Tag-arkiv: Ahr

Der har siden det 8. århundrede været dyrket vin i Ahr dalen, der ligger ved den lille vulkanske bjergkæde Eifel og dækker 548 hektar vinmarker. Ahr ligger geografisk lige ovenover Mosel og dermed en af de mindste og nordligste regioner i Tyskland, kun overgået af Saale-Unstrut og Sachsen.

Det meste i Ahr drejer sig om rødvin og specielt Spätburgunder, selvom det samtidig er det område i Tyskland, hvor der forholdsvis findes flest marker med den sårbare diva Frühburgunder. Omkring 87,5% af produktionen i Ahr er rødvin og 342 hektar er med den elskelige Spätburgunder drue.

Området er i dag præget af små og spændende vinproducenter, selvom over halvdelen af produktionen faktisk kommer fra tre store kooperativer, nemlig Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr, Dagernova Weinmanufaktur og Ahrweiler Winzer-Verein.

Kooperativers store omfang er historisk betinget, for allerede tilbage i 1868 blev det første kooperativ i Mayschoß dannet, da en lang række vinavlere var i nød og gik sammen for at stå stærkere og i en periode frem til 1898 blev der i alt dannet 20 kooperativer i Ahr dalen … et usædvanligt højt antal for et sådant lille område.

I dag er mange dog fusioneret eller nedlagt, så der alene er de nævnte 3 kooperativer tilbage og omkring 80% af alle vinavlere I Ahr har helt små marker og leverer deres druer til disse kooperativer.

Kooperativerne fylder dog slet – hverken i indflydelse eller i bevidstheden hos forbrugerne – ikke så meget som fx i Soave, for Ahr er nemlig i stedet mest kendt de mindre selvstændige vinhuse, som producerer Spätburgunder vine i særdeles høj kvalitet anført af bannerfører som fx Jean Stodden og Meyer-Näkel.

Samlet findes der i dag omkring 65 selvstændige producenter, som har vinproduktion som deres hovederhverv. Men det er klart en lille håndfuld, som har markeret sig internationalt, mens de fleste er små producenter, som primært sælger deres vine i Tyskland.

I Ahr er nogle af vinmarker sindsygt stejle og nok nogle af de stejleste marker, som jeg endnu har set. Området er dog forholdsvis overskueligt med de 548 hektar, som er fordelt på 49 marker omkring 16 byer.

Generelt er jorden i Ahr dalen meget klippefyldt, men der er alligevel forskel fra den nedre del til den øvre del. Den nedre del er dalen, som jeg selv ville den øvre del længst mod øst – mellem Walporzheim og  Heimersheim – er det bredeste stykke, og der er siderne heller ikke så stejle som på den midterste eller øverste del.

I den nedre del er jorden mest kraftfuld med mere lidt mere löss, sand og grus, men jorden i den øvre del, altså den mere smalle dal længst mod vest mellem Altenahr und Marienthal, er langt mere mager, vulkansk og præget af skifer.

Mange af vinmarkerne er meget gamle og anlagt i terrasser og nogle terrasser er endda så små, at de kun omfatter 40 vinstokke, men alle næsten utilgængelige på de sindssygt stejle marker.

Man har siden 1960’erne foretaget en såkaldt flurbereinigung, hvilket er et tysk ord for en slags landreform, hvor man bl.a. har renoveret mange af markerne, således de nemmere kan anvendes i produktionen i dag, fx ved anlæg af små veje over nogle af vinmarkerne, hvorved høsten bliver en anelse nemmere.

Den mest plantede druer er – som nævnt – Spätburgunder med samlet 342 hektar marker. Derefter følger Blauer Portugieser og Riesling med hver 43 hektar marker og så kommer ellers i mindre omfang druer som Frühburgunder, Regent, Dornfelder, Müller-Thurgau, Domina, Weißer Burgunder og Kerner.

Det er ubetinget er Spätburgunder, som er vigtigste vin i Ahr, og druen fik yderligere medvind i forbindelse med landreformen – der flurbereinigung – hvor mange vinstokke med Blauer Portugieser blev erstattet med Spätburgunder og generelt har Spätburgunder vundet mere og mere frem i Ahr.

