Tag-arkiv: sangiovese

Sangiovese er en rød, italiensk druesort, som er den mest plantede sort i hele Italien med omkring 70.000 hektar vinmarker – svarende til omkring én ud af to vinstokke i Italien – og druen er samtidig næsten synonym med rødvinene fra Toscana.

Sangiovese spiller hovedrollen i klassikere som Chianti, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino. Sangiovese og Toscana er haft denne kærlighedsaffære gennem generationer, selvom nyere forskning har afsløret, at druen måske slet ikke er så gammel, som man engang troede.

Navnet Sangiovese skulle stamme fra det latinske ord sanguis Iovis – Jupiters blod. Udenfor Toscana er Sangiovese også meget udbredt i Lazio, Umbrien, Marche og på Korsika. På Korsika er sorten kendt som Nielluccio og er dér noget anderledes end  andre Sangiovese vine.

Sangiovese blomstrer tidligt og modner langsomt og sent, hvilket gør den vanskelig at dyrke. Druen er særlig værdsat for sin høje syre, faste tanniner og afbalancerede natur. Udbytterne kan være høje, men de bedste kvaliteter opnås ved lave kvantiteter.

Derudover har Sangiovese et meget tyndt skind, hvilket også giver yderligere vanskeligheder, bl.a. er druen modtagelig for rådne under fugtige forhold.

Vine på Sangiovese har typisk en lidt salt smag med saftige, mørke kirsebær med en note af violer. Derudover byder druen på duft og smag af ribs, kirsebær, og blommer med toner af jord, læder, urter og krydderier. Vinene har høj syre og mange tanniner, hvilket giver et vist lagringspotentiale og de lagres ofte på fade.

På verdensplan har Sangiovese rejst til Californien og Australien, hvor dens høje syreindhold er et aktiv i det varme klima.

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, Italien

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, ItalienSom næste vin havde jeg valgt denne Il Bagato fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino og deres topvin Brunello di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Her har vi husets Il Bagato … i en slags Bordeaux blend med 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot, 10% Sangiovese samt 10% Petit Verdot. Det er en IGT eller såkaldt “super-toscaner” og den laves på henholdsvis eg og ståltanke, hvorefter vinen lagrer 18-20 måneder i franske barriques. Selvom husets Brunello er en spids dyrere, så er Il Bagato den vin, der laves færrest af hos Scopone, alene 5.400 flasker af denne årgang 2004.

Og mama mia … sikke en duft. Her er solbær, jord og gammel kælder … alle sammen dufte, som du også ofte finder i Bordeaux vine. Men der er også en skønt animalsk islæt, god støvethed, balsamiske noter, krydderier … hmmm skønt. Smagen er frugtrig, let, tør og med tanniner, som holder vinen på sporet, markerer og sikrer et elegant … om end kraftigt – aftryk i mundhulen. Hmmm, det er sgu lige mig.

Købt hos en youandwine-forhandler, pris 190 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienSom kultvin havde Paul valgt en vin fra det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot. Pga. den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse. Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 15 dage. Vinen lagrer på nye egetræsfade i 24 måneder, og der produceres årligt 75.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt ganske kølig stil, lidt jord, solbær, blæk, champignon …. får en smule Bordeaux associationer. De mørke toner stemmer i sammen med lidt læder, lakrids, tobak, let kanel og blomsterblade. Ikke ringe … og smagen viser først og fremmest stor tørhed, godt med tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Meget god balance trods den store syre og bestemt en virkelig elskelig og godt lavet vin. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles af Vinspecialisten, som pt. har den på bud til 500 kr., hvis du køber 2 stk. Normalpris 785 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, Italien

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, ItalienNormalt er det appellationerne Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Bolgheri og Vino Nobile di Montepulciano som – ud af 7 DOCG’er og 29 DOC’er i Toscana – er i fokus i det toskanske område.

Men lige op til Chianti, vest for Firanze ligger én af Toscanas mindre kendte DOCG klassifikationer, nemlig det idylliske Carmignano. Og lige netop her … tæt på byen Poggio a Caiano i provinsen Prato finder vi det lille og fantastiske vinhus Piaggia.

