bourgogne, hvor cirka en tredjedel er nye. Vinen lagrer 11 måneder på de franske fade. Der bødes eller filtreres ikke inden flaskning.

Igen klare animalske noter i næsen sammen med sødme, godt med kraft, kirsebær … næsten solbær … eller i hvert fald lidt mørkere bær end normalt for Pinot Noir, lidt champignon, blomster, vanilje, kanel og andre krydderier. I munden er det bare lækkert … det er både kraft og blødhed, fløjl, silke, nervøs velour, kul, hindbær, virkelig intens og en mega-lang eftersmag … virkelig godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 450 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir, Waipara, New Zealand

Skriv en kommentar

Mere Pinot Noir fra New Zealand… og denne gang tilbage til Muddy Water Wines, vinhuset der holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury vinområdet tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Vinhuset er nok stærkest på hvidvine … specielt på Riesling, og Waipara er da også det bedste område i Canterbury og for alvor ved at markere sine vine på Riesling. Men huset laver altså også Pinot Noir og tre af slagsen, nemlig topvinen Slowhand Pinot Noir, Hare’s Breath Pinot Noir og så denne almindelige Pinot Noir.

Vinen er lavet fra 8 forskellige Pinot Noir kloner, hvor de upodede vinstokke står på en skråning syd for de bedre marker Slowhand og Hare’s Breath, men med en perfekt eksponering for solen. Samtidig er jorden med underliggende kalksten, naturlig dræning også perfekt for dyrkning af Pinot Noir.

Vinstokkene er yngre end på Slowhand og Hare’s Breath, men i nogle år medtages der faktisk lidt af høsten fra disse to marker med i det endelige blend. Man kan dog ikke se, hvilke år dette er tilfældet, og om dette er tilfældet for denne årgang 2009 skal jeg ikke begynde at gætte på.

Alle druer høstes manuelt tidligt om morgen, mens druerne fortsat er kolde. Gæringen sker alene med den vilde gær fra druerne. Hele processen styres i ståltanke, hvorefter druesaften lagrer på franske egetræsfade. Vinen flaskes sluttelig uden bøder eller filtrering. Som nævnt tidligere er hele vingården fuldstændig økologisk.

I næsen er denne Pinot Noir end smule mørkere og kødfuld end de to tidligere Pinot Noir vine … her er der bacon, kød, kirsebær, sødme. Det er animalsk – hvilket vi jo altid er vild med – fyldigt og der er samtidig noter af grønne blade, som leder tankerne hen på lidt europæisk stil. I munden er vinen meget let, blød og rund med lidt sødme … men i min optik ikke så nuanceret.

Forhandles i Den Blå Port, og prisen skulle være 175 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Neudorf Vineyards, Tom’s Block Pinot Noir, Nelson, New Zealand

Skriv en kommentar

Næste New Zealandske Pinot Noir blev denne Tom’s Block Pinot Noir fra vinhuset Neudorf Vineyards, som ligger en kilometers penge nord for den lille by Upper Moutere i Nelson vinområdet i den nordligste del af Sydøen … lige ved den tasmanske bugt.

Neudorf Vineyards ejes og drives af Tim og Judy Finn. De var oprindelig et par rigtige hippier, som købte vingården i 1978 uden moderne bekvemmeligheder … kun elektricitet i få værelser, intet varmt varm og alene et gammelt brændefyr og tilsvarende brændekomfur.

På det tidspunkt var vine fra New Zealand ikke var særligt kendte, men Tim og Judy var besat af bevægelsen “tilbage til jorden” … som et mildt oprør mod materialismen samt en drøm om at lave smukke vine.

Tim Finn var egentligt forsker ved Ruakuras landbrugsforskningscenter i Hamilton med speciale i dyreadfærd. Han havde bl.a. studeret sygdomme og social adfærd i malkekvægsbesætninger i New Zealand, hvor besætningerne var blevet større og større.

Det var dog ikke dyrene, som havde hans allerstørste interesse, men derimod vin og bæredygtig vinproduktion. Og det var baggrunden for beslutningen om købet af den gamle og primitive ejendom.

De startede med et par hektar vinmarker, men da der ikke var nogle traditioner i området, så de måtte prøve sig frem med forskellige druesorter. Merlot, Cabernet Sauvignon, Chenin Blanc og Muller Thurgau duede ikke, men det gjorde Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling samt Pinot Noir.