Forholdsmæssigt har Ahr størst andel af Frühburgunder, men mange producenter dropper løbende den sarte drue, idet området næsten er blevet for varmt for druen. Derfor er Frühburgunder i dag også plantet på de dårligste marker … der hvor der er mest skygge og koldeste temperaturer.

Houlberg i Ahr … roadtrip til et af Tysklands bedste Spätburgunder områder

Ahr er absolut et af de mest spændende områder i Tyskland, når det gælder god og kølig Spätburgunder. Og hvad er så mere naturligt for Danmarks førsteelsker af Spätburgunder, end at lave et roadtrip til området for at udforske nogle af de allerbedste producenter og samtidig feste en smule til den årlige vinfest i Ahrweiler?

Jeg havde rottet mig sammen med to af mine vinboddies Gert E og Jan, som begge også tændte på idéen om masser af Spätburgunder, vinfest og et roadtrip som et afbræk fra dagens normale hamsterhjul.

Vi havde forberedt os godt til turen, bl.a. booket værelser på det store Hotel Steigenberger på Kurgartenstraße i Bad Neuenahr og aftalt besøg hos nogle af de allerbedste vinproducenter i Ahr, nemlig hele 9 stykker med velklingende navne som Julia Bertram, Stodden, Meyer-Näkel, Adeneuer m.fl. Alle besøg sirligt indført i et skema, hvor der ikke var plads til mange svinkeærinder.

Så efter endt arbejdsdag en grå og regnfuld onsdag, så satte vi kursen sydover med planen om at ramme et hotel i nogenlunde kort afstand fra Ahr, da vi allerede torsdag formiddag kl. 10.00 havde det første vinbesøg med Julia Bertram … eneste tidspunkt, som den søde og travle winzerin kunne.

Vejret undervejs var freaking, fucking vildt … masser af regn- og sindssygt tordenvejr og jeg tror faktisk ikke, at jeg tidligere har set så mange lyn i løbet af så kort tid. Det betød, at vi droppede idéen om at finde et hotel inden Ahr og så i stedet ramte Hotel Steigenberger ved midnatstid … klar til programmet.

Ahr området

Der har siden det 8. århundrede været dyrket vin i Ahrdalen, der ligger ved den lille vulkanske bjergkæde Eifel og dækker 548 hektar vinmarker. Ahr ligger geografisk lige ovenover Mosel og dermed en af de mindste og nordligste regioner i Tyskland, kun overgået af Saale-Unstrut og Sachsen.

Det meste i Ahr drejer sig om rødvin og specielt Spätburgunder, selvom det samtidig er det område i Tyskland, hvor der forholdsvis findes flest marker med den sårbare diva Frühburgunder. Omkring 87,5% af produktionen i Ahr er rødvin og 342 hektar er med den elskelige Spätburgunder drue.

Området er i dag præget af små og spændende vinproducenter, selvom over halvdelen af produktionen faktisk kommer fra tre store kooperativer, nemlig Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr, Dagernova Weinmanufaktur og Ahrweiler Winzer-Verein.

Kooperativers store omfang er historisk betinget, for allerede tilbage i 1868 blev det første kooperativ i Mayschoß dannet, da en lang række vinavlere var i nød og gik sammen for at stå stærkere og i en periode frem til 1898 blev der i alt dannet 20 kooperativer i Ahr dalen … et usædvanligt højt antal for et sådant lille område.

I dag er mange dog fusioneret eller nedlagt, så der alene er de nævnte 3 kooperativer tilbage og omkring 80% af alle vinavlere I Ahr har helt små marker og leverer deres druer til disse kooperativer.

Kooperativerne fylder dog slet – hverken i indflydelse eller i bevidstheden hos forbrugerne – ikke så meget som fx i Soave, for Ahr er nemlig i stedet mest kendt de mindre selvstændige vinhuse, som producerer Spätburgunder vine i særdeles høj kvalitet anført af bannerfører som fx Jean Stodden og Meyer-Näkel.

Samlet findes der i dag omkring 65 selvstændige producenter, som har vinproduktion som deres hovederhverv. Men det er klart en lille håndfuld, som har markeret sig internationalt, mens de fleste er små producenter, som primært sælger deres vine i Tyskland.

