Tag-arkiv: Toscana

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, Italien

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, ItalienVinhuset Voltumna ligger i Dicomano i Mugello dalen nord for Firenze … en bred grøn dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen. Det er derfra, at jeg nu smager denne lille genistreg Querciolo.

Voltumna drives af Marzia Politi og hustruen Valeria. De overtog vingården i 2012 sammen med et andet ægtepar, der i forvejen allerede arbejdede på vingården. Ved købet oprettede de sammen et andelsselskab, hvorefter de navngav projektet Voltumna efter den etruskiske gudinde for jorden og underverdenen, men også det italienske ord for held … la fortuna.

Allerede efter overtagelse blev driften omlagt til biodymamisk produktion, hvilket i starten skete med vejledning fra vinmageren Michele Lorenzetti, men siden 2013 har Leonello Anello været brugt som konsulent til fremstillingen af vinene på Voltumna.

De har samlet 5 hektar vinmarker og de fleste vinstokke er plantet tilbage i år 2000, men har enkelte parceller med Sangiovse stokke, der stammer tilbage fra 1980’erne. Ud af de 5 hektar marker er der 1,8 hektar med Sangiovese fordelt på 5 forskellige parceller og de resterende marker er med Pinot Noir, Pinot Gris og så nogle parceller med et mix af forskellige druer.

Denne Querciolo er lavet på ren Sangiovese, der netop kommer fra nogle af husets marker i 300 meters højde, hvor stokkene er plantet i år 2000. Som nævnt sker arbejdet i vinmarken ud fra biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider.

Vindruerne omgives hver morgen af en tæt tåge, som indhyller hele vinmarken. Dette skaber perfekte betingelser for at udvikle botrytis i druerne, hvilket jo ellers mest ses fra søde dessertvine, som fx i vine som Sauternes fra Bordeaux eller søde vine på Riesling.

Botrytis er en ædelråd, som tilfører druerne ekstra sødme, da indholdet af vand i druerne formindskes, mens sukkerindholdet forbliver intakt. Det vil man normalt gerne udgå i rødvine, da de pga. af bl.a. højere PH-værdi øger risikoen for, at vinen kommer til at udvikle yderligere og uønsket bakteriel infektioner.

Derfor er dette fænomen sjældent anvendt i rødvine, men det gør Voltumna med denne Querciolo og det giver vinen lige noget rundt, men det vender jeg tilbage til lige om lidt. Vinen er lavet efter en filosofi om, at selve vinificeringen skal ske så naturligt so muligt.

Det betyder i praksis at man anvender spontangæring på druernes egne gærceller og alene en smule svovl under selve vinificeringen, men dig i meget små mængder … beskedne 13 mg. pr. liter i denne vine. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på små egefade og der laves årligt kun 1.350 flasker af denne vin.

Der er en snert biosvedig landlighed, gammel stald, masser af læder, garvet læder samt en gammel tegnebog, en forholdsvis lys, vild og ren frugt, lidt kirsebær, ribs, violer, afbarkede grene, grankogler, en fin luftighed eller lethed, svag krydret sødme, tør tobak og svagt lidt mint. Der er sgu ret fornuftigt og den pirrer din nysgerrighed om, hvordan pokker den smager.

Og der må jeg bare sige … skidtgodt, faktisk overraskende godt, for vinen er blød, rund og vildt venlig, men uden det bliver uinteressant, for der er fortsat en gennemgående grønlig syre med lys frugt, ribs, kirsebær, fin tørhed og nogle tanniner. Det er rasende godt for en sådan Toscana IGT vin .. nærmest en lille genistreg til prisen.

Fohandles af Italux, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Fontodi, Case Via Pinot Nero, Toscana, Italien

2012 Fontodi, Case Via Pinot Nero, Toscana, ItalienHvor er det – suk – lang tid siden, at jeg har smagt vin fra Fontodi. Sidst var det vist deres ikoniske topvin Flaccianello, men nu har jeg en en charmerende 2012 Case Via Pinot Nero i glasset.

Azienda Agricola Fontodi ligger højt på en bakketop ved dalen Conca d’Oro lidt lidt syd for den lille landsby Panzano.

Vinhuset er grundlagt i 1968 af Manetti familien, men man har tidligere fundet dokumenter, der viser, at der har været dyrket vin siden 1600-tallet på dette sted.

Vingården drives i dag af Giovanni Manetti, som har stået i spidsen for vinhuset gennem 3 årtier og vundet utallige priser i hele verden, for Fontodi er nok én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.

Fontodi har samlet 130 hektar jord, men det et kun knap 70 hektar, som er vinmarker, der ligger i 400 meters højde, dyrkes fuldstændig økologiske og med meget stor respekt for natur og bæredygtighed.

Der bruges ingen kemiske produkter på Azienda Agricola Fontodi, og man forsøger at have en høj grad af genbrug i alle processer, bl.a. er vineriet også bygget, således vinen frit kan løbe uden brug af pumper og der eksperimenteres også med lagring i lerkrukker.

Denne Case Via Pinot Nero er lavet med Pinot Noir druer fra marken Case Via og er lavet på egefade med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på Troncais egefade inden aftapning på flaske. Der er alene lavet 4.000 flasker af vinen.

I næsen er det moden, lys frugt med en lille syrlighed, blommer, kirsebær, lidt mælkede aromaer, læder, blomster, kærnemælk, røg, mælkechokolade samt en dyb intensitet.

Smagen er også – som duften – meget lys og syrlig, vildt tørre tanniner, ung, spændstig og rank med masser af balsamisk syre, lidt bitterhed, ribs, brombær, tør lerjord og umiddelbart smager det ikke som Pinot Noir … måske mere som noget Sangiovese eller Nebbiolo med en lys, blød kant … men for pokker hvor er det lækkert.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske i nyere årgange koster 349-379 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, Italien

2018 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, ItalienSidst jeg smagte denne Chianti Classico fra Castello di Volpaia, var det i en årgang 2016 til en winemakers Dinner, som Jysk Vin afholdte. Dengang blev den præsenteret af søde Frederica Mascheroni Stianti fra vinhuset, men nu smager jeg vinen igen … blot i en nyere årgang 2018 og præsenteret af mig selv.

Volpaias Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, som kommer fra flere marker … Campo a Pitti, Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Montanino, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia.

Markerne ligger i 400 – 570 meters højde og vinstokkene er plantet i periode mellem 1972-2004 i en jord med sandsten og ler. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er afstilket og knust let inden gæring alene med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke ved 26-30 grader med punch down to gange dagligt.

Derefter sker en efterfølgende maceration i 10 dage inden den malolaktiske gæring og lagring 12 måneder i 30 hektoliter store slavonske egetræsfade. Der er alene 0,5 gram restsukker pr. liter.

Vinen har en etiket, som viser én af de 4 kirker, som i 1443 blev tegnet arkitekten Michelozzo di Bartolome og bygget indenfor bymuren af Castello di Volpaia fæstningen.

Næsen starter nærmest fuldstændig på samme måde som 2016’eren, altså med en lidt animalsk, gæret, mælket og flæsket aroma, en lille mørk side med tobak, mentol, ristede svampe, sorte kirsebær, tranebær og ribs … meget frisk egentlig og er der samtidig god dybde og der fornemmes en underliggende blomstret eller parfumeret syre. Vildt tiltrækkende næse.

Det er smagsmæssigt pænt tørt, masser af tætte, kraftige og stramme tanniner, masser af bid, bitterhed, ung og ustyrlig syre, masser af tør friskhed i frugten. Der spiller, prikker og driller på tungen, men igen … bare skræmmende højt niveau for en basis Chianti Classico.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., mens prisen er 148 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Podere Santa Felicita, Cuna Pinot Noir, Toscana, Italien

2015 Podere Santa Felicita, Cuna Pinot Noir, Toscana, ItalienBundgaard brød rækken af tyske Spätburgundere med denne vin, men han er tilgivet. For denne toscanske Cuna Pinot Noir fra Podere Santa Felicita fik sgu mit hjerte til at smelte. Det smager freaking fabelagtigt … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Podere Santa Felicita er et hobbyprojekt fra den velkendte vinmager, producent og ønolog Federico Staderini, som allerede fik sit navn slået fast som den første tekniske direktør hos Ornellaia fra den spæde opstart i 1980’erne, hvortil han kom efter afsluttede studier ved Davis instituttet i Californien.

