Fredagens vin var … ja selvfølgelig … en Spätburgunder. Fredag er jo altid Spätburgunder dag, hvilket burde indføres ved lov … med den tilføjelse; hvis det er muligt. Det var muligt denne fredag, da vinen fra køleskabet var en Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.
Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.
Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.
Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.
Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.
Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.
Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.
Duftmæssigt er første tanke, at vinen er meget mineralsk. Der er let kostald … ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er syrlige kirsebær, stikkelsbær, spidskommen og enebær. Smagen er syrlig og stram, mineralsk og kold … eller “hård” er det rigtige ord vist. Den er sgu ikke helt nem at kapere, voldsomt stram og mineralsk … faktisk så meget, at det skræmmer mig lidt væk. Kan dog rigtigt godt li’ det mineralske udtryk. Sammenfatningen må være; hurra for en mineralsk duft og lidt øv for en syrlig og lidt for hård smag. Skal måske ligge et par år endnu. Karaktermæssigt lægger jeg mig midt i feltet.
Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.
Rating 3,5/7 
Ugen bød også på et restaurantbesøg, nemlig på Stephansen Hotel & Restaurant .. et lille og hyggeligt familieejet hotel, som jeg imidlertid har lidt blandede oplevelser med. Denne aften var alt dog helt i top, og vinen var valgt for at please konen, da hun havde fødselsdag og elsker hvidvin. Det var en San Angelo Pinot Grigio IGT fra det store vinhus Castello Banfi.
Forretten skulle selvfølgelig suppleres med en hvidvin … og det blev denne Pennywise Chardonnay, som kommer fra vinhuset The Other Guys … eller også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.
Næste vin i rækken … en lille charmerende rosévin med en skøn, lys roséfarve … rigtig Rosado fra vinhuset Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja.
Fredagsvinen blev denne Vindoro Primitivo de Manduria, som kommer fra kooperativet Cantine San Marzano, som ligger ved byen af samme navn, nemlig San Marzano di San Giuseppe. Vi er nede i Italiens hæl Puglia … eller Apulien, som vi vel rettelig siger herhjemme, og omkring 10 kilometer nordvest for byen Manduria.
Så møder vi igen det store kooperativ Anecoop La Viña i Spanien, og de står – sammen med det amerikanske selskab Grapes of Spain Inc – bag denne vin Casa l’Angel Ecologic eller Casa l’Angel made with Organic Grapes, som der rettelig står på etiketten.
En vin lavet af Les Grands Chais de France i Frankrig … men som kommer fra Marlborough i New Zealand … det lyder lidt selvmodsigende, men er ikke desto mindre fakta. Denne Fernway Pinot Noir kommer nemlig fra det vinfirma, som jeg skrev om i sidste uge, da jeg smagte en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra Laugel i Alsace … Les Grands Chais de Franc.
Én af ugens vine var denne Vinum Africa Cabernet Sauvignon fra vinhuset “The Winery of Good Hope”, som har deres vinmarker i de bjergrige områder ved Helderberg i Stellenbosch samt Elgin og Perderberg i Swartland.
Fredag … lun sommeraften og et par venner på besøg under den overdækkede terrasse … tomatpesto, romesco sauce, artiskok creme, hjemmelavet brød, olivenbagt brødpinde, chilipølser, pizza Bianco samt pizza m/serrano skinke & basilikum, grillspyd og pære/skimmelost salat med bagte rugbrødsstykker … og så selvfølgelig lidt vin. Og én af vinene var denne Chardonnay Private Reservè fra et vinhus i Mexico, nemlig huset L. A. Cetto.
Use what talents you possess; the woods would be very silent if no birds sang there execpt those that sang best … Sådan står der på etiketten på denne vin, en Marionette … flot udsmykket med fin lille illustration … og fra vinhuset med det herlige navn Bodegas Ego.