Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

3 kommentarer

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder ***, Rheinhessen, TysklandDas ist gut … sagde Phieselknasts håndlanger og butler Otto i filmen Gyldenkål, hvor familien med det gode danske navn Iversen – anført af Charles – fik nok af skattevæsen, pantefoged og arbejdsgivere. Ved hjælp af opfindsomme svindelnumre blev familien under det nye navn Gyldenkål velhavende og respektable borgere.

Butleren Otto – fabelagtigt spillet af Jens Okking – har den famøse replik, som jeg såmænd også kan fyre af på denne fredags Spätburgunder, som har hele 3 stjerner og kommer fra vinhuset Weingut Georg Gustav Huff, som jeg tidligere har skrevet om og besøgte i sommers … ved at være lang tid siden. Suk.

Nu skal jeg nok undlade at skrive en helt masse om vinhuset igen, men blot henvise til tidligere blogindlæg, fx indlægget fra da jeg smagte husets 2012 Tres Vites. Men et fantastisk hus og en virkelig sød familie.

Jeg har også tidligere smagt deres almindelige Spätburgunder im Holzfass gereift i årgang 2012 samt deres 3 stjernede Frühburgunder i årgang 2011 og også lidt af deres fremragende Riesling, men her har vi altså fat i deres 3 stjernede Spätburgