Tag-arkiv: Ulrik

2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien

2011 Angelo Gaja, Ca' Marcanda di Gaja Promis, Toscana, ItalienAngelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for ”Kongen af Piemonte”, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille.

I 1996 købte Gaja endnu en toskansk vingård, nemlig Ca’ Marcanda, som ligger mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger – mulighed for at købe ejendommen og yderligere 80 hektar jord.

Det var imidlertid Gajas hustru Lucia som fandt på navnet Ca’ Marcanda, som på piemontesisk dialekt betyder noget i retning af ”huset hvor man tinger om noget” … inspireret af de svære forhandlinger om købet. Straks blev 60 hektar plantet til med vinstokke og i dag er der omkring 100 hektar hovedsageligt med Merlot, Cabernet  Sauvignon og Syrah.

Efter overtagelsen blev der bygget et state-of-the-art vineri. Arkitekten Giovanni Bo, som havde arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, stod for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som udgør Ca’ Marcanda. Bygningerne smelter ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet.

Der produceres tre vine fra Ca’ Marcanda og Promis er basisvinen, der laves på 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese. Merlot og Syrah er hentet fra forskellige parceller i Castagneto Carducci, mens Sangiovese kommer fra Pieve Santa Restituta i Montalcino. Lagres et år på en kombination af nye og brugte barriques. Her i årgang 2011 har vinen fået 93 point af Parker.

Duftmæssigt er der blæk, champignon, jord, lyserøde blommer, jordbær og lette krydderier. Smagen er tæt, skarp og med grønne noter. Det er næsten som jernbaneskinner … vinen er præcis på sporet, og fortsætter derudaf. Der er godt med tanniner, men de er blide og vinen er generelt meget let. Superblød frugt og rund … samtidig præcis og bidende. Sådan skal det være. Skøn vin. Her næste dag er vinen bestemt ikke blevet ringere … hvor er livet dejligt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, bl.a. Brdr. D’s Vinhandel, hvor vinen koster 299,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, ItalienHan ligner en rockstjerne, er god for tre milliarder … dollars vel at mærke, er gode venner med Kanye West, Dalai Lama og Bono, kører i en guldfarvet Mercedes 4-hjulstrækker, fik sin første tattovering som 50-årig og bærer det vinøse efternavn Rosso.

Navnet er Renzo Rosso, og han kaldes også for “Jeans Genious” eller “Denim Guden”. Han er manden bag jeans mærket Diesel, og laver – udover de kendte jeans – også parfume i samarbejde med l’Oréal. Vi kigger vist alle begge dele, både Diesel jeans og deres parfumer.

Renzo Rosso grundlagde Diesel i 1978, og har siden opbygget et modeimperium, der tæller 3.400 ansatte verden over. Omsætningen lyder på knap 2 mia euro og Diesel forhandles i mere end 80 lande – bl.a. fra 270 egne butikker. Diesel åbnede sin første butik i Danmark i 1994 i Århus og har i dag fire egne butikker herhjemme.

Udover tøjmærket er Diesel involveret i både kunst, musik og design, der har det sigte at støtte og motivere nye, unge talenter, bl.a. gennem Diesel-U-Music, The Diesel Wall og Diesel New Art. Han har arbejdet sammen med andre store firmaer, bl.a. Adidas og bilmærket Fiat i redesignet af Fiat 500.

Derudover laver han også hippe vine specielt målrettet til berømtheder, Hollywoodstjerner og få udvalgte restauranter rundt om fra hans lille vingård, som ligger det bakkede landskab ved Marostica på hans fødeegn Bassano del Grappa i det nordlige Italien. Vingården i Veneto har han selvfølgelig kaldt Diesel Farm.

Vinene bærer også Renzos navn, idet der på gården laves tre vine, en hvid Bianco di Rosso og de to røde Rosso di Rosso og Nero di Rosso, alle produceret på Diesel Farm af druer fra de 100 hektar jord, der omgiver gården. Herudover laves der en Grappa di Rosso, og derudover dyrkes lidt oliven, der presses til hans Olio di Rosso.

Der produceres årligt alene få tusinder af disse eksklusive vine, som er blevet en hip drik … blandt de rige, for dieselmandens sans for markedsføring har gjort vinene efterspurgte trods skyhøje priser. Men indpakningen er også i orden.