I dag er han primært konsulterende vinmager og er i superligaen blandt de toscanske ønologer. Han hjælper en lang række af de store vinhuse som fx Poggio di Sotto, Castell’in Villa, Terreno og han har en næsten filosofiske tilgang til vinfremstilling, en imponerende viden og et berigende gemytlige væsen.

Podere Santa Felicita projektet blev startet af Federico Staderini i 2002 ud fra en stædig tro på, at Pinot Noir succesfuldt kan dyrkes i Toscana. Ved foden af bjergkæden Appenninerne i Casentino dalen ved Toscanas østlige grænse i Arezzo provinsen fandt Federico 3,5 hektar jord på en syd/sydvestvendt skråning i 500 meters højde.

Markerne havde en ler- og kalkstensholdig jordbund, hvilket han fandt helt ideel til Pinot Noir, så i perioden fra 2004-2007 plantede han Pinot Noir vinstokke, med en høj densitet på 10.400 vinstokke pr. hektar og med en lavtydende klon fra Bourgogne.

Helt fra den spæde opstart har vinmarkerne været økologisk dyrkede med anvendelse af biodynamiske praksis efter vejledning af den franske astronom Francois Bouchet fra Loire.

Nå, men lad se nærmere på den vin, så Federico Staderini har kaldt Cuno. Det er selvfølgelig 100% Pinot Noir, hvor druerne høstes af flere omgange fra starten i løbet af hele september. Derefter bliver de sorteret og afstilket, men i de senere år er Federico Staderini begyndt af bruge flere og flere hele klaser i fermenteringen.

Druerne og -klaserne hældes således blot op i store trægæringsfade på 500 eller 700 liter på samme måde som i Bourgogne. Den metode har til formål at bibeholde Pinot Noir druens og dyrkningsstedets karakteristika.

Gæringen og macerationen med løbende nedtrædning af druerne varer typisk 17-25 dage efterfuldt af lagring  i gamle egefade i op til 18 måneder, inden vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder i flaske.

Ved aftapning på flaske efterlader Federico Staderini blot 5 mm luft mellem prop og vin mod normalt omkring 15 mm. Dette er Federicos sikring af, at vinen er blevet transporteret og opbevaret korrekt, for med en for varm opbevaring, så vil proppen hurtigere presses op af flasken.

WAUW … sikke en lys, let og blomsterrig duft … tørrede blomster, nærmest som en eksplosion i en blomsterbutik med et æterisk og feminin lethed, svag sødme, blæk og vanilje fra egefadene. Frugten virker lys, let moden og delikat … for satan hvor dufter det bare fabelagtigt godt.

Det smager nærmest også, som det dufter … som en blid brise en varm og lys sommeraften, fin og blomsterrig, rund og blød med lette tanniner, så ren og sart med frugt- og bolsjesødme, elegant, lys, pæn, slank, feminin, æterisk, luftig og beleven med små hårde jernagtige elementer. Det er sgu lækker Pinot Noir … totalt begejstret, overrasket, overrumplet og overglad.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 409 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2017 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, Italien

2017 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, ItalienOreno er topvinen hos det historiske vinhus Tenuta Sette Ponti og betegnes af flere som den måske den mest oversete Supertoscaner … et klassisk Bordeaux blend.

Tenuta Sette Ponti er en ældre, storslået ejendom, der ligger i et fjernt og uspoleret område af Chianti meget tæt på Castiglion Fibocchi og Arno-floden mellem Firenze og Arezzo. Vingården har tidligere tilhørt medlemmer af den italienske kongefamilie, men har siden 1950’erne været ejet af Moretti Cuseri familien. De første 60 hektar jord købte Alberto Moretti Cuseri direkte af de to prinsesser Margherita og Maria Cristina af Savoy-Aosta.

