Tag-arkiv: Australien

Australien er forholds nyt og stort vinland. De første vinplanter stammer fra 1791, men det er først i 1950’erne, at man for alvor begyndte at lave kvalitetsvin i landet.

Der er over 2.000 vinproducenter i Australien, men de meste vin laves af de helt store producenter. Det siges, at omkring 94% af den samlede vinproduktion på 1,2-1,3 milliarder liter vin laves af de 5 største vinproducenter, men de fleste vinhuse er altså ganske små og ud af de 2.000 er 1.800 grundlagt efter 1970.

Australien har ingen nationale druesorter, men meget atypisk ehller ingen krydsninger eller hybrider, så i Australien produceres der vine på alle typer druer … her gælder ingen traditioner, selvom landet efterhånden mest er kendt for deres vine på Syrah … eller Shiraz, som australierne selv kalder druen.

Shiraz er i dag Australiens mest plantede drue og er plantet på omkring 1/4-del af landets 160.000 hektar vinmarker efterfulgt af Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Der er også langt færre regler for produktionen af vine i Australien, hvilket meget godt illustreres ved, at vinlovgivningen giver brede rammer … således skal blot 85% af druerne komme fra det angivne område og blot 85% af druerne fra den angivne årgang.

I det hele taget er der meget frie rammer i produktionen og fx anvender nogle producenter tilsætning af kunstig vinsyre for at sikre, at vinene ikke bliver alt for overmodne og søde.

Australien er opdelt i 7 store vinområder, nemlig:

  • South Australia
  • New South Wales

Der er South Australia klart det største og mest velkendte område, for der produceres der mest vin, men der er også der, at nogle af de allerbedste underregioner ligger, bl.a. Adelaide Hills, Barossa Valley og McLaren Vale … blot for at nævne de måske mest kendte.

2014 Bunker Bay, Chardonnay, South Australia, Australien

2014 Bunker Bay, Chardonnay, South Australia, AustralienSå er Houlberg sgu sat på skolebænken på jobbet … der skal bankes lidt rust af omkring ledelse. Men så bliver man jo forkælet med god mad og formentlig god vin. Kvaliteten på vinene er imidlertid på det jævne denne aften og første vin på vores kursusejendom er denne Chardonnay fra et vinhus, som ifølge etiketten kaldes Bunker Bay.

Der findes dog formentlig ikke et vinhus med navnet Bunker Bay, da vinen er flasket hos Zimmermann-Graeff & Müller GmbH, som ligger i byen Zell i det dejlige Mosel. Men druerne skulle efter sigende komme fra området South Australia i Australien. Om det er fra Barossa, Adelaide, McLaren eller andre af appellationer i området, ja det vides imidlertid ikke.

Men faktum er, at det er australsk Chardonnay, flasket i Mosel i Tyskland og solgt kunder under det fiktive navn Bunker Bay … uden sammenligning med et oliefirma fra Aalborg, som endte deres dage noget så forskammeligt.

Zimmermann-Graeff & Müller GmbH er grundlagt tilbage i 1886 af Jacob Zimmermann, men drives i da af 4. generation i form af den nuværende ejer Johannes Hübinger. Og det er ét af Tysklands store vinfirmaer, som laver vin fra både Tyskland, resten af Europa og derudover fra en række oversøiske lande.

Og ja … det er et stort firma. I 2011 omsatte det fx ikke mindre en 149 millioner euro, og laver dagligt … jeg siger dagligt 500.000 flasker vin samt 120.000 liter BIB, altså Bag-In-Box vine. Med andre ord et ganske stort foretagende.

Og her har vi så en af husets designvine, som måske er lavet til det danske marked. Ifølge etiketten er den importeret af Sigurd Müller Vinhandel i Ålborg … måske lidt udenfor deres normale sortiment, men sådan er det vel nogle gange?

Vi fik vinen sammen med en lille fiskesuppe … hvori der skam også lå en enkelt kammusling. Måske lidt – hvis man skal ha’ den kritiske hat på – til sparsommelige side, men ellers smagte ganske godt. Vi bringer da også fluks et foto af forretten:

Fiskesuppe med en kammuslingSmuk og dejlig fiskesuppe … Thumbs Up, men come on … én sølle kammusling virker sgu lidt fesen.

