Tag-arkiv: bourboulenc

Bourboulenc er en hvid druesort, der primært dyrkes i det sydlige Frankrig, specielt i regionerne Rhône, Provence og Languedoc, men druen er ældgammel og menes at stamme fra Grækenland.

I det sydlige Rhône anvendes Bourboulenc  primært sammen med andre druer, fx i de hvide Rhône vine eller i Châteauneuf-du-Pape, men også i hvidvin fra Corbières og Minervois. Bourboulec blandes ofte med druer som Maccabeo, Grenache Blanc, Rousanne, Marsanne samt Viognier.

Bourboulenc modner meget sent og har nogle  stramme klaser, hvorfor druen kan være tilbøjelig til at rådne i nogle år. Druen giver vine med godt syreindhold, krop, citrusaromaer og en antydning af røg, men hvis druerne plukkes for tidligt, bliver det tyndt, alt for neutralt og kedeligt.

Der findes omkring 800 hektar vinmarker med Bourboulenc i Frankrig.

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigFÅK, fuck, fanden, sgu og sur røv … hackerangrebene på den houlbergske blog er fortsat, så bloggen har atter været nede et par dage. Denne gang var den ikke ramt så massivt som sidst, men det er fortsat træls … for nu at sige det på jysk. Fortsætter det, så opgiver jeg sgu livet som vinblogger. Det var næsten en trussel.

Men, men det gode er, at der venter en lang række blogindlæg, bl.a. fra en lile herreaften i Mariager med max gas … hvor jeg smagte hele 10 vine, hvor én af dem dog havde prop. Men 9 vine står i kø. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret var første kugle i magasinet.

Jeg har tidligere – til en stor 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning i 2011 – smagt den røde Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret, men her har vi altså vinen i den hvide udgave og endda med 10 år på bagen.

Vinhuset har siden 1795 – i 10 generationer – været ejet og drevet af Quiot familien, som også ejer husene Domaine Duclaux og Combes d’Arneval i Châteauneuf-du-Pape, Chateau de Trignon i Gigondas samt Domaine Hauchard i Puyloubier i Provence.

I Provence har familien omkring 200 hektar vinmarker, i Châteauneuf-du-Pape samlet 105 hektar, mens der til Chateau de Trignon hører omkring 70 hektar vinmarker. Derudover opkøber familien også druer fra andre producenter i flere appellationer. Disse vine produceres og sælges under mærket Jérôme Quiot Sélection, bl.a. en Châteauneuf-du-Pape kaldt Nolandra.

I dag er det Jérôme og Geneviéve Quiot, som står i spidsen for vinhusene sammen med børnene Florence og Jean Baptiste. Jérômes hustru Geneviéve kommer selv fra en familie af vinbønder, nemlig Domaine Hauchard, som således er en del af det samlede foretagende i dag. Jérôme Quiot er præsident for d’Appellations d’Origine i Rhone – udnævnt direkte af den franske landbrugsminister.

Domaine Vieux du Lazaret er reelt grundlagt i 1748 af Antoine Quiot, som allerede ejede lidt jord ved Rhône-floden og dyrkede lidt hvede og andre afgrøder. Han købte der 12 salmées jord – hvilket svarer til 8 hektar – med vinstokke. I 1793 købte hans barnebarn Jean Baptiste det gamle Tour de Lhers … et lille borg, som lå ved et overgangssted ved Rhône-floden samt tilhørende 100 hektar jord.

Jean Baptiste Quiot fik sat en større produktion af vine i gang og byggede også et hus på stedet med sten fra det gamle slot. Det er faktisk den ejendom, som i dag fortsat fungerer som hovedsæde for familien Quiot og endda også er afbildet på etiketterne på vinene fra Domaine Vieux du Lazaret. Jean Baptiste Quiot var også borgmester i Châteauneuf-du-Pape i en periode.

Senere er huset udvidet med jord omkring Vieux Lazaret – et gammelt hospital – der blev brug til behandling af karantænepatienter under de store epidemier i det 17. og 18. århundrede. Hospitalet var egentligt grundlagt af munkeorden The Lazarists i 1600-tallet, men pesten i 1720 kostede 1/3 af indbyggerne livet og herefter henfaldt bygningerne nærmest i ruin.

Efter Quiot familien købte ejendommen blev bygningerne anvendte som landbrugsbygninger. De nuværende bygninger er naturligvis fuldstændig anderledes, men ligger på samme sted som munkenes hospital, og derfor fik vinhuset også navnet Vieux Lazaret.

I 1875 blev alle vinstokke på Domaine Vieux du Lazaret ødelagt af phylloxera, og det ruinerede Quoit familien. De omlagde produktionen og levede efterfølgende af et lille stenbrud, dyrkede hvede og handlede silke. Først efter 1. verdenskrig begynder man igen at plante vinstokke, primært med Grenache stokke, men det er reelt først i 1980, da Jérôme og Geneviève Quiot overtager driften, at vinhuset igen begynder at sælge vin på flasker.

Der laves 4 forskellige vine på Domaine Vieux du Lazaret, nemlig denne en Ventoux, en rød og denne hvide Châteauneuf-du-Pape samt en Châteauneuf-du-Pape Cuvée Exceptionnelle. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape er lavet på 45% Grenache Blanc, 30% Clairette, 20% Bourboulenc og 5% Roussanne.

