Tag-arkiv: 2½

Vinanmeldelser

2013 MAN Family Wines, Skaapveld Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika

Juledag … stille eftermiddag inden juleræset for alvor sætter ind. Har sat mig og sat lidt godt og stille musik på … Sophie Zelmani. Denne vin, en Skaapveld Shiraz fra det sydafrikanske vinhus MAN Family Wines har fået en offerrolle, for det meste af vinen er røget i den hjemmelavede rødkål.

Ja, selvfølgelig har jeg nået at smage på vinen … således der er mulighed for at bedømme, om det er retfærdig, at vinen denne højhellige dag har fået sådan en birolle. Og selvfølgelig for at kunne afstresse ved tastaturet og sende jer en hilsen om glædelig jul. Det er så hermed gjort.

Normalt er en offerrolle ved egentligt noget, som man selv påtager sig … så dermed er denne Skaapveld Shiraz ikke et offer, selvom jeg selvfølgelig tangerer at være en slags bøddel ved at ofte vinen i julemiddagens hellige navn. Shirazzzzz-rødkål … så prøver vi også det!

MAN Family Wines hedder også MAN Vintners og holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men ser ikke ud til at være en traditionel vingård, men nærmere et negociantfirma, som opkøber druer fra vinavlere og laver en række forskellige vine. Vinene sælges under forskellige navne, bl.a. MAN Family Wines, Muller’s Valley, Sénga og The Grail.

Vinhuset er grundlagt i 2001 af José Conde og de to brødre Tyrrel og Philip Myburgh. De kaldte vinhuset MAN efter bogstaverne fra deres respektive hustruer Marie, Anette og Nicky. Det er dem, som I kan se på det øverste billede.

De startede oprindeligt med at producere 300 kasser årligt, men i dag laver de årligt over 175.000 kasser vin, som eksporteres til ikke mindre end 25 forskellige lande.

Vinen skulle være vinificeres på rustfrie ståltanke … alene 2 dages kold maceration efterfulgt at 5 dages fermentering med daglige overpumpninger. Derefter er vinen lagret på amerikanske barriques, heraf 8% nye … kan dog ikke se, hvor lang tid vinen har lagret. Inden flaskning er vinen klareret og filtreret.

Første indtryk … ikke megen næse her, slet ingen skrald på drengen, men virker nærmest anonym. Frugten er godt gemt, men lidt brombær, lette blommer fornemmes sammen med granatæbler samt en vis støvet tørhed og lidt urter. Men det er alt sammen meget svagt og man skal virke sniffe godt for at få aromaerne frem.

Smagen har lidt en nærmest kunstig sødme, som slet ikke klæder Shirazzzz druerne. Sødmen går faktisk igen gemme hele smagsspektret. Frugten virke ikke mørk og intens, som man ellers vil kunne forvente af en oversøisk Shiraz, men der er dog lidt pebrede elementer og en beskeden syre, som ikke helt holder tingene i ave.

Forhandles af bl.a. Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er 75 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Drautz-Able, Lemberger, Württemberg, Tyskland

2012 Weingut Drautz-Able, Lemberger, Württemberg, TysklandSiden jeg tilbage i sommers lovede mig selv at drikke mere Blaufränkisch, er det ikk’ blevet til ret meget. Her har vi dog en tysk udgave af Blaufränkisch fra Weingut Drautz-Able i det store vindistrikt Württemberg.

I Tyskland kalder de ganske vist druen for Lemberger, men udover det lyder som en dans, så er det samme drue. Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hektoliter pr. hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Druen findes mest i Østrig, men derudover altså i Tyskland og såmænd også i Ungarn.

Vingården ligger i byen Heilbronn og dens historie går helt tilbage til 1496, hvor Jodokus Drautz – som grundlagde vingården – fra kejser Maximilian fik familiens våbenskjold, som i dag fremgår af alle etiketter på gårdens vine. Det er vel nærmest et skjold, en hjelm af jern pryget med en hvid due med en olivenkvist i næbet som symbol på fred og kærlighed.

Det var dog først i 1960’erne, at vingården fik sit nuværende navn Drautz-Able, da Christel Drautz giftede sig med Matin Able fra Heilbronn. Fra 1978 drev Christel gården sammen med broderen Richard, men i dag er Christel gået på pension og har overdraget sin ejerandel til sønnen Thomas Able, som dog til dagligt arbejder som kirurg og dermed ikke deltager så meget i driften.