Lad os kigge på smagsnoterne til vinen, som i næsen byder på lidt honningmelon, fersken samt en virkelig tropisk fedme og ellers er let aromatisk. I munden er vinen sød, meget easygoing og efterlader ikke voldsomt indtryk. Smagen slutter lidt krydret og svagt ubalanceret og efterlader et lidt kedeligt og ufokuseret indtryk.

Forhandles formentlig af Sigurd Müller Vinhandel, men pris kendes ikke.

Rating 2,5/7  thumbthumbhalf_thumb

2014 Hardys Wines, William Hardy Shiraz, Langhorne Creek, Australien

2014 Hardys Wines, William Hardy Shiraz, Langhorne Creek, AustralienDen flittige læser på bloggen vil vide, at det mastodontstore vinfirma Accolade Wines nu to gange uopfordret har sendt et par vine til anmeldelse, og denne William Hardy Shiraz fra Hardys Wine er sidste vin ud af samlet 4 flasker fra firmaet. Shiraz fra Langhorne Creek … en svær størrelse.

Jeg drak for en uges tid siden den hvide søstervin William Hardy Chardonnay, og den var egentlig okay drikkelig. Manglende måske lidt dybe, men ellers okay. Der skrev jeg også lidt om Hardys Wines, så hvis du er nysgerrig efter historien bag vinhuset, så læs det indlæg.

Imidlertid er denne William Hardy Shiraz lidt en fæl fætter … og nu går jeg nok klart imod Accolades håb om at få en fremragende anmeldelse, når de nu har sendt vinen gratis. Men denne vinblogger er satanedderme ikke i lommen på nogen, så her får du en ærlig, redelig – men selvfølgelig sober – mening.

Det kan selvfølgelig resultere i, at vinhuset bliver tøsesur og ikke sender mere vin denne vej … so be it, det overlever jeg nok. Alternativt tager de kampen op og viser, hvad Accolade er i stand til, hvis der ellers gives lidt TLC til vinene. Et så stort hus må for hunde kunne lave fremragende vine? Det vil fremtiden vise.

Denne William Hardy Shiraz er lavet på ren Shiraz, som kommer fra vinområdet Langhorne Creek. Langhorne Creek ligger i den sydlige del af Australien, sydøst for byen Strathalbyn og langs med floden Bremer til søen Alexandrina. Selvom der er dyrket vin i området i over hundrede år, så blev Langhorne Creek først en særskilt appellation i 1998. Området har samlet 5.883 hektar vinmarker og tæller omkring 24 vingårde, så det er præget af storproducenter som Hardys Wines.

Vinen er lavet af vinmageren Paul Lapsley og på rustfrie ståltanke, hvor der dog er tilsat egespåner … men både franske og amerikanske.

I næsen er der solbær, krydderier, basilikum, læder, tobak, peber, eucalyptus, lidt cykelslanger eller sådan kunstig gummi … sammenlagt ikke så indbydende, men bestemt til at leve med. Det er sgu i smagen, at kæden hopper af. Skarp peber, bitterhed, kantet og slet ikke imødekommende på nogle punkter. Der er ingen frugt … alene bitterhed, peber … brænder næsten i munden. Uha uha.

Hustruen stod også helt af … hun foreslog endda, at jeg kunne tage et foto af hende, når hun drak den … det ville være svar nok. Det har jeg selvfølgelig undladt. Man skal jo passe på sine læsere. Men klart PAZZZZZ for mig, som Gary Vaynerchuk ville ha’ sagt. Det er sgu en ommer. Og jeg har endda smagt vinen over to dage … blot for at være sikker.

Kommer i uge 1 på hylderne i SuperBrugsen til 50 kr., normalpris 99,95 kr. Normalprisen er – som med det meste vin i supermarkederne – ikke reel. Denne vin bør slet ikke kunne koste en dansk hundredekroneseddel … selv tilbudsprisen på 50 kr. er at stramme den. Men igen, så er det jo kun min ydmyge mening, og jeg har det i forvejen svært med australsk Shiraz.