Således fremstår vinen også flot med en lækker præsentation i klassiske Maderiaflasker med voksforsegling på toppen, tryk direkte på flasken, alle med Renzos initialer RR, nummeret 55 – som både er hans fødeår og ynglingstal – og alle med Rossos navn og et personligt skrevet “Enjoy”. De særligt gode flasker har Rosso også selv markeret med 3 krydser XXX.

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien - bagsiden    2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien - kassen

Og til denne italienske aften har jeg skaffet netop en af Rossos vine, nemlig denne Nero di Rosso, som er lavet på 100% Pinot Noir. Hvorfor ikke blive en del af de hippe og kendte mennesker … om ikke andet, så for en aften? Tænkte også, at vine gode vinvenner nok ikke ville gætte, at denne Pinot Noir baserede vin kom fra Veneto området … og den antagelse fik jeg ret i. Kan heller ikke selv huske, at jeg tidligere har fået Pinot Noir fra Veneto.

Vinen er fremstillet af nye vinstokke, som første gang blev høstet i 2003. Vinstokkene er placeret på et særligt område på Diesel Farm. Den tekniske vinfremstillings proces der anvendes, respekterer frugtens og druens integritet. Gæringen foregår i stålkar, med en udblødningsproces med lave temperaturer, manuel presning, og derefter bliver den lageret på 1-årige franske barriques i 12 måneder.

Duftmæssigt er der Pinot toner, selvom den ikke er animalsk … så ingen hestestald her. Der er til gengæld et varmt indtryk samtidig med, at duften også har godt med grønne toner og godt med syre. Duften er jordbær, kirsebær, figner og mandler i næsen, og derudover let krydret. Smagen er blød, cremet … meget rund og behagelig i smagen. Igen kommer der et svagt krydret indtryk, men der er også en blid syre, som gør vinen meget balanceret. En meget behagelig vin, som overrasker positivt.

Én af de vine, som der blev drukket mest af denne aften … det plejer at indikerer et eller andet! Der var en enkelt slat tilbage dagen efter … men efter 12 timer i karaffel, så afslører vinen også, at det nok ikke er en gemmevin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Hos Diesel Farm koster vinen 95€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Umani Ronchi, Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, Italien

2010 Umani Ronchi, Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, ItalienItaliensk aften i Casa Houlberg … sammen med gode venner og de sædvanlige 10 flasker vin, 2 fra hver, en hvidvin og en kultvin. Jeg havde som start valgt denne hvidvin fra Azienda Vinicola Umani Ronchi, som ligger ved byen Osimo i Italiens Marche-provins.

Huset ejer 200 hektar vinmarker, nemlig 110 hektar vinmarker i Verdicchio Classico-appellationen, 60 hektar i Rosso Conero og 30 hektar i naboprovinsen Abruzzo.

Vingården er grundlagt i 1957 som en Azienda Agricola af Gino Umani Ronchi i Cupramontana, lidt vest for Osimo. Gino fik hurtigt hjælp af Roberto Bianchi og hans svigersøn Massimo Bernetti, og det var sidstnævnte, som i 1968 fik ændret gården til en rigtig vingård … en Azienda Vinicola. Gården har da også de seneste 50 år været ejet og drevet af Bianchi-Bernetti familien.

Siden 1990 har Massimos søn Michele Bernetti været gårdens driftsleder, og han satser benhårdt på kvalitet, hvilket vil sige, at der høstes begrænsede udbytter, markerne er velplejede og vinstokkene er af en vis alder.

Samlet ejes i alt 10 vinmarker, nemlig markerne San Lorenzo, San Sebastiano, Busche, Saline, Villa Bianchi, Monteschiavo, Follonica, Torre, Piantate Lunghe og Montipagano.

Umani Ronchi arbejder især med den grønne Verdicchio og den blå Montepulciano-drue, som begge er to er “arbejdshestene” i midten af Italien. Begge druesorter lægger most til store mængder glimrende mellemklassevin, men kun ganske få virkelig store vine.

Det skyldes først og fremmest at begge sorter er meget produktive, og at man skal begrænse udbyttet pr vinstok ganske kraftigt, da vinen ellers bliver tyndbenet og syrlige.

Umani Ronchi høster maksimalt hvad der modsvarer en halv flaske pr. vinstok, og så kan både Verdicchio og Montepulciano-druerne spille med musklerne!