Piaggia er grundlagt i midten af 1970’erne af Mauro Vannucci. Mauro var oprindelig tekstilfabrikant, men havde stor passion for vin, og købte markerne, da han var overbevist om, at beliggenheden og den specielle jordbund med den løse, tørre ler ville være perfekt for produktion af Carmignano vine.

Det er imidlertid først i midten af 1980’erne, at der kommer gang i vinprojektet, og først i 1991 er første Piaggia Carmignano Riserva DOCG fra vingården klar. Og lige siden har Mauro fremstillet noget af det flotteste Carmignano D.O.C.G. der findes.

Samlet ejer Piaggia 25 hektar jord, hvoraf 15 hektar er vinmarker, som ligger kommunen Poggio a Caiano og Carmignano, sidstnævnte marker i øvrigt med en spektakulær udsigt mod Firenze. Disse marker er tilkøbt i 1991, da Mauro for alvor fik gang i produktionen.

Der laves 5 forskellige vine, en rosé samt 4 røde hos Mauro Vannucci. De røde vine er Pietranera IGT, Il Sasso, Poggio de’ Colli samt denne Carmignano Riserva, som er topvinen, lavet på 70% Sangiovese i mørkeste inkarnation, justeret med en femtedel Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og lidt (10%) Merlot.

Der høstes konsekvent ikke meget mere end 1 kg druer pr. vinstok og nye fade er en selvfølge. Der produceres årligt ca. 63.000 flasker vin på gården.

I dag har Mauro datteren Silvia med i driften, ja faktisk har hun i dag overtaget ejerskabet af vingården og det officielle navn på vingården er endda også Piaggia di Vannucci Silvia.

Far og datter har for nylig investeret tid og penge i en total modernisering af kælderen.

Udover dette, har et tæt samarbejde med ønologen Alberto Antonini betydet, at vinene fra Piaggia til stadighed bliver bedre og bedre. Mange af de seneste årgange af Reservaen er blevet tildelt de eftertragtede 3 glas af den italienske vinguide Gambero Rosso.

Et særligt kendetegn for Piaggia er, at vinene bliver høstet sent for at opnå så høj en modningsgrad som muligt. Der giver disse særligt mørke og kraftige vine, som er både intense, mineralske og krævende … på den gode måde altså. Det er også denne stil, som har medført, at Piaggia på rekordtid har nået en førerposition i Carmignano.

Druerne til denne Carmignano Riserva kommer fra ca. 20 år gamle vinstokke, og er håndplukkede og selekterede. Udover at høsten sker sent, så er der også en lang maceration på mellem 18 – 28 dage, hvilket bidrager yderligere til farve og kraft til vinen. Den malolaktiske gæring foregår på barrique, hvor også vinen lagrer mindst 18 måneder, efterfulgt af lagring på flaske i mindst 6 måneder inden frigivelse til salg.

Parker har i denne årgang 2006 givet vinen 94 point … bedste point siden årgang 2001 i øvrigt, men lad os i stedet danne vores eget indtryk af vinen. Her får I mine noter.

Duftmæssigt er det solbær, blæk, grafit … meget intens, her er virkelig saft og kraft. Der er grønne noter, eg, mørk chokolade, røg, kaffe, nødder … og der er virkelig kommet gang i den ellers så delikate Sangiovese drue. Smagen er meget elegant med renhed, godt med tanniner … faktisk rigtigt mange tanniner, som sidder rundt om i mundhulen og er med til at give en lang, lang eftersmag. Føj, den smager altså også bare godt. Det er sgu lige mig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Jeg købte min flaske hos Randers Vinhus til 299,95 kr., men den forretning er lukket i dag. Kan købes hos Brdr. D’s Vinhandel, hvor en nyere årgang holder samme pris.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 San Felice, Campogiovanni Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2009 San Felice, Campogiovanni Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVinen på jobbet i dag nåede jeg lige et lille sip af … havde 10K løbetur hjem i 27 grader, så for stor indtagelse var nok ikke anbefalelsesværdigt … what a shame!