I stedet for drives vinhuset i dag af Monika Drautz – enke efter Richard, som døde i 2014 – sønnen Markus Carl Drautz samt dennes hustru Stéphanie de Longueville-Drautz. Markus er uddannet diplomingeniør inden vinavl og ønologi.

Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker og de vigtigste vinmarker er Heilbronner Stiftsberg, Heilbronner Stiftsberg Hunsperg, Neckarsulmer Scheuerberg og Neckarsulmer Scheuerberg Steinkreutz. Der dyrker de sorterne Trollinger, Lemberger, Pinot Noir, Pinot Meunier, Samtrot, Merlot, Dornfelder, Regent og Cabernet Sauvignon samt en smule Riesling, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Pinot Gris, Kerner, Müller-Thurgau, Sylvaner og Gewurztraminer.

Weingut Drautz-Abler er med i H.A.D.E.S sammeslutningen af vinproducenter fra området som går foran for øget kvalitet frem for kvantitet samt brug af træfade, men sjovt nok anvender huset skruelåg på 90% af deres vine.

Her har vi altså husets almindelige Lemberger … en Gutswein alene vinificeret på rustfrie ståltanke og er ligeledes ikke lagret på eg overhovedet. Ren Lemberger saft med andre ord.

Men det er imidlertid ikke Lemberger/Blaufränkisch fra øverste hylde … måske er høstudbyttet højt eller måske savner den bare lidt fadlagring. Næsen er sådan lidt kød, kirsebær, Kijafa Kirsebærvin, brombær, hyldebær og let babybræk. Virker meget tør og derudover en smule krydret med muskat og tobak.

Smagen er dog for krydret med søde krydderier, spidskommen, peber, en sjov og lidt underligt sødme samt en meget kantet syre. Uha, et stykke fra de dejlige Blaufränkisch vine, som jeg har smagt i løbet af året.

Forhandles af Tysk Vin Klub, hvor prisen er 75 kr.

Rating 2,5/7  half_thumb

Vinanmeldelser

2011 Schubert Wines, Con Brio, Wairarapa, New Zealand

2011 Schubert Wines, Con Brio, Wairarapa, New ZealandI den oversøiske smagning var næste vin denne Con Brio … en Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon baseret vin fra vinhuset Schubert Wines fra New Zealand.

Schubert Wines, som ligger lidt nord for Martinborough i Wairarapa provinsen i den sydlige del af Nordøen på New Zealand. Det er heller ikke langt fra selve Wairarapa søen.

Lige dér har det tyske par Kai Schubert og Marion Deimling slået sig ned. De er begge ønologer fra det anerkendte tyske Geisenheim Universitet for vinavl & ønologi, og har tidligere arbejdet for Erni Loosen hos Vinhuset Dr. Loosen i Bernkastel.

De havde dog en drøm at selv at lave vin … og gerne i et land udenfor Tyskland. Efter rejser igennem Oregon og Californien i USA, Australien og dele af Europa, så kom de endelig til Martinborough i New Zealand, og dér fandt Kai og Marion, hvad de havde ledt efter … et ideelt sted for deres sande lidenskab … Pinot Noir.

I foråret 1998 købte de derfor en lille etableret vingård og 40 hektar bar jord, og startede med at tilplante 14 hektar med forskellige kloner af Pinot Noir.

Vinstokkene er primært tilplantet på to vinmarker, The Home Block, som ligger tæt på gården ved Martinborough, Wairarapa samt The Marion’s Vineyard – selvfølgelig opkaldt efter fruen i huset – beliggende ved East Taratahi, Wairarapa. Klimaet i området kalder de selv cool-climate, da det minder meget om de køligste vinområder i Europa.

Filosofien er meget klar. Kun sunde vinstokke kan give perfekte druer, og kun perfekte druer af højeste kvalitet kan give fremragende vine. Derfor har de overordentlig meget fokus på plejen af planter og jord … selvfølgelig efter økologiske principper.

Con Brio betyder “med passion” og er som nævnt lavet på i et blend på Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, men forholdet ukendt. Druerne er plantet omkring huset af tidligere ejere tilbage i 1989. Alle druer plukkes i hånden og afstilkes 100% inden produktionen i rustfrie ståltanke, en maceration på 3 uger og lagring på franske barriques – heraf 35% nye – i hele 4 år.