Denne Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi Superiore Classico er en enkeltmarksvin fremstillet af druer fra de ældste vinstokke, selvfølgelig 100% Verdicchio.

Høstudbyttet er begrænset til langt under det halve af hvad loven foreskriver. Druerne håndhøstes når de er maksimalt modne, og vinen lagrer udelukkende i betontanke og på flaske inden frigivelse.

Denne årgang 2010 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev af samme kåret til årets hvidvin i Italien.

Duftmæssigt masser af melon og abrikoser … lidt gæragtig duft også sammen med en svag sødme og en nøddeagtig aroma.

Smagsmæssigt kaldte mine vinvenner smagen lidt trutti frutti … og kan godt følge dem. Der er dog også en god rygrad med syre, friskhed og lyse frugter. Eftersmagen er let krydret og giver en varme i vinen. Måske en anelse “flad” i smagen, men ellers et dejligt glas hvidvin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 14,50€. Forhandles herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for 2009’eren er 199,95 kr. for én flaske, og 149,95 kr. hvis du køber 12 stk. 2010’eren er udsolgt.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, FrankrigSå blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 2005 Guigal Saint-Joseph, Vignes de l’Hospice Rouge, og her var det minsandten også en årgang 2005 fra Guigal.

For yderligere info om selve vinhuset, så henviser jeg til det tidligere indlæg.

Nogle af de vine, som har gjort E. Guigal både kult og verdensberømt er vinene fra Côte-Rôtie, specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge. Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i årgang 2005 fik den fx 92 point.

Côte Brune et Blonde hentyder til at vinen er dyrket på to forskellige skråninger i Côte-Rôtie: Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker.

Duftmæssigt grønne peberkorn, urter og krydderier, bacon/kød, mørke bær, grønne toner og en skarphed eller renhed, som lover godt. Er der også en lidt animalsk note … ja, det tror jeg bestemt. Smagsmæssigt er der saft og kraft, kælder og mørke bær. Meget varm, saftig og elegant på én gang. Blød, varm og dejlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor den koster 399,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte min hos Bichel Vin til 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, Frankrig

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, FrankrigEn pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.

I hvert fald så fik jeg indkøbt denne ældre, bedagede Bordeaux vin, og medbragte den også stolt til vores vinaften med en forsikring fra Lorentzen, at de havde åbnet 3 flasker fra samme kasse forleden, og de selvfølgelige var gamle, men drikkelige. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at væsken i flasken havde mistet det meste af det røde skær … men hvo intet voves … intet vindes.

Vinen er en Saint Emilion, og slottet er det mere ukendte Château Bellevue Mondotte anno 1975. På etiketten står der, at vinen er ”shipped and bottled” af Christopher’s, hvilket hentyder til Merchant Christopher & Company Ltd. i London.

Lad os starte med Christopher’s, som – efter sigende – var Englands ældste vinforretning. Lidt detektivarbejde på nettet afslører, at man ikke ved helt hvornår forretningen opstod, men at man i hvert fald i juli 1819 i London Times støder på forretningen, som på det tidspunkt ligger Great Coram Street med George Christopher som ejer. Jeg kan også se, at forretningen i 1939 bliver omdannet til et selskab, mens firmaet i 1972 overtages af Mackinlay-McPherson Ltd, Edinburgh, som senere bliver en del af Scottish & Newcastle Breweries, en stor bryggerigruppe … som vistnok i dag er verdens 7. største sammenslutning af bryggerier.

Christopher & Company Ltd ophører i starten af 80’erne, men har i løbet af årene lagt navn til en række forskellige whiskey’er og tilsyneladende også stået for import og tapning af en række vine, herunder denne fra slottet i Bordeaux. Fortegnelser viser, at de sidste aftapninger fra Christopher’s sker i 1979.

I 1975 – da vinforretningen i London står for aftapningen af vinen – var Château Bellevue Mondotte et ukendt vinslot … i hvert i den vide vinverden, selvom beliggenheden lige mellem store Bordeaux slotte som Chateau Pavie og Chateau Pavie Decesse var ganske eftertragtet.

Det er først i 2001 at slottet kommer frem i lyset, nemlig da det overtages af Gérard Perse, som i forvejen ejer de øvrige nævnte slotte. Han har siden 2001 intensiveret produktionen, arbejdet med benhård grøn høst af slottets beskedne 2,5 hektar vinmarker, og slottet har i dag ét af de laveste høstudbytter i området.

