På en dødelig onsdag var vi nogle stykker forbi vin-buddy Gert til en aften med lidt hygge, ost og … vin, faktisk hele 8 stykker af slagsen. Lad os kaste os ud i det og fortælle lidt om vinene fra aftenen, som bestod af 6 x Bourgogne, 1 x spansk klasse og en Pinot Noir fra New Zealand, nemlig Babich, som jeg for kort tid siden skrev om her på bloggen.
Første vin blev denne hvide Bourgogne fra Domaine Faiveley, som ligger i hjertet af Bourgogne, nemlig mellem Dijon og Beaune i Nuits-Saint-Georges.
Domaine Faiveley er grundlagt helt tilbage i 1825 af Pierre Faiveley, og er i dag – målt på areal – et af de største vinhuse i Bourgogne. Lige fra begyndelsen har familien Faiveley bestræbt sig på at opkøbe nogle af de bedste vinmarker i de bedste landsbyer.
Domaine Faiveley er selvforsynende i sin produktion og ejer nogle af de mest ansete vinmarker i området, som for eksempel Chambertin “Clos de Bèze”, Latricières-Chambertin, Clos de Vougeot m.fl. Faktisk ejer Faiveley mere end 10 hektar Grand Cru marker og næsten 25 hektar Premier Cru marker … og det er sgu ikke så lidt i dette område, hvor vinmarker hører til verdens dyreste landbrugsjord.
I dag er det 6. og 7. generation af Faiveley familien, som driver vinhuset … dog primært den unge Erwan Faiveley, som i 2007 overtog driften, men kan trække på erfaring hos faren François, som også siden hans 25. år drev vinhuset.
Hele høsten foregår ved håndplukning, og druerne sorteres derefter manuelt. Faiveley er kendt for at lave vine, der kan gemmes i lang tid. Ved fremstilling af sådanne vine er gæringen utrolig vigtig. Druernes skind må kunne afgive sin tannin, sin aroma og sin rubinrøde farve til vinen.
Derfor stræber Faiveley efter en lang gæring på mindst 15 dage, men tit 3 uger, når forholdene tillader, at man – ved lave temperaturer – pumper vinen over “masken” 2 gange dagligt. Dette gør gæringen og udpresningen af farven lettere.
Derefter lagres de finere vine på nye egetræsfade i 1 ½ år. For at klare vinene bruges æggehvider i klaringsprocessen, og de bedste vine tappes på flasker manuelt, ikke filtreret, fad for fad. At vinene ikke er filtreret betyder, at de bør stilles på højkant for at samle eventuelt bundfald, før de nydes.
Druerne til denne hvide Mercurey kommer fra enkeltmarken “Clos Rochette”, som ligger nabo til La Framboisière, som producerer magtfulde rødvin. På Clos Rochette marken er jorden især kompakt og fyldt med sten/klippestykker, hvoraf navnet Clos Rochette også stammer.
Fra ankomst gik der ikke mange sekunder inden vinen var i glasset. Duften er herlig, og det kan med det samme duftes, at vinen har lidt alder. En duft af gammelt klædeskab, svømmehal, frisk hvid frugt og pære.
Smagen er elegant, lidt tynd, men fortsat med masser af friskhed og mineralitet. Ikke Chardonnay fedme overhovedet, og de færreste vil gætte på, at vinen fra lavet på Chardonnay druen, hvis de smagte vinen blindt. En dejlig vin at starte på.
Sigurd Müller forhandler vinen … pris 125 kr. for årgang 2007.
Vinanmeldelse 4,5/7 
Her er i øvrigt de tomme flasker opstillet pænt til en gang vin-bowling:
Med næste vin røg vi til Italien, Piemonte i byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova. Azienda Agricola Villa Giada drives af Faccio familien med den unge Andrea Faccio i spidsen.
Lige et sanseindtryk fra weekenden, denne spændende italiener, Querciabella, Mongrana Maremma IGT fra Toscana i Italien.
Torsdag – besøg af god ven – så blev der lige tid til at nyde et enkelt glas vin i havestuen … mens verdenssituationen og livet i al almindelighed blev vendt. Jeg fik fundet denne vin fra Azienda Agricola Musella i byen San Martino Buon Albergo. Vi er i Veneto området, lige øst for Verona.
Gæster onsdag … lidt vin skal der da på bordet, og så blev det bl.a. denne nyindkøbte Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt i New Zealand.
Weingut Friedrich Becker … står for aftenens første rødvin. Inden bulderbasserne starter vi i den lette afdeling med denne spätburgunder, som jeg havde taget med, og den er samtidig én af de flasker, som jeg havde med hjem fra årets sommerferie.
Næste vin … også en hvidvin … havde jeg medbragt, en dejlig frisk fætter fra Staete Landt i New Zealand, lavet på Sauvignon Blanc.
Sidste vin fredag … der gik vi da lige oversøisk til New Zealand med en fin Pinot Noir. Vinhuset hedder Babich, og blev startet af den kroatiske immigrant Josip Babich, som helt tilbage i 1916 købte sin første vinmark i Henderson Valley i Auckland, i den nordlige del af New Zealand. Babich Wines er dermed et af de ældste vinhuse i New Zealand.
Næste vin fra Alsace. Nu er vi 20 km sydvest for Colmar, nemlig i byen Orschwihr. Domaine Valentin Zusslin er oprindeligt grundlagt i 1691 af Jodocus Cisle. Han hed tidligere Zusslin til efternavn, og kaldte derfor vinene fra gården for Zusslin.
Tirsdag bød på denne dejlige rødvin. Vi er i Toscana, eller nærmere bestemt lige udenfor byen Panzano i hjertet af Chianti Classico området. Vinhuset hedder Le Cinciole, og navnet kommer fra lokaltionen af deres vinmarker, som tidligere blev kaldt “Le Terre di Quintius” (jorden i Quintius), eller i daglig tale blot “Le Cinciole”.