I næsen har vinen en lidt sjov og anderledes duft … sådan rigtig meget eucalyptus, kaktus, syrlige og bitre kirsebær, lidt mørk og bitter chokolade samt cigarer og eg. Ikke specielt omgængelig i mine øjne. Smagen er præget af en god portion sødme, godt med peber … virkelig tæt i strukturen og godt med frugt … lidt som et gammelt syltetøjsglas med intens marmelade. Uhhhh, må indrømme, at det slet ikke er min type vin … syrlighed, sødme, peber og tætpakket frugt.

Jeg har tidligere smagt deres Pinot Noir Block B … og Pinot Noir er de langt bedre til.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 289 kr. ved køb af 1 flaske og 260 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Wageck Pfaffmann, Gutsweincuvée Rot, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Wageck Pfaffmann, Gutsweincuvée Rot, Pfalz, TysklandEfter et par dage på kursus, hvor vinen var elendig og ikke understøttede den gode mad, så proppede jeg denne Gutsweincuvée Rot op, da jeg kom hjem. Udvalgt helt tilfældigt. Vinen kommer fra Weingut Wageck Pfaffmann, som ligger i byen Bissersheim i den nordlige del af Pflaz.

Wageck familien har været vinbønder i Bissersheim for omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende. Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gretraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begynder at satse på vinproduktionen. Gunter Pfaffmann var uddannet ønolog fra Geisenheim. Det var starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann … fortsat med hjælp fra forældrene.

Weingut Wageck Pfaffmann har i alt 39 hektar vinmarker omkring Bissersheim, hvor det specielt er de røde vine som er i fokus. 59% af markerne er tilplantet med røde sorter, primært Spätburgunder, mens resten af de hvide er Riesling, Weißer Burgunder, Gewürztraminer, Chardonnay, Grauer Burgunder, Silvaner, Muskateller og Müller-Thurgau.

Derudover er familien vild med fart … og motorsport. De er således sponsor til Mercedes’ VIP lounge på Hockenheim og Nürburgring. Sponsoraterne er selvfølgelig levering af vine til de respektive lounger.

Vinene er selvfølgelig inddelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, som dog kun laves i de bedste år. Husets kendetegn er en lille drage, som også er afbilledet på de fleste etiketter, måske lige undtagen denne Gutsweincuvée Rot, hvor etiketten er meget enkelt med navnet Rot, som spejles nedenunder.

Den er selvfølgelig – som navnet siger – en Gutswein, og er lavet på druen Dornfelder tilsat en smule Spätburgunder. Blandingsforholdet kan jeg dog ikke finde noget om, ej heller om produktionen af vinen. Vil gætte på, at den ikke – modsat de lidt dyrere vine fra huset – er lagret på egefade, men alene på ståltanke. Men det er som sagt et gæt.

I glasset fornægter Dornfelderens mørke farve sig ikke … her kommer den lille andel Spätburgunder slet ikke frem. Vinen har godt med farve, sådan lidt mørkerød med en sjat lilla skær. I næsen er der først nogle krydrede noter samt blomme, brombær … alt sammen sådan nærmest lidt indelukket, tæt, tørt med en note af bladene fra vinstokke. Hvis du har vandret i en vinmark, så kender du duften. Det giver en meget særegen duft … som er ganske speciel, men også kan være svær at forlige sig med.

Smagsmæssigt er vinen stram, ubalanceret med krydderier … arghhh, det bliver aldrig helt godt. Der er pebrede elementer, kirsebær og samtidig også nogle mørkere bær. Vinen er egentlig ganske tanninrig, men man sidder efterfølgende med en lidt bitter og kantet smag i munden. Men WFT … det er ret billig vin og sjovt at prøve.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 5,95€ … eller beskedne 44 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, ItalienJeg er vist ikke en Ripasso mand … er ikke specielt til Amaroner eller Ripasso, der ofte betegnes som Amaronens lillesøster. Denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora fra vinhuset Corte Alta gør mig bestemt heller ikke mere Ripasso mand … tværtimod.

Venetianske vinhus Corte Alta holder til i byen Fumane, som vel ligger 4 kilometer vest for Negrar midt i Valpolicella-land.