Vinene fra Château Bellevue Mondotte er siden blevet anmelderrost og sælges i dag til priser på flere hundrede dollars. Den gode Parker (hvis han er god) har da også giver vinene fra slottet pæne ratings, bl.a. 97 point for årgang 2005.

Og hvor leder det os så hen? Ja, vi har at gøre med et vinslot, som sidenhen blev ganske godt. Vinen er ældgammel, faktisk hele 38 år … tappet af en historisk vinforretning i London, som for længst er lukket, og nu er flasken landet på bordet til vores lille vin-kom-sammen … med stor risiko for at være langt ”over the hills” … men ganske sjovt.

Vinen er i dag lavet på 90% Merlot med 5% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc, og sådan må vi formode det også forholdt sig i 1975, men det kan jeg ikke finde information om. I dag lagrer vinen 24 måneder på fransk eg … heller ikke her vides det, hvordan det forholdt sig i 1975.

Lad os åbne den gamle satan. Og for satan … pardon my french … jeg er faktisk overrasket over, hvor “rød” vinen egentlig er. Selvfølgelig er farven brun/orange i kanten, men duften er egentlig ganske fin, en smule oxyderet med toner af sherry, men der er også frugt … duft af røde bær endnu. Sådan.

Smagsmæssigt er jeg bestemt ikke til gamle vine, men denne er bestemt drikkelig og igen er jeg overrasket over frugten. Der er selvfølgelig qua alderen stor blødhed i vinen, som er overraskende behagelig, men den skal også nydes hurtigt … jo det kan man godt … for den forsvinder selvfølgelig hurtigt. Meget sjovt at prøve så gammel en vin, som fortsat er drikkelig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Lorentzen Vin, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Littorai, Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley, Californien, USA

2009 Littorai, Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley, Californien, USASå gik den officielle smagning ellers i gang. Vanen tro selvfølgelig som en blindsmagning, og vi lagde ud med én af mine vin, nemlig denne Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley fra vinhuset Littorai, en vin som jeg havde glædet mig sindssygt meget til at smage, og som jeg havde læst rigtigt meget godt om … og det skulle vise sig, at der var god grund til at glæde sig.

Littoria er én af Californiens absolutte kulthuse og er i de seneste år blevet meget hypet.

Vinhuset blev grundlagt i 1992 af ægteparret Heidi og Ted Lemon, og med en beliggenhed i ”The True Coast” af Sonoma Coast er Littorai indbegrebet af koldklima Chardonnay og Pinot Noir fra Californien.

Ted begyndte sin karriere med at tage en uddannelse til ønolog på universitet i Dijon i 1981. Siden arbejdede han bl.a. på Georges Roumier, Bruno Clair og Domaine Dujac. I 1984 var Ted den første amerikaner, der fik ansvaret for et af de prestigiøse vinhuse i Mersault, Domaine Guy Roulot.

8 år senere gik turen hjem, og i 1992 rejste Heidi og Ted langs vestkysten fra Seattle til Santa Barbara for at finde de perfekte forhold for Pinot Noir og Chardonnay, valget faldt på den kølige kyst nord for Californien.

Littorai bliver drevet som et biodynamisk landbrug, hvor de f.eks. selv producerer al den kompost, der bliver brugt i markerne. Der bliver kun brugt det naturligt fremkomne gær på druerne og vinene filtreres kun absolut minimalt, hvis nødvendigt. Heidi og Ted er nærmest overfølsomme overfor høj alkohol i vinene og nuancer af overmoden frugt og laver vin i et terroir, hvor det ofte er lige på grænsen til at være for koldt til modning af druerne.

Ted bryder sig ikke om ordet naturvin, da naturen i sig selv ikke kan producere drikkebar vin. På Littorai siger de “minimal intervention winemaking” og vinene fra Littorai er i sandhed noget af det smukkeste mennesket og naturen producerer sammen.

Med en produktion på kun 4-5000 kasser årligt, hvor næsten alt bliver solgt via mailinglist eller på toprestauranter, så hører Littorais vine til de mest eftertragtede i Californien. Ted Lemon er kåret som ‘Winemaker of the Year’ by the San Francisco Chronicle i december 2010.

