Tag-arkiv: Rhône

2008 Domaine De Vervine, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

Rhônevin på en lørdag, hvor mørket og kulden har sænket sig udenfor. En god vin at varme sig på. Vinen er denne Vacqueyras fra Domaine De Vervine, ejet af EARL du Tourreau, som også ejer et andet domæne, nemlig Domaine de Chantegut og holder til i byen Sarrians … som vel ligger 5 kilometer syd for Vacqueyras og vel nogenlunde samme afstand øst for Courthézon.

Vinhuset hedder også E A.R.L. de Tourreau Marseille et Fils, og er grundlagt i 1959 af Remy Marseille, som plantede de første vinstokke på den 10 hektar ejendom, som han arvede fra sine forældre. I løbet af de følgende år købte Remy yderligere vinmarker, bl.a. 4 hektar ved Château de Tourreau samt en lagerbygning i Sarrians.

E A.R.L. har i øvrigt ikke noget af gøre med, at Remy var greve eller andet, men blot en selskabsbetegnelse for et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab. I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften. Ja, så lærte vi også det.

Nå, men desværre døde Remy Marseille i 1981 efter et tragiske ulykkestilfælde, hvorefter sønnen Pierre Marseille påtog sig at føre domænet videre. Pierre var på det tidspunkt netop blevet farmaceutisk uddannet, men skiftede karrierespor og tog faklen op efter faderen med det formål at sælge flere og bedre vine.

Han moderniserede bl.a. familiens ejendom fra 1700-tallet. Ejendommen havde tidligere huset et magnanerie, et sted hvor man forarbejdede silke fra silkeorme, men blev nu moderniseret med ny vinkælder og betydelige investeringer i nyt udstyr. Efterfølgende har Pierre også købt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag ejer omkring 58 hektar vinmarker.

Vinmarkerne strækker sig helt fra Mons Mirabilis i Dentelles de Montmirail til Géant de Provence ved le Mont Ventoux, og omfatter bl.a. 21 hektar vinmarker beliggende i AOP Vacqueyras. Der dyrkes selvfølgelig de normale sorter for Rhône, dvs. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Merlot, Cinsault, Cabernet Sauvignon, Caladoc, Marselan og Alicante samt de hvide sorter Viognier, Chardonnay, Sauvignon og Muscat.

Og vinene sælges under to brands, Domaine de Chantegut som husets bedste samt under dette Domaine De Vervine. Her har vi huset Vacqueyras fra Domaine De Vervine, lavet på 80% Grenache, 18% Syrah og 2% Mourvèdre.

Duftmæssigt er her mejeri, lys chokolade, brownies, blommer, lidt alder, skovbund på en efterårsdag … måske en anelse lakrids og virker generelt fyldt med sødme. Lad os også smage vinen, som i munden er fydig, blød, blid og sød. Frugten er kandiserede sorte kirsebær, lidt sød lakrids, vanilje og et svagt peberbid. Tanninerne er blide, og frugten behagelig … måske på vej til at blive lidt flad og træt … men den holder.

Jeg tror ikke, at vinen kan holde mange år endnu i kælderen … men så er det jo godt, at den nu blev proppet op.

Fået vinen i gave, og ikke fundet en forhandler herhjemme. Kan se, at den i tidligere årgange er solgt til omkring 100 kr.

Rating 4/7  

2006 Mathilde et Yves Gangloff, La Barbarine Côte-Rôtie, Rhône, Frankrig

På adressen Rue de la Garenne 2 for enden af en blind vej i Condrieu … lige dér hvor bjerget Cote Bonnette begynder at rejse sig … finder vi et lille vingård, som ligger smukt og uforstyrret på dette maleriske sted. Det er Domaine Mathilde et Yves Gangloff , som står bag denne La Barbarine Côte-Rôtie … noget af det bedste vin, som Rhône kan byde på.

Jeg har tidligere smagt både Gangloffs Saint-Joseph i en årgang 2009 samt hans anden Côte-Rôtie La Sereine Noire i årgang 2006, og det er sindssygt flotte vine.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône.

Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Delas Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark. I starten solgte han sin druer til andre producenter, men begyndte hurtigt at lave sine egne vin. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves også flere marker, og i 1987 begyndte han at sælge vinene under ejet navn.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler, og har bl.a. et par gamle Gretsch and Telecaster. Han har haft en rockgruppe sammen med et flok kolleger fra et andet vinhus, nemlig Domaine George Vernay, som er også til både blues og jazz.

Mathilde var som Yves også meget kunstnerisk .. og dermed et perfekt match for Yves. Hun sang jazz, designede sæber og hjalp ellers Yves i arbejdet på vingården. Desværre døde Mathilde i 2011 i en alt for ung alder … blot i starten af 50’erne.

Som vinmager er Yves Gangloff er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Her har vi Gangloffs La Barbarine Côte-Rôtie, som kommer fra forskellige Côte Blonde parceller med yngre vinstokke, nemlig parceller på markerne Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke nye egefade under den omkring 18 måneder lange lagring, og han iblander også mellem 5-10% Viognier alt efter årgang. I 2006 er der anvendt 8% Viognier.

Som på alle Gangloffs vine er etiketten selvfølgelig malet af hans kunstneriske bror.

Og hvilken vin. I næsen rustik med flæsk, røget bacon, blæk, røg, hengemt kælder, et urtet touch, balsamiske noter, sorte kirsebær, brombær … hold da op, hvor dufter denne vin bare helt fantastisk. Nogle gange er det svært, at overføre indtrykkene til papir … og dette er helt sikkert én af de gange.

I munden har vinen peber, krydderurter, violer, lakrids samt en mørk, … nærmest sort og aromatisk frugt, som holder den præcise mørke frugtintensitet i hele smagsforløbet. Flot balance. Virkelig en vin med både muskler, elegance, kølighed … lige præcis den kølighed, som ofte findes i Nordrhône. Det er voldsomt godt … totally commited … det er lige mig.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en årgang 2009 eller 2011 kan købes til 559 kr.

Rating 6,5/7  

2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig

Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.

Domænet blev etableret i 1953, men har siden 1999 været drevet af Gilles Ferran, som er 3. generation af Ferran familien på stedet.

Navnet Escaravaille stammer fra det provencalske ord for “bille”. Logoet for stedet er da også en stor, fed og sort skarnbasse. Navnet har været knyttet til stedet siden 1600-tallet, hvor stedet ejedes af en præst fra Avignon, der altid bar en sort kappe og derfor fik øgenavnet Escaravay.

Gilles Ferran er uddannet ønolog fra Montpellier og havde assisteret faderen Daniel Ferran på domænet i 10 år, før han overtog domænet. Gilles Ferran var studiekammerat med ønologen Philippe Cambie og arbejder tæt sammen med ham i dag.

Blandt andet laver Ferran vinen Domaine de Calendal, Plan de Dieu fra Cambies egne vinmarker. Og den har vi jo tidligere smagt og skrevet om her på bloggen. Og Philippe Cambie har i øvrigt også for et par år siden “liket” min lille blog … så på den måde er det jo en lille verden.

Domaine des Escaravailles har i dag i alt 65 hektar vinmarker, hvoraf de 40 hektar er beliggende i Rasteau, og de resterende 25 hektar er fordelt ud over Cairanne, Villedieu og Saint Roman.

En af de store fordele for dette vinhus er at markerne ligger højt (250 m) med stejle skråninger i slugterne, så vinstokkene er sikret en god eksponering i forhold til solen og en effektiv dræning af jorden, og i højden er druerne grundet det relativt kølige klima i stand til at give en friskere og mere aromatisk most.

Gilles arbejder hårdt for at hæve sig til den absolutte top i området, og derfor har han hyret netop Philippe Cambie, som er meget kendt for sin indsats i Châteauneuf-du-Pape, hvor han i dag konsulterer mange tophuse. Dette samarbejde har – udover tiltag som lavere udbytte, senere høst og strengere selektering – medført, at man hvert år på domainet deklassificerer en stor del af høsten for at sælge den som bulkvin til en del af Rhônedalens mest anerkendte négocianter.

