Jeg har siden jeg første gang smagte Riesling fra Weingut Peter Jakob Kühn været betaget af hans tørre, sprøde og mineralske vine. Jeg husker fortsat klart min første vin fra Kühn … en 2011 Riesling 300m NN Rutz Rebel, som var lavet i et samarbejde mellem Peter Jakob Kühn og sommelier Billy Wagner fra vinbaren Rutz i Berlin.

Og det var netop på Rutz i Berlin, at jeg smagte vinen og blev så bjergtaget, så derfor havde vi selvfølgelig også Weingut Peter Jakob Kühn på vores besøgsliste. Så efter besøget på Schloß Schönborn gik turen til Oestrich-Winkel, hvor Weingut Peter Jakob Kühn ligger lige i udkanten af byen.

Om Weingut Peter Jakob Kühn

Lad os inden smagningen kigge lidt nærmere på Weingut Peter Jakob Kühn, der er grundlagt tilbage i 1786 af Jacobus Kühn. Vinhuset producerer da også vinen Jacobus, som netop er opkaldt efter den gamle grundlægger.

Peter Jakob Kühn er 11. generation på vingården, som han overtog tilbage i 1979 sammen med hustruen Angela. Hustruen tager sig af adminstrationen og parrets 3 voksne børn Sandra, Kathrin og Peter Bernhard hjælper også til.

Derudover skal der også holdes styr på en lang række børnebørn, så der er virkelig tale om et rigtigt familieforetagende. Det var vistnok Kathrin, som vi mødte, da vi besøgte gården.

Peter Jakob Kühn har omkring 18 hektar vinmarker og laver omkring 120.000 flasker vin årligt. Flere af Kühns marker er egentligt Erste Lagen  eller Grosse Lage marker, men det er Kühn for beskeden til at skrive på hans flasker. Det fremgår imidlertid nu af hans hjemmeside.

Kühn ejer parceller på markerne Oestricher Klosterberg, Hallgarten Hendelberg, Oestrich Lenchen, Mittelheim Sankt Nikolaus, Oestrich Doosberg og Hallgarten Frühenberg.

Siden 2004 har vinhuset været certificeret, og Kathrin fortalte også masser om deres filosofi og det at være biodynamisk vinproducent. Huset kalder sig dog også selv bioweingut.

Og det er helt klassisk biodynamisk tilgang med nedgravning af kohorn, som fyldes med ekstrakt af kolort, komposterede vinblade, mælkebøtter, kamilleblomster, løvetand og badrian … tilsat en stor portion kompostorme.

Efter nedgravning i en lang periode, så tages kohornene op igen og der laves en væske fra horn + fyld, og denne væske anvendes til at sprøjte vinplanterne med.

Selvom vinhuset har eksisteret gennem 11. generationer, så er det primært under Jakob Peter Kühn, at der er sket en markant fremgang.

Og det har vineksperterne nu også fundet ud af, bl.a. skriver Gault & Millau om Kühn; Das ist Rheingau at its best! Ja selv den gode Parker har givet Kühns vine høje point. Gault Millau har også i deres Weinguide 2016 kåret Jakob Peter Kühn som Winzer des Jahres 2016.

Vort besøg og en syg dreng

Vi besøgte Weingut Peter Jakob Kühn uanmeldt, og hverken Peter Jakob eller sønnen Peter Bernhard var hjemme, selvom vingården skam havde åbent. Det havde vi skam tjekket.

Imidlertid var Kathrine hjemme og tog os med ind i Vinotheket. Hun er søster til Peter Bernard, men denne dag var hendes dreng syg og lå i en klapvogn. Han var helt klart ikke på toppen og jamrende sig dog også løbende. Det blev derfor heller ikke verdens længste smagning.

Vi fik dog med en smule jamren som sagte baggrundsstøj en fin lille smagning, hvor vi smagte både Riesling og en smule Spätburgunder og derudover en længere snak om biodynamik.

Der kom lidt efter et par børn … og fluks var den lille knægt en del bedre og spurtede udenfor for at lege med de andre.

Vinmæssigt er det tørre, sprøde og mineralske vine … jeg var specielt ganske imponeret af vinen Quarzit, hvor druerne kommer fra markerne ved Oestrich. Vi smagte også lidt Erste og Grosse Lage vine, bl.a. Oestrich Doosberg GG.

Vi kunne ikke komme ned og se deres produktion … det rodede for meget og derfor ville de helst ikke vise det frem på dette tidspunkt. Det var nok forståeligt … og måske også at presse tingene, nu da hun stod alene med en syg knægt.

I stedet takkede vi … købte et par vine og satte kursen retur mod Rüdesheim.

I vores færd på at undersøge vin hos en række udvalgte vinproducenter i Rheingaau, så blev næste stop hos Weingut Schloß Schönborn i Hattenheim på adressen Hauptstraße 53.

Smukt beliggende vingård … total view udover vinmarker og Rhinen i baggrunden. Solen havde samtidig besluttet at følge os denne dag, så alt var fryd og gammen.

Weingut Schloß Schönborn har på stedet et vinothek, som ligger i en tilsyneladende lidt ældre villa, som ligger lidt tilbagetrukket, men vi satte vores jyske platfødder forrest og sjaskede op til vineriet, som umiddelbart så en smule lukket ud … det var det nu ikke.

Vinotheket har udenfor en stor terrasse med plads til 60 mennesker, mens der indenfor er plads til 30 besøgende. Det ligger bekvemt – siger vinhuset selv – lige overfor banegården i Hattenheim. Det kan der sikkert være noget om.

Under Vinotheket findes der også en smuk vinkælder, der også bruges til arrangementer, men den fik vi imidlertid ikke at se. I stedet blev vi varmt modtaget af den søde Elise Wieliczko, der arbejder i Vinotheket med rådgivning af vin.

Og måske var det lige præcis her, at vores plattyske ikke slog helt til, for Elise tilbød en smagning, hvilket vi selvfølgelig sagde jae til, og da hun videre nævnte muligheden for lidt brød og ost, så sagde vi såmænd også jae.

Men brød og ost så vi nu aldrig noget af. Men vi fik dog en smagning af primært husets tørre Rieslinge, men nåede selvfølgelig også at smage lidt Spätburgunder.

Historien

Schloß Schönborn ejes af familien Graf von Schönborn og som navnet indikerer, så er det en gammel, historisk og adelig slægt, som oprindeligt kom fra Rheingau og Taunus.

Familien kan spores helt tilbage til 1100-tallet og tæller bl.a. riddere, biskopper, kardinaler, kurfyrster, grever, ministre, diplomater mit weiter. Familien var samtidig også blandt de vigtigste bygherrer af barokslotte i Sydtyskland.

Schönborn familien har således også hovedsæde på det enormt store barokslot Schloß Weißenstein ved Pommersfelden i Franken, bygget mellem 1711 and 1718 for Lothar Franz von Schönborn, fyrstebiskop af Bamberg og ærkebiskoppen af Mainz.

På erhvervssiden ligger familien heller ikke på den lade side, idet aktiviteterne i dag omfatter landbrug af små 900 hektar jorder, et lille skovbrug med omkring 1.600 hektar skove, et savværk, 88 hektar med fiskefarme og sluttelig drift af 3 restauranter samt vinproduktion.

Og vinproduktionen sker fra hele 3 vinslotte, selvfølgelig først og fremmest på Schloß Schönborn, som ligger ved byen Eltville am Rhein … selvfølgelig med en storslået udsigt udover Rhinen.

Herudover laver familien i dag også vine på Schloß Hallburg omkring 2 kilometer fra Volkach i Franken med tilhørende 30 hektar vinmarker samt på vingården Casa Cadaval i Ribatejo regionen i Portugal med omkring 53 hektar vinmarker.

Grundstenen i vinproduktionen er imidlertid Weingut Schloß Schönborn i Rheingau. Der var hér, at familien startede vinproduktionen, og gamle fortegnelser viser, at mange af vinmarkerne har været ejet af familien siden 1349.

I dag er der over 50 hektar vinmarker, som er tilkøbt gennem tiderne. Disse marker omfatter fx Baiken i Rauenthal, Berg Schlossberg i Rüdesheim, Domdechaney og Höllenberg i Assmannshausen, Kläuserweg og Rothenberg i Geisenheim, Marcobrunn i Erbach, Nussbrunnen, Pfaffenberg, Wisselbrunnen i Hattenheim og mange flere.

Der dyrkes primært Riesling  samt lidt Pinot Noir og Pinot Blanc. Vinene fra Weingut Schloß Schönborn laves i tre serier, nemlig Gutsweine, dernæst Lagenweine og selvfølgelig de bedste Erste Lage/Erste Gewächse Weine.

Siden 1998 har familieforetagendet være drevet af Paul Graf von Schönborn. Han havde inden overtagelsen studeret i USA, og administrerer nu alle grene i forretningen inkl. driften af fonden for det store slot Schloß Weißenstein i Pommersfelden.

Herudover er han også protektor for Collegium Musicum i Pommersfelden, endnu en rolle han har overtaget fra hans far Dr. Karl Graf von Schönborn.

Smagningen hos Domänenweingut Schloß Schönborn

Smagningen på vingården var ganske fin, men det viste sig også senere, at vi skulle betale 10€ pr. mand. Det kunne man jo reelt godt ha’ sagt forinden, men omvendt fik vi også en god smagning og måtte gerne selv supplere i glassene. Så vi blev nok ikke snydt.

Vi smagte husets almindelige Gutswein Riesling … dernæst Orstwein Rüdesheimer Riesling inden vi røg op til Nussbrunnen Erste Gewächs, Pfaffenberg samt en total lækker 2009 Rüdesheimer Berg Shloßberg Riesling og lidt Spätburgunder.

Den søde Elise Wieliczko lavede også et pænt smageskema med de vine, som vi havde smagt. Ganske pænt af hende, men omvendt også ganske nemmere, når vi nu skulle købe nogle af vinene. Det gjorde vi så, inden vi takkede og traskede af … næste vinhus ventede jo i horisonten.

Efter Weil gik turen til netop det store Kloster Eberbach eller Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som det helt korrekt hedder.

Eberbach er vel nok det vinhus, som har haft størst indflydelse på vinproduktionen i Rheingau og selvfølgelig skulle vi også besøge det historiske kloster … eller i hvert fald deres vinothek. Klosteret kunne så bare være kloster. Men smukt ser det altså ud.

Kloster Eberbach ligger et stykke tilbage fra Rhinen, nemlig udenfor byen Eltville lidt nordøst for Geisenheim. Det blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 blev det overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux i Bourgogne og det blev et af de største og mest aktive klostre i hele Tyskland.

Klosteret havde et meget enkelt regelsæt, som var Ore et Laborum, hvilket betød bed og arbejd. Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Disse klostre fungerede også som handelsstationer for

Kloster Eberbach blev derfor verdens største vinhus, der omkring år 1500 rådede over imponerende 10.000 hektar vinmarker fordelt på 200 vingårde, der også fungerede som salgssteder for klosterets vine.

Og der er masser af historie knyttet til klosteret. Fx indrettende man i 1736 en cabinetkeller til særligt gode vine. Den var opkaldt efter det kabinet, som fyrsterne opbevarede deres værdier i og som de også brugte til forhandlinger med deres ministre.

I dag bruges betegnelsen kabinet jo også for et ministerium, men grundet Eberbachs kælder, så blev ordet siden anvendt i kvalitetsbetegnelsen for tyske vine, alt indenfor Qualitätswein mit Prädikat.

Kloster Eberbach har i dag fortsat stor betydning i vinbranchen, bl.a. er klosteret også verdensberømt for den årligt tilbagevendende vinauktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige.

I dag råder Kloster Eberbach over omkring 250 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 domæner, hvilket er Domäne Steinberg, Domäne Bergstraße og Domäne Assmannshausen. Der er således marker ved byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim ved det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands store vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt over 2,5 millioner flasker vin på Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som jo fortsat i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Weingut Kloster Eberbach har bygget et moderne vineri med moderne vinothek ved Domäne Steinberg, ikke ret langt fra klosteret, men vi startede besøget på det gamle kloster, hvor der selvfølgelig også findes en butik aka vinothek, hvor man kan smage og købe klosterets vine.

Efter en rundtur omkring vinreolerne indfandt vi os imidlertid hurtigt ved baren. På et skilt stod der, at smagning kostede pr. glas, men at det blev refunderet ved køb. Den rare unge fyr bag disken opkrævede imidlertid ikke noget … han vidste nok, at vi var sikre købere.

Vi havde besluttet os for at smage husets tørre Riesling og selvfølgelig også deres forskellige Spätburgundere. Vi fik en fin gennemgang af vinene, hvor specielt deres Crescentia Steinberger Riesling imponerede sammen med faktisk alle deres Spätburgundere.

I god stil, så blev vinene serveret af de mest lækre glas, som jeg er stødt på i lang tid … helt på Zalto niveau. De blev vist – ifølge vores vært – produceret inde i Mainz.