Men et kendt hus, nemlig Società Agricola San Felice, og jeg har tidligere smagt og skrevet om deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello og deres Chianti Classico Riserva Il Grigio. Her har vi imidlertid deres Brunello di Montalcino med tilnavnet Campogiovanni … efter marken, som leverer druerne til vinen.

Società Agricola San Felice ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Druerne til denne Brunello kommer som nævnt fra marken Tenuta Campogiovanni, et sammenhængende jordstykke på 14 hektar i 250-300 meters højde. Vinstokkene er plantet og suppleret løbende, og de ældste er fra 1966 og de nyeste fra 2008. Jordforholdene byder på lidt sand, ler, sandsten og kalkmergel. Selvfølgelig 100% Sangiovese.

Maceration sker ved 28-30° grader i 20 dage, og gæring sker i store ståltanke. Derefter modner og lagrer vinen i 36 måneder i store “botti” fra Slavonien. altså den lille historisk region nu placeret i Kroatien. Botti er større fade, som kan være på mellem 1.000 og 15.000 liter. Det giver selvfølgelig mindre eg til vinen. Efter lagringen på “botti” følger yderligere 12 måneder lagring på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 75.000 flasker af denne Brunello.

Duftmæssigt en ganske indbydelse næse med modne røde bær, champignon, rosmarin, tørhed, tobak, støv … eller i hvert fald et lidt støvet eller hengemt indtryk, granit, våde sten samt en smule læder. Ganske fint. Smagen er dog nok en smule mere anonym. Der er god tørhed, fine tanniner, ribs og ikke-modne kirsebær … den italienske syre er ganske tydelig. Smager godt, men mangler måske lidt “wauv-effekt”. Måske den smule ha’ haft til tid til at åbne sig … det nåede den ikke … der var jeg for længst løbet af sted.

Købt i Føtex, normalt koster de vist 235 kr., men findes ofte på bud til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien Jeres hårdtarbejdende vinblogger er fortsat ferieramt, men har registreret et omslag i vejret … temperaturen er faldet en smule … men det har vi jo råd for.

Vi skifter da bare fra de hvide vine til de røde, og denne fredag har jeg derfor åbnet denne Chianti Francesco Guicciardini fra vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi. Chianti … indbegrebet af toscansk vin, og dette vinhus er også ét af de gamle, klassiske huse i området.

Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi har nemlig en lang, spændende og adelig historie og kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives af disse sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærførere, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet.

Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker.

Efterkommere af Guicciardini Strozzi-familien er også blevet gift ind i Marlboroughs familien i London, hvis familiemedlemmer bl.a. omfatter den gode Sir Winston Churchill.

Blandt familiens berømte forfædre findes også en vis Lisa Gherardini del Giocondo … også hun er vist mest kendt fra Leornado da Vinci maleri … Mona Lisa. Dermed er de nuværende medlemmer af Guicciardini Strozzi-familien 15. generation efterkommere af Mona Lisa. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne. En anden værdifuld jagt er … jagt på trøfler, idet godset har reserveret 15 hektar af jorderne specielt til dette formål. Med en ansat trøffelguide kan besøgende være med til denne mindre morderiske jagt på Italiens sorte guld.

Jeg er stødt på Tenute Guicciardini Strozzi tidligere, nemlig sidste år i Berlin, hvor jeg på den dejlige lille italienske restaurant Mizzio’s smagte en 2009 Guicciardini Strozzi, Ocra fra Strozzis vingård Tenuta Le Pavoniere i Bolgheri, en vingård som er tilkøbt i 1990.

Denne Chianti Francesco Guicciardini laves imidlertid på Strozzis gamle vingård Villa Cusona i San Gimignano. Villa Cusona havde i gammel tid hele 11 gårde under sig, hvor man producerede oliven, druer og grøntsager. Det var først i 1427, at der blev lavet vin for første gang, og dengang var det alene på den hvide drue Vernaccia, som i dag fortsat er én af specialiteterne hos Strozzi.

