Tag-arkiv: grechetto

Grechetto – der udtales nærmest som gre-ketto – er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Grechetto kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Grechetto giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

2015 Antonelli San Marco, Colle Martini Grechetto, Umbrien, Italien

Vinsmagningen hos Antonelli startede med et køligt glas Colle Martini Grechetto DOC … årgang 2015. Arghhh, lige hvad man trængte til efter en lang rundvisning.

Det er ikke Montefalco Grechetto DOC, da det er en ny appellation, som først er gældende fra 2016. I stedet er vinen under appellationen Colle Martini, der dækker området i Perugia mere bredt. Men faktisk skulle vi efterfølgende smage samme vin i årgang 2016 og altså med den nye appellationsbetegnelse Montefalco Grechetto DOC.

Det er selvfølgelig 100% Grechetto, høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med blid presning, fermentering i rustfrie ståltanke ved 18 grader og lagrer i samme tanke i 3 måneder sur lie og lagrer derefter yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det en god frisk hvidvin med eksotisk og frugtrig næse, fersken, friske æbler, citrus, mineraler og et snert mandler samt blomster.

I munden egentlig fin intensitet, godt med grape … virkelig bitter grape og frisk skarphed. Egentlig også ganske tør vin og den store sødme og ganske okay.

Både Carlo Merolli og Pran Vinimport er importører, men denne Grechetto er ikke fundet nogle af stederne.

Rating 4/7 

2016 Colle del Saraceno, Grechetto Umbria IGT, Umbrien, Italien

Her holder Francesco Botti hans seneste udgave af vinen Grechetto Umbria IGT i sin hånd … hånden der har klippet vinstokkene, høstet druerne og vinificeret mosten til vinen.

Det er eneste hvidvin, som Botti laver på Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti, ren 100% Grechetto med en bøs, gammel ridder på etiketten … måske ham der den kendte Frederick II, der i 1240 red sammen med saracenerne som bodyguards. Rank og stolt ser han ud, men det er såmænd også en ganske fin hvidvin, som han promoverer.

Vinen er fermenteret med skindet … i hvor lang tid, har jeg ingen oplysninger om, men den er flasket ufiltreret. Derudover er der begrænsede oplysninger om produktionen af denne vin. I stedet springer vi da bare lige hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duftmæssigt er vinen faktisk temmelig landlig og animalsk, mens frugten – eksotiske frugter – er mere afdæmpet. Det er lidt fersken, kastanjer, blomster og en snas mandler.

I munden er der nærmest frisk jern – ha ha – bitter grape, mineralsk, stenet og med en fantastisk syre. Virkelig lidt af en schweizerkniv af forskelligartede indtryk. Sådan.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 7€ … svarende til omkring 52 kr.

Rating 4,5/7    

2015 Rocca di Fabbri, Grechetto Colli Martani, Umbrien, Italien

Næste vin …. Grechetto Colli Martani er en prisbillig og lækker hvidvin fra Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola … 100% ren Grechetto juice.

Som næsten alle vinene fra Rocca di Fabbri er der elementer fra malerier på etiketten og her er det “dansen” … også kendt som Bacchante. Det er et oliemaleri lavet i 1906 af den franske kunstner og teoretiker Jean Metzinger.

Druerne kommer fra vinstokke, der er plantet i 1999-2000 og høstet med et udbytte på omkring 60 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store 150 hektoliter rustfrie ståltanke og flasket efter 5 måneder i tankene. Vinen er lavet første gang i 1985 og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er utrolig frisk og aromatisk … masser af blomster, golden delicious æbler, kridt og acacia honning. Meget givende næse, men smagen er rund, blød og samtidig herlig syrlig. Det er virkelig godt afbalanceret og vinen er faktisk en lille perle.

Smagt på gården, hvor den koster 5,90€ … eller omkring 44 kr. – sindssygt billigt for denne Grechetto Colli Martani.

Rating 5/7 

2016 Di Filippo, SSA Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Sidste Grechetto vin hos Azienda Agraria Di Filippo blev en tankprøve på den kommende 2016 SSA Grechetto Umbia IGT, hvor betegnelsen SSA står for Senza Solfiti Aggiunti.

Det betyder – som de fleste nok har gættet – uden sulfitter, også kaldet SO2, svovldioxid eller bare svovl. Og det lyder jo heller ikke specielt appetitlig med svovl i ens drikkevarer, men det tilsættes for at konservere samt undgå en eftergæring eller vildgæring af vinen og er dermed meget normalt.

Brugen af svovl bruges i begrænsede mængder og styres i dag meget præcist. Tidligere var der en tendens til at nogle vine blev oversvovlede, og det gik ud over smagen i vinen. Det er heldigvis et sjældent fænomen i dag.

Vine har samtidig generelt et meget lavere niveau af SO2 end fødevarer. For eksempel indeholder tørret frugt ofte op til 1000 dele per million (ppm) SO2, mens hvidvin – som oftest indeholder flere sulfitter end rødvine – ikke må indeholde mere end 210 ppm.

Men både økologiske, biodynamiske og naturvin producenter vil selvfølgelig gerne undgå tilsætningsstoffer i deres vine, og derfor giver det også god mening at lave vine uden sulfitter.

Der er dog bare en risiko for, at vinene udvikler sig efter de er tappet. Den risiko er størst i hvidvine, da rødvine har en naturlig garvesyre, som kan bidrage til at bevare vinen.

Nå, det var sgu vist lige et sidespor … tilbage til Di Filippos usvovlede Grechetto Umbia IGT. Jeg har faktisk ingen oplysninger om produktionen. Hvis Roberto fortalte om det, så har jeg sgu glemt det … og jeg har heller ikke skrevet noget op om det.

Næsen er lidt sødere og frodigere end den almindelige Grechetto … mere animalsk og har en lille smule karamel iblandet fersken, hindbær, blomster og svag note af jern.

Smagsmæssigt er det ganske præcist, fin stringent syre, grapefrugt, bitterhed men også en vis portion sødme, som driller og balancerer vinen flot af. Smager virkelig godt … samme niveau som Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 9€ på vingården, svarende til 67 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

2014 Di Filippo, Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, Umbrien, Italien

Og minsandten om vi ikke fortsatte med endnu en af Di Filippos Grechetto vine … her Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, som er hans top Grechetto.

Sassi d’Arenaria betyder noget i retning af sandstensklipper og refererer til undergrunden i de marker, som Di Filippo har under appellationen DOC Colli Martani. Og vinen er noget anderledes end den første vin, bl.a. er den også fremstillet anderledes. For det første er høsten mindre, alene 60 hektoliter pr. hektar mod imponerende 100 hektoliter for forrige vin.

Derudover sker fermentering med skindet ved lav temperatur og derefter lagrer vinen sur lie i 6 måneder – dog fortsat på rustfrie ståltanke.

Næsen er mere moden, mere blomster og mere fersken med en sød og givende aroma. Der er fortsat en vis rankhed med sten, jern og stål samt nogle krydrede noter. Dufter virkelig godt.

Smagsmæssig god tørhed trods den lidt fyldige næse. Der er grapefrugt, bitterhed, bløde tanniner og samtidig fylder vinen munden meget mere.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 10€ på vingården, svarende til 75 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

2016 Di Filippo, Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Da vores søde værtinde hos Di Filippo havde fortalt, at de var specialister i – og endda nok den bedste producent af – Grechetto vine, så startede vi naturligvis smagningen med en af disse, nemlig denne prisbillige IGT vin Grechetto Umbia.

Som jeg tidligere har skrevet er Grechetto (der udtales som gre-ketto) en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i områdets appellationer DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto samt DOC Colli Martani.

Her er det imidlertid Grechetto som en IGT vin. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor det er en IGT vin, idet vinen slet ikke fremgår på Di Filippos hjemmeside.  Måske har Roberto blot i årgang 2016 ændret i fremstillingen af hans normale Grechetto Colli Martani DOC, således den ikke opfylder kravene i appellationen.

Den er alene lavet på rustfrie ståltanke, fermentering ved 18 grader og er ikke lagret på eg, så det burde være en frisk og frugtrig vin. Lad os se på mine smagsnoter.

Og der er netop godt med frugt i duften … fersken samt sten, flint og jern. Meget lettilgængelig med syre, mineraler og frugt. I smagen også fersken samt en ganske frisk og mineralsk syre. Direkte og drikkevenlig med friskhed, frugt og glæde.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 5,80€ på vingården, svarende til 43 kr. Det er sgu billigt.

Rating 4/7 

2015 Le Cimate, Aragon Bianco Umbria IGT, Umbrien, Italien

Francesca Bartoloni synes, at vi også skulle smage hans Aragon Bianco Umbria IGT, selvom den ikke var programsat. Så efter vertikalsmagningen af husets Trebbiano Spoletino vine, så røg denne lille bandit på bordet.