Rating 1/7 

2005 Mitolo Wines, Reiver Shiraz, Barossa Valley, Australien

2005 Mitolo Wines, Reiver Shiraz, Barossa Valley, AustralienMed næste vin er vi Down Under … en 10-årig sag Reiver Shiraz fra vinhuset Mitolo Wines, som er en lille topklasse vinproducent skabt af Frank Mitolo og Ben Glaetzer. Deres vision er at skabe små mængder af håndlavede Shiraz vine af ekstrem kvalitet – og under slogannet Purity – Power – Elegance.

Vinhuset er egentlig grundlagt af Frank Mitolo, hvis far Bruno Mitolo var emigreret til Australien i 1950’erne fra Abruzzo i Italien. Han havde en forkærlighed for vin fra sin far – og dermed Franks farfar – Francesco, men fik imidlertid held som kartoffelavler i sit nye land.

Frank startede selv med at arbejde med kartofler hos faderen, men allerede i 1995 begyndte Frank på hobbybasis at lave vine.

I 1999 mødte Frank imidlertid Ben Glaetzer, som senere skulle blive én af Australiens mest berømte vinmagere. Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far Colin Glaetzer var Barossa Valleys Grand Old Man. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Under en 5 timer lang diskussion på en restaurant – godt hjulpet af et par flasker gammeldags Shiraz – besluttede Frank og Ben, at de skulle lave vine sammen. Deres forretningsplan blev skrevet på bagsiden af en serviet og den bestod af kun seks ord; individualitet, integritet, kvalitet, renhed, elegance og power.

De første druer fik de fra en af Franks fars venner Don Lopresti, en anden italiensk indvandrer, som havde en vingård tæt på badebyen Port Willunga i McLaren Vale. Og det blev således startskuddet for Mitolo Wines. Fusionen af Ben Glaetzers talent som vinmager og Franks intime kendskab til nogle af Australiens bedste Shiraz marker.

Den første vin Frank og Ben producerede var en årgang 2000 Shiraz, som Frank kaldte G.A.M. Shiraz efter hans børn Gemma, Alex og Marco. Og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, som McLaren Vale nogensinde havde præsteret. Derefter indgik Frank og Ben et egentligt forretningspartnerskab, hvor man inddrog nogle af de marker, som Franks familie ejede. Eller sagt med andre ord, som kom Frank med jord og kapital, mens Ben kom med de enestående evner som vinmager.

Vi kender jo i øvrigt Ben Glaetzer her på bloggen, hvor jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. da jeg smagte hans topvin Amon-Ra. Ben er involveret i tre vinprojekter: Han ejer Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley. Derudover er han medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia.

Ja, og så selvfølgelig Mitolo Wines. Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate.

I dag driver Frank dog fortsat Mitolo Group, som er et ret stort foretagende indenfor kartofler. Faktisk er Mitolo familien den sydlige halvkugles største kartoffelavler.

Mitolo Wines har i dag fortsat deres marker ved Port Willunga i McLaren Vale, men hvor mange hektar de ejer, kan jeg ikke umiddelbart finde ud af. De har dog købt den oprindelig mark, som nu er opkaldt efter den oprindelige ejer Don Lopresti.

I dag laves der alene vine fra McLaren Vale, men undervejs har de to herrer altså også lavet denne Reiver Shiraz, hvor druerne kommer fra Greenock regionen i Barossa Valley længere mod nord. Vinstokkene er over 60 år gamle, og så har vinen lagret 16 måneder på franske og amerikanske fade.

Og det er også en vin, som har godt med power. I næsen er der lidt krudt, godt med overmodne bær, boysenbær, solbær, blommer, chokolade, vanilje samt lidt krydderier og eucalyptus. I munden er vinen blød, med kraft, god balance … total zen, power, rund med chokolade og slutter af med lidt peber sammen med kirsebær.

Forhandles af godevine.dk, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7  

2012 Torbreck Vintners, Woodcutter’s Shiraz, Barossa Valley, Australien

2012 Torbreck Vintners, Woodcutter's Shiraz, Barossa Valley, AustralienStormy Weather … spillede den eminente Ben Webster i 1965 på Jazzhus Montmartre, og det er også vejrudsigten for denne grå søndag. Men hvorfor så ikke … why not … på sådan en grå, stormfuld søndag morgen lige skrive om sidste rødvin fra Seléction smagningen i torsdag, denne Woodcutter’s Shiraz fra det australske vinhus Torbreck Vintners?