Vinmarkerne

I Ahr er nogle af vinmarker sindssygt stejle og nok nogle af de stejleste marker, som jeg endnu har set. Området er dog forholdsvis overskueligt med de 548 hektar, som er fordelt på 49 marker omkring 16 byer.

Det er vist svært at se på kortet ovenover, men de primære – og mest kendte byer – er nok Neuenahr, Marienthal, Dernau, Ahrweiler, Kreuzberg, Rech, Heimersheim, Walporzheim og Mayschoß.

Generelt er jorden i Ahrdalen meget klippefyldt, men der er alligevel forskel fra den nedre del til den øvre del. Den nedre del er dalen, som jeg selv ville den øvre del længst mod øst – mellem Walporzheim og  Heimersheim – er det bredeste stykke, og der er siderne heller ikke så stejle som på den midterste eller øverste del.

I den nedre del er jorden mest kraftfuld med mere lidt mere löss, sand og grus, men jorden i den øvre del, altså den mere smalle dal længst mod vest mellem Altenahr und Marienthal, er langt mere mager, vulkansk og præget af skifer.

Mange af vinmarkerne er meget gamle og anlagt i terrasser og nogle terrasser er endda så små, at de kun omfatter 40 vinstokke, men alle næsten utilgængelige på de sindssygt stejle marker.

Man har siden 1960’erne foretaget en såkaldt flurbereinigung, hvilket er et tysk ord for en slags landreform, hvor man bl.a. har renoveret mange af markerne, således de nemmere kan anvendes i produktionen i dag, fx ved anlæg af små veje over nogle af vinmarkerne, hvorved høsten bliver en anelse nemmere.

Den mest plantede druer er – som nævnt – Spätburgunder med samlet 342 hektar marker. Derefter følger Blauer Portugieser og Riesling med hver 43 hektar marker og så kommer ellers i mindre omfang druer som Frühburgunder, Regent, Dornfelder, Müller-Thurgau, Domina, Weißer Burgunder og Kerner.

Det er ubetinget er Spätburgunder, som er vigtigste vin i Ahr, og druen fik yderligere medvind i forbindelse med landreformen – der flurbereinigung – hvor mange vinstokke med Blauer Portugieser blev erstattet med Spätburgunder og generelt har Spätburgunder vundet mere og mere frem i Ahr.

Forholdsmæssigt har Ahr størst andel af Frühburgunder, men mange producenter dropper løbende den sarte drue, idet området næsten er blevet for varmt for druen. Derfor er Frühburgunder i dag også plantet på de dårligste marker … der hvor der er mest skygge og koldeste temperaturer.

Markerne med Frühburgunder var forholdvis nemme at spotte under vort ophold, idet vinstokkene nemlig var beskyttet med blå net for at sikre de tidligt modne druer fra både fugle og vildsvin.

I de seneste år har man blandt producenterne enes om, at man manglede en hvidvin, som var særpræget for området og derfor har man valgt Blanc de Noirs på selvfølgelig Spätburgunder. Næsten alle de besøgte vingårde havde også sådan én i deres program i dag … dog med noget mer’ svingende kvalitet end ved deres røde Spätburgunder vine.

Turist i Ahr

Ahr-dalen er et smukt og fantastisk område at besøge, og selvom området mest er kendt for sin vin, så er der også masser af andre oplevelser i Ahr, som fx byder på en unik spektakulær natur med mulighed for vandreture og cykelstier gennem hele dalen.

Og Bad Neuenahrs fortid – og nutid – som kurby fornægter sig heller ikke med gamle kurhoteller, spabade, jernrige kilder, produktion af mineralvand, kurparker og alt indenfor wellness. Vi boede selv på et gammelt, tidligere kur-hotel, nemlig det store Steigenberger i Bad Neuenahr. Der er vel 3-4 kilometer ind til Ahrweiler, men man kan spadsere langs Ahr-floden hele vejen … en smuk tur.

Selve Ahr floden overraskede os. Det er jo en biflod til Rhinen, men det er en utrolig lille flod … nærmest et lille vandløb og samtidig ikke særlig dyb. Men hele området har jo sit navn eller floden, for Ahr er nemlig det keltiske ord for vand.