Men med hjælp fra naboer, venner samt gode ansatte, så blev vinene i succes. Mange eksperter regner endda vinhuset blandt de fem bedste huse i New Zealand. Neudorf Vineyards er i dag specielt kendt for deres Chardonnay baserede vin Nelson Moutere, som er med i Neil Beckett’s antologi “1001 vine, du skal smage, før du dør”. Den er baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og i år har samme vin Neudorf Moutere Chardonnay 2014 endda fået de magiske 100/100 point af MW Bob Campbell.

Men udover Chardonnay producerer også fremragende Riesling, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Ægteparret har sammen med vinmagerne Todd Stevens og Simon McQuire meget stor fokus på at opnå kvalitet, bl.a. er et lavt årligt udbytte normalt for Neudorf Vineyards. Man har dog øjnene oppe for udbyttet og hvert år fjernes hver anden række på vinmarkerne, og to nye rækker plantes i stedet. Dette sikrer, at der opnås et højere antal kvalitetsdruer pr. hektar.

Neudorf har i dag samlet 33 hektar vinmarker to steder i området, nemlig hjemme ved Moutere og så ved Brightwater, syd for Nelson mellem floderne Waimea og Wai-iti.

Her har vi husets Tom’s Block Pinot Noir, hvor druerne ikke – som navnet ellers indikerer – kommer fra en enkeltmark, men derimod markerne  Neudorf Home Block, Flaxmore og Pomona i Moutere. Druestokkene er Dijon kloner, og vinen er lavet med 10 månderes lagring på franske barriques, heraf 22% nye.

Duftmæssigt igen lækker animalsk note med heste-, ko- og fårestald, men knap så sød som foregående vin. Derudover lidt røg, lejrbål, hindbær, jordbær, våde fade, sten, flint og fin tørhed. I munden godt med frugtkerner, god tyngde, lyserød frugt. lidt sæbe og blomsterstøv og vinen har helt klart også mere kant og kraft end foregående vin. Flot og lækker.

Forhandles flere steder, bl.a. SuperVin, vildmedvin og koster et sted mellem 210-250 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Ata Rangi Vineyards, Crimson Pinot Noir, Martinborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Pinot Noir baserede vine laves helt fantastisk i flere lande … og ét af disse er New Zealand, og det er denne Crimson Pinot Noir fra Ata Rangi Vineyards et skoleeksempel på. Pinot Noir er da også den mest plantede rødvinsdrue på den grønne ø i Stillehavet.

Vinhuset Ata Rangi Vineyards er grundlagt af Clive Paton i 1980. Han var landmand med passion for vin og havde netop solgt sin besætning af køer. For pengene købte han et lille 5 hektar stenet landsted ved byen Martinborough, tæt på floden Huangarua og søen Wiararapa kontant, og begyndte – til stor undren fra sine kammerater fra landbrugsskolen – at plante vinstokke. De troede simpelthen, at han var blevet tosset.

Men Clive var overbevist om, at Martinborough – som på dette tidspunkt blot bestod af en støvet grusveje, to barer, en købmand, en service station og en fisk’n’chip butik – var en fremragende sted at lave vin. Han havde regelmæssigt skrabet huden af sine knæ, når han spillede rugby i området … så han vidste præcis hvor stenet jorden var.

Han blev også understøttet af en videnskabelig rapport fra 1978, som viste, at Martinborough havde et mikroklima svarende til Bourgogne. Og samtidig er området på den sydligste del af Nordøen i New Zealand samtidig det tørreste og mest blæsende område på hele Nordøen.

Clives søster Ali delte dog broderens vision og købte hurtigt et par hektar ikke langt fra Clive … inden hun rejste til London for at studere og arbejde indenfor vinindustrien.

Som navn til det projektet valgte Clive Ata Rangi, hvilket betyder “ny begyndelse” på Maori. Men starten var imidlertid svær. Clive var alenefar med datteren Ness, og samtidig var det svært at få gang i vinsalget. I den første tid måtte Clive leve af at sælge græskar og hvidløg, som han også dyrkede på sit lille landsted.