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på ikke mindre end 26 vinmarker. Og denne Woodcutter’s Shiraz er lavet af druerne fra nogle af disse marker i underområderne Marananga, Greenock, Ebenezer, Gomersal, Moppa, Lyndoch og Kalimna.

Vinen er selvfølgelig 100% Shiraz, og navnet på vinen henviser til David Powells mange år som skovarbejder i Torbreck skoven i det skotske højland. Vinen er lavet med rustfrie ståltanke, maceration på 6-7 dage efterfulgt at lagring i 12 måneder på store egetræs foudres.

Og det er sgu også en rigtig aussi vin … solbær, fedme, eg, sødme, kampfer-olie, eucalyptus, tørre krydderier, enebær, kanel samt en sjat vanilje. I munden fed, cremet og proppet med mørke bær, svedsker, alkohol – som giver en voldsom varme – sødme, mørk chokolade, kaffe samt lidt lakrids. Power. Fyldig … og knap så kompleks som fx forrige vin … neuf’en fra Domaine le Clos du Caillou.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 4,5/7   

2008 Weingut Egon Müller, Kanta Riesling, Adelaide Hills, Australien

Gert og jeg har en speciel forkærlighed for Egon … ja, altså vine fra Mosels Rieslingkonge Weingut Egon Müller, men hvem har ikke det? Og fredag serverede Gert denne Kanta Riesling fra Egons australske projekt Kanta Wines. Men kan man egentlig lave ordentlig Riesling i det varme land Down Under? Omvendt, hvis nogen skulle kunne … så må det være Egon Müller.

Weingut Egon Müller har jeg skrevet om flere gange på bloggen, så det skal jeg nok spare jer for denne gang, og blot henvise til mine blogindlæg på smagte Egon vine; 2011 Scharzhof Riesling samt hans 2011 Riesling Scharzhofberger Kabinett fra Mosel samt hans 2009 Château Belá Riesling fra Južnoslovenská i Slovakiet.

Det australske projekt startede i 2001, hvor Egon mødtes med henholdsvis Michael Andrewartha, en australsk vindistributør, og Akos Forczek, en London-baseret vindistributør, som i forvejen håndterede Egon Mullers vine i England og derudover tidligere har været direktør for Moët Hennessy i Østeuropa.

Sammen rejste de tre rundt til flere af Australiens bedste og køligste vinområder, og efter et års søgen fandt de frem til en lille vinmark ved navn Shaw and Smith Home Block i Balhannah i Adelaide Hills. Her implementerede Egon hurtigt – til de lokales store undren – sine egne metoder for såvel vitikulturen som vinifikationen.

Denne Riesling er så resultatet af Egons arbejde i Adelaide. Lavet med kort skindkontakt i fire timer, inden den presses og gæres i ståltanke. Efter den alkoholiske gæring, som udelukkende foregår ved hjælp af vildgæren, ligger vinen med bærmekontakt i tre måneder før aftapningen.

Og jo … Egon Müller kan noget specielt, for det er et flot, flot glas Riesling, og man vil ikke gætte, at vinen er fra Australien. Der er klassisk Riesling petroleum og den dér lidt fugtige, letsøde intensitet, som man også finder i god tysk Riesling. Der er lidt citrus, nødder, honning, en smule blomster samt et strejf af noget mineralsk, kalk måske.

I munden en lækker cremet vin … faktisk en meget behageligt cremet vin med fremragende syre/sødme balance, nødder og en let mineralsk nerve. Syren er blid, men vedholdende og går igen gennem hele smagsforløbet og godt i eftersmagen. Sehr Gut Meine Damen und Herren.

Købt i Vinspecialisten, pris 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2006 Clarendon Hills, Brookman Merlot, McLaren Vale, Australien

Sidste torsdag sluttede vi i Australien, og med et af de hypede og højt ratede vinhuse, nemlig hos Clarendon Hills Wines, som laver 19 forskellige og eksklusive enkeltmarksvine, hvor denne Brookman Merlot er én af dem.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt.