Antonio Galloni fra The Wine Advocate har i 2012 skrevet om vinhuset:

“I was totally blown away by the wines I tasted with proprietor Ted Lemon. These are some of the most refined, polished Chardonnays and Pinot Noirs being made in California today. I can’t recommend the wines highly enough. Lemon describes 2009 as a mild season with prolonged bloom that resulted in considerable shatter and a high amount of shot berries. There was no real heat to speak of in September. The 2010s were harvested during the first two weeks of October, much later than the 2009s. I also tasted a handful of 2010 Pinots from tank that appear promising, even if stylistically they aren’t as generous as the 2009s.”

Denne Pinot Noir kommer fra marken Roman Vineyard, som blev tilplantet i 1999 i den køligste del af Anderson Valley ved byen Navarro. Marken er drevet efter de biodynamiske principper. Udbytte på ca. 3,5 tons pr. hektar.

Gæring foregår udelukkende ved hjælp af det naturlige gær og vinene lagrer i ca. 30% nye egetræsfade fra Jacques Damy i Mersault. Der er kun produceret 2.256 flasker af denne 2009 årgang.

Og her er masser af fransk, burgundisk indflydelse … lys teglfarvet i glasset og op af glasset dejlige Pinot nuancer med muldet skovbund, svampe eller champignon, lidt mælkeagtige toner, blommer, hindbær, grønne salvieblade, urter … simpelthen en fabelagtig duft.

Smagen er fyldig, men fortsat frisk … der er modne kirsebær, bløde og forførende tanniner, grønne noter, igen lidt salvie, mineralsk, lidt nøddeagtig og sindssyg lang eftersmag. Fabelagtig blid syre, meget veltilpasset og en vidunderlig vin. Jeg er betaget.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Fås hos Laudrup Vin, pris 698 kr. ved køb af 1 flaske og 524 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7   

N.V. Henri Bonneau, Les Rouliers Vin de Table, Rhône, Frankrig

N.V. Henri Bonneau, Les Rouliers Vin de Table, Rhône, FrankrigAftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.

Jeg er vild med Henri Bonneau … og gav topkarakter, 7 x Thumbs Up, da jeg i september måned sidste år smagte hans Châteauneuf du Pape Cuvée Marie Beurrier.

Dengang skrev jeg også en del om Henri Bonneau, så hvis du vil vide mere om denne fabelagtige producent, så læs den tidligere anmeldelse.

Alle vine hos Henri Bonneau laves på bedste gammeldags facon i en kælder, som ikke har ændret sig i adskillige årtier. Et besøg hos Henri Bonneau – Paven af Châteauneuf – er som en rejse i tiden. Det er et unikt øjeblikket , hvor man får muligheden for at opleve den autentiske sjæl af Châteauneuf-du-Pape, den største af de sydfranske appellationer.

At besøge Henri Bonneau er imidlertid stort set umuligt. Adressen står ikke i bøgerne og der er intet navn på døren, som  i øvrigt ikke åbnes. Utallige journalister har forsøgt at besøge den lille vingård. I reglen forgæves – Bonneau afskyr reklame!

Monsieur Bonneaus vine er magtfulde, sensuelle, bløde, intense, harmoniske og utrolig komplekse – det tætteste man kan komme på perfektion! At drikke et glas af Henri Bonneaus vine er både en ekstrem sjælden oplevelse og et stort privilegium. Det betyder også, at Bonneau Châteauneuf-du-Pape’er er hundedyre (over 1.000 kr.), og næsten umulige at komme i nærheden af.

Imidlertid laver Bonneau også en Vin de Table, nemlig denne Les Rouliers, som tit bliver omtalt som en deklassificeret Châteauneuf. Det er forkert. Druerne kommer fra Laval-Saint-Roman i Gard departementet, på den anden side af Rhônefloden, hvor Bonneau har 2,5 hektar, købt tilbage i 2001.

Men vinen har alt fra en lille Châteauneuf og den er fuldstændig i Bonneau stil: let i farven, men kraftig og dyb i smagen og meget kompleks. Den udgør en fremragende introduktion til Bonneaus vine.

Vinen er en N.V. (Non Vintage), men en lille tal-serie nederst til højre på etiketten afslører lidt om årgang. I dette tilfælde, så står der 12.12-07.05 og det betyder, at der er tale om lot 12 (tønde 12) fra årgangene 2005 og 2007. Lavet på 80% Grenache og 20% Cinsault og ellers på samme måde, som alle Bonneaus øvrige vine, bl.a. uden klarering, filtrering eller brug af sulfitter og selvfølgelig lagret i en del år.