Høsten foregår med håndkraft, og der bliver foretaget både sortering ved høsten og igen i kælderen inden produktionen kan begynde – så kun det bedste er godt nok for Ferran. Druerne afstilkes helt, vinificeres og lagres i kældrene, som ligger halvt under jorden i højderne ved Rasteau.

I dag laver vingården omkring 150.000 flasker, fordelt på en række forskellige appellationer og cuvéer.

Druerne til La Ponce kommer fra vinmarker i 150-200 meters højde i Rasteau. Jordbunden hovedsagligt består af rødt og gult ler. Vinen er lavet med 80% Grenache fra 80 år gamle stokke samt 20% Syrah fra 35 år gamle stokke. Høstudbyttet ligger på omkring 38 hektoliter pr. hektar. Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en meget streng sortering, hvorefter de afstilkes helt. Gæringen finder sted over 30 dage ved 28 grader, hvorefter vinen lagres separat. En mindre del lagres i barriques i omkring et år.

Duftmæssigt er her klassiske Rhône dyder med Rhône/Provence krydderier, blæk, solbær, mørke kirsebær, chokolade og lidt sødme. Smagen er fyldig, med solbær, peber, blæk og god balance. Virkelig en dejlig vin.

Forhandles af The Wine Company, pris 125 kr., og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

2009 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … en vin, som jeg har smagt et par gange før, blot i årgang 2008. Hvorfor så ikke nuppe den i en årgang 2009?

Domaine les Bruyéres er også lig med David Reynaud, og det er en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux omkring 5-6 kilometer nord for Valence.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

I næsen lidt samme noter som 2008’eren, bl.a. samme rustikke, landlige duft sammen med lidt flæsk, bacon, røg, peber, yoghurt og mejeri blandet med lidt krydderier. I munden også en lækker vin, cremet, fyldig og blød med solbær … i det hele taget godt med frugt, intensitet og fortsat en elegant kølighed. Der er også lidt peber, blæk, lakrids og grønne noter. Klasse.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

2012 Pierre Amadieu, Gigondas Domaine Grand Romane, Rhône, Frankrig

Det tredje ben i vores “flight” på S’vinbar blev denne Gigondas Domaine Grand Romane fra vinhuset Domaine Amadieu eller Pierre Amadieu. Tjeneren fortalte, at nu ville han forkæle os … og da det på ingen måde var i kvantitet i glasset eller med oplysninger om vinen … ja så måtte det vel være på kvaliteten.

Meget apropos havde S’vinbar netop dagen forinden haft besøg af Pierre Amadieu himself til en gratis smagning i vinbaren, så derfor var Amadieu selvfølgelig højaktuel. Ærgerligt at komme en dag for sent … men herligt at kunne smage én af vinene fra denne dygtige vinmager, hvis vingård ligger få hundrede meter udenfor byen Gigondas.

Domaine Amadieu er grundlagt i 1929 af Pierre Amadieu, som købte et 7 hektar stykke jord højt beliggende i Gigondas.

De fleste rystede på hovedet, da han kravlede op ad ”Dentellerne” og plantede vinstokke så højt som 400 meter over havet. ”Her er den bedste jord, og druerne får mere sol, da bjerget vender stik sydvest«, sagde Pierre.

Høsten er sen … omkring to uger senere end i Châteauneuf-du-Pape, men til gengæld er klimaet mere stabilt og solrigt. Med tiden er Domaine Amadieu vokset til 137 hektarer, hvoraf 127 hektar ligger i Gigondas … og en stor del på de stejle skråninger. Dermed ejer Amadieu næsten 10% af hele appellationen, som omfatter 1.310 hektar.

De 10 resterende hektar ligger i Côtes du Rhône, Côtes du Ventoux og Vin du Pays de Vaucluse.