Efter flere udvidelser af vinmarkerne, blev kældrene i 1850 udbygget til vinproduktion, men det var først senere at Francesco Guicciardini færdiggjorde vineriet. Det er disse bygninger og kældre, der i dag er hele grundstammen for vinproduktionen hos Tenute Guicciardini Strozzi.

Her har vi den ene af husets 2 producerede Chianti’er … den anden hedder Titolato Chianti. Selvfølgelig primært lavet på Sangiovese, nemlig 80% mens de resterende 20% er andre, uoplyste druesorter, formentlig lidt Canaiolo og Malvasia del Chianti. Vinen er lavet i store cementfade med maceration med skindet, men vinen har slet ikke lagret på egefade for at sikre mere frugt og friskhed.

Billedet på etiketten forestiller en anden tidlig forfader, nemlig Francesco Guicciardini, som i 1500-tallet var en fremtrædende politiker, guvernør, filosof og historiker. På billedet sidder han rank i det historiske bibliotek i Palazzo Guicciardini.

Duftmæssigt er vinen dejlig rustik og landlig … nam nam … næsten med skønne stald-/animalske noter. Der er kirsebær, tørre blade fra olivenbuske … eller andre sydeuropæiske buske, krydderurter, grafit og en smule peber. Smagen er utrolig blød, som fløjl … men fortsat med det italienske bid og forholdsvis stramme tanniner. Det er sjældent, at jeg har smagt så god Chianti … denne er i særklasse. Er virkelig positiv overrasket, flot vin. Og til prisen et super køb.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles bl.a. af Piaf Vinhandel. Pris 99,95 kr., men kan fås til 79,95 kr., hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienSerego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter ca. 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med druer. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgeliglidt oliven. Herunder har Pieralvise – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Der er mulighed for at arrangere kokkeskole i det store køkken, der hører til bygningen med ferieboliger. Uhmmm, det gad jeg da godt at prøve.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Vinproduktionen foregår efter økologiske principper, og vingården er under certificering til økologisk status.

Og det er just præcis herfra, at denne vin Serego Alighieri Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT kommer fra. Lavet på 80% Sangiovese blandet med 15% Canaiolo og 5% Ciliegiolo. Navnet på ejendommen og vinen Poderi del Bello Ovile henviser til et vers skrevet af Dante og handler om digterens drømme om at vende tilbage til sit fædreland, bello ovile.

Produktionen af vinen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter mosten ligger med skindkontakt, inden gæringen sættes i gang på ståltanke ved hjælp af kunstgær. Efter endt gæring lægges vinen på 600 liters franske egetræsfade (50% nye, 25% to år gamle og 25% tre år gamle) i 12 måneder. Herefter lagres vinen yderligere seks måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Og uhmmm, hvor dufter vinen faktisk ganske godt. Her er blåbær, bacon, røg, blæk og grønne blade. Smagen er syrlig med grønne noter … typisk italiensk, og det kan vi jo godt lide. God tørhed med stramme tanniner, et let bitter aftryk, fin balance. Faktisk en ganske dejlig vin, som jeg er positiv overrasket over. Måske Masi-etiketten i bunden havde medvirket til det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Fess Parker Winery, Frontier Red Lot 90, Californien, USA

N.V. Fess Parker Winery, Frontier Red Lot 90, Californien, USATirsdag vinsmagning på job … 2 easy-going vine, hvor første var denne Frontier Red Lot 90 fra Fess Parker Winery … et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, og som laver en række spændende vine.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett, i følge Fess Parker selv, var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, oprindeligt mente man at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parker første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort resort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at tilklippe.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi en blend af forskellige røde druer, som samtidig kommer fra en række forskellige marker, nemlig 25% fra Camp Four Vineyard, 24% fra French Camp Vineyard, 22% fra Scheid Vineyards, 19% fra Shoestring Vineyard og endelig 10% fra Rodney’s Vineyard. Og druesammensætningen er noget så specielt som 42% Syrah, 26% Merlot, 17% Grenache, 5% Petite Sirah, 4% Mourvedre, 3% Sangiovese samt 3% af Rhône druen Counoise.

