Tag-arkiv: Californien

Californien er det dominerende vinområde i hele USA, for det strækker sig over næsten 1.000 kilometer og har et areal, der er lige så stort som 3/4-dele af hele Frankrig.

Californien står for hele 90% af de samlede vinproduktion i USA, og har en produktion, der er større end den samlede produktion i fx Australien. Samlet er der  ikke mindre end 172.800 hektar vinmarker i Californien.

Californien kan groft set opdeles i 4 mindre områder, nemlig:

  • North Coast med bl.a. de kendte regioner Napa Valley, Sonoma County  samt de mindre Mendocino og Lake County.
  • Central Coast med flere mindre kendte områder som fx Monterey, Santa Barbara og Santa Cruz Mountains.
  • South Coast syd for Los Angeles ned mod den mexikanske grænse. Regionerne er heller ikke så kendt og det er fx områder som Temecula Valley, San Pasqual Valley med flere.
  • Central Valley ligger øst for Central Coast ved foden af Sierra Foothills og det er her, at vi bl.a. finder Lodi området.

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USA

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USAHvor er verdens dog af lave … internetsøgning – kun dansk – på én af jazzens store guitarister Grant Green resulterer i Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur!

Nevertheless … mens den 7 minutter og 48 sekunder lange A Wee Bit O’ Green fra Grant’s First Stand blidt masserer mine øregange og vejret udenfor vrænger af omverdenen, så kan jeg jo passende skrive om denne Lodi Old Vine Zinfandel fra Scotto Cellars.

Vinen smagte jeg til torsdagens selection smagning i den lokale Vinspecialist forretning … efterhånden lidt et tilløbsstykke. Måske kombo’en af free tasting, hyggelig stemning og en forestående højtid, som kan kræve indkøb af kraftige vine, havde trukket folk til. Jeg deltog bare, som jeg plejer.

Og netop kraftige vine … gode anbefalinger til julemaden … var sat på programmet. Denne Lodi Old Vine Zinfandel var første vin i rækken. Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands-

Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om vine fra netop Heavyweight her på bloggen … knockout vine, som er opkaldt efter og har etiketter efter forskellige boksere som fx “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og “Champ” Jim The Gent.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Vinen er lavet på 100% Zinfandel, som kommer fra 50 år gamle vinstokke ved husets marker tæt ved Mokelumne floden. Traditionel vinificering og 18 måneders lagring, dels på egetræsfade, dels på ståltanke. Ellers ikke ret mange oplysninger om vinen, så vi springer i stedet til mine smagsnoter.

I næsen virker vinen dejlig landlig med modne solbær, blomster, sæbe, sødme, tørhed og en smule peber. Meget lige-på-klar til at drikke mig. Og sådan er vinen også i munden, meget drikkevenlig med en amerikansk slagside, som er for megen sødme. Her er det dog ikke overdone, for der er også god ren frugt, stål og en let bitterhed. En pleaser, som de fleste … ja alle faktisk … vil kunne li’.

Den overhaler klart et Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur, men ikke den gode Grant Green, en af jazzens helt store, hvis guitartoner nu i skrivende stund i samklang med et gammelt harmonorgel langsomt fader ud. Yeaaahhhhh.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 85 kr.

Rating 4/7 

2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USAVi måtte selvfølgelig slutte med endnu en tur over Atlanten … tilbage til Californien med endnu en US Cab, Napa Valley Cabernet Sauvignon fra vinhuset Gallica Wine, som ejes og drives af kvinden med det herlige navn Rosemary Cakebread.

Vinhuset er grundlagt i 2007 af Rosemary og ligger i en gammel lade i St. Helena i Californien … i øvrigt samme by, hvor Beringer har deres hovedsæde og omkring 30 kilometer nord for Napa by. Med andre ord midt i det amerikanske vinland.

Rosemary Cakebread er en erfaren vinmager og har inden hun grundlagde Gallica Wine arbejdet rundt om i Napa Valley. Hun blev uddannet ønolog i 1979 fra University of California i Davis og har efterfølgende arbejdet hos Inglenook Winery, hvor hun arbejdede i laboratoriet.