I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle.

Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Her har vi husets Brookman Merlot i en årgang 2006, hvor druerne kommer fra Brookman marken, som ligger ved vineriet ved Blewitt. Brookman-familien, som marken er opkaldt efter, tilplantede en mindre parcel på den højere beliggende del af deres vinmark med Merlot stokke i 1965. Her består jordbunden hovedsagelig af ler, hvilket er med til at holde på den sparsomme nedbør og giver en relativ kølig effekt, hvilket sænker væksten og dermed forlænger modningen af druerne. Dette er en fordel for de tidligt modne druesorter, da det giver druerne en større kompleksitet og intensitet.

Mosten gennemgår en maceration, hvor druerne først gæres ud i hele klaser, hvorefter grøden af vin og drueskaller presses, og den rene delvist udgærede juice lægges på 85% nye franske egetræsfade for afslutte den sidste del af gæringen. Dette bevirker, at vinen får en mere ligefrem frugt og færre bitre tanniner. Efterfølgende lagres i vinen i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring gennemføres. Slutteligt aftappes vinen uden klaring eller filtrering.

Lad os smage vinen, som duftmæssigt har noter af blæk, eukalyptus, solbær … i hvert fald mørke bær, måske brombær, mynte, våde fade, chokolade, nelliker og svage egenoter. I munden flot blødhed, hvilket efterfølgende af peber, stor tørhed og godt med tanniner og eg. Gættede landet, og det var dels på grund af tætheden, fylden og strejfet af eukalyptus i næsen.

Købt hos dk Wine Import, pris 200 kr. på bud mod normalpris på 275 kr. Vinspecialisten forhandles også vinen, hvor en årgang 2010 koster hele 550 kr., så tilbudsprisen for denne 2006’er må anses at være billig.

Rating 5/7 

2013 Camden Park Wines, Shiraz, South Australia, Australien

Hva’ fanden … nu er der sgu igen kreaturer på etiketten. Denne gang en stor, fed præmietyr … på en australsk Shirazzzzz fra vinhuset, som kalder sig Camden Park, og ellers på etiketten skriver No Bull since 1820. Det giver sgu faktisk ikke meget mening.

På vinhusets hjemmeside, hvor oplysningerne om vinhuset er ganske sparsommelige, står der ord som Sharp choice, Memorable, Well fleshed out, Full bodied, Earthy, Noble pedigree, Has legs, Nice finish, Speaks volumes, Well rounded samt Great structure and backbone.

Hvis det er vinen, som de snakker om … og det gætter jeg på frem for tyren … så er det ærlig talt at tage munden fuld … også for fuld. Men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Der er som nævnt ikke mange oplysninger om vinhuset, udover det er opkaldt efter én af pionererne i australsk vinhistorie, nemlig John Macarthur, som grundlagde den første kommercielle vingård i området tæt på Sydney i den lille by Elderslie ved Camden.

John Macarthur plantede de første vinstokke i dette område ved floden Nepean i 1817 og byggede også familiens residens, nemlig det store gods Camden Park House.

Macaerthur grundlagde også blomsterparken Camden Park Garden i 1820 og var i det hele taget en ihærdig mand. Han startede en større produktion af får i Australien. Han var et af de første medlemmer af den lovgivende forsamling i området og var også med i grundlæggelsen af Bank of Australia samt Australian Agricultural Company, som siden 1824 har været en af verdens førende udbyder af kvæg, oksekød og landbrugsprodukter.

Ja, så kom tyren sgu på banen igen. Han var faktisk så berømt, at hans ansigt også var på Australiens gamle to dollar seddel.

I dag er det meste af Macarthurs ejendom overtaget af staten, men selve Camden Park House med omkring 388 hektar jord ejes fortsat af Macarthurs efterkommere. Produktionen består i dag primært af malkekvæg med en produktion på over 2 millioner liter mælk om året samt en kyllingefarm med en produktion på omkring 450.000 kyllinger om året.

Så er der det med vinproduktionen. Er det en del af Macarthurs efterkommere, som står bag denne vin? Ja, det kan jeg ærligt talt ikke sige noget om, for der findes ikke rigtigt nogle oplysninger om vinhuset. Det kan dermed være en vin fra Macarthurs efterkommere, altså fra den gamle Camden Park ejendom … eller en masseproduceret vin til brug i supermarkederne.