Vi fik også lov til at smage en 2009 Steinberger Riesling fra topserien Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller. Den var da i total særklasse, så der har jeg sgu lige linket til mine smagsnoter.

Også en 2014 Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Großes Gewäch var i særklasse, så sådan en bandit skulle vist lige med hjem. Det kom den så.

Efter vort besøg kørte vi forbi det gamle Domäne Steinberg inkl. det nye vineri og det totalt moderne vinothek, der ligger med en fabelagtig udsigt udover vinmarkerne.

Vi burde måske ha’ taget vores vinsmagning der, men vi nøjedes så i stedet med at tage nogle fotos. Dem kan I se nedenfor. Besøget var lidt et must, men Eberbach er bestemt et besøg værd.

Rise and shine … ny dag i Rheingau og planlagt besøg hos 4 vingårde, hvor den første var velkendte Weingut Robert Weil, der ligger i byen Kiedrich. Vi pløjede Astra’en gennem det rheingauske landskab med Rhinen funklende og smilende til vores højre kind. Vi blinkede sødt igen.

Kiedlich ligger som fjerneste destination fra Rüdesheim på vores besøgsliste, og derfor gav det også god mening at starte dagen der. Så kunne vi langsomt, men sikkert, nærme os Rüdesheim i løbet af dagen … fra producent til producent, flaske til flaske, glas til glas. Klasse.

Weingut Robert Weil ligger nedad en smal, stejl vej og først var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt vi var på rette spor. Men BINGO … så dukkede vinhuset op i al dens storhed,  pragt og glans. Vingården nærmest oser af penge … mange penge.

Vi snusede og listede os rundt … tog et par obligatoriske fotos, for det er svært at lade være med på dette sted. Der er simpelthen så flot og ordentligt. Samtidig havde solen valgt at skinne fra en næsten skyfri himmel, så på den måde passede pengene også. Et par arbejdere forsøgte at få styr på de mange blade, som træerne træt havde smidt i respekt af en truende vinter.

Skiltene, der viser flokken vej til vinotheket, er selvfølgelig lyseblå som etiketterne på husets vine. Vi adlød de lyseblå og lod os føre hen mod vinotheket, hvor vi – efter et par ring – blev modtaget af Jan Christensen. What-the-fuck? En dansker?

Jan er leder – leiter – af vinotheket, men tysker af dansk afstamning, og han bød os indenfor i den flotte vinbutik aka vinothek, hvor vi satte os på et par barstole med et lille springvand på bordet. Elegant … hvis man altså ikke lige skal tisse.

Vi efterspurgte lidt god, tør Riesling og herr Christensen forsikrede os om, at vi så var kommet til det rigtige sted. På den måde havde han jo ret, for Weingut Robert Weil laver udelukkende Riesling, men selvfølgelig lige fra tørre vine til fuldfede, søde Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Vi ville holde os til de tørre vine.  Imponér os, fremstammede Falken på bedste skoleengelsk en smule provokerende, men keine problem … igen var vi kommet til det rigtige sted og opfordringen virkede ikke til at ryste Christensen det mindste.

Weingut Robert Weil er medlem af VDP, så vi startede selvfølgelig med husets Gutswein Rheingau Riesling Trocken og så steg niveauet bare vin for vin. Fra husets GG marker smagte vi Kiedrich Gräfenberg Riesling Trocken GG.

Historien bag vinhuset

Leiter Jan Christensen fortalte også lidt om vinhuset, som jo blev grundlagt af Dr. Robert Weil, der var professor i tysk på Sorbonne Universitet i Paris. I 1867 købte han – trods arbejdet i Paris – sine første vinmarker på Kiedricher Berg.

På grund af den fransk-tyske krig blev han omkring 1870-71 nødsaget til at forlade Frankrig og slog sig selvfølgelig ned ved Kiedrich i Rheingau, hvor han nogle år senere også købte den flotte, gamle og gotiskinspirerede ejendom, som blev hjemsted for vinhuset. Det er ejendommen på det allerøverste foto.

Ejendommen var bygget af Sir John Sutton. Han var en engelsk, stenrig adelsmand, havde titlen baronet af Norwood Park i Lincolnshire og var kunstmæcen. Han havde slået sig ned i Kiedrich, hvor han bl.a. med sin formue støttede en lang række gode formål, herunder genopførelsen af Pfarrkirche St. Valentinus … den store kirke, som på billedet ovenover kan skimtes i baggrunden.

Han stod også bag opførelsen af den store villa, som Dr. Robert Weil købte efter Sutton død i 1873. Købet blev hjulpet på vej via Robert Weils bror, der netop arbejdede som præst i Pfarrkirche St. Valentinus på dette tidspunkt.

Efter ankomsten til Kiedrich ernærede Dr. Robert Weil sig som journalist, men vinproduktionen voksede stødt. Han udvidede forretningen og erhvervede med tiden nogle af de bedste marker omkring Kiedrich.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt en stor vilje til at investere, så blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse. Hans fine Riesling vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde vine fra Bordeaux.

I dag drives vinhuset af 4. generation i form af Wilhelm Weil, der også selv har lært faget helt fra barnsben af. Han overtog driften i 1987, hvor det faktisk ikke gik specielt godt for Weingut Robert Weil. Vor vært under besøget fortalte, at man faktisk dengang var tæt på at gå rabundus. 

Men via fremsynede investeringer i kælderen og vinmarkerne, indførslen af de ikoniske lyseblå etiket samt ny markedsføringsstrategi, så fik Wilhelm Weil igen skabt interesse for vinhusets vine. Og successen kan bestemt aflæses, når man besøger Weingut Robert Weil.

Vinhuset er i dag virkelig ordentlig, veltrimmet og smukt at besøge. Der nu også investeret i mere moderne vineri, smagelokaler, vinothek og alt fremstår totalt nyfriseret. Samtidig er det tydeligt, at her er man vant til mange gæster og turister.

Weingut Robert Weil har udover det flotte vineri og smukke park omkring 90 hektar vinmarker, bl.a. markerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg.

Der satses på kvalitet, bl.a. med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktion af vine på et højt kvalitetsniveau.

Besøg i vinkælderen

Vi fik en god snak med Jan Christensen og fortalte, at vi på vej til Rheingau faktisk havde nydt et glas 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese fra Weil og medbragt fra deres danske importør Jysk Vin, som Jan bestemt godt kendte. Cool.

Sammen med et par andre gæster fik vi lov til at komme ned i fadkælderen, hvor vi fik en rundvisning. Den minder på mange måder om tingene ovenfor … pænt, ordentlig og en smule showoff med en mur med blåt vandfald. Vandfaldet sikrer tilstrækkelig luftfugtighed, men ser også ganske imposant ud.

Jan vidste os de store egefade, som – via jernplader på bagsiden inde i fadene – kan temperaturreguleres. Det er store fade, som Weil anvender til sine vine og de kan holder mange årtier.

I et lille siderum var der flere egefade samt en lille samling af nogle af husets gamle, støvede vine. Disse vine var aflåst bag tremmer og var blot en del af Weils gamle skattekammer.

Jan fortalte, at en af husets gamle vine – en 1921 Kiedricher Berg Riesling Auslese – i år 1999 blev solgt på vinauktionen på Kloster Eberbach til knap 90.000 kr. … og dem har man fortsat 3 flasker af.

I nyere tid er en 2003 Kiedrich Gräfenberg Riesling Trockenbeerenauslese Goldkapsel solgt for omkring 38.000 kr., så der ligger for lidt basører i den gamle kælder.

Dem smagte vi dog ikke, men ellers et ganske fint besøg. Da vi kom op fra kælderen var vinotheket ved at være pænt besøgt … vistnok af nogle japanske turrister. Vi købte lidt og takkede pænt af.

Sluttelig blot lige lidt flere stemningsbilleder fra besøget.

Weingut Georg Breuer hører til blandt de bedste vinproducenter i Rheingau. Nogle påstår endda, at huset hører til blandt de 5 bedste producenter i Tyskland. I hvert fald skulle hans Riesling være legendarisk og serveres da også på flere af verdens bedste restaurationer.

Det blev dog slet ikke helt vores oplevelse, men lad os vende tilbage til det senere. Imidlertid er det sikkert, at vinhuset holder til i Rüdesheim. Dermed var det selvfølgelig oplagt, at vi da lige skulle forbi Breuer, da vi først havde fået smidt bagagen på vore værelser på Gasthof Krancher og ellers trængte til at strække benene og dulme Riesling ganerne.