Yderligere havde vinstokkene det svært, da der på de nye marker ikke var megen læ fra de hylende vinde. Men med hjælp fra familie og venner, lån fra Clives gamle ven John Stephen og en investorordning, hvor vininteresserede kunne investere i en tønde vin … og efterfølgende få et afkast, så kom Clive igennem de svære år.

I dag regnes Ata Rangi for en af New Zealands bedste vingårde, og Martinborough er et af landets mest eksklusive vindistrikter, og forvandlet fra et outback provinsielt hul til en laid-back, charmerende landsby med en klynge af caféer, restauranter, fancy butikker og et populært rejsemål for vin-og madelskere fra hele verden.

Hele 3 gange er Ata Rangi løbet med 1. pladsen og det eftertragtede Trophy for bedste Pinot Noir på International Wine and Spirit Competition i London, samt høstet et utal af andre guldmedaljer i Australien og Asien. Ata Rangi blev som en af kun to vingårde udnævnt til Kiwi Grand Cru på en stor Pinot Noir konference i hovedstaden Wellington i 2010.

I en Pinot Noir smagning i januar 2011 – arrangeret af Jancis Robinson – blev 1991 Ata Rangi valgt som bedste vin foran en 1992 Romanée St-Vivant fra Domaine de la Romanée-Conti, hvilket siger ikke så lidt om vinens lagringspotentiale.

Ata Rangi Vineyards er i dag på 35 hektar og topmarken er marken McCrone Vineyard. Det var den vinmark, som Clive købte tilbage ved etableringen og tilplantede med vinstokke … og endda ikke bare almindelige Pinot Noir stokke, men derimod stiklinger fra kloner af Pinot Noir-vinstokke fra Domaine de la Romanée-Conti.

Clive havde nemlig kort efter købet af det lille landsted mødt Malcolm Abel, som også elsker Pinot Noir. De blev venner og det var derfra, at Clive fik nogle af de stiklinger, som ifølge fortællingen var stjålet fra Domaine de la Romanée-Conti og smuglet til New Zealand i gummestøvlerne tilhørende en rugbyspiller. Altså tilsvarende stiklinge som hos Muddy Water.

På Ata Rangi Vineyards laver Clive 2 Pinot Noir vine, den berømte topvin Ata Rangi Pinot Noir og så den mere tilgængelige (og billigere) Crimson Pinot Noir, opkaldt efter det velgørende støtteprojekt Crimson. Det er et projekt, som er startet i 1989 og har til formål at bevare det truede lokale, berømte pōhutukawa træ, som også kaldes New Zealands juletræ. Salget af Crimson Pinot Noir bidrager til dette projekt.

Vinen er lavet på Pinot Noir klonerne 10/5, Abel og yngre Dijon kloner. Alle druer høstes manuelt, og afstilkles også 100% inden en kort 2-6 dages maceration og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Samlet 2 uger i tank efterfulgt af 9 måneder på franske fade, heraf 20% nye fade.

Og uhmmmm, hvor er her lækker sød hestestald, våd hund, ymer, mejeri … ganske animalsk. Derudover er det hindbær, jordbær, lidt eg og fad, let peber, jern og mineraler samt meget lidt kul. I munden er der en meget ren syre, hindbær … et peberbid, markerede tanniner og vinen virker let og ganske mineralsk i udtrykket, lang og syrlig i eftersmagen. Smager bare godt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 229,95 kr., men kun 179,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Craggy Range Winery, Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards, Hawkes Bay, New Zealand

Skriv en kommentar

I det New Zealanske eventyr slash føljeton ræser vi videre til næste vin, som kommer fra vinhuset Craggy Range Winery. Vinen er et Merlot baseret blend med navnet Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards og har klare referencer til Bordeaux.

Craggy Range Winery er grundlagt i 1997 af den australske forretningsmand Terry Peabody og den New Zealandske ønolog og MW (Master of Wine) Steve Smith.

Terry var og er en australsk forretningsmand, som ejer en række store virksomheder indenfor affaldshåndtering og transport. Han er én af Australiens mest succesrige forretningsfolk med et stort imperium og omkring 7.000 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Terry også skulle blive vinbonde. Og det var da også Terrys familie, som tog initiativ til, at han skulle bruge hans tid på det som hidtil blot havde været en passion.