Søger man på nettet efter produktnavnet Camden Park, så er det registreret til en Bernard Yves Adrien Fontannaz, som er bosiddende i Sydafrika og ejer en række forskellige brands indenfor vin. Det ser ud som om, at det er firmaet Origin Wine, som står bag vinen. Det holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men er verdensomspændende.

Og på nettet kan man også finde en Camden Park Malbec – med samme etikette med tyren – lavet af Mendoza Vineyards Sa i Argentina. I Argentina hedder vinhuset også Noble Pedrigri, men etiketterne er fuldstændig lig med de australske.

Hmmm … så langt så godt. Påstanden om en supermarkedsvin produceret i store mængder ser ud til at holde vand. Og vil også vædde en tier på, at druerne til denne australske Shiraz ikke kommer fra området omkring Elderslie og Camden Park.

Nå, men til mine smagsnoter, som er lavet inden jeg begyndte at undersøge, hvilket vinhus vinen kommer fra. Og jeg er langt fra begejstret. I næsen er vinen meget neutral, virker lidt tilproppet, men det kan ikke være tilfældet, da der er skruelåg på flasken. Der er meget svag bærduft, svage krydderier og en lidt medicinsk note … giver ikke ret meget i næsen.

Smagsmæssigt virker vinen lidt jernholdig, peber er der – trods Shiraz druen – ikke meget af, og i det hele taget savner vinen smag. Virker meget flad og uden kraft. Sjasket kan man kalde den. Trist. Kedelig som et par hullede sokker.

Købt i Brugsen, hvor den (selvfølgelig) fås på bud til 40 kr.

Rating 1/7  

2010 De Lisio Wines, Quarterback, McLaren Vale, Australien

Næstsidste vin til Vinspecialistens selection smagning i februar … ja der er vi i McLaren Vale i Australien, helt præcis på adressen Seaview Road, og dér finder vi flere vinproducenter, bl.a. Mollydooker og så dette lille familie drevne vinhus De Lisio Wines, som står bag denne Quarterback.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Tony De Lisio, hvis familie oprindelig stammer fra Italien … og da også har både vinmarker og frugtplantager omkring byen Castellino i Italien.Tony er selv vokset op i Australien … ikke så langt fra McLaren Vale, nemlig lidt længere mod nord i området Clarendon.

Og allerede i 1992 begyndte Tony sammen med sin far at lave lidt vin i Clarendon, så Tony havde allerede godt med erfaring, da han i 2002 sammen med hustruen Krystina købte omkring 40 hektar vinmarker i McLaren Vale og grundlagde De Lisio Wines.

Parret dyrker primært Shiraz, Grenache samt lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Af de hvide sorter dyrker man Pinot Grigio, Chardonnay og Moscato. De laver 3 røde topvine, alle på Shiraz og Grenache … og derudover 4 almindelige rødvine og 4 hvidvine.

Til at optimere produktionen har parret også bygget en helt ny vingård samt en underjordiske kælder til lagring af vintønderne. Og filosofien på vingården er enkel, da fokus ligger på at frembringe så gode druer som overhovedet muligt, for så efterfølgende at manipulere så lidt som overhovedet muligt med dem i vineriet. Resultatet er tætte og rige vine, som stemmer overens med områdets terroir. Tonys særkende ligger i renheden, da vinene på trods af sin fylde, stadig har en meget ren og afbalanceret frugt.

Denne Quarterback er et blend af 22% Merlot, 21% Grenache, 27% Cabernet Sauvignon og 30% Shiraz. Druerne til Quarterback bliver hentet et område, som ligger 3 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinifikationen sker med presning af druerne, hvorefter temperaturen i tankene sænkes, så mosten kan hvile i 24 timer, før gæringen sættes i gang. Gæringen finder sted over 7–10 dage, hvor mosten dagligt pumpes rundt for at skabe et optimalt udtræk af farve samt dufts- og smagsaromaer. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på franske egetræsfade, hvoraf 10% er nye fade.  De fade, som bliver udvalgt til denne cuvée, bliver blandet og vinen lægges yderligere 6 måneder på fad, før den aftappes og frigives til salg.