En by som Ahrweiler er bestemt også et besøg værd, en virkelig smuk gammel by, nærmest en fæstning med sin gamle bymur og de 4 gamle byport/-tårne Ahrtor, Niedertor, Obertor og Adenbachtor samt et centrum med masser af gamle bindingsværkshuse og god mulighed for at shoppe eller drikke et glas vin.

Og er man til vin, så er Ahr-dalen et sandt lille paradis med sin egen vinrute, de mest utrolige skiferholdige vinmarker og masser af små vinproducenter, som ligger forholdsvis tæt i den kun 25 kilometer lange dal. Og hos producenterne er det vinbonden selv, som du møder og det giver altid bare et mere spændende besøg.

Derudover er der masser af vinfester … og tyskerne elsker virkelig at feste. I modsætning til herhjemme, så fester man sammen, unge som gamle og det er til både hornmusik og mere moderne toner. Og det foregår normalvis altid på byens torv/markedsplads.

I perioden fra begyndelsen af september til slutningen af oktober holdes der vinfester i næsten alle byer som Altenahr, Mayschoß, Rech, Dernau, Walporzheim, Ahrweiler og Heimersheim.

Vi deltog selv et par aftener i winzerfesten på torvet i Ahrweiler og fik ved selvsyn oplevet tyskerne feste. Den første aften var det med vinbonden Peter Kriechel som guide og næsten aften mere endnu mere gas og højt festhumør.

Vi fik også hilst Ahrweiler 2019/20 valg til Ortsweinkönigin, nemlig den 25-årige Carlotta Müller, som senere skal kæmpe mod de andre vinprinsesser fra de andre Ahr byer om titlen Gebietsweinkönigin for hele Ahr og senere repræsentanter fra de andre vinområder i hele Tyskland om titlen som Deutsche Weinkönigin.

Den titel fik Ahr senest i 2012/13, hvor det såmænd var Julia Bertram, som vandt titlen som hele Tysklands vindronning. Det er imidlertid en titel, som ikke kun handler om at komme fra en vinfamilie og have et pænt udseende.

Man bliver kun weinkönigin, hvis man har en stor viden om vin, idet alle deltagere skal igennem en lang test med over 60 spørgsmål om vin inkl. en række smagninger, hvor vinen skal identificeres med druesort og hvilken mad, som vinen bedst matches med.

I øvrigt hedder det så ikke en weinkönigin i Ahrweiler, men en Burgundia … men det dækker over samme titel. På billedet ovenover kan I så Burgundia Carlotta Müller og jeres flittige vinblogger.

Madmæssigt er Ahr også et besøg værd … og vi besøgte bl.a. den formidable Restaurant Prümer Gang, hvor vi fik en 4-retters menu til beskedne 54€ … og vi lod også vores søde tjenerinde bestemme en tilhørende vinmenu med lutter vine fra Ahr.

Den herlige 4 retters menu bestod af den mest lækre Caesar salat, som jeg nogensinde har smagt, en monster dejlig anden forret med nogle marinerede kammuslinger og jomfruhummer, en hovedret med rød kød og selvfølgelig en sød dessert med både sorbet og chokolademousse.

I skal da ikke snydes for billeder af retterne. Vinene har jeg ærlig talt glemt, men en vinmenu kostede 28,30€ eller omkring 210 kr. for 4 fantastiske vine … det er sgu billigere end i Danmark.

Vort besøg hos producenterne

Som nævnt indledningsvis, så havde vi hjemmefra booket aftaler med nogle af de allerbedste vinproducenter i Ahr og fordelt på hele tre dage besøgte vi således

Ovenover har jeg linket til uddybende blogindlæg om disse besøg samt et shitload af anmeldelser på masser af de vine, som vi smagte undervejs hos de dejlige producenter.

Men fælles for alle de besøgte vinbønder var en særdeles positiv og venlig imødekommende. Alle steder blev vi modtaget med åbne arme, selvom der selvfølgelig også var store forskelle og nogle selvfølgelig gjorde mere indtryk end andre.