Projektet blev påbegyndt i 1996 af brødrene Tiziano og Daniele Accordini sammen med deres børn Paolo og Giacomo. I 2000 købte brødrene otte hektar af den bedst beliggende jord i Valpolicella appellationen. Vinmarkerne ligger ved Fumane nær Cavalo og Mazzurega med en elevation på mere end 550 meter over havets overflade.

Disse marker er nogle af de højest voksende i Valpolicella og den friske frugtsyre som druerne herved har, er med til at afbalancere den naturlige sødme som der er i Amarone og Valpolicella vinene. I 2001 startede det spændende arbejde i markerne og den første årgang af Corte Alta Amarone så dagens lys i 2005.

Familien var i forvejen vinproducenter i området, og vi kender dem såmænd allerede her på bloggen, for de driver vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, som bl.a. laver rigtig fantastisk Amarone. Ja vi har smagt og skrevet om vinene 3-4 gange her på bloggen og jeg har også tidligere mødt og snakket med Paolo Accordini fra familien. Fin fyr.

Hos Corte Alta er det alfa og omega at vinene har balance og friskhed sammen med den koncentrerede frugt. Og det er netop det som sker i marken på grund af den førnævnte højde. Druerne modner simpelthen 10-14 dage senere end dem som ligger ved lavere højde. Vinene består hovedsageligt af den ædle Corvina drue, suppleret med en del Rondinella og en knivspids Molinara

Der laves 6 forskellige vine under Corte Alta navnet, nemlig en Amarone Classico Camparol, vinen Rosso del Veneto Appassimento Feritas, en Rosso del Veneto Gravis, en almindelig Valpolicella Classico San Zeno, en Recioto Vigna Corone og så denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora.

Vinen er lavet på 65% Corvina Veronese, 30% Rondinella og 5% Molinara … høstet med et imponerende høstudbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar. Vinen laves ved, at den færdige Valpolicella Classico vin hældes sammen med al kvasen fra Amarone produktionen, og så starter den en anden gæring, som varer cirka en uges tid. Det giver vinen ekstra fylde og yderligere alkoholprocent.

Derefter stoppes vinen i tønder, nemlig 3 år gamle 500 liter tonneau egetræstønder, som også tidligere brugt til at lagre husets Amaroner. Der lagrer vinen i 12 måneder inden den tappes på flaske.

Men det er bare slet ikke mig. I næsen er der allerede fornemmelse af en gammel vin, alderen trykker allerede … og så gammel er damen jo ellers ikke. Der er blommer, sur pibetobak, bitter chokolade og godt med urter, men virker ærlig talt lidt doven og flapsy hapsy (hvordan man ellers staver det?) … næsten som en øl, der er blevet for varm og flad.

I munden er det lidt lakrids, urter … igen lidt ufokuseret og flad i smagen med bløde, runde bær, blommer samt lidt grønne elementer og blød, famlende syre. Måske denne flaske ikke er helt okay … selvom der på ingen måder er prop. Måske skal den smage sådan? Måske jeg bare ikke er Ripasso mand?

Forhandles bl.a. af Theis Vine, hvor prisen er 159,95 kr. for en årgang 2013.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Castello del Trebbio, Bianco di Castignano IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2013 Castello del Trebbio, Bianco di Castignano IGT, Toscana, ItalienUn altro Italiano … og fortsat fra Toscana, men denne gang hvid, nemlig vinen Bianco di Castignano IGT fra vinhuset Castello del Trebbio, som netop holder til i en stor gammel borg beliggende lidt syd for den lille landsby Santa Brigida 10 kilometer nordøst for Firenze.

Castello del Trebbio er bygget i 1184 af Pazzi familien, men har siden 1968 været ejet af Baj Macario familien. I dag er det Anna Baj Macario, som ejer det imponerende vinhus sammen med hendes mand Stefano Casadei, som også er én af de store vinproducenter i Italien.

Stefano Casadei ejer nemlig også vinhuset Società Agricola Olianas sammen med hans broder Andrea. Derfra har jeg tidligere smagt deres Vermentino di Sardegna.

Derudover ejer Stefano og hans hustru Anna Baj Macario også Tenuta Casa Dei med 13 hektar vinmarker i Toscana samt det store firma Tecnovite Toscana, som både beskæftiger sig med branding og markedsføring af vin og olivenolie.