Vi satte målbevidst kursen mod Geisenheimer Straße, men den gamle statelige bygning er alene vinhusets administration, idet besøgende henvises til deres moderne vinothek i Grabenstraße. Vi fik hurtigt korrigeret vores luksuslegemer den rigtige retning og stødte igen hurtigt på navnet Georg Breuer.

Vinotheket ligger i en ældre bygning i Grabenstraße, men er indvendigt totalt renoveret, hipt og tjekket i beton og stål … ingen dårlig tysk smag der. På en stålvæg kan man se et kort over hele Rheingau og derpå er husets marker markeret med koboltblå farve … samme farve, som i øvrigt går igen på vinduesrammer, reoler og sågar de pæle, som findes ved rækkerne af vinhusets marker. Det er sikkert company colour.

Vinhuset er grundlagt helt tilbage i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand. Dengang bestod det reelt blot af en vinbutik, som imidlertid i starten af 1900-tallet blev købt af Peter Breuer, den første vinmand i Breuer familien.

Det blev dog sønnen Georg Breuer, som kom til at ligge navn til vinhuset, selvom det reelt var Georgs to sønner Bernhard og Heinrich, som for alvor satte vinhuset på landkortet, bl.a. ved betydelige udvidelser af husets vinmarker, høje kvalitetsnormer og en international markedsføring, som specielt blev anført af Bernhard Breuer.

Bernhard & Heinrich Breuer overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og de stod bl.a. også for købet af marken Rauenthaler Nonnenberg samt andre topmarker i området.

I dag har Weingut Georg Breuer samlet 34 hektar vinmarker, svarende til 136 morgen. Morgen er en gammel måleenhed for det område, som en plov med én hest eller én okse kunne pløje på én morgen. Man sagde, at der gik omkring 4 x morgen til en hektar og det passer jo egentligt også spot on godt her.

Huset vinmarker ligger udelukkende i Rüdesheim og Rauenthal im Rheingau og de bedste marker er Rüdesheimer Berg Schlossberg på 3,5 hektar, Rüdesheimer Berg Rottland på 2,9 hektar, Rüdesheimer Berg Roseneck på 2,1 hektar og endelig Rauenthaler Nonnenberg på 5,6 hektar og som de er eneejer af.

Udbyttet på vinmarkerne ligger i gennemsnit på 45 hektoliter pr. hektar og på de bedste parceller er det helt nede på 15-25 hektoliter pr. hektar … altså langt mindre en de lovmæssige krav. De bedste vine kalder huset for deres spitzengewächse, da de ikke er medlem af VDP og derfor ikke må bruge betegnelsen Grosse Gewächse.

De primære druer er selvfølgelig Riesling, som dækker omkring 26,8 hektar af husets marker, mens Spätburgunder er plantet på omkring 3,8 hektar. De sidste sorter er Grauer Burgunder, Weißer Burgunder samt de mere eksperimenterende sorter Orleans og Heunisch.

I dag ligger driften af vingården hos 4. generation i form af Bernhard Breuers datter Theresa Breuer, idet Bernhard desværre døde i en tidlig alder i 2004. Datteren får dog hjælp fra onkel Heinrich, den ansatte betriebsleiter Hermann Schmoranz og vinmageren Markus Lundén

Vinotheket er efterhånden meget turistet … betjeningen sker af unge mennesker og det virker ærligt talt ganske forvirrende for en flok ældre, jyske vinherrer. Derudover koster alt penge, men mulighederne fremgår faktisk slet ikke tydeligt … men er også primært tiltænkt større grupper.

Vi gjorde så blot det, som er vi bedst til … satte os ved baren, og det gav da også bonus. En af de unge, tjekkede fyre dukkede op og dermed kom vi til at smage et lille udvalg af vinene fra  Weingut Georg Breuer.

Vinene fra den dyre ende af skalaen, Breuers spitzengewächse, var udsolgte, så dem kunne vi ikke smage, men vi kom i stedet omkring et lille udvalg af husets mere almindelige vine. Helt fint med os. Vi blev dog på ingen måder imponeret … tværtimod.

Måske vi havde sat forventninger for højt, måske var det omgivelserne, måske var frokosten med wurst og bajer et skidt forspil eller måske var vi blot et par sure, gamle mænd med tis på bukserne i et ungt, hipt vinothek. Nevermind … vinøs souvenir til mig uanset hvad og så må vi til den tid se, om Breuer ikk’ reelt er bedre end lige den eftermiddag i Rüdesheim.