I glasset er vinen mørk og fyldig. Næsen er fugtig med mørke frugter, chokolade, sødme, vanilje, tyggegummi … virker meget sød. I munden er vinen blød med sød frugt … nærmest marmelade og igen en lidt tyggegummiagtig smag. Der er ikke meget syre og vinen virker rodet og i ubalance … lidt for meget tyggegummivand efter min smag.

Nu er smag og behag jo heldigvis forskellig … og jeg kunne da også se, at rigtig mange købte netop denne vin til Selection smagningen … så det er nok bare mig, som er lidt underlig. Men alt for meget marmelade og tyggegummi for mig.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 165 kr., pt. på tilbud til 100 kr.

Rating 2,5/7  

2005 Castagna, Un Segreto, Victoria, Australien

Lidt en overraskelse … punkt 1; at en vin med navnet Un Segreto fra et vinhus med navnet Castagna kommer fra … Australien, og punkt 2; at møde så flot en vin på et underligt mix af Syrah og Sangiovese fra landet Down Under, men begge dele er ikke desto mindre tilfældet her. Fedt.

Nå, men som sagt er vi i Australíen … eller mere præcis ved byen Beechworth i Victoria området et par hundrede kilometer nordøst for Melbourne. I denne lille flække finder vi én af Australiens talentfulde vinmagere, nemlig Julian Castagna.

Julian er oprindelig filminstruktør, men kedede sig i dette job, så i 1997 slog han sig i stedet ned som vinbonde i Beechworth. Som ung filminstruktør havde Julian arbejdet en del i Europa, og har lærte han at sætte pris på de europæiske vine. Som han siger – rigtig vin kommer fra enten Frankrig eller Italien.

Så referencerammen var på plads inden opstarten. Den blev suppleret med lidt erfaring via arbejde hos naboen Rick Kinzbrunner i vinhuset Giaconda samt et par andre naboer. Derefter gik han i gang med at plante vinstokke, bl.a. klassiske Syrah vinstokke, kloner fra Rhône stokke og endelig i 1999 kunne Julian udgive sin første vin.

Og Julian forsøger at lave vine som i Europa, og går dermed en helt anden vej end mange andre australske vinhuse, som forsøger at please Parker. Det er også fint, hvis du kan lide bourbon og Coca Cola siger Julian. Han kalder heller ikke druen Syrah for Shiraz … men beholder den franske betegnelse, og hans vine er heller ikke på nogen måde særligt marmeladeagtige.

Julian Castagna har samlet 3,2 hektar vinmarker, og de drives biodynamisk efter Rudolf Steiners teorier. Her tænkes ikke kun på jordbunden og klimaets beskaffenhed men også på alle mikroorganismer i jorden og i luften, og det er for at bevare dette miljø intakt, at man har valgt at dyrke vinmarkerne biodynamisk.

Netop denne filosofi ligger til grund for alt, hvad man foretager sig på Castagna. Man vælger bevidst at gribe så lidt ind som overhovedet muligt og derved lade naturen gå sin gang. Resultatet er vin, hvis kvalitet er ganske overbevisende til prisen.

Der laves ikke mange vine på Castagna, men bl.a. en Genesis på ren Syrah, en Adams Rib på Nebbiolo og Syrah og denne Un Segreto, som er lavet på 60% Syrah og 40% Sangiovese. Derudover laves der lidt hvide, en rosé, en sparkling Syrah samt et par blends.

Un Segreto er lavet traditionel med spontangæring og efterfølgende lagring i 19 måneder på franske egetræsfade.

Og hvilken næse … og så fra en australsk vin. Jeg skrev bl.a. at den kunne minde om lidt naturewine … og det var før jeg fandt ud af, at vinen er biodynamisk. I næsen er den nemlig herlig rustik, animalsk … helt vidunderlig faktisk. Der er mødding, stald, sødme, mørke bær, enebær og lidt røg. Føj, den dufter altså bare godt.