Derefter arbejdede hun en kort periode hos Cakebread Cellars, hvor hun mødte sin mand Bruce Cakebread, som er én af ejerne af det noget større vinhus. Derefter flyttede hun en periode til Mumm Napa, hvor hun arbejdede med mousserende vine på Sterling Winery inden hun i 1997 blev ansvarlig vinmager på Spottswoode Winery.

Der blev hun frem til 2007, hvorefter hun altså grundlagde sit eget vinhus Gallica Wine. Der laver hun vine med druer fra egne marker samt fra druer fra en række familieejede vingårde fra Napa Valley til Santa Lucia Highlands, bl.a. har Cakebread fundet en god leverandør hos Shake Ridge Ranch Vineyard i Amador County ved foden af Sierra bjergene.

Rosemary laver alene 3 vine på Gallica Wine, en Suzuri Shake Ridge Ranch Amador, en Suzuri Soberanes Syrah Santa Lucia Highlands og denne Napa Valley Cabernet Sauvignon. For Suzuri vinene er inspirationen klart Rhône, mens denne Napa Valley Cabernet Sauvignon mere er i den amerikanske stil.

Vinen er ikke ren Cabernet sauvignon, da der i denne årgang 2009 tillige er tilsat 6% Petit Verdot og 4% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på franske barriques, heraf 71% nye fade. Det er en vin, som er meget hypet … og Parker har da også givet vinen 95+ point.

Det er samtidig en dyr vin, men ikke én, som jeg falder på halen for. I næsen er der modne røde bær, lidt solbær, granatæbler, lidt tobak, sort te, kardemomme, appelsinskal, en omgang engelsk lakrids og lidt mineraler. I munden er der god frugtintensitet, men virker også lidt kantet og med noget alkohol. Tanninerne er moderate og der er også en smule krydderier, som blander sig i smagsindtrykket.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 750 kr., hvilket jeg finder ganske dyrt. Dér er jeg i hvert fald slet ikke.

Rating 5/7  

2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USASå hoppede vi sgu igen over Atlanten … satans store spring med ham Brix, men denne gang blev det med ægte amerikansk Cab … vinen Knights Valley Cabernet Sauvignon fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1876 af brødrene Jacob og Frederick Beringer, som egentlig kom fra Mainz i Tyskland. Og når vi starter stort vinhus, så er der noget om snakken, for Beringer er den største drue-producent i Napa og ejer selv knapt 10% af det total opdyrkede vinareal i Napa.

Beringer Vineyards er det ældste uafbrudt fungerende vinhus i Napa Valley, og som noget unikt for et amerikansk vinhus, har Beringer produceret vin uafbrudt siden 1876, idet man under spiritusforbudet havde tilladelse til at producere altervin til de lokale kirker. De øvrige californiske vinhuse måtte indstille produktionen i denne periode.

Historien om Beringer startede reelt i 1868, hvor Jacob Beringer forlod sit tyske hjem i Mainz, for at starte et nyt liv i USA. Hans bror Frederick var sejlet til New York fem år tidligere, og havde siden skrevet mange breve hjem, om de uendelige muligheder i den store nye verden.

Jacob, som havde arbejdet i tyske vinkældre i sine unge dage var dog ikke særlig begejstret for New York. Han var imidlertid tiltrukket af det varme solrige klima i Californien, som skulle være velegnet til vindyrkning.

I 1870 rejste han rejste han med tog fra østkyten mod solen i Californien, og i Napa Valley fandt han med stor glæde en stenet, veldrænet jord, svarende til den, som han kendte fra sit fødeland. Den vulkanske jord var ideel til dyrkning af de druer, der prægede hele Europas store vinregioner.

Landskabet faldt også i lige Jacobs smag. Bakkerne i området skulle graves ud og anvendes til opbevaring og aldring af vin. Den konstante underjordiske temperatur var perfekt for produktionen af fine vine.

I 1875 købte Jacob og Frederick jorden, og gik i gang med en vinproduktion sammenlignet med de bedste produktioner i Europa. Beringer Vineyards blev grundlagt i 1876. Udgravningen af bakkerne viste sig at være en hård opgave. Det foregik med håndkraft, og brødrene ansatte nogle kinesiske arbejdere til jobbet.

Gravearbejdet i tunnellerne løb over flere år, men resultatet blev det perfekte sted at opbevare og lagre vin. Selv den dag i dag anvendes de underjordiske tunneller. Den gennemsnitlige temperatur på 14,5° C, er ideel til aldringen af Beringer Vineyards fine vine, og den nyrestaurerede indgang til den kølige underjordiske verden Old Stone Winery udgør en populær seværdighed for besøgende.

I den periode vingården blev bygget, boede Jacob i et gammelt bondehus fra 1848 på ejendommen. Dette hus blev efterfølgende omhyggeligt restaureret, udvidet og navngivet ”Hudson House”. Huset fungerer i dag som Beringer Vineyards ’Culinary Arts Center’. Frederick flyttede permanent til Napa Valley i 1883 og begyndte opførelsen af hans nye hjem – en genskabelse af familiens hjem i Rihnen, Tyskland.

Resultatet, ”Rhinen House” er et sytten-værelses stort palæ, der i dag er centrum for Beringers private bibliotek og vinsmagninger. I Rhinen House kan gæsterne nyde et glas vin i det gamle bibliotek, eller på verandaen hvor Frederick i sin tid sad og nød udsigten udover de vidtstrakte græsplæner, frodige haver, ud over Napa valley.

Vinene fra Beringer har været på Wine Spectator’s TOP 100 liste flere gange end noget andet vinhus, og Beringer Vineyards har som det eneste vinhus vundet førstepræmie som ”Wine of the Year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator.

Beringer har modtaget flere 90+ point vinanmeldelser fra Robert Parker end nogen anden californisk vinproducent og har som det eneste vinhus vundet titlen som “Wine of the year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator. Ud over dette er Beringer 11 gange blevet udnævnt til ”Winery of the Year” af Wine & Spirits Magazine.

Den ansvarlige vinmager hos Beringer Vineyards er Laurie Hook. Hun begyndte sin karriere hos Beringer i 1986, hvor hun blev ansat som ønolog. I 1997 blev hun udnævnt til assisterende vinmager til den daværende ansvarlige vinmager Ed Sbragia, og i 2000 blev hun selv hovedansvarlig, mens Ed Sbragia i dag fortsat er tilknyttet Beringer som rådgiver for Laurie.

Druerne til denne Knights Valley Cabernet Sauvignon kommer fra dalen Knights Valley, hvor Beringer er langt den største jordbesidder. Området grænser op til Napa Valley og ligger beskyttet fra Stillehavets kølige vinde, hvilket gør det til det varmeste område i Sonoma Valley.

På trods af at området dækker 15.000 hektar og har et nærmest ideelt klima til vindyrkning med varme dage og kølige nætter, er det kun de 810 hektar, der er tilplantet med vinstokke. Der dyrkes primært de almindelige Bordeaux sorter og derudover Chardonnay, Syrah, Tinta Cao og Zinfandel.

Denne Knights Valley Cabernet Sauvignon er selvfølgelig primært Cabernet Sauvignon, men Laurie Hook har også tilsat en smule Petite Sirah, Merlot og Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år … fx var der ingen Petite-Sirah i vinen i 2012, men derimod en smule Petit Verdot og Malbec. Druerne har ligget med udvidet skindkontakt inden lagringen i 13 måneder på 225 liters franske egetræsfade, hvoraf 28% var nye fade.

Hold nu op for en mørk væske … natten har sænket sig. I næsen er det også mørk frugt, solbær, blåbær, fad, engelsk lakrids, kakao, chokolade, espresso og der fornemmes også noget alkohol, som jeg ikke er så pjattet med. Smagsmæssigt også lidt som forventet … solbær, marmelade, let peber … og tannninerne er bløde og gør ikke meget væsen af sig. Det er mørk, fed og cremet Cab … og bestemt en af de bedre.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 260 kr.

Rating 5/7  

2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA

2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USAOg så retur igen til USA … igen en Zin fra Heritage Oak Winery og ægteparret Tom og Carmela Hoffman, denne gang med det fantasifulde navn Zinhead. Som med søstervinen Bare Zin, så har denne også en moderne etikette, hvor navnet Zinhead står med fede og rødblanke bogstaver nedover flasken.

Brix havde tænkt, at der i smagesættet skulle være en lille battle mellem to Zinfandel vine fra samme hus … én lavet på ren ståltank uden lagring på eg og én lagret på eg. Fin idé … og denne Zinhead er da også lagret pænt på eg … 24 måneder på amerikansk eg.

Imidlertid er denne Zinhead ikke 100% Zinfandel, idet der er tilsat 25% Petite Sirah. Det er dog en vin, som der ikke er lavet så mange af, idet der alene er produceret 294 kasser af årgang 2013. Nu ved jeg dog ikke, om der er 6 eller 12 flasker i en kasse, men under alle omstændigheder, så er det en mindre produktion.

Vinhuset skriver også, at Zinfandel druerne er plukket sidst på sæsonen for at give mest mulig kraft til vinen, og det må man sige, er lykkes dem ganske pænt. Som med søstervinen er det kraftige sager. Flemming kaldte vinen for dekadent, og det passer meget godt.

Duftmæssigt godt med våde fade, vanilje, mælkechokolade, solbær, Amarena-kirsebær, marmelade og lidt blomster. I munden er det fyldigt, fedt og meget sødt. Det er chokolade, morbær … virkelig powervin og tæt på at være vulgært. Det er sgu alt for meget for mig, men bedre end søstervinen.

Forhandles af Good Grape, hvor prisen er 199 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USAFra italiensk elegance til amerikansk bulder … fra italiensk syre til amerikansk sødme … et stilskifte af dimensioner. Vinen er denne Bare Zin fra vinhuset Heritage Oak Winery og kommer i bedste western style i en lille, buttet 1 liters jug.

Heritage Oak Winery ligger lidt udenfor byen Lodi i Californien og drives af ægteparret Tom og Carmela Hoffman. De er 5. generation på vingården, som er grundlagt af Toms tip-tip-oldefar James L. Christian, som i 1860’erne købte 163 hektar jord og startede et landbrug.

Dengang dyrkeden familien dog alene hvede, men i de efterfølgende generationer begyndte man en vinproduktion af Tokay baserede vine i det små. Disse vine blev meget populære, så da Toms far Robert Hoffman overtog gården i 1978, så var Tokay blevet én af gårdens vigtige afgrøder.

Tom var selv lærer, men havde en stor interesse for vin, så da han overtog driften efter faderen, så udvidede han vinproduktionen med tilplantning af yderligere marker med sorter som Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

I dag fylder vinproduktionen 1/3-del af husets samlede marker, hvilket betyder 54 hektar vinmarker.

Her har vi en af husets mange vine. Bare Zin kommer som nævnt i en buttet 1 liters jug, er på ren Zinfandel, trækker en højoktan alkoholprocent på 16% og er ellers lavet på ren stål … ingen lagring på egefade.

Og det er rigtig marmelade med en opulent, voluminøs og fed næse. Det er sødt … meget sødt, krydret med mørke bær, vanilje, sæbe og en sjat spidskommen. I munden er det også en ordentlig mundfuld med sødme, mørke frugt, cola, vanilje og lidt kanel. Importøren Smalle Vine kalder den selv en tung øretæve, og det giver total mening. For mig bliver det dog alt, alt for sødt og opulent.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 199 kr.

Rating 2,5/7  

2013 PrimeWine, Prohibition Zinfandel, Californien, USA

Designervin kan man vist kalde næste vin … eller i det mindste en international vin, da den er lavet af et svensk vinfirma med amerikanske druer og flasket i Tyskland. Vinen er denne Prohibition Zinfandel … Round & Tasty som den avis-inspirerede etikette kækt lokker med.

Bag vinen står det svenske firma Primewine. Det er det største vinimportfirma i Sverige og en del af PrimeWine Groups, som består af PrimeWine, Mondowine, BGS Wine Import og Multibev. Og de sælger alt indenfor alkoholiske drikke.

PrimeWine har siden 2002 arbejdet sammen med vinmagere over hele verden for at lave en serie af egne vine, som sælges sammen med nogle af de mere kendte vinhuse, som firmaet samtidig importerer. PrimeWine forhandler samlet over 600 vine, primært til det svenske marked.