Vi smagte vinen blindt (selvfølgelig) og min første indskydelse var, at der var tale om spansk Tempranillo, da der er stor sødme og mørk frugt i duften. Surprise, det er Rhône, men duften er lang mere blid og frugtrig end Rhônevine normalt er. Ingen lavendel, men derimod frugtsødme, meget intens, hestestald … fandme flot duft.

Smagsmæssigt overraskes du af en fantastisk blødhed, fylde og flot balance. Derudover også en lethed, blidhed … næsten som om, at vinen er tynd … meget elegant. Man kunne næsten fristes til at sige, at vinen har frugt og fyldighed fra Spanien, syre fra Italien og elegance fra Frankrig. Der er en meget stor dybde i vinen, og det elsker jeg sgu. Føj, hvor det smager godt.

Jeg er oppe at ringe … som I sikkert kan fornemme, og smider straks 6 x Thumbs Up. Det er måske en ½ for meget eller for lidt. Jeg er ligeglad. Jeg elsker denne vin. Og til prisen lidt af et røverkøb. Måske ikke, når man tænker på, at det er en Vin de Table … men igen, jeg er ligeglad … og bare glad. Mere af denne vin, tak!

Købt hos Strobel Vinimport, pris 225 kr. Strobel skriver også; Henri Bonneaus magi til menneskepris. Jeg er enig.

Vinanmeldelse 6/7  

2004 Finca Villacreces, Finca Villacreces, Ribera del Duero, Spanien

2004 Finca Villacreces, Finca Villacreces, Ribera del Duero, SpanienDet er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.

Finca Villacreces er beliggende på en af de mest lukrative områder i Ribera del Duero, midt i en hundredårig gammel fyrreskov omkranset af Duero floden. Finca Villacreces ligger næsten nabo til Vega Sicilia og vingården er på 115 hektar, hvoraf 60 hektar er beplantet med Tinto Fino (Tempranillo), Cabernet Sauvignon og Merlot. Jordbunden er henholdsvis sand, ler, limsten og kvarts, og er opdelt i 15 parceller for at udnytte mulighederne i terroir. Der laves tre vine på Finca Villacreces: Finca Villacreces Pruno, Finca Villacreces og i særlige årgange Nebro.

Finca Villecreces tilhører organisationen Grupo Artevino. I samme ejerkreds finder man også det kendte Rioja hus Izadi. Orben som er et nyt elitært projekt i Rioja indgår også i gruppen. Den sidste vingård hedder Vetus og ligger i Toro.

At Finca Villecreces, samt husets topvin Nebro, er blevet så populær kan ikke undre. Det er nemlig ingen ringere end Mariano Garcia fra Bodegas Aalto og Mauro, der fungere som konsulterende ønolog for denne gruppe.

Villacreces er lavet på 86% Tempranillo, 10% Cabernet Sauvignon samt 4% Merlot. Den ligger 16 måneder på nye franske egefade inden den flaskes. Her i årgang 2004 har vinen fået 95 point af den gode Parker.

Men lad os smage lidt på vinen. Først duften, der er mørke frugter, sol, sødme, oliven og en anelse chokolade. Smagsmæssig fin sødme og stor blødhed, men fortsat med stramme – omend søde – tanniner, som bare sidder på fortænderne. Typisk Ribera vin, som bare smager godt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Randers Vinhus, pris omkring 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, Italien

2007 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, ItalienSå blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.

Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Crestis, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede. Gården ligger lige i nærheden af Siena samt den historiske landsby Castelnuovo Berardenga.

Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Crestis er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Crestis er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.

Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre). Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.

Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.

Vinen her hedder Do Ut Des og er lavet på 34% Merlot, 33% Sangiovese, 33% Cabernet Sauvignon. Jeg vil gerne kunne sige, at Do Ut Des betyder “tre af hver”, men det er jeg ingenlunde sikker på. Vinen har lagret 18 måneder på 225 liter egetræsfade, og der produceres årligt omkring 19.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt masser af grønne toner, mørke kirsebær, vanilje, toast og nok også lidt alkohol. I munden også sindsygt stort indhold af tannin, som sammen med kirsebær, eg, krydderier giver en fløjlsblød forkælelse af din gane. Vinen er fortsat ung, og kan måske vinde lidt ved at gemmes i nogle år mere, men det smager altså bare godt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7