Det er en IGT vin, idet blendet i vinen er anderledes end hos Montefalco Bianco DOC vinene … her er det nemlig 60% Vermentino og 40% Grechetto. Det er således Vermentino druen der dominerer, Liguriens vigtigste hvid druesort og en drue, som jeg ellers ikke stødte på i Umbrien under mit ophold.

Druerne kommer fra vinstokke plantet i 2010, med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar og markerne ligger i omkring 360 meters højde.

Vinen er lavet med en kort maceration på 12 timer, fermentering i 20 dage ved 14 grader og alene lavet på rustfrie ståltanke. Vinen har også lagret 6 måneder i ståltankene og efterfølgende 4 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 15.000 flasker af denne vin.

Næsen er lidt mindre givende end de forrige vine. Her er det lidt birketræ, grapefrugt, grønne blade, svag mineralitet, men også en smule neutral i duften. I munden en lidt sjov balance, selvom der for så vidt er fin syre. Den er dog en smule anonym, men måske vil den gøre sig bedre iskold på en varm sommerdag på terrassen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 13,60€ … svarende til 100 kr.

Rating 3/7    

2015 Moretti Omero, Montefalco Bianco, Umbrien, Italien

Vi skulle også smage Moretti Omeros fortolkning af appellationens hvidvin Montefalco Bianco DOC … her en frisk årgang 2015.

Denne Montefalco Bianco er lavet på 50% Grechetto, 30% Trebbiano Toscano og 20% Trebbiano Spoletino. Druerne er høstet med et udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar og kommer fra vinstokke, som er mellem 3-10 år gamle.

Vinen er lavet på rustfri ståltanke, alene brug af naturlig gær og ingen lagring på egefade eller andet, blot lagring 3 måneder på flaske inden frigivelsen.

Gamle oma Nonna Quinta siger, at vinen passer perfekt sammen med Panzanella … det er blot brødrester og tomater blandet med løg, basilikum samt olivenolie og lidt vineddike. Det tror vi på.

Duftmæssigt har denne også en svag animalsk side … lidt våd hund, kolde og våde sten, frugtsten, fersken, kamillete, hvide blomster samt små søde elementer. Smagen er meget ren, lidt stålagtig frugt, lidt tynd og easygoing, men ganske frisk, stringent og fin.

Smagt på vingården … har ikke fundet lige denne hos Niche Vine, men vil gætte på en pris herhjemme under 100 kr.

Rating 4/7    

2015 Moretti Omero, Sui Lieviti, Umbrien, Italien

Og lad os da endelig springe ud i første vin fra Azienda Agraria Moretti Omero, nemlig Giusys lille mousserende Sui Lieviti … en lille grumset, mousserende økovin, som også kommer med kapsel på toppen.

Denne lille økobandit er lavet på ren Grechetto med spontan andengæring på flaske. Sui Lieviti betyder “på bærmen” … og henviser til, at vinen har lagret med bærmen. På fransk hedder det jo “sur lie”.  Når flaskegæringen er overstået, dør gærcellerne. De døde gærceller kaldes på dansk bærmen. Enzymer i gærcellerne nedbryder dem – en proces, der kaldes autolyse.

Autolysen tilfører vinen en større mundfylde, det giver aromaer af toast, rugbrød og akacie. Samtidig beskytter autolysen mod oxidering, og så længe vinen lagrer med bærmen, holder den sig frisk.

Det var en vin, som Giusy var ganske tilfreds med, og det er også en vin, som skiller sig lidt ud og et ikke typisk for Montefalco. Jeg smagte i hvert fald ikke lignende vine under mit besøg.

Den er inspireret af de gamle traditioner … kærlighed til de gamle metoder fortalte Giusy, bedsteforældrenes måde at lave mousserende vin på..

Næsen er sgu også herlig bio og har derudover grønne urter, løvstikke, mynte, en syrlig gul pære, gærede elementer og samtidig en parfumeret side. Alt sammen bidrager til en herlig aroma af moderne og funky mousserende vin.

Smagen er imidlertid knap så kantet … faktisk mere fyldig og rund end forventes. Bevares, fortsat med god, frisk syrlighed og en god portion charme. Ikke lige en vin, som man falder over til dagligt.

Herhjemme forhandles den af Niche Vine, hvor en flaske koster 145 kr.

Rating 5/7    

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.