Jorden er reelt fordelt på to ejendomme, nemlig La Marchotte og Romane. Markerne på ejendommene er omgivet af 200 hektar med krat … som på fransk kaldes garrigue … samt egeskove. Her er der kolde nætter og varme dage, hvilket giver vinen en dybde, som skiller den ud fra de fleste.

Høsten bringes til Romane, hvor den første del af vinificeringen foregår.  Når vinene skal lagres på fade, bringes vinene til Machotte, hvor fadkælderen findes.

Amadieu familien er én af de betydelige producenter i Gigondas, og Pierres søn Jean-Pierre fik bl.a. også en stor del af æren for, at Gigondas sidst i 1960’erne blev ligestillet med den evige rival Châteauneuf-du-Pape og fik sin egen appellation.

I dag ejes domænet af 3. generation, nemlig Jean-Pierres søn Claude Amadieu, men det er Claudes nevø Pierre Amadieu, som siden 1989 har været ansvarlig for vinfremstillingen og general manager. Pierre anses for en af regionens unge stjerner. Han er også trods sin alder også præsident for foreningen af de lokale domæner.

Men ellers hjælper hele familien til på vingården. Onkel Claude leder arbejdet i markerne, mens hans kone Muriel er ansvarlig for kontorarbejdet. Claude og Muriels sønner Henri-Claude og Damien deltager også, bl.a. står Henri-Claude Amadieu for salget.

Pierres mål er ikke en massiv tung vin, men en vin med finesse og elegance og gerne en mineralitet, der giver balance til den store kraft. Parker har bl.a. skrevet følgende om vinene fra Pierre Amadieu; “Vinene bliver bedre og bedre år for år og ofte får ikke den anerkendelse, de fortjener”.

Gigondas Grand Romane er en Cuvée Prestige fra de ældste vinstokke, som er over 45 år og giver et udbytte på blot 25-30 hl/hektar. Denne vin får både malolaktisk gæring og lagres i 18 måneder, 1/3 i nye barriques, 1/3 i ældre barriques og 1/3 i forudres. Herefter tappes vinen ufiltreret. Vinen er lavet på 65% Grenache, 20% Mourvèdre og 15% Syrah.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er forholdsvis neutral, måske også en smule til den kølige side, men der er lidt boysenbær samt lidt krydderier. Ikke meget … beklager, men de små glas og beskedne indhold i glasset på vinbaren gjorde det heller ikke nemmere. Hvad den mangler i duft, har den til gengæld i smag, hvor der er mørke bær, peber, flæsk … godt med tørhed og tanniner og sådan meget koncentreret, præcis med en syrlig nerve. Elegant og kraftfuldt, men fortsat noget ung.

S'vinbars vinkort
Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 219,95 kr. Ved ikke, hvad den koster på S’vinbar. Et sødt par, som sad ved siden af os, bestilte et enkelt glas af vinen. Når man køber et enkelt glas på S’vinbar, så får du et stort glas … mens “et flight” giver dig små glas. Hmmmm … eller øv.

Rating 5/7 

2010 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Afslutning med manér … Hermitage, nemlig i form af denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères. De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har  man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige,  så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har  bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i  nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde  druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de  varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag  flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’  kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter  tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her flæsk, bacon, magiterninger, boysenbær, kul, røg, lidt peber, krydderier, læder … og måske et strejf af lidt blomster. Hmmmm, lover sgu meget godt. Smagen er dyb koncentreret, godt med tanniner … virkelig tør, og jeg tænker, at det måske er babymord at drikke den nu? Det er jo en stor årgang … 2010’eren. Der er mørke frugter, kakao, peber … godt med syre … smager super godt … men var det min flaske, så skulle den nok ha’ ligget nogle flere år. Men jeg drikker den gerne … endda med velbehag, for det smager sgu godt ;o)

Forhandles af Vinspecialisten, pris 600 kr.

Rating 5,5/7  

2013 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Outstanding vil jeg nærmest kalde det. Men også dyrt. Domainet er et af referencepunkterne, ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Én af vinene fra Clape er dog til at komme til for menneskepenge, og det er hans basisvin … en bordvin, en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle dyderne. Vinen holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og bør være fast inventar i enhver vinkælder.