Driften af den gamle borg Castello del Trebbio omfatter 350 hektar jord, hvoraf hovedparten dog er olivenlunde og produktion af safran, mens 54 hektar består af vinmarker. Derudover omfatter det agriturismo – altså udlejning af værelser – og siden 2006 også drift af restauranten La Sosta del Gusto, som efterfølgende har vundet priser som en af verdens bedste vinrestauranter.

Der laves årligt omkring 350.000 flasker vin på Castello del Trebbio fordelt på de 8 vine Chianti, Pazzesco IGT, Chianti Rufina Riserva Lastricato, Bianco della Congiura IGT, denne Bianco di Castignano IGT, Merlot IGT og en Vinsanto DOC.

Denne Bianco di Castignano IGT er lavet på 60% Trebbiano og 40% Chardonnay. Trebbiano stokke er plantet tilbage i 1970’erne og Chardonnay stokkene i år 2000. Vinen er lavet på store 50 hektoliter ståltanke og har også modnet i disse ståltanke i 4-6 måneder inden vinen blev flasket.

I næsen er vinen meget anonym … nærmest blot lidt papkasser, grønne blade og svage æbler. I smagen lidt hvid frugt, blid syre, grape og igen meget neutral. Smager sådan fint … men anonym og hurtig glemt.

Købt hos vinvikali.dk / Vinum Optimum, hvor prisen er 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Origin Wine, Cape Grove Moscato, Western Cape, Sydafrika

Skriv en kommentar

2014 Origin Wine, Cape Grove Moscato, Western Cape, SydafrikaSuperBrugsens lokale vinsmagning startede med denne Cape Grove Moscato … en slags Moscato Spumante, blot ikke fra Piemonte i Italien, men fra Sydafrika og den store vinkoncern Origin Wine.

Origin Wine er en monsterstor og verdensomspændende koncern, som har deres hovedkontorer i både Stellenbosch i Sydafrika og Banbury i England, men også salgskontorer i Schweiz og Sverige.

Koncernen er grundlagt i 2002 og er vokset fra en lille 3 mands virksomhed til det nuværende imperium, som beskæftiger mere end 260 medarbejdere og sælger mere end 80 millioner liter vin om året. Selskabet eksporterer vinene over hele kloden, bl.a. Storbritannien, Rusland, Kina, Holland, Canada, Sverige, USA, Danmark og Tyskland blot for at nævne nogle få.

Blandt de brands, som Origin Wine sælger kan nævnes Fairhills, Stormhoek, The African Horizon, Stellenbosch Drive, L!fe, Lion’s Gate, Wildlife, Rocktail Bay, Usizo, Dumela, Cape Original, Cape Grove og en lang række mere.

Denne Cape Grove Moscato er en sød og mousserende vin lavet på Moscato druen, nærmest lidt en dessertvin … men ellers er der ikke de store oplysninger om vinen, så vi springer i stedet fluks til mine smagsnoter.

I næsen er det også sødme, lidt nødder, abrikos, fersken, modne pærer, men smager meget sød. Det er modne pærer uden den store kompleksitet og den mangler klart lidt syre og rygrad, som kan bære vinen oppe. Det er nok forkert at sige pigevin, men den er sgu sød … som piger, og jeg tænker, at det måske ikke var bedste optakt til en række tørre vine.

Forhandles i SuperBrugsen til 59,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 33,33 kr.

Rating 2,5/7  thumbthumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2014 Bunker Bay, Chardonnay, South Australia, Australien

Skriv en kommentar

2014 Bunker Bay, Chardonnay, South Australia, AustralienSå er Houlberg sgu sat på skolebænken på jobbet … der skal bankes lidt rust af omkring ledelse. Men så bliver man jo forkælet med god mad og formentlig god vin. Kvaliteten på vinene er imidlertid på det jævne denne aften og første vin på vores kursusejendom er denne Chardonnay fra et vinhus, som ifølge etiketten kaldes Bunker Bay.

Der findes dog formentlig ikke et vinhus med navnet Bunker Bay, da vinen er flasket hos Zimmermann-Graeff & Müller GmbH, som ligger i byen Zell i det dejlige Mosel. Men druerne skulle efter sigende komme fra området South Australia i Australien. Om det er fra Barossa, Adelaide, McLaren eller andre af appellationer i området, ja det vides imidlertid ikke.