I hvert fald får vinhuset godt med roser …. således har vinhuset da følgende imponerende titler:

• Siden 1988 har de – jf. Euro-Magazin – været blandt de 100 bedste vinhuse i hele Tyskland
• Georg Breuer får i Gault Millau Wine Guide Deutschland 2016 hele 4 druer, hvilket betyder deutsche spitze
• Bladet Feinschmecker har siden 1993 givet huset 4 F’er ud af 5 og dermed blandt bedste vinhuse.
• Wein-Plus.de har givet 5 ud af 5 stjerner og i 2001 kåret huset som bedste producent i regionen og i 2004 til at have den bedste kollektion af vine.
• Falstaff har kåret Theresa Breuer som Winzerin des Jahres i 2016

Så det er med andre ord ikke lovprisninger, som huset skorter på. But who cares … ka’ vi li’ det? Og jeres flittige vinblogger blev ikke overbevist under besøget denne fredag sidst i oktober.

Vort første besøg I Rheingau var hos det historiske vinhus Weingut Balthasar Ress i Hattenheim. Vinhuset ligger lige op ad hovedvejen Rheinischer Sagenweg, der går langs Rhinen, men besøgende skal køre bagom ad en lille grusvej Rheinallee for at komme til den topmoderne vingård med et tilhørende toptjekket vinothek.

Vores automatgearstyrede transportmiddel havde næsten automatisk drejet snuden mod vinhuset i søgen efter Riesling optankning. Weingut – Vinothek – Weinbar stod der også på den hvide varevogn udenfor vingården. Bingo … vi havde ramt rigtigt og Balthasar Ress var netop et af vinhusene på vores besøgsliste.

I det tjekkede vinothek indendørs blev vi vel modtaget af en ung fyr, som hjælper med salget og han kunne såmænd sige lidt på dansk, både; ræk mig sovsen og jeg elsker dig helt op til månen. Han havde nemlig tidligere haft en dansk kæreste, som endda kom fra Randers … vores hjemby.

Jeg fik desværre ikke hans navn … eller har i hvert fald glemt det, men han blev vores guide gennem en række af husets tørre hvidvine på Riesling og et par Spätburgundere. Han virkede en smule ny på vingården, men fik undervejs hjælp af Kenneth Barnes … en af de andre mere erfarne ansatte i vinotheket.

Historien

Vi hørte også lidt om stedet historie, da familien Ress er en gammel, historisk og meget veletableret familie i Hattenheim. De var faktisk oprindeligt slagtere og slagterforretningen Metzgerei Ress eksisterer faktisk fortsat den dag i dag.

I 1870 udvidede familien forretningen med restauranten Gasthof Ress på hovedgaden Hattenheim og det blev grundlaget for en virksomheden indenfor gastronomi, herunder vinproduktion og -handel.

De første vine tilbage i 1870’erne blev kaldt for Von Unserm, og det navnet bruges i dag fortsat på en række af vinene fra Weingut Balthasar Ress.

Til aktiviteterne blev også i 1880 lagt naboejendommen Kronenschlösschen, som Balthasar overtog fra et konkursbo. Den blev ombygget Hotel Ress, og det er i dag et af de førende huse indenfor gastronomi i Rheingau og faktisk fortsat kendt under det gamle navn Hotel Kronenschlösschen. I dag er hotellet dog ikke ejet af Ress familien.

I årene efter 1. verdenskrig var vinproduktionen på Balthsar Ress godt udviklet, men familien anført af sønnen Carl Ress havde appetit på mere og fortsat ekspansion.

Således opkøbte familien løbende yderligere ejendomme, bl,a. Wachendorffschen fra familien Heimes i 1923, markene Stellwerk og Hattenheimer Engelmannsberg fra Baron von Frentz i slutningen af 1940’erne og hele Weingut Wilhelm Hess i Rüdesheim i 1950 med markerne Rüdesheimer Berg Rottland, Bischofsberg og Rüdesheimer Berg Schlossberg.

Familien købte også senere værtshuset Weinhaus Engel i Drosselgasse i Rüdesheim og i 1957 købte de vinhuset Hasensprung Joachim Bäumer. Derudover købte de Nussbrunnen marken i 1968 samt markerne Geisenheimer Kläuserweg og Schloß Reichartshausen fra Weingut Jakob Horz i 1978. Sidstnævnte er i dag nok en af husets bedste marker.