Fra Californien laver PrimeWine 3 forskellige vine, nemlig hvidvinen SomeZin Chardonnay, som fås både på flaske og i Bag in Box samt de to røde Amazin’ Zinfandel og denne Prohibition Zinfandel, som ligeledes fås både på flaske og i Bag in Box.

Hvor druerne kommer fra – udover Californien – ja, det vides ikke. Hvordan den er produceret, ja, det vides heller ikke. På etiketten kan man dog læse, at den er flasket af D-RP 907 009 … og det siger jo ikke ret meget.

Jeres flittige vinblogger har dog undersøgt sagen, og så vist jeg kan finde ud af, så står D for Deutchland … altså Tyskland, og RP for Rhineland-Palatinate eller Rheinland-Pfalz, som vi bedst kender det under. Og lidt yderligere gravearbejde har afsløres, at det formentlig drejer sig om vinfirmaet Zimmermann-Graeff & Müller, til daglig blot forkortet til ZGM, som ligger i byen Zell i Mosel.

Med andre ord, en californisk Zinfandel, lavet af svenske vinimportfirma og flasket i Mosel. Det kan man da kalde internationalt samarbejde.

I glasset ganske mørk med nærmest lilla kanter. I næsen er det søde amarettakirsebær, marmelade … virkelig smæk på sødmen, lys chokolade, vanilje, tør jord, egetræ, røg … og alligevel et køligt element. Smagen er meget, meget sød. Det er ærlig talt også for meget til mine smagsløg. Det er søde, røde bær, solbær, overmodne kirsebær, blommer, lys chokolade. Virkelig en pleaser … men alt for sød for mig.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 115 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Storm Wines, Santa Barbara County Pinot Noir, Californien, USA

Storm Wines holder til i danskerbyen Solvang i Santa Barbara, Californien … og er et 1-mands projekt af vinmageren Ernst Storm, som ikke selv ejer hverken vingård eller vinmarker, men opkøber druer og laver vine, herunder denne Santa Barbara County Pinot Noir.

Ernst Storm er oprindelig fra Sydafrika, hvor han voksede om i et rigtigt cool climate område i Walker Bay området, helt præcist i den lille Hermanus … et område, hvor Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay trives rigtigt godt.

Han er uddannet i England, og efter endt uddannelse vidste han ikke, hvad han ville arbejde med. Det måtte gerne være noget kreativt og noget med naturen. Hans bror Hannes studerede på det tidspunkt vin, og så valgte Ernst Storm også den vej.

Han blev uddannet ønolog ved Elsenburg Landbrugsskole tæt ved Stellenbosch, og kom derefter i arbejde på vingården Amani i Sydafrika. Efter nogle år fik han imidlertid lyst til at opleve andre områder, og rejste derfor til Californien, hvor han bl.a. arbejdede for Firestone Vineyard og Curtis Winery hos Andrew Murray.

I 2006 fik Ernst Storm mulighed for at købe et stort parti druer fra Jim Clendenen hos vinhuset Au Bon Climat. Det var fra én af Clendenens marker, nemlig marken Le Bon Climat, som ellers normalt leverer druerne til nogle af vinene fra Au Bon Climat. Men det blev startskuddet for Storm Wines, og siden har Ernst Storm hvert år købt druer hos forskellige vinavlere og lavet sine egne vine under navnet Storm Wines.

Der laves dog ikke så mange vine hos Ernst Storm, alene omkring 10.000 flasker om året, og druerne købes altid hos få faste vinbønder, hvis fællesnævner er, at deres vinmarker er eksponeret for havets kølige vinde, altså cool climate områder … hvor druerne modner langsommere, således der – forhåbentligt – opnås flere smagskomponenter og en bedre syrebalance.

I dag laver Ernst Storm årligt omkring 7 forskellige vine, primært Pinot Noir og Sauvignon Blanc, men også en Santa Ynez Valley Grande Marque Rouge på Mourvedre, Grenache, Cinsault og Syrah.

Ernst laver 3 enkeltmarks Pinot Noir vine, nemlig vinene Santa Maria Valley Presqu’ile Vineyard Pinot Noir, Santa Rita Hills John Sebastiano Vineyard Pinot Noir samt Santa Barbara County Duvarita Vineyard Pinot Noir. Det er husets tre topvine, mens denne Santa Barbara County Pinot Noir er en lillesøster, som er lavet af druer fra alle 3 ovennævnte marker.