Navnet Tenuta Sette Ponti er en henvisning til de syv berømte middelalderlige broer, der krydser Arno-floden mellem Arezzo og Firenze. Den mest berømte af dem broerne, nemlig Ponte Buriano, kan i øvrigt ses i baggrunden af Leonardo da Vincis verdenskendte maleri af Mona Lisa.

Det er i dag Antonio Moretti Cuseri som driver det store gods, der i dag er på 300 hektar jord, hvoraf 54 hektar er vinmarker.  Antonio overtog godset fra sin far i slutningen af 1990’erne og begyndte straks efter at producere sine egne vine.

Udover Tenuta Sette Ponti, så har Antonio også investeret i yderligere to Bolgheri vingårde, hvilket er Orma syd for Livorno samt Poggio al Lupo, der ligger i Magliano tæt på Grosseto. De to ejendomme er på henholdsvis 7,5 og 45 hektar, mens vinmarkerne samlet er på 20,5 hektar på ejendommene.

Oreno er topvinen fra Tenuta Sette Ponti ejendommen, og det er som nævnt en IGT supertoscaner lavet som et Bordeaux blend med 50% Merlot, 40%, Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot. Vinen har sit navn efter floden, der krydser Tenuta Sette Pontis jorder.

Druerne høstes fra op til 75 år gamle vinstokke, der er plantet 250 meters højde og lavet med 25 dages fermentering ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af en maceration. Herefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Moden næse med lidt bordeauxfile trækninger … både jord, skovbund, cigaræsker, solbær, brombær, blommer, lidt fed og så næsten syltetøjstyk suppleret med toast, tobak, bagepulver, tørre krydderier, svagt lidt mentol og endda en ung balsamico. Der er også pænt med fad … sådan lidt nyt træ og svagt en snert vanilje.

Nøj, det smager godt. Det er igen Bordeaux, men bare med en så lækker og nærmest balsamisk fin syre, meget frisk og mørk frugt, en frisk frugtsyre og så samtidig virkelig tør. Der er totalt stramme og lidt pebrede tanniner, tør, unge, barnlige og juvenile.

Vinen er lidt som at få i pose og sæk … både den mørke, elegante frugt, som man finder i Bordeaux og så en syre samt tanninbid, som bare er virkelig italiensk. Det smager rasende godt og er samtidig en vin, som burde ligge og småsnakke med sig selv i kælderen mange år endnu, men det smager altså også rigtigt godt nu. Det er et sted lige mellem 5,5 og 6 fine fingre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599 kr., mens prisen er 549 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien Fourisolco er en ren Cabernet Franc baseret vin og en af de to topvine fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2009, men her er det altså årgangen nyere.

I Luoghi er et ganske ungt vinhus, som er grundlagt i 2000 af Stefano Granata og hans kone Paola de Fusco. Stefano var selv oprindeligt uddannet ingeniør indenfor elektronik og strømr, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn. Og da hans hustru Paola de Fusco samtidig var uddannet ønolog fra Pisa, så havde parret også en baggrund for at begive sig ud i projektet.

Deres ønske var, at føle sig helt tæt på naturen og processen, så de startede helt fra bunden med etableringen af vingården helt fra de spæde nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Vingården har omkring 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. De primære marker er Pineta di Carolo og Ristorti. De er meget kompromisløse, hvilket også kan ses i vinmarkerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang.

De beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten sker udelukkende med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

Målet på I Luoghi er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. De laver derfor heller ikke mange vine … faktisk alene 4 rødvine og alle af ekstrem høj kvalitet, nemlig Podere Ritori, som vel er deres basisvin, så derefter Campo al Fico og de to special-/topvine Sassosolo på ren Cabernet Sauvignogn og denne Fourisolco  på ren Cabernet Franc.

Denne vin kommer fra det bedste fad med Cabernet Franc fra marken Ritorti. Druerne er håndplukket og håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen sker spontant alene på druernes helt egne naturlige gærceller og sker over 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 24 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske, inden den frigives.

I næsen – uha – dufter vinen bare godt, nærmest med lidt bedaget dekadence, en dyb gæret og alligevel frisk frugt, blåbær, kirsebær, lidt svulstig med masser af blæk, peber, mentol og så noter fra sødbrændte fade, kanel, røg, tobak og svag sødme.