Vinhuset i dag

Samlet har Weingut Balthasar Ress i dag omkring 46 hektar vinmarker, hvoraf omkring 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser fordelt på forskellige kvaliteter.

Balthasar Ress ejes og drives i dag af 5. generation i form af Christian Ress. Han kom ind i familieforetagendet i 1999 efter et par år udenlandsk for at lære vinbranchen af kende. Han har siden 2004 været medejer og siden 2010 ansvarlig for hele driften.

Christian er selv ganske innovativ og har kastet sig ud i en lang række projekter, bl.a. har plantet en række marker på Sylt tæt ved Danmark. Det er dermed absolut Tysklands nordligste marker.

Derudover er han også manden bag wineBANK og en sjov happening med lagring af husets topvin RESSpekt på bunden af en sø i forbindelse med åbningen af wineBANK.

Projektet med wineBANK blev søsat i 2009 som en yderligere aktivitet til husets efterhånden ganske store forretning. I kælderen under husets er der 223 aflåste fag, hvor man kan leje plads til opbevaring af ens vine. Man får adgang via et chipkort, så man til enhver tid har tilgængelighed til ens egne vine i kælderen. Samlet er der plads til 35.332 flasker vin i kælderen i Rheingau.

Sidenhen er wineBANK nu udvidet, således der findes sådan vinøse og eksklusive banker 9 forskellige steder, hvilket i skrivende stund er Rheingau selvfølgelig, Hamburg, Mainz, Frankfurt, Pfalz, Wien, Basel, Köln og Palma.

Derudover driver Christian Ress også en vinbar/vinothek i Wiesbaden, ligesom han i Oslo i Norge har firmaet B&R Wine AS, som er både salgskontor og forhandler af vin.

Siden 1989 har Balthasar Ress været medlem af VDP … Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, klassifikationen stiftet tilbage i 1910 og som man nemt genkender på ørnen på flasketoppen.

Weingut Balthasar Ress er også medlem af Charta Vereinigung … en eksklusiv sammenslutning i Rheingau af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse. De står sammen for at vise vejen, når man vil udnytte vinens kvaliteter i gastronomiske sammenhænge.

Med andre ord er Weingut Balthasar Ress et ganske lille imperium med en lang række aktiviteter indenfor vinbranchen. Og så er de pissegode til markedsføring, hvilket stedet også vidnede om. Der var således godt med merchandise i vinotheket … jakker, kasketter – alle selvfølgelig med husets slogan Fein Sei der Wein – og udenfor tronede den lille søde Riesling-Bulli.

Der Riesling-Bulli er et gammel folkevognsrugbrød … bygget i 1973, og selvfølgelig totalt restaureret i selvfølgelig i firmaet farve … en lidt mat, retro og olivengrøn farve.

Bilen anvendes i forbindelse med bryllupper, polterabender, vin- eller madfestivaler, messer eller blot udendørs fester. VW Bulli er jo det tyske øgenavn for rugbrødet … på samme måde, som boblen blev kaldt VW Käfer. Her kan der blot skænkes god Riesling. 

Læg i øvrigt på billedet nedenfor mærke til den lille trailer til VW Bulli … godt gemt væk under lastrampen. Selvfølgelig også olivenfarvet som Der Riesling-Bulli.

Bilen – med eller uden trailer – kan lejes til 590€ pr. dag. Men så er der altså også opvaskemaskine i det charmerende rugbrød og helt sikkert godt med Riesling.

Vores lille smagning

Vi fik en fantastisk smagning, hvor vi primært satte os for at smage husets tørre Riesling og selvfølgelig lidt Spätburgunder. Vi smagte fra både deres Gutswein, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage. Jeg var specielt betaget af deres Von Unserm S Pinot Noir samt en række nye Riesling vine, som var lagret på bærmen i 18, 32 eller 42 måneder.

Vi fik også lov til at smage lidt fra de bedste hylder og fra skattekammeret … en af deres absolutte topvine på Riesling og en Riesling med lidt alder, nemlig disse to vine:

• 2014 Weingut Balthasar Ress, RESSpekt Riesling
• 1992 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese

Dem fik jeg selvfølgelig noteret smagsnoter på og har som vanligt linket til mine anmeldelser. Som det kan ses på billedet nedenunder, så var drengene sgu godt tilfredse … the roadtrip rigtig skudt i gang. Vi slæbte af med lidt vinøse souvenirs.