I munden er der saft, kraft og power samt godt med fylde, men det bliver aldrig for meget eller marmelade, men derimod elegant med masser af ren frugt, bløde tanniner, tørhed og lidt blommer. Monsterdejlig vin … og sikke en overraskelse. Vi havner på 6 Thumbs Up … måske en halv for meget, men far er begejstret.

Forhandles i Vinspecialisten, pris pt. på tilbud til 335 kr., normalpris 675 kr.

Rating 6/7 

2010 Rolf Binder, Halliwell Shiraz Grenache, Barossa Valley, Australien

En vin fra jo sidste tirsdag … hmmm er kun en uge bagefter i opdateringer. Det var denne Halliwell Shiraz Grenache fra vinhuset Rolf Binder, eller Veritas Winery, som det oprindelig hed. Vi er Down Under i Australien ved byen Tanunda i Barossa Valley.

Vinhuset er grundlagt i 1955 af Rolf Heinrich Binder og hans hustru Franziska. De havde i 1950 immigreret til Australien fra Europa, henholdsvis Østrig og Ungarn og startede i deres nye hjemland med at arbejde for det lokale DSB … South Australian Railways og derefter som markarbejdere hos forskellige vinbønder.

I 1954 mødte de Chris Vohrer og Wilhelm Abel fra Langmeil Road, og det blev et vendepunkt i deres liv. De endte nemlig med at købe Langmail Road vineriet i 1955 og ændrede navnet til Veritas … efter det latinske udtryk “In Vino Veritas” … sandheden ligger i vinen. Og det var faktisk først i 2005 efter Rolf Heinrich Binder døde, at vingårdens navn blev ændret til Rolf Binder for at ære grundlæggeren.

I dag er det børnene … 2. generation … som driver vingården, nemlig Rolf Binder (ja, fik sgu samme navn som faderen) og Christa (Binder) Deans, som driver vingården, bl.a. sammen med vinmageren Harry Mantzarapis. Trods det græskklingende navn, som er Harry også australier.

Rolf Binder har knap 65 hektar vinmarker i Barossa og Eden Valleys. Her dyrkes de hvide sorter Riesling, Chardonnay, Semillon, Sauvignon Blanc og Viognier, mens de røde udgør Shiraz, Cabernet Sauvignon, Mataro, Malbec og Grenache.

Op gennem 90’erne modtog vineriet for alvor anerkendelse for deres vine. En anerkendelse som nåede sit foreløbige højdepunkt i 2005, hvor Rolf og hans søster (som i dag assisterer ham i vineriet) blev kåret til Winemakers of the Year.

Det var også i 90’erne, at Robert Parker opdagede vineriet, og siden da har han strøet sine point ud over vineriet med løs hånd. Topkarakteren 100 point lader stadig vente på sig, men med de nyligt givne 98 og 99 point i mente, varer det nok heller ikke så længe, inden prestige-vinen Hanisch Shiraz når de 100 point.

Halliwell Shiraz/Grenache er Binders bud på en “hverdagsvin”, hvor man udelukkende har fokuseret på kvaliteten og ikke på omkostningerne. Lavet på 70% Shiraz (Syrah) og 30% Grenache.

Druerne lægges på åbne tanke, hvor den fritløbende most starter en spontangæring, der kører fem dage, hvorefter druerne nænsomt presses. Gæringen fortsætter efterfølgende 20 dage, hvor mosten to gange dagligt pumpes rundt. Vinen lægges på egetræsfade i 9 måneder, for Shiraz druerne på 15% nye fade, 45% amerikanske fade brugt én gang før og 40% brugt to gange før. For Grenache druerne bruges 50% amerikanske fade brugt én gang før, 30% brugt to gange før samt 20% franske fade brugt to gange før. Vinen tappes på flaske uden filtrering.

Halliwell betyder i øvrigt “masterful” … mesterlig … lad os se nærmere på, om dette også er tilfældet.

I næsen ingen tvivl om, at der er power bag denne vin … klar aussi med lakrids, blommer, kakao, fad, lidt grønt, mint og vanilje. I munden er der stor frugtfedme, godt med frugt, sødme, peber og generelt er vinen meget lettilgængelig og easygoing. Der er lidt Blockbuster over vinen … men ikke sådan helt voldsomt.

Købt hos Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7