Hvor er det – suk – lang tid siden, at jeg har smagt vin fra Fontodi. Sidst var det vist deres ikoniske topvin Flaccianello, men nu har jeg en en charmerende 2012 Case Via Pinot Nero i glasset.
Azienda Agricola Fontodi ligger højt på en bakketop ved dalen Conca d’Oro lidt lidt syd for den lille landsby Panzano.
Vinhuset er grundlagt i 1968 af Manetti familien, men man har tidligere fundet dokumenter, der viser, at der har været dyrket vin siden 1600-tallet på dette sted.
Vingården drives i dag af Giovanni Manetti, som har stået i spidsen for vinhuset gennem 3 årtier og vundet utallige priser i hele verden, for Fontodi er nok én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.
Fontodi har samlet 130 hektar jord, men det et kun knap 70 hektar, som er vinmarker, der ligger i 400 meters højde, dyrkes fuldstændig økologiske og med meget stor respekt for natur og bæredygtighed.
Der bruges ingen kemiske produkter på Azienda Agricola Fontodi, og man forsøger at have en høj grad af genbrug i alle processer, bl.a. er vineriet også bygget, således vinen frit kan løbe uden brug af pumper og der eksperimenteres også med lagring i lerkrukker.
Denne Case Via Pinot Nero er lavet med Pinot Noir druer fra marken Case Via og er lavet på egefade med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på Troncais egefade inden aftapning på flaske. Der er alene lavet 4.000 flasker af vinen.
I næsen er det moden, lys frugt med en lille syrlighed, blommer, kirsebær, lidt mælkede aromaer, læder, blomster, kærnemælk, røg, mælkechokolade samt en dyb intensitet.
Smagen er også – som duften – meget lys og syrlig, vildt tørre tanniner, ung, spændstig og rank med masser af balsamisk syre, lidt bitterhed, ribs, brombær, tør lerjord og umiddelbart smager det ikke som Pinot Noir … måske mere som noget Sangiovese eller Nebbiolo med en lys, blød kant … men for pokker hvor er det lækkert.
Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske i nyere årgange koster 349-379 kr.
Efter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.
I det lange, slanke glas havde jeg slet ikke opdaget, at denne N.V. Tenuta Montenisa Rosé Brut fra Antinori var roséfarvet. Men det er altså også en meget bleg rosé, men lidt dumt i blindsmagning at gætte på Chardonnay 😮
Fratelli Alessandria vinene har jeg altid været begejstret for og nu smager jeg en 2015 Barolo, der bestemt også er fin, men fortsat en purung bumset teenager med stemmen i overgang og store fødder.
Med sommeren på hæld samt efteråret godt undervejs, så kan Houlberg lige nå at smage lidt mer’ hvidvin på terrassen og det blev så denne Verdejo vin fra Dominio de la Granadilla.
Familien Sebastiani har vist efterhånden vi stødt på her på Houlbergs Vinblog en del gange. De driver i dag vinhuset Don Sebastiani & Sons og det er så derfra, at vi smager denne 2018 Smoking Loon Chardonnay.
I sommeren 2018 testede jeg 3 årgang af den vildt innovative og spændende vin The Piece Shiraz fra det australske hus Longview Vineyards. Det var i årgangene 
Lad os endelig smage endnu en vin fra Sobrero Vini på adressen Via Alba Monforte tæt ved den byen Castiglione Falletto og nu med en totalt raceren Barolo Ciabot Tanasio i årgang 2015.
Vinene fra Sicilien er meget forskellige … som i rigtigt meget. Det er denne 2018 Compagnia Siciliana 1921 Pacificus Syrah fra Montedidio Societá Agricola et meget godt eksempel på, for vi ligger milevidt fra fx de vine, som vi finder på skråningerne omkring den iltre Etna.
Jeg elsker vinene fra La Bioca … det russisk ejede Barolo vinhus i Serralunga d’Alba. Sidst jeg drak en vin derfra, da var det en 2012 Barolo Aculei og hvorfor så ikke gentage det blot med en nyere årgang 2016?