26% kommer nemlig fra Duvarita Vineyard, 35% fra John Sebastiano Vineyard og 39% fra presqu’ile Vineyard. Vinstokkene er Pinot Noir klonerne 113, 115 og 667. Efter presningen i en kurvepresse lægges mosten på egetræsfade, heraf 8% nye og dér ligger den med skindkontakt i 13 dage.

Herefter gennemføres såvel den alkoholiske som den malolaktiske gæring under en 10 måneders lang lagring. Slutteligt klares og stabiliseres vinen, inden den tappes på flaske. Der er af denne årgang 2013 alene lavet 290 kasser. Det gør selvfølgelig også, at vinene hører til i den dyre ende af skalaen.

I glasset fin lys Pino … ikke voldsom transparent, men vi er jo også oversøisk, hvorfor der vel kan forventes mere fylde. I næsen er her godt med estragon, mynte, hindbær, røg … men også en smule kølighed, salt og mineraler.

I munden er vinen også betydelig rundere og fyldigere end foregående vin … meget tæt, pakket frugt, mørke kirsebær, jordbær, let sødme, en smule peber og stramme tanniner. Og det er helt klart ikke en typisk Amerikansk Pinot Noir … mere europæisk i udtrykket.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 375 kr. Storms enkeltmarks Pinot Noirs koster hele 495 kr. Pricy.

Rating 5/7 

2010 Stonestreet Wines, Monument Ridge Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Mens alle render rundt og nyder sensommerens solrige vejr sidder Danmarks flittigste vinblogger aka. Houlberg inde i skyggen og opdaterer vine fra sidste weekends byggemøde. Lidt medynk tak. Og lige nu er det denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon fra vinhuset Stonestreet Wines.

Stonestreet Wines … eller Stonestreet Alexander Mountain Estate, som det også hedder, ligger ved den lille by Healdsburg i Californien omkring 20 kilometer nord for Santa Rosa, og ikke langt fra store vinfirmaer som Francis Ford Coppola Winery og Kendall-Jackson Winery … og sidstnævnte er nemlig også ejer af Stonestreet Wines.

Og Kendall-Jackson er lidt af en stor historie, som ejer vinhuse som Kendall-Jackson, Murphy-Goode, Robert Pecota Winery, Byron Estates, Edmeades, Matanzas Creek, La Crema, Stonestreet Wines, Arrowood, Lajota, Cardinale, Freemark Abbey Winery, Atalon, Lokoya, Carmel Road, Cambria, Hartford Family Wines, Vérité, Archipel, Chateau Potelle i USA, Château Lassègue i Bordeaux, Tenuta di Arceno i Toscana, Yangarra i McLaren Vale og Viña Calina i Chile.

Kendall-Jackson er grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium. Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af  hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Nå, men det er jo reelt ikke Kendall-Jackson, som vi skal skrive om, men derimod ét af deres mange vinhuse, nemlig Stonestreet Wines, som jo er opkaldt efter den afdøde grundlægger, som jo i øvrigt kaldte mange af hans investeringer for Stonestreet.

Jess Stonestreet Jackson Jr. var bl.a. meget aktiv indenfor hesteopdræt og -vædeløb. Han drev et stort stutteri, som selvfølgelig hed Stonestreet Farm og Stonestreet Stables. Samlet skulle den gode Jess have investeret ikke mindre end 200 mio. dollars i heste. Så har man da vist alt for mange penge.

Selve vinhuset Stonestreet Wines er der ikke så mange informationer om. Ansvarlig for vinproduktionen er Lisa Valtenbergs, men den ansvarlige for markerne er Gabriel Valencia. Hvor mange hektar Stonestreet Wines ejer ved jeg ikke, men jeg gætter på en hel del. Vinhuset laver vine i serierne Estate Wines, Single Vineyards, Legacy Wines og Large Formats, samlet omkring 10-11 forskellige vine.

Denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra en håndfuld små parceller, som ligger 10 kilometer nord for Healdsburg, nemlig i bjergene om Alexander Valley i Mayacamas bjergene. Vinstokkene er plantet mellem 1996 og 1999 og ligger i en højde omkring 120-730 meter. Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon, som har været lagret 18 måneder på franske barriques, heraf 54% nye. Der er lavet 3.871 kasser af denne vin.