Julia Bertram var den sødeste kvinde … meget fortællende og utroligt imødekommende. Hos Meyer-Näkel gjorde deres salgschef Dennis Appel også et fantastisk indtryk og hjalp med at ændre et par af vores besøg, så vi skulle køre mindre og fik os også booket ind til aftensmad på den fantastiske Restaurant Prümer Gang midt i Ahrweiler.

Næste alle steder var det også vinmagerne selv, som tog imod os … dog undtagen hos Jean Stodden, hvor det var i stedet var Alexander Stoddens hustru, som ledte os igennem vinene … og så som nævnt salgschefen Dennis Appel hos Meyer-Näkel.

Hos alle vinproducenterne fik vi også et kig ned i produktionen og vinkældrene. Enkelte steder smagte vi endda en lille fadprøve fra en igangværende produktion. Det giver et fantastisk indtryk af en vinproducent, når du har besøgt kældrene, hvor vinene laves.

Det vildeste af vort besøg var klart hos Peter Kriechel. Han havde udover en smagningen af hans vin i kælderen også inviteret os til en Vesper … en middag inde i byen, hvor han havde bedt en række små producenter fremsende vine, da han synes vi også skulle smage vine fra nogle af de huse, som vi ikke kunne nå at besøge … og sådan vi oplevede et bredt udsnit af Ahr vinene.

Derfor blev smagningen hos Peter Kriechel også en efterfølgende, hyggelig aften hos Weingut Franz Coels inde midt i Ahrweiler, hvor vi fik god mad og så masser af vine fra både Coels selv, Weingut Max Schell, Weingut Peter Linden, Weingut Kurth samt et par vine fra de to kooperativer Dagernova og Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr … og så lidt mere vin fra Kriechel.

Jeg har selvfølgelig også anmeldt nogle af vinene fra de små producenter … samt et par stykker fra de nævnte store kooperativer. Der er med andre ord masser af anmeldelser af Ahr vine på Houlbergs Vinblog efter vort fantastiske roadtrip.

2016 Weingut Julia Bertram, Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Julia Bertram, Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder, Ahr, TysklandJeg havde som mit første nedslag taget topvinen Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder fra den yndige vindronning, vinzerprinsesse, weinkönigin og vinmagerinde Julia Bertram med.

Jeg har skrevet om den dejlige Julia et utal af gange, så det skal jeg spare jer for, men som jeg skrev sidst, så er Julia Bertram i en bundesliga for sig.

Marienthaler Trotzenberg marken har en form som en ostereje og ligger orienteret mod sydvest. Julias parcel på marken er placeret på en af de smalleste sektioner i hele floddalen … en stejl skråning med undergrund af skifer.

Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder er efter endt fermentering lagret omkring 12 måneder på brugte barriques i Baltes’ kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken.

Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in D-63911 Klingenberg.

Vinen har i glasset den klassiske lyse, transparente teglfarve, der rejser forventningerne til skyhøje luftlag inden vi overhovedet har duftet eller smagt vinen. Og næsen leverer også varen med en lys, let, æterisk og animalsk aroma, lyse bær, ribs, hindbær, søde kirsebær, en medicinsk og parfumeret nerve, svagt kanel, eg, blomster og samlet ser ren heroin i næsen og fuldstændig vanedannende.

Smagen er ren, direkte … blød rund fløjl. Det er måske den mest polerede af Julia vine, som jeg endnu har smagt, for der er sgu ikke meget, som stikker ud. Det er en frisk, syrlig Spätburgunder, som har lidt krop, fin balance og bare så elegance og smooth. Det suppleres med lidt grønne elementer, lidt kanel og mineraler. Det er en dyb, elegant og fandens blød vin.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske kostede 445 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2017 Weingut Burggarten, Neuenahrer Weissburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Burggarten, Neuenahrer Weissburgunder, Ahr, TysklandAhr er højborg og bastion for god kølig, lys Spätburgunder, og den herlige druesort dækker da også over 60% af vinmarkerne i Ahr. Der laves imidlertid også en smule hvidvin i Ahr … knap 14% er tilplantet med 45 forskellige hvide sorter og heraf er der alene 1,8% med Weißer Burgunder.

Ikke desto mindre har vinbloggeren nu sådan en fætter i glasset … 2017 Neuenahrer Weissburgunder fra det velkendte vinhus Weingut Burggarten, som jeg har skrevet om tidligere.

Så derfor kigger vi nu blot nærmere på denne Neuenahrer Weissburgunder, som er lavet med druer fra marken Neuenahrer Sonnenberg marken, hvor stokkene er 25 år gamle og står i en jord med undergrund af löss.  Vinen er lavet lidt på samme vis som deres Chardonnay … og så lagret 8 måneder på egetræsfade, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt er der sgu skrald på drengen … fedme, fadpræg, lidt olieret med mirabeller, ananas, abrikos, honningmelon, pærer, søde æbler, vanilje og mariekiks, ristede mandler, karamel, lemon og så lidt afbarkede grene. Det er en fed lille bandit, eksplosiv med en lækker inderlighed. Smagt blindt havde jeg aldrig gættet på Weissburgunder aka Pinot Blanc.

Smagsmæssigt er der dog lidt rygrad i vinen … for selvom den er fedfuld, lettere olieret og varm, så er der bestemt også både syre og bitterhed. Frugten er ananas, har flot sødme/syre balance, meget elegant på en både voldsom og præcis facon, lidt som en bodybuilder iført negligé. Eftersmagen er lang med lidt grape bitterhed. Lækker vin og atypisk Pinot Blanc vin, men smager forfærdelig godt … 5 houlbergske tomler med pil op.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er 215 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Weingut Julia Bertram, Dernauer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Julia Bertram, Dernauer Spätburgunder, Ahr, TysklandHun er svær at komme udenom, hvis man elsker lækker, tysk Spätburgunder … og når man er Danmarks førsteelsker af den fabelagtige drik, så rangerer Julia Bertram højt på det vinøse Spätburgunder gyrometer. Og denne gang smager jeg en 2016 Dernauer Spätburgunder fra den yndige vindronning, vinzerprinsesse, weinkönigin og vinmagerinde.

Jeg har skrevet om den dejlige Julia et utal af gange, så det skal jeg spare jer for. Men som jeg skrev sidst, så er Julia Bertram i en bundesliga for sig og det bekræfter denne 2016 Dernauer Spätburgunder overbevisende, selvom jeg ikke synes, at den er lige så god som 2015’eren.

Men 2015 var også et særligt godt år i det tyske broderland.

Dernauer Spätburgunder er en søstervin til Ahrweiler Spätburgunder, men kommer blot fra Julias marker omkring byen Dernau, hvor Julia har 4 forskellige marker, nemlig markerne Burggarten, Schieferlay, Hardtberg og Pfarrwingert.

Det er en syrlig, sød, lys og let animalsk kostald … total lyse og syrlige kirsebær, hindbær samt lidt mint, kampfer og kanel. Der er et aftryk fra fadene, men hvor næsen dog stringent, flyvsk og fin. Det er en syrlig og alligevel tilgængelig feminin pige … kysk og reserveret.

Smagsmæssigt en lys, let og blød vin, igen totalt feminint, men stringent, syrlig, sart, fin og så alligevel med stor – om end kølig – imødekommenhed. Det kirsebær, hindbær, jord, sten og salte mineraler, fin dybde og svævende syre. Houlberg bliver glad.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 200 kr., men desværre nu er udsolgt.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Goldkapsel Trocken, Ahr, Tyskland

2013 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Goldkapsel Trocken, Ahr, TysklandMin sidste vin til Kriechel smagningen blev en 2013 Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Goldkapsel Trocken, Og det blev et smukt punktum for aftenen.

På billedet ovenover kan I faktisk se Kriechels parceller på Walporzheimer Kräuterberg. Og som med den almindelige Walporzheimer Kräuterberg er denne Goldkapsel lavet på samme måde …  helt traditionelt og har lagret 18 måneder på franske barriques. Men her er vinen altså bare lige 6 år gammel, og selvom det ikke er meget, så klæder det allerede vinen. Der er 2, 4 gram restsukker pr. liter.

Allerede i næsen har vinen en lækker, moden og svævende duft med blomster, karamel, garvet læder, røg, nødder, mandler og grønne krydderurter. Den modne frugt er lyse kirsebær, ribs, jordbær og hele molevitten i skøn balance. WAUW.

Hmmm, hvor smager det fabelagtigt, let moden i frugten, blid men fortsat med lidt peber, jordbær, ribs og kirsebær, total zen balance og smukke toner. Alt går op i højere enhed … sødme, syre, det er virkelig en lækker vin og Houlberg er fortsat vildt imponeret af Kriechel.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, men denne kan ikke længere købes, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6,5/7

2016 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Trocken, Ahr, TysklandDa jeg sidst smagte Peter Kriechels Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder i årgang 2015 var jeg blown away og gav vinen 6½ af mine magiske tommeltotter. Vinen i årgang 2016 var også med i Kriechel smagningen og igen må jeres Spätburgunder elskende vinblogger bøje sig … det er god saft.

Walporzheimer Kräuterberg ligger – surprise – ved Walporzheim. Det er en af de bedst beliggende marker ved byen og marken er på samlet 5,15 hektar og en del af marken Großlage Klosterberg. Kräuterberg ligger på stejle terrasser bestående af sort og brun skifer

Den øverste del af Klosterberg er Walporzheimer Gärkammer, og Kräuterberg marken omslutter faktisk Gärkammer og ligger i en højde af 110-180 meter. Walporzheimer Kräuterberg har sit navn efter de urter – kräuter – der tidligere voksede der.

Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret 18 måneder på franske barriques. Der er 2,8 gram restsukker pr. liter i vinen. Som de øvrige vine hos Kriechel kan men ikke se, hvilken vin, som man har fat i …  det afsløres alene på etiketten bagpå.

Det er ikke den øverste vin i Kriechels program … så skulle vinen havde Goldkapsel som ekstra titel.

Næsen har den klassiske søde kostald, men på en afdæmpet og forfinet facon, men samtidig er den langt mere blomsterrig, urtet og let med en kølig elegance. Næsen er  også knapt så syrlig, mere blid, selvom det klart fornemmes, at der er tale om en ung vin. Frugten er hindbær, ribs og syrlige kirsebær med mentol, æteriske olier, røget eg samt svagt lidt vanilje og kanel.

Det smager vildt godt … men jeg synes måske, at 2015’eren var en spids bedre. Det er fortsat smukt, afdæmpet og totalt i balance, tørt og præcist med kontrolleret syre, mineraler, lyse bær, syrlige bær og det er ved gud en lækker vin. Far er vild med Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 419 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder B Trocken, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder B Trocken, Ahr, TysklandDette er næsten samme vin som forrige … samme årgang og druerne kommer fra stort set samme marker, men nu blot med et B i betegnelsen. Kriechels Spätburgunder B Trocken er blot udelukkende lavet og lagret i 220 liters barriques og 1.300 liters egefade.

Vinen hører også til Peter Kriechels mellemgruppe af vine … altså Premium vinene. Fadene er alle enten nye eller brugt én gang tidligere og samlet har vinen lagret 12 måneder på fadene, som også er lavet af eg fra Ahr området.

Igen har vinen duftmæssigt en let og syrlig, svævende syre, lidt støvet og ikke så kraftigt aroma fra sødlig kostald. Der er syrlige kirsebær, næsten balsamisk i næsen og med aftryk fra egefadene, lidt kanel, vanilje og en stenet, mineralsk side.

Smagsmæssigt har vinen et gear mere end forrige … en fin stringent syre, meget direkte og frisk frugt, hindbær, ribs, lidt ristede noter, lethed, elegance og en rigtig lækker vin.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder Trocken, Ahr, TysklandSom man siger i Tyskland; es ist nie zu spät Frühburgunder zu trinken und nie zu früh Spätbunder zu trinken. Så efter 3 x Frühburgunder tog vi hul på Weingut Peter Kriechels Spätburgundere med deres basisvin Spätburgunder Trocken.

Den er som søstervinen lavet og lagret på henholdsvis rustfrie ståltanke og egefade. Der er lidt mere restsukker i vinen end hos søstervinen på Frühburgunder, nemlig 3,9 gram pr, liter, men ellers er vinen lavet nogenlunde ens. Jeg synes dog, at Spätburgunder druen er mere kompleks og har et ekstra gear i forhold til søsterdruen, og det er dette et godt eksempel på.

Næsen byder på den klassiske animalske kostald … svagt søde landlige aromaer suppleret med jordbær, hindbær samt aftryk fra egefadene via lidt vanilje og kanel. Det er sådan en meget direkte straight-forward næse uden så mange dikkedarer.

Der er en tand mere sødme i smagen end hos søstervinen på Frühburgunder, men fortsat med en Kriechel lethed, er meget tilgængelig og ukompliceret. Det er – bevares – lidt rustikt, men det bliver dog aldrig kantet eller uinteressant, og så er det en vin, som rigtigt mange vil kunne lide.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken, Ahr, TysklandKriechels topvin på Frühburgunder er denne Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken, som vi her smager i årgang 2015. En tidligere årgang 2012 blev i 2016 kåret som Ahrs bedste Frühburgunder. Ja, og så fik den såmænd også prisen Deutscher Rotweinpreis 2016 af Vinum.

Men det er nu ikke så mærkeligt, at Weingut Peter Kriechel kunne løbe med en titel som bedste producent af Frühburgunder. Kriechel er både dygtig, men er også den største producent af vine på netop Frühburgunder med over 4 hektar vinmarker med den sarte, tidligt modne sort.

Produktionen ligner de øvrige vine … denne er blot lavet med 14 måneders lagring på franske barriques. Det er en Lagenwein og så med Goldkapsel en del af husets Kultweine. Den har 2,8 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt igen en stram og livlig syre supperet med frisk frugt, hindbær, ribs, tranebær samt måske også lidt mørkere bær, lakrids, hvid peber, chokolade, mentol, mineraler, eg, svag vanilje og kanel, men fadnoterne er slet ikke så dominerende som ved forrige. Og så har vinen fortsat en dejlig grøn syre.

Smagsmæssigt læner Marienthaler Rosenberg Frühburgunder sig op af Jubilus Frühburgunder Goldkapsel, men er bare blødere, har mere fløjlsagtig cremet smag og dybde. Der er bitterhed, grøn syre, ribs, frisk frugt. ristede noter og virker sjovt nok meget yngre end forrige Jubilus, selvom det er samme årgang. Det er virkelig en feminin vin, som nok burde gemmes nogle år.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 519 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2015 Weingut Peter Kriechel, Jubilus Frühburgunder Goldkapsel Trocken, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Peter Kriechel, Jubilus Frühburgunder Goldkapsel Trocken, Ahr, TysklandNår der står Goldkapsel på vinene fra Weingut Peter Kriechel, så er vi på øverste hylde … altså i Kultweine topserien. Og næste vin var netop en 2015 Jubilus Frühburgunder Goldkapsel Trocken.

Denne er som forrige en Jubilus, som er en betegnelse, som Kriechel indførte i 2002 i forbindelse med vinhusets 50-års jubilæum. De lavede en række vine, som fik navnet Jubilus … men kunderne var så glade for dem, at de blev en del af husets faste sortiment.

Når det så også er en Goldkapsel, så betyder det, at det er nogle af husets bedste vine, hvor druerne kommer fra de bedste, stejleste og mest specielle parceller af husets vinmarker. Det er også vine, som kan lagres i mindst 10 år.

De får også den bedste behandling i vinkælderen og således er denne 2015 Jubilus Frühburgunder Goldkapsel Trocken lagret 18 måneder på franske barriques, som delvis er nye eller anvendt en gang tidligere.

Det er også duft og smagsmæssigt et kvantespring fra forrige Frühburgunder. Her er duften langt mere kompleks og kontrolleret med en livlig, lys og ler frugt, ribs, jordbær, let balsamisk med lakrids, eg, røg, kanel, mandler samt lidt mørk chokolade med højt kakao indhold.

Det smager bare godt … afrundet og alligevel med en skarp syre, virkelig elegant med lys, frisk frugt. Det er fortsat krydret, men nu er krydderierne afdæmpede og tanninerne mærkes, men er godt integreret i vinen. Nu viser Kriechel for første gang denne aften, hvorfor den flittige vinblogger er så glad for hans vine.

Importør er Carlsen Vin, men kan også købes hos Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7