Da Terry Peabody kom hjem efter en 4 ugers forretningsrejse i 1993, så havde hans hustru Mary samt datteren Mary-Jeanne lavet ham en god middag. Om samtidig kom pigerne med et ultimatum … han måtte ikke forlade middagen inden han havde accepteret at forfølge drømmen om et liv som vinbonde!

Og derudover var pigernes krav, at investeringen i en vingård skulle være for resten af livet og samtidig være et samlet familieprojekt. I løbet af natten besluttede Terry, at han ville ære og efterkomme familiens ønske, og han begyndte er kigge efter et egnet sted i både Frankrig, Amerika og Australien.

Her kan den opmærksomme læser lige tænke … sad han ved bordet hele natten? Eller rejste han sig fra bordet uden accepten til familien? Ja, jeg har tænkt over det samme, men det fremgår altså ikke af historien.

I New Zealand fandt han imidlertid, det han søgte. I samarbejde med Steve Smith grundlagde de i 1997 Craggy Range Winery. Begge havde den samme drøm, nemlig at udvælge og købe de bedste vinmarker i landet og beplante dem med den druesort, der er bedst egnet til det enkelte terroir. Denne filosofi stod i grel kontrast til resten af den New Zealandske vinindustri, som den gang var optaget af at dyrke frugtig Sauvignon Blanc på enhver mark, hvor en høstmaskine kunne køre.

Steve blev i 1996 som den første vinavler i verden, Master of Wine, vinbranchens højeste uddannelse. Samme år blev Steve af Decanter Magazine beskrevet som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i vinverdenen ved indgangen til det nye årtusinde. Lige siden starten har Craggy Range Winery haft pressens bevågenhed og fået op til 96 point hos Robert Parker.

Craggy Range Winery har samlet 197 hektar vinmarker og specielt helt enestående marker i to af New Zealands bedste vindistrikter, nemlig Hawkes Bay og Martinborough. Men derudover laver også vin på druer fra Marlborough og Central Otago, hvor man har langtidskontrakter med udvalgte vinbønder, og ofte står Craggy Range for selve driften..

Hver mark er håndplukket efter omfattende analyser af jordbund og mikroklima, og i flere tilfælde har disse analyser strakt sig over adskillige år. Markerne er efterfølgende blevet beplantet med præcis den klon af den druesort, som man mener bedst vil kunne formidle markens karakteristika.

Craggy Ranges vinmarker dyrkes efter økologiske retningslinjer. Man er også opmærksom på at beskytte den omgivende natur, da man ser den som en del af marken. Al arbejde i varetages pr håndkraft, dels fordi en beskærings- eller høstmaskine ville smadre økosystemet ved at komprimere jorden under sine hjul, men også fordi intet kan erstatte den menneskelige intuition.

Denne vin  kommer fra Gimblett Gravels … det bedste underområde i Hawkes Bay-distriktet, som ligger på østkysten af Nordøen. Alene der har Craggy Range 106 hektar af deres vinmarker. Jorden er ekstremt stenet og mager, og vinstokkene tvinges til at yde deres ypperste. Fællesnævneren for Gimblett Gravels’ vine er en udtalt kraft og mineralitet, som leder tankerne lysår væk fra alle gængse forestillinger om solmoden, unuanceret oversøisk vin.

Vinens navn Te Kahu betyder tåge på Maori og henviser til den tåge, der indhyller vores markerne Gimblett Gravels. Legenden siger, at den tåge blev brugt til at beskytte en mytisk Maori jomfru, da hun besøgte sin kæreste Te Mata. Vinen er i denne årgang 2010 lavet på 80% Merlot, 8% Cabernet Franc, 8% Cabernet Sauvignon og 4% Malbec.

Vinen er lavet på ren stål, men lagret 13 måneder på franske barriques, heraf 28% nye fade. Og i næsen er der godt med bær, lige fra blåbær, brombær, solbær … masser af frugt faktisk, hvilket er i kombination med eg, et let støvet udtryk, en smule spidsede blyanter … ahhhh de behøver ikke, at være spidsede … samt et vis lethed.