Men faktum er, at det er australsk Chardonnay, flasket i Mosel i Tyskland og solgt kunder under det fiktive navn Bunker Bay … uden sammenligning med et oliefirma fra Aalborg, som endte deres dage noget så forskammeligt.

Zimmermann-Graeff & Müller GmbH er grundlagt tilbage i 1886 af Jacob Zimmermann, men drives i da af 4. generation i form af den nuværende ejer Johannes Hübinger. Og det er ét af Tysklands store vinfirmaer, som laver vin fra både Tyskland, resten af Europa og derudover fra en række oversøiske lande.

Og ja … det er et stort firma. I 2011 omsatte det fx ikke mindre en 149 millioner euro, og laver dagligt … jeg siger dagligt 500.000 flasker vin samt 120.000 liter BIB, altså Bag-In-Box vine. Med andre ord et ganske stort foretagende.

Og her har vi så en af husets designvine, som måske er lavet til det danske marked. Ifølge etiketten er den importeret af Sigurd Müller Vinhandel i Ålborg … måske lidt udenfor deres normale sortiment, men sådan er det vel nogle gange?

Vi fik vinen sammen med en lille fiskesuppe … hvori der skam også lå en enkelt kammusling. Måske lidt – hvis man skal ha’ den kritiske hat på – til sparsommelige side, men ellers smagte ganske godt. Vi bringer da også fluks et foto af forretten:

Fiskesuppe med en kammuslingSmuk og dejlig fiskesuppe … Thumbs Up, men come on … én sølle kammusling virker sgu lidt fesen.

Lad os kigge på smagsnoterne til vinen, som i næsen byder på lidt honningmelon, fersken samt en virkelig tropisk fedme og ellers er let aromatisk. I munden er vinen sød, meget easygoing og efterlader ikke voldsomt indtryk. Smagen slutter lidt krydret og svagt ubalanceret og efterlader et lidt kedeligt og ufokuseret indtryk.

Forhandles formentlig af Sigurd Müller Vinhandel, men pris kendes ikke.

Rating 2,5/7  thumbthumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigChâteauneuf-du-Pape fra en ukendt producent … og ærlig talt, så smager den faktisk heller ikke særlig meget af Châteauneuf-du-Pape. Jovist, der står ganske vist Châteauneuf-du-Pape på flasken fra vinhuset Maison Laurent Chautemp og etiketten er skam også nydelig … men så hører alle ligheder også op.

Maison Laurent Chautemp skulle ifølge den nydelige etikette ligge i Saint-Jean-d’Ardières, lige ved A6’eren og Soâne floden mellem Mâcon og Villefranche-sur-Saône. Det er et godt stykke fra Châteauneuf-du-Pape, vel helt præcis 258 kilometer. Derfor virker det også en smule underligt, at en vinproducent lige dér i Saint-Jean-d’Ardières laver Châteauneuf-du-Pape vine.

Maison Laurent Chautemp er samtidig umulig at finde. Ingen resultater på internettet … ej heller på den franske krak-vejviser … eller hvad det nu hedder i sydlige. Maison Laurent Chautemp er som sunket i jorden, hvilket er lidt underligt, da denne vin jo er forholdsvis ny, nemlig en årgang 2014.

Dermed vil jeg gætte på, at vinen er en designvin, lavet af én af de store vinkoncerner, som opkøber druer og laver vine beregnet til bestemte marker. Så får de fine navne, så forbrugerne kan nikke anerkendende, hmmmm Châteauneuf-du-Pape, det skulle vist være godt.

Der er heller ingen oplysninger om, hvilke druer vinen er lavet på, så også dér er vi helt ude i skoven. Lad os i stedet smage vinen, som i næsen har en smule peber, hvilket jo kan tale for, at der er lidt Syrah i vinen. Derudover er det morbær, sødme, mynte, kamfer, norske brystdråber, men ikke rigtigt nogle af de dyder, som ellers kendetegner Châteauneuf-du-Pape.

Smagen er meget tynd … helt uden fylde og mest af alt virker den ganske neutral. Der er lidt tørhed bagerst i munden, papkasser og lidt peber, men virker slasket, kantet og uden kraft. Er dette virkelig Châteauneuf-du-Pape? Hvis det er tilfældet, så er det bestemt ikke stor Châteauneuf-du-Pape.

Købt i Fakta, pris kender jeg ikke. Håber ikke, at det var over 50 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New ZealandFra sidste uges gratis testkasse af vine fra Mud House i New Zealand var vin nr. 2 ud af de 3 på stribe denne Sauvignon Blanc Rosé … et let rosafarvet, ferskenfarvet eller måske endda svag laksefarvet væske, som imidlertid ikke lever op til takterne fra dens kridhvide søster, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Men som lovet ved den første vin fra huset, så skal jeg lige skrive lidt om vinhuset. Mud House er grundlagt i 1996 af det store vinhus Thomas Hardy and Sons, som jo igen var grundlagt af Thomas Hardy i 1853 i Adelaide og siden voksede sig til at blive Australiens største vinfirma.

I 2011 blev firmaet – sammen med Constellation Europe – solgt til en australsk kapitalfond CHAMP Private Equity og det skiftede samtidig navn til Accolade Wines. Og det er – som jeg skrev tidligere – en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Blandt nogle af Accolade Wines mange vinhuse rundt om i verdenen hører fx Geyser Peak, Atlas Peak, Ravenswood og XYZin i USA, Houghton, Banrock Station, Omni, Goundrey, Brookland Valley, Berri, Stanley, Amberley, Moondah Brook, Leasingham, Tintara, Bay of Fires, Grant Burge Wines, Omni, Yarra Burn, Hardy’s og House of Arras i Australien, Da Luca i Italien, Inniskillin i Canada og mange, mange flere. 48 vinhuse har jeg talt det op til.

Og et af disse er altså Mud House i New Zealand, som også er en ganske pæn historie. Vinhuset har deres vinmarker i tre forskellige regioner i New Zealand, nemlig både i Marlborough, Waipara samt Central Otago. I Marlborugh har huset vinmarken Woolshed Vineyard på 105,5 hektar, i Waipara de to marker Home Block på 50 hektar og The Mound på 93 hektar og endelig i Central Otago marken Claim 431 på små 250 hektar.

Ja, med lidt matematik, så bliver det sgu samlet 498,5 hektar, så det er altså også big business.

Mud House har fået navn efter de første huse, som blev bygget i Marlborough af den lokale ler. Der er også i Marlborough, at vinhuset har sit hovedsæde, nemlig i Woodshed Building, som ligger lidt vest for byen Blenheim i Marlborough, hvilket er lige ved bugten Cloudy Bay.

Ansvarlig vinmager er Ben Glover, som sammen med de to lokale vinmagere Nadine Worley og Cleighten Cornelius stå for produktionen af vinene fra Mud House. Ben har en kandidatgrad i ønologi fra Lincoln University og har efterhånden været med til at høste 15 gange hos Mud House. Trekløveret laver samlet 12 forskellige vine fordelt på 2 serier, Mud House Range samt Single Vineyard Range. Enkeltmarksbegrebet bliver måske lidt udvandet i denne sammenhæng, da Mud House kun har 4 megastore marker.

Nå, men denne Sauvignon Blanc Rosé er så sjovt nok ikke én af de vine, som vinhuset har på deres hjemmeside. Dermed laver de så i hvert fald 13 forskellige vine. Man undrer sig måske først over farven, da vinen står som en Sauvignon Blanc, men det skyldes imidlertid, at der er stoppet lidt Pinot Noir i vinen. Ellers ikke mange oplysninger om vinen.

I næsen er der noget genkendeligt fra den hvide Sauvignon Blanc, bl.a. asparges, stikkelsbær, flint … men også lidt rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis), måske en smule hindbær og bolsjer, nærmest Kongen af Danmark. Imidlertid er der sjovt nok også en mere kemisk note, som gør duften en smule kvalm og skæv. Den bryder jeg mig ikke så meget om.

I munden mangler noget af sødmen fra den hvide også, og det mindsker faktisk balancen i vinen, gør vinen mindre intens, idet en bitter syre sammen med lidt jern, stål simpelthen bliver for dominerende. Lidt underligt at to vine, som er lavet af samme drue (stort set) og formentlig på samme måde, kan give så forskellige indtryk.

Forhandles i Coop forretninger, dvs. SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen, hvor vejledende pris formentlig vil være det samme som den hvide søster, dvs. 69 kr.

Rating 2,5/7