Så snart druerne er høstet bliver de presset i en særlig skånsom presse med trykluft. Efter klaring af mosten gæres den ved lav temperatur omkring 20 grader. Det sker for at holde på druesmagen og bevare friskheden og de mange flygtige aromastoffer. Før aftapning bliver vinene sterilfiltreret for at sikre en mikrobiologisk stabilitet.

I næsen er der pærer, melon … virker lidt parfumeret og har desuden en lidt oxyderet aroma sammen med en masse urter, lidt røg, muskatnød samt frugtsten. Den oxyderede note afslører, at der er lidt alder på vinen. I munden er der også frugtsten, men trods den lidt mineralske side, så er det en meget blød og blid vin, som er meget behagelig.

Forhandles bl.a. af Excellent Wine, men det er ingen pris. Vil gætte på, at den koster omkring 200 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Domaine Beauthorey, Orée, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine Beauthorey, Orée, Languedoc, FrankrigDa Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.

Orée er lavet på et blend af druer, nemlig druerne Clairette, Roussanne, Rolle, Bourboulenc og Grenache Blanc. Vinstokkene er egentlig ikke så gamle, alene 7 år gamle og således plantet i 2006.

Alle druerne er høstet på én gang og man har således ikke taget hensyn til, om nogle druer modner tidligere end andre. Den måde mener Christophe er optimal og sikrer en balance i vinen efter naturens præmisser.

Og druerne er måske også lige værd at komme omkring:

Clariette også kaldet Clariette Blanc findes i mange sydfranske vine fra Rhône, Languedoc og Provence. Tidligere var den hoved-drue for vermouth, da druen oxiderer let. Druen er ved at miste sin popularitet og udbredelse, selvom den engang blev benyttet overalt i det sydlige Frankrig. Clairette giver vin med høj alkoholstyrke og lav syre, hvilket ofte er en dårlig blanding.

Roussanne er en drue, som stammer fra det nordlige Rhône. Druesorten er desværre udsat for mange sygdomme og ikke så populær, men nye kloner kan muligvis rette op på dette. Druen indgår i hvidvine fra Hermitage, St.Péray og St.Joseph sammen med Marsanne, men ses også i Languedoc og Roussillon, hvor den er på vej frem. Den giver ofte vine med indbydende aroma, sprød friskhed og god længde.

Rolle er også kendt under navnet Vermentino i Italien. Den ses ofte i Provence og det øvrige Sydfrankrig. Giver vine med fornem aroma og god syre. I Italien er det en anerkendt drue, specielt i områder som Ligurien, Sardinien, Maremma og Sicilien.

Bourboulenc er en ældgammel grøn druesort, der måske stammer fra Grækenland. En druesort med stort potentiale. Druen indgår ofte som en del af flere andre, til at lave hvidvin i det sydlige Frankrig … både Rhône, Languedoc og Provence. Druen modnes sent og bevarer syren fint. Ved omhyggelig gæring har den en fin aroma.

Grenache er jo den store drue i Rhône og Languedoc. Druen stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor vi kender den som Garnacha. Grenache Blanc er den hvide udgave af druen, der mest ses i Rhône og Languedoc. Vinen kan have rig, indbydende frugt og blød tørhed, men ofte er udbyttet for stort og derved mister vinen sin intensitet og charme. Skal nydes ung.

Og i denne Orée er alle druerne altså blandet sammen. Men det er der kommet en ganske habil vin ud af. Lad os smage på denne Orée fra Beau. I næsen stikker vinen lidt ud med et aromatisk udtryk med overmodne pærer, fedme, honning, kål og roer. Jo … den er god nok … kål og roer. I munden er vinen ganske anderledes med god frisk frugt, renhed, mineralitet, syre og en flot balance.

Købt hos Vinimperiet, pris 109 kr.

Rating 4/7 

2011 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2011 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigLad os dog straks springe til aftenens første Chateauneaf Du Pape, en hvid af slagsen, og så endda fra én af mine yndlingsprocenter fra de kanter, nemlig Clos des Papes.

Clos des Papes er på 32 hektar, heraf 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene (clos) omkring slottet, heraf ejendommens navn Clos des Papes.

Vingården er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Chateneuf du Pape. Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødt til at have en vis tålmodighed. Siden 2011 er domænet certificeret “agriculture biologique”

Der fremstilles kun én cuvé af henholdsvis hvid (10% af produktionen) og rød Chateauneuf du Pape. Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele produktionen.

Hemmeligheden bag den høje kvalitet er et lavt udbytte. I årgangene 2007, 2008 og 2009 har man således haft et udbytte på henholdsvis 25, 17 og 19 hl/ha. Udbyttet minimeres ved at fjerne klaser før modning og ved at gennemføre en meget streng sortering i forbindelse med høsten.

Der eksperimenteres ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Avril selv stiller, og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den der har været lavet på stedet i årtier.

Lad os kigge nærmere på vinen, fin lys … næsten hvid. Duftmæssigt ikke så intens, der er lidt citrus, appelsin, fersken, honning, lidt anis og lidt fedme. Dufter sådan set ganske fint. Smagen er lidt abrikos, modne æbler samt en rigtig fin mineralitet, som er meget gennemgående for vinen. Smager godt … men så heller ikke mere. Måske den lige er serveret en anelse for koldt, og burde måske også have haft lidt tid til at åbne sig.

Fås hos Strobel Vimimport til 549 kr.

Vinanmeldelse 4/7