I munden er vinen også meget let sammen med noter af jern, stål, mineraler. Frugten er meget direkte og let … meget lyserød frugt samt tydelige tanniner, lidt peber i eftersmagen, grønne blade, stor tørhed og måske også en smule vandet. Letheden i denne Merlot vin er dog det slående … og jeg forstår godt, at Steen Fiil turde servere denne inden vi gik om bord i 4 x Pinot Noir.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr., men 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Riesling Unplugged, Waipara, New Zealand

Skriv en kommentar

Næste vin fra New Zealand blev en musikalsk én af slagsen … eller i hvert fald med referencer til musikken. Vinen er nemlig denne Riesling Unplugged fra vinhuset Muddy Water Wines … som dog ikke er opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men derimod er en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder.

Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker. De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker huset Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water i dag mindre serier og vine med “soul”, som de selv siger.

Her har vi en late harvest vin … Riesling Unplugged, altså en sød vin, som herligt vil gå til lidt ost … gerne blå ost.

I glasset er vinen ganske mørk gul, og i næsen er her sindssygt meget petroleum, og det elsker vi jo ved Riesling. Her skal du ikke tænde en gnist … så eksploderer glasset … så meget petroleum er her. Der er næsten benzin i kombi med søde nøddenoter, lidt appelsin, krydderier … ædel rådenskab … flot, flot næse.

I munden er vinen sød honning, nektar, nødder, sirup og næsten fuldkommen dessertvin, men der er altså også lidt syre, som giver et fint knæk i sødmen, hvilket gør at vinen ikke bliver ultra tung og for sød. Blød, blid … cremet og lækker.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Saint Clair Family Estate, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Den forgange uge bød på en cool & lækker smagning af vine fra New Zealand forestået af Steen Fiil fra vinforretningen Den Blå Port i Århus. Vi startede med denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Saint Clair Family Estate.

Vinhuset ligger ved byen Blenheim i det nordlige del af Sydøen … i Marlborough vinområdet lige ud for bugten Cloudy Bay og ved floden Opawa River … som også løber ud i bugten. Marlborough er i dag det mest beplantede område i New Zealand og står for mere end halvdelen af landets eksport.

Området ligger isoleret af høje bjergkæder på den ene side og nyder godt af havets kølende effekt på den anden side. Det giver et klima der er blandt det varmeste og mest tørre i New Zealand. Her er dog ikke bagende varmt, men nok til at druerne bliver langsomt og stabilt modnet. Sommerdagene ligger på omkring 24 graders varme, mens de kolde sommernætter sørger for, at syren bibeholdes i druerne

Saint Clair Family Estate ejes af drives af ægteparret Neal og Judy Ibbotson, som har været vinmagere i Marlborough siden 1978. De købte vingården Saint Clair Family Estate i 1994 fra Sinclair familien … deraf navnet på gården. Den oprindelige ejer James Sinclair har én af pionererne i vinproduktionen i området og den første til at bygge en ejendom i Blenheim, så vingårdens historie hænger tæt sammen med byen.

Neal og Judy Ibbotsons mål har fra starten været at skabe verdensklasse vine, der overstiger kundernes forventning. Neal Ibbotson har selv stor erfaring indenfor vinproduktion og har samtidig hyret nogle af de bedste vinmagere i landet ledet af ønologerne Matt Thomson og Hamish Clark.

Derudover har ægteparret hjælp fra deres tre børn.Sønnen Tony er ansvarlig for udformningen af alle Saint Clairs emballager, markedsføringsmaterialer og reklamer. Han ejer selv en designvirksomhed i Sydney og designede allerede vinhusets etiketter i 1994, mens han studerede. Døtrene Sarina og Julie arbejder med Saint Clairs salg og marketing.

Vinhuset ejer i alt omkring 100 hektar vinmarker i seks forskellige områder i Marlborough, bl.a. Rapaura, Awatere, Waihopai og Omaka Valleys. Alle marker er specielt udvalgt ud fra deres individuelle placeringer og evnen til at producere druer af topkvalitet. Og det har også medført, at vinhuset har fået god succes.

Allerede fra første årgang i 1994 har Saint Clair fået flotte anmeldelser, udmærkelser og guldmedaljer, og bl.a. blev Matt Thompson, der regnes for en af New Zealands bedste vinmagere, i 2008 kåret som “White Winmaker of the Year” ved den prestigefyldte International Wine Challenge i London.

Her har vi huset almindelige Sauvignon Blanc, hvor druerne kommer fra marker i Wairau og Rapaura i Marlborough. Vinificeret på stål og har slet ikke set fad.