Og hvor er vinen dog af frugtrig … masser af modne kirsebær samt lyse blommer, en fin, let og rank syre, lidt grønne urter, ganske lette og skarpe tanniner, lidt peber … og hvor smager vinen dog ualmindelig godt. Igen bliver far glad.

Forhandles i dag af H.J. Hansen / Vinspecialisten, hvor en flaske i den noget nyere årgang 2015 koster 789 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, Italien

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, ItalienDet er omkring et halvt år siden, at jeg sidst drak Tignanello … og da var det i årgangen 2014, men nu smager Houlberg atter den store supertoscaner, blot i den nyere årgang 2015.

Derfor skriver jeg heller ikke noget om vinhuset … det kan du læse om i de tidligere indlæg, men kigger blot på Tignanello, der som i forrige årgang er lavet på et blend af 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Der anvendes alene de bedste druer til vinen, som gærer i store koniske rustfrie ståltanke … hver sort selvfølgelig vinificeret separat.

Efter endt fermentering, så sker den malolaktiske gæring i egetræsfade, hvorefter vinen lagrer på franske og ungarske barriques i 12-14 måneder … både nye og brugte fade. Først derefter sker det endelige blend og aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det – som forrige vin – en mørk fætter med en sortmørk, dyb intensitet, flæsk, tonsvis lakrids, blåbær, brombær, kirsebær, blommer … egentlig meget frisk i frugten, en fin stringent frugtsyre og samtidig også lidt noter fra fadene som vanilje, kanel og mælkechokolade samt lidt salte mineraler. Dufter virkelig godt.

I munden er Tignanello bare fløjsblød, vedkommende og utrolig elegant. Den virker mere rund og knap så syrerig som 2014’eren, for der er både blæk, grafit, solbær, fylde, tobak, kaffe … men så dukker der alligevel også en meget elegant syre frem, direkte, frisk og så måske endda spændstig. Dermed bliver det igen en meget smuk, elegant mundfuld vin, som bare er superbalanceret, så atter 6 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles flere steder herhjemme og prisen ligger på 845 kr. hos Løgismose.

Vinanmeldelse 6/7  

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, Italien

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, ItalienDenne 2004 Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione fra Barone Ricasoli blev denne aftens oldtimer. Det er samtidig en af vinhusets topvine og en Chianti med skrald på.

Barone Ricasoli er samtidig et vinhus, som har en histotie, der særlig er en del af Chianti og er samtidig et af verdens ældste privatejede vinhuse, grundlagt tilbage i 1141. Barone Roicasoli er nærmest grundlægger af Chianti vine og drives i dag af Baron Francesco Ricasoli, som er ikke mindre end 32. generation af familien på vingården. Det må siges at være imponerende.

Og Francesco Ricasoli har over 1.000 hektar jord til den gamle borg aka slotbygning, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet Castello di Brolio på Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Udover i dag at være vineri, så er slottet Castello di Brolio også en turistattraktion, som hvert år besøges af turister fra både fra Italien og resten af verden. Med sine gamle rustninger, våben fra de gamle slag og endda skudhuller i murene, så har stedet en spændende historie.

Castello di Brolio var indblandet i de mange krige, der var mellem provinserne Firenze og Siena. Den adelige Ricasoli familie støttede Firenze. Faktisk ligger Castello di Brolio på grænsen mellem de to provinser, og da det største slag fandt sted i 1348, så blev slottet delvist ødelagt af soldaterne fra Siena. Slottet klarede dog de voldsomme angreb, og Firenze vandt slaget.

Men igennem århundreder har navnet Brolio og Barone Ricasoli været indbegrebet med vinfremstilling og har altid stået bag nogle af Toscanas mest eftertragtede vine.

I 1800-tallet iværksatte den farverige forfader, storhertugen Barone Bettino Ricasoli – også kaldet jernbaronen – de første regler for at producere Chianti. Han var egentlig ikke en særlig god til at drive vingården, var en dårlig forretningsmand, men til gengæld meget involveret i politik.

Han havde en fremtrædende rolle som indenrigsminister i den toscanske regering. Han blev kaldt jernbaronen på grund af sin ufravigelige sparsommelighed … men uden hans iver for at skabe regler for en moderne Chianti, som var baseret på Sangiovese, så havde der måske slet ikke været noget, som hed Chianti i dag.

I dag er der over 1.000 hektar jord til den gamle borg Castello di Brolio, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet på adressen Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Barone Ricasoli Spa Società Agricola driver også en lille restaurant i den gamle borg, hvor man helt sikkert kan smage nogle af de 15 forskellige vin, som der laves på vingården … altså foruden lidt grappa og olivenolie.

Barone Ricasoli blev i 2001 kåret som årets vingård i Italien af Gambero Rosso og i 2002 blev vingårdens ansvarlige vinmager Carlo Ferrini også valgt som årets ønolog af Gambero Rosso.

Han er den konsulent i Italien, som står bag flest 3 røde glas vine i hele Italien, idet han har ansvaret for produktionen af nogle af de fineste vine i Toscana. Carlo Ferrini blev ansat på Barone Ricasoli i 1991 for at forbedre kvaliteten af vinene. Han foretog en del ændringer i marker og kælder.

Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione er en af husets bedste vine … en ikonvin, som kun laves i de bedste år og alene med druer fra husets bedste marker. Den laves i dag på Sangiovese og en lille andel Abrusco, men i denne årgang 2004 er den lavet på Sangiovese tilsat en lille smule Cabernet Sauvignon.

Vinen har gæret ved 28-31 grader efterfulgt af en postmaceration over 19 dage. Efterfølgende er vinen lagret 18 måneder på franske tonneaux fade, heraf 2/3-dele nye fade. Vinen er så flasket i juli måned 2006.

Og det er – som nævnt indledningsvis – en Chianti med skrald på og allerede i næsen byder vinen på fed, mørk og moden frugt, engelsk samt finsk blød lakrids, vild dybde, blæk, chokolade, solbær, sorte kirsebær, blommer, brun farin, sød tobak og nogen sødme.

Der er også skrald på smagen … mørk frugt, stærk engelsk lakrids, mens alderen på ingen måder synes at trykke. Vinen er således fin og levende, god balance, sød og syrlig kirsebærfrugt, tanninerne bløde, fyldig og moden, lidt nødder, harmonisk og fortsat fuld af energi, så samlet set en meget imponerende vin.

Vinanmeldelse 6/7

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienDet kan være en utaknemmelig opgave, at komme efter 3 store Nebbiolo vine, så derfor havde denne 2013 Chianti Classico Riserva fra Badia a Coltibuono det heller ikke nemt.

Badia a Coltibuono er ellers et vinhus med et et godt renomme og vinnørder fra hele verden er vilde med vinene, som siges at have en fantastisk potentiale for lagring. Stucchi Prinetti familien har en kælder med endog meget ganske vine og åbner jævnligt meget gamle flasker til smagninger rundt omkring i verden. På billedet ovenfor, kan I se nogle af de tussegamle vine i vinhusets kælder.

Badia a Coltibuono og familien Stucchi Prinetti er en af pionererne i Chianti. Vinhuset blev grundlagt allerede tilbage i 1846 af Michele Giuntini … stamfar til de nuværende ejere. Han var bankmand fra Firenze og købte det gamle kloster Badia a Coltibuono, som stammer fra 1051 og nogle omkringliggende vingårde.

Det er i dag fortsat efterkommere af Michele Giuntini, som driver vingården, nemlig Emanuela, Paolo og Roberto Stucchi Prinetti, der er 6. generation af familien på Badia a Coltibuono. Og undervejs har familien gjort sit bemærket, bl.a. har de 3 søskendes moder Lorenza dé Medici di Ottajano skrevet mange kogebøger og holder fortsat en række kokkeskoler i det gamle kloster, mens deres far Piero har startet en større produktion af olivenolie.

De 3 søskendes forfædre har også været gode til at gemme en del af produktionen i kælderen hvert år, så i dag er kælderen en guldgrube af vine med virkelig meget alder.

Samlet har Badia a Coltibuono 63 hektar vinmarker, men driften omfatter altså også produktion af olivenolie, en lille hotel samt en restaurant, så familien Stucchi Prinetti  har nok at se til.

Her smager vi deres 2013 Chianti Classico Riserva, der er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo, 3% Ciliegiolo og 2% Colorino, som er håndplukkede og kommer fra Poggino, Vignone, Montebello og Argenina.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Macerationen har varet mindst 3 uger med daglig punch down. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske og østrigske egefade og efter flaskning yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Dermed opfylder den også DOCG kravet på mindst 27 måneders lagring for en Chianti Classico Riserva.

Næsen har klart nogle klassiske Chianti dyder … røg, balsamisk syre, nogle mynte- og mentolagtige noter, klart til den ranke og lyse side i frugten, sådan lidt jordbær, hindbær og ribs, grannåle samt et aftryk fra egefadene med vanilje samt kanel.

Smagen er stram, ren … lidt flad måske og så drukner den lidt med meget stor rundhed og venlighed. Det er meget let og en kende til den neutrale side, men er omvendt ikke sur som nogle Chianti kan være, men derimod letdrikkelig og måske endda lidt sart.

Jesper havde købt vinen på vingården, hvor han også tog de viste billeder. Herhjemme kan vinen købes hos Løgismose, hvor en flaske i årgang 2015 koster 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2009 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2009 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienDenne lidt undseelige Toscana Rosso IGT fra vinhuset Azienda Agricola Svoltacarrozze di Meoni Sebastiana med en pop-smart etiket tog virkelig røven … øhh bagdelen, bagperronen og agterpartiet på jeres ellers altid sobre vinblogger.

Det skal jeg nok vende tilbage til.

Svoltacarrozze ligger lige nord for byen Vescovado i Toscana … vel omkring 15 kilometer nordvest for Montalcino og er grundlagt i 2001 af Sebastiana Meoni med hjælp fra hendes far … vinmageren Giulio Meoni og i starten også vinmageren Nando Benassi.

Sebastiana Meoni har samlet alene 8 hektar med vinstokke plantet tilbage i 1998, som dyrkes fuldstændig økologisk, selvom huset ikke er certificeret … det er simpelthen for omstændigt og dyrt.

Hun laver alene én vin, nemlig denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af. Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden de mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

I glasset er vinen vel medium i farve, dog med klar orangebrun kant, men duften er animalsk og måske endda biodynamisk er mine første tanker, for vinen har den herligste landlige aroma. Der er både krudt, svovl, tændstikker, prut og bio rygende mødding, men på en fin, let og vel nærmest burgundisk let facon … og ved første snus ville jeg aldrig ha’ gættet, at det er  Sangiovese og Cabernet Sauvignon.

Der er også nogle florale noter, blomstersæbe, ribs, rabarber, solbær, tørv, brunkul og nogle syrlige drops. Lige nedenunder første lag kan man også dufte en mineralsk syre, måske endda lidt vanilje og kanel. Med lidt luft i glasset dæmpes de animalske noter en anelse, hvorfor en dekantering kan være en idé for de mest stokkonservative. Jeg elsker sgu duften.

Smagsmæssigt har vinen også en fabelagtig lethed, virkelig fin, sart, skrøbelig med en burgundisk feminin side, hvilket kombineret med en stor saftighed gør vinen meget letdrikkelig. Det løber sgu lige ned med største fornøjelse. Der er tørre tanniner, krisp bid, spændstig og igen masser af lyse bær, hindbær, ribs, rabarber og samtidig helt utroligt, at vinen er 10 år … WAUW. Jeg er fan.

Og det var mig, som forinden kiggede på etiketten og tænkte, at denne flaske ser kedelig ud. Kedelig er det sidste, som denne vin er … og til prisen er måske årets køb. Man skal aldrig skue hunden på hårene, for så bjæffer den. Vuf. Jeg er umådelig facineret af Svoltacarrozzes Toscana Rosso, som får 6 hundepoter.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 109,95 kr. ved køb af 6 flasker. Crazy!

Vinanmeldelse 6/7