Og det er sgu lækker US Cab … i glasset selvfølgelig mørk og kraftig. I næsen er det rød frisk frugt, blåbær, solbær, tobak, violer, aske, enebær, lakrids, lidt blomster, vanilje og sødme. Slet ikke bombastisk, som US Cab nogle gange kan blive. I munden er der godt med kraft, frisk frugt, champignon, kul og en smule chokolade. Lækker.

Købt hos Jysk Vin, men prisen har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

2011 The Other Guys, Plungerhead Lodi Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin kom fra Steffen. Plungerhead er navnet … etiketten lige så tosset med en Monty Phyton lignende figur med vintønder som ben og en afløbs-svupper på hovedet. Det er amerikansk cab og kommer fra vinhuset The Other Guys … også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne som Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, en vin Steffen i øvrigt også havde med til en vinaften.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani med deres nye vinhus Tog Wines – som The Other Guys forkortes til og kaldes i daglig tale.

Plungerhead er én af deres serier af vine, og den omfatter 5 forskellige vine, nemlig Dry Creek Zinfandel, Dry Creek Cabernet Sauvignon, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Lodi Zinfandel samt denne Lodi Cabernet Sauvignon. De kommer i øvrigt alle med den bizarre nye prop, som Tog Wines kalder en ZORK.

Jeg prøvede den første gang, da jeg smagte familiens Moobuzz Pinot Noir. De siger selv, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. På denne flaske er ZORK’en grøn. Uanset farve, så pynter den ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Indholdet fejler dog ikke noget. I næsen er det solbær, chokolade, kaffe, enebær, vanilje, eg, en lidt gæret duft samt et lille grønt touch. I munden en fed, tyk, kraftig vin, godt med sødme, kraft, mælkechokolade, blommer, solbær … godt med sødme og ikke så megen kant, men nem at drikke og virkelig amerikansk pleaser.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Smalle Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Radio-Coteau, La Neblina Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin fortsatte vi i det økologiske spor … og kan endda smide ekstra ord som biodynamisk, naturewine, cool-climate, kult og hypet i posen. Vinen er nemlig denne La Neblina Pinot Noir fra det californiske vinhus Radio-Coteau … en herlig & spændende vin.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af de gammeldags teknikker for vinoproduktion, og hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac samt i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard og Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk. Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, som kom produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder og forsøger at lægge sig tæt op af naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen. Okay helt naturewine bliver det altså ikke, men derudover jagter han også en kølig og elegant stil.

Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er Radio-Coteau ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Her har vi så husets La Neblina Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marker både nord for Sebastopol og Occidental fra vinavlerne Kirk Lokka, Alberigi, Dierke, Benziger. Hovedparten kommer dog fra marken Hallberg Ranch, som er ejet af Kirk Lokka. Vinen har fået navnet La Neblina – som er det spanske ord for tåge – efter den dyne af dis og tåge, som ofte ruller henover markerne fra Stillehavet og køler druerne.

Det er en vin, som har lagret på fransk eg i 16 måneder … her i 2012 omkring 40% ny eg, mens andelen af ny eg i 2013 er lidt mindre, nemlig 25%. Vinen er flasket uklaret og ufiltreret.

Lad os smage vinen, som i næsen virker til at have en god modenhed, en lille grøn note, blomster, jern, mineralitet, hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær  …. fornemmer jeg også lidt blommer? Det er lidt svampe, mokka, vanilje, lakrids, timian og ganske indbydelse næse, hvor der hele tiden er noget, som prikker til dig. Kompleks og stikker i mange retninger.

I munden er vinen blød, kraftfuld, cremet … der lidt chokolade, lakrids … og så er der stramme tanniner og et lækker lethed over vinen, hvor en smule sødme også bidrager til det samlede indtryk. Cool-Climate siges der, men det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. Synes bestemt, at der er mere volumen i vinen end den europæiske søstre. Men godt er det … og det blev også aftenens bedste vin. Virkelig lækker.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles bl.a. af Bergman Fine Wines, hvor et eksemplar koster 549 kr.

Rating 6/7