Der er en N.V. – altså Non Vintage, dvs. druer fra forskellige årgange. Der er af sidste udgivelse lavet 12.219 kasser af vinen.

Duftmæssigt solbær, blåbær, blommer, vanilje, lidt grafit, røg og et lidt støvet udtryk. Smagen er fyldig, varm, solbærmarmelade, chokolade, sødme og læder. Meget blød, blid og easy-going … meget let drikkelig, og helt klart en vin, som selv moster Oda vil kunne lide og slubre hæmningsløst.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Chianti Castiglioni er en moderne og stilfuld Chianti dyrket i det ældste og centrale Chianti. Druerne hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 19 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hl/hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne noter, krydderier, kirsebær, ribs og ellers lidt anonym i næsen. Smagen er skarp, meget grøn, lidt vandet i udtrykket og godt med tanniner. Den er smagsmæssigt lidt svær tilgængelig, og vi burde ha’ gættet på en italiener pga. syren og de grønne noter. Nå, bedre held næste gang.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 90 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienNæste vin til vores vinaften hos Jan blev denne Brunello di Montalcino fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Denne Brunello er lavet på 100% Sangiovese Grosso di Toscana, maceration på 20 dage efterfulgt af 24 måneder i 225 liters medium-ristede franske barriques og sluttelig 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 10.500 flasker af vinen, som selvfølgelig er husets absolutte topvin.

Duftmæssigt godt med fylde. Her er tørrede frugter, rosiner, blommer, gammel kælder og en anelse brændte toner. Smagen er imidlertid i den helt anden boldgade, let og legende. Her er der hindbær, stikkelsbær og stor syrlighed og tonsvis af tanniner, som bare sætter sig på fortænderne … helt utroligt for en vin med en alder på 13 år. Flot, flot. Synes, at det er meget interessant, at der er varme, fylde og tørrede frugter i duften, mens smagen er let, syrlig og stram … virkelig en Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine.dk, pris 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USA

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USAUnder navnet The Other Guys, Laid-Back Guys, Stand-Out Wines laver søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden. Vinene laves i serierne Hey Mambo, Leese-Fitch, Pennywise, Plungerhead, The White Knight og Moobuzz.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70’erne og 80’erne, hvor 3. generation i form af Augusts to sønner Sam og Don tog over, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er den oprindelige Sebastiani Vineyards and Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Imidlertid er Sebastiani familien fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani og Tog Wines – som The Other Guys kaldes i daglig tale.

I Moobuzz serien laves der to vine, en Chardonnay og så denne Pinot Noir. Ja, helt Rolf ren er den nu ikke, for den består af 86% Pinot Noir, 10% Sangiovese, 3% Tempranillo og 1% Syrah. Sjov blanding! Druerne kommer fra en stor vinmarker i San Bernabe. August siger selv, at Sangiovese er tilføjet for at gøre vinen mere “kødfyldt”, men Tempranillo og Syrah er tilføjet for at give farve og dybde. Den har også fået lidt fransk eg … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

Proppen skal vi også lige en tur omkring, for den har jeg ikke set før. Tog Wines kalder den en ZORK og fortæller, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Det pynter ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Duften er sød Pinot med kirsebær, jordbær, svage krydderier og sød vanilje. Virker helt klart oversøisk og amerikanersød i næsen, og smagen er lidt i samme boldgade med stor sødme. Derudover er vinen også mere fed end sine europæiske søstre … hvilket vel heller ikke er en overraskelse. Tanninerne er bløde og der er lidt marmelade og svedsker i smagen. Nok en smule for opulent i min smag, men altid dejligt med Pinot Noir … på den måde er jeg jo nem.

Købt hos Smalle Vine, pris

Vinanmeldelse 4/7