Det er vinen Le Vin des Amis … og hvorfor ikke netop nyde denne vin sammen med venner sådan en lørdag?

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og forlængst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden, vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres, 1.200 liters fade, som man kender dem fra Alsace. Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

“Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord” fortæller Olivier Clape.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra ca. 40 år gamle stokke på marker lige uden for AOP Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med egearomaer.

I glasset mørk, fyldig vintereliksir. Hmmmm, og næsen er landlig, animalsk med flæsk, bacon, mørke bær, brombær, lidt mynte, blomster, yoghurt eller i hvert fald mejeriprodukter, blyanter og friske krydderurter. Man fornemmer virkelig både kompleksitet, saft og kraft.

Og hvilket damplokomotiv. I munden er der let peber, blæk, mørke bær, næsten med enebær og paprika, godt med tanniner og virkelig frugtrig og nærmest cremet i smagen. Meget intens, og … hold nu kæft, hvor det smager godt. Smager virkelig meget godt.

Købt hos Den Blå Port, pris 118 kr., og det er nærmest tyveri. Virkelig godt køb.

Rating 6/7 

2012 Domaine Aureto, Cuvee Petit Miracle, Rhône, Frankrig

Ved den lille by Gargas i appellationen Côtes du Luberon, den allersydligste del af Rhône omkring 30 kilometer øst for Avignon finder vi Domaine Aureto … Cave Aureto, tidligere kendt som Cave de la Coquillade eller Couquihado og de står bag denne vin Cuvee Petit Miracle.

Côtes du Luberon … i dag blot kendt som Luberon … opnåede sin AOC-status i 1988 og appellationen omfatter 36 kommuner, der ligger henholdsvis nord og syd for højderyggen Montagne du Luberon.

Kommunerne mod nord ligger i Vallée du Calavon og tæt på Ventoux. Mod syd ligger Vallée de la Durance og længere mod syd ligger Côtes de Provence. Vingården ligger da også på en lille bakke i Vaucluse – omgivet af vinmarker og med en storslået udsigt ud over Luberon og Mont Ventoux i hjertet af Parc Naturel Régional du Luberon.

Domaine Aureto blev for få år siden købt af en Schweitsiske forretningsmand Werner Wunderli, som har investeret en pæn sum penge i at bygge højteknologiske kældre samt luksushotellet La Coquillade midt i vinmarkerne.

Selve navnet Aureto betyder ”blid brise” på provencalsk.

Der hører 36 hektar til domænet, heraf 8 hektar i Luberon og 28 hektar i Ventoux. Med respekt for naturens cyklusser er vingården de senere år blevet fuldstændigt revideret og re-designet. 8 hektar vinmarker blev i den forbindelse rykket op ved rod og omplantet i overensstemmelse med Domaine Auretos kvalitetsmål: opbinding på tre metalskinner, bæredygtighed og udvælgelse af vinplanterne.

Kælderen er med topmoderne udstyr. Werner og Carmen Wunderli har nemlig de seneste år investeret store summer i at bygge moderne vinkældere – og intet er blevet overladt til tilfældigheder. Den usædvanlige vinkælder, hvor 2/3 ligger under jorden, er konstrueret med tanke i rustfrit stål for at sikre så ren most som muligt.

Gæringen udføres med den innovative, teknologiske proces ”Tecinox Ganimede” – kombineret med mikro-iltning, der giver en perfekt afbalanceret iltmængde. Denne sammenblanding af traditionelle og moderne teknologier i forbindelse med vinfremstillingen giver vinene generøsitet, balance og kompleksitet.

Fra de bedste parceller på marken Oppède-le-Vieux kommer druerne til denne Cuvee Petit Miracle, lavet på 65% Syrah og 35% Grenache. Som til alle andre af domainets vine plukkes alle druer med hånden og sorteres og afstilkes i vineriet inden presning og efterfølgende gæring i temperaturkontrollerede ståltanke. Gæring og maceration står på i 3-4 uger, hvorefter vinen lagrer på stål i omkring 1 år inden den endelige blanding og aftapning på flaske.