Og det er en lille, lækker sag, som i næsen har lidt hyld, blomster af forskellige slags, bl.a. lidt Ribes, som jo også dufter lidt af kattetis, tomatblade, fylde, kraft og virker meget intens og fed i udtrykket. I munden er vinen blød, rund og fyldig med hyld, kraft … og samtidig fin friskhed. En dejlig nuanceret vin, som leverer lækker nydelse … og endda i så ung en alder.

Forhandles bl.a. af Bichel Vine, hvor prisen er 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Casa Rojo, Alexander vs The Ham Factory, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Med en titel som Alexander vs The Ham Factory og en etikette med en gris iført seletøj og panser skiller næste vin sig ud. Den kommer da heller ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine.

Caso Rojo kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.

De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig vinen La Marimorena, som er en Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla.

Ja og så selvfølgelig denne Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin. Druerne kommer fra de bedste vinmarker i Páramo del Duero i Pesquera, beliggende i 950 meters højde. Det er 100% Tinta Fina, som Tempranillo hedder på disse egne.

Druenrne, der kommer fra min. 25 år gamle stokke nathøstes i oktober og mosten hviler 18 måneder på franske og amerikanske fade samt 6 måneder i flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her godt med gammelt eg, dufter nærmest som den gamle by i Århus eller et gammelt kosteskab med chokolade, lakrids, tobak, ristede nødder samt mørke bær, næsten blommer. I munden er der godt med syre, kraft og frugten virker slet ikke så mørk, som i næsen, nærmest lidt lys. Der er lidt kant på vinen, som er en okay RIbera del Duero … men så heller ikke længere.

Forhandles hos Husted Vin, hvor prisen er 175 kr. og 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2012 Cantina Sociale della Vernaccia, Corash Cannonau di Sardegna Riserva, Sardinien, Italien

Skriv en kommentar

Endnu én af de spændende vine, som vi nød på Falernum sidste weekend. Det var denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva fra vinkooperativet Cantina Sociale della Vernaccia, som holder til 4 kilometer udenfor byen Oristano på den vestlige del af Sardinien.

Det er et område med uberørt natur, mange solskinstimer og positiv påvirkning fra det nærliggende Middelhav. Sardinien er et spændende område, som er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Og så findes der faktisk en del appellationer på Sardinien, hele 20 af slagsen.

Cantina Sociale della Vernaccia di Oristano er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1953 af en flok lokale vinbønder. Det har endda sit navn efter appellationen Vernaccia di Oristano, som også har givet navn til den vin, som nok er mest kendt på Sardinien.

Vernaccia di Oristano er en hvidvin, men en lidt sherryagtig og oxideret vin, som fremstilles med lagring i solera på samme måde som sherry.

Kooperativet holder til ved Oristano i bygninger tilbage fra 1800-tallet og specielt nævnes den gamle 1800-tals port til ejendommen som værende ganske imponerende. Kooperativet er grundlagt for at samle produktionen fra de mindre vinbønder, markedsført og solgt vinene både nationalt og internationalt.

Kooperativet laver 5 rødvine, 5 hvidvine, en enkelt rosévin, 3 Vernaccia di Oristano vine, 2 mousserende vine samt en grappa. Blandt de 5 rødvine S’inis Rosso, Maimone, Don Efisio, Montiprama og Corash er denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva kooperativets topvin.

Cannonau di Sardegna er en selvstændig appellation, og den mest producerende region på Sardinien. Der laves der kraftige vine på Cannonau, som jo blot er det lokale navn for Grenache.

Corash Cannonau di Sardegna Riserva er således 100% Grenache, lavet med fermentering på skindet, maceration ved 26-28 grader i 12-18 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på små egetræsfade.

I næsen er vinen herlig animalsk med mødding, karklud, kostald, overmodne blommer, tavlelak, laktose, mørk chokolade, violer, likør, kakao og vanilje. Hold da op, fristes man næsten til at udbryde.

I munden har vinen er dejlig og let frugtrenhed og en kølig stil med lys chokolade, pebrede tanniner, en smule alkohol og skøn, skøn blødhed og alligevel en blid syre, som binder vinen herligt sammen, og gør at smagen ikke bliver så moden som fx dens spanske medsøstre. Lækkert.

Forhandles af Husted Vin, pris 155 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger