Hånd i hånd … 2 årgange af vinen Le Lien des Saisons, som med Google Translate betyder linket til årstiderne/sæsonen. Og de to vine – årgang 2011 og 2012 – kommer fra økohuset Domaine La Garrigo.
Det er et hus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vinen Fitou 20 de Terre, som bl.a. er lagret 12 måneder på fade, som vinhuset graver ned i den franske muld aka tørre jord. Og de er altså også rigtige økotosser af bedste skuffe … dvs. økologisk, biodynamisk og med en produktion styret af de kosmiske kræfter.
Og økotosserne er Christian Coteil og hustruen Maxime, som grundlagde Domaine La Garrigo i 2002 ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.
Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.
Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles efter disse principper og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.
Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen.
Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.
Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.
Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.
Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.
Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også nogle af sine vine ned i jorden. Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.
De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.
Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.
Denne vin – en Fitou med navnet Le Lien des Saisons – er ikke lagret på nedgravede fade, men er lavet på 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Druerne er høstet med et utroligt lille udbytte, alene 8 hektoliter pr. hektar, hvilket er helt vandvittigt.
Vinen er lagret 9 måneder på egefade og nogle af fadene er nye fade. Der er ikke anvendt svovl … det har Christian faktisk slet ikke brugt på nogle vine siden 2012.
2011’eren og 2012’eren kan skelnes fra hinanden på hætten/toppen, der er rød på 2011’eren og sort på den anden. Meget brugervenligt.
Og næsen byder bestemt også på økotosse biogrønt, godt med krydderier, jord, våde fade, ribs og blåbær i skøn sammensmeltning, og vinen virker- sammenlignet med 2012’eren – mere rund, blød og animalsk i duften.
Smagen er også godt krydret … der er rigelige mængder peber, masser af jern, mørk frugt, grannåle og måske knap så spændstig som 2012’eren. Der bliver lidt mere fladt, men måske også mere ligetil.
Når det er sagt, så vinen – i begge årgange – bestemt ikke mainstream på nogen måder. Den er ikke nem tilgængelig og byder på kant og var total turnoff hos konen. Jeg er også selv langt mere vild med husets Fitou 20 de Terre, som jeg havde en total optur over og kun koster en snas mere.
Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.
Rating 3,5/7 
Viña Errazuriz har jeg skrevet om en del gange her på bloggen og nu er der sgu igen chilensk Errazuriz saft i glasset … denne gang husets Arboleda Cabernet Sauvignon i en årgang 2014.
Og næste drue fra Sipp Mack var den aromatiske Gewurztraminer, her i form af vinen Gewurztraminer Tradition.
Næste Sipp Mack vin blev denne lille rosévin Pinot Noir Rosé d’Alsace … en forholdsvis ny vin i Jacques’ sortiment. Jeg har dog smagt vinen tidligere, nemlig kold og dugfrisk i en årgang 2013, men her er det altså den seneste årgang 2016.
Xavier Vignon er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier … Diplôme National d’œnologue og har næsten lige siden arbejdet som konsulent for en lang række vinprodukter. Derudover har han en lille negociantforretning Xavier Vins, hvor han med opkøbte druer laver en række vine og denne Côtes-du-Rhône er én af disse vine.
Og apropos gentagelse, så kommer her lige 4 på stribe … 4 vine fra Domaine le Clos du Caillou og vi starter såmænd med en hvidvin, nemlig husets Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc.
Jo, rosé igen … den underlige væske, som vel er en mellemting mellem hvidvin og rødvin. Her er det Rocca di Fabbris pinkfarvede Rosato Umbria Ambrosia.
Den impulsive og hurtigt arrangerede smagning hos Rocca di Fabbri startede med en ung, moderne vin, nemlig vinen Bianco Umbria Quartodiluna IGT, som er et blend på Chardonnay og Viognier.
Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos ligger i den portugisiske by Fronteira i Alentejo vinregionen. De står bag næste vin, denne Terra D’Alter Reserva.
Foråret er over os … så siger folk, at man skal drikke rosé. Det gør jeg så, men alene for jeres skyld, for jeg er ikk’ specielt meget til rosé. Sådan er folk, der er født i skorpionens tegn, vistnok … alt eller intet, hvid eller rød. Det midt imellem er noget underligt noget.