Duftmæssigt er denne vin også skøn rustik, men lidt mere fyldig i duften med masser af Provence/Rhône krydderier, som klart indikerer vinens ophav. Der er mørke bær i kombo med de animalske elementer … næsten helt biodynamisk i udtrykket. I munden er der peber, mørke bær, blæk … men også godt med syre og tanniner … dog ikke særlige markante. Blid med et lille peberbid.

Købt hos Jysk Vin, pris 145 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Jean-Louis Chave Selection, Crozes-Hermitage Silène, Rhône, Frankrig

Jean-Louis Chave kaldes kongen af Hermitage, og han laver simpelthen bare sindsygt gode vine. Denne Crozes-Hermitage Silène er fra hans Chaves selection-program.

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481.

Vinhuset holder til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape fra en ganske uanselig ejendom, som man nemt kører forbi.

Oprindelig lån vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre. Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage-vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne, at det var Gérard som udbyggede domainets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset. Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage. I Saint-Joseph har Chave 1,5 hektar vinmarker.

Da Jean-Louis Chave overtog driften af faderen i 1992, da han havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Og måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine, og da det ikke er muligt at øge produktionen – dannet J.-L. Chave Selection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk 10 små domainer, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen. En del af druerne vinificeres dog i Chave Sélections kældre, og al vinen lagres her separat enten i cementtanke eller på egefade med hensyn til hver enkelt cuvée’s behov i 12-18 mdr.

Når alle elementer er veldefinerede, begynder blandingsprocessen, der har som mål at producere en komplementerende blanding uden at ofre den enkelte cuvée’s forskellighed. Denne Crozes-Hermitage Silène er selvfølgelig lavet på 100% Syrah.

Duftmæssigt er her lidt flæsk, bacon, cigarrøg, bitre kirsebær, grønne grene, peber og fin rustik i udtrykket. Med lidt luft virker bærerne mørkere og frigiver flere aromaer, bl.a. med lidt blomster og meget ren frugt. I munden er vinen også præget af meget ren frugt, direkte og klar med grøn peber, kontrolleret syre. Virker blød og let med fin balance. Med lidt tid i glasset – gerne en times tid – så åbner vinen sig yderligere.

Købt hos Jysk Vin, pris 149 kr.

Rating 5/7 

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigKultvinen … hvad er mere passende end en Châteauneuf-du-Pape fra den satans gode årgang 2007 … og så fra nok den allerbedste producent, nemlig den gamle, mytiske og berømte Henri Bonneau? En levende legende. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele Châteauneuf-du-Pape … og det er vine, som er ganske fantastiske … og det gælder også denne.

Henri Bonneau er omkring de 75 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation. Bonneau er imidlertid ikke særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux og til dels også i Châteauneuf-du-Pape.

Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar. Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine. Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år!

Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden.

Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat: ”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden. Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde.

Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen. Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.  Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvéer”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine. De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her har vi netop en Cuvée Henri Bonneau, som i næsen er ganske rustik og landlig med indkogt frugt, modne blommer, sød balsamico, kælder, lakrids, let candyfloss, figner og en fabelagtig intensitet. Duften er svær at beskrive, men markant anderledes end andre vine, og alligevel som noget velkendt. Det er en lidt svedig frugt med lidt tobak, meget animalsk og meget tæt.

I munden er vinen nærmest flæskende … med sødme, kraft og saft, sorte bær. Det lyder tungt, men vinen har en ubeskrivelig lethed, elegance … men på den fede måde. Der er ren og klar frugt. Vinen er let syrlig, men voldsom intens. Smagen rammer dig lige i sylten med syre, meget direkte frugt og tanniner. Man tænker slet ikke Châteauneuf-du-Pape. Overdreven lækker. En oplevelse ekstraordinaire. Hmmmmmmmmmmmm. Topklasse … total overgivelse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles hos Erik Sørensen Vin, pris 1.095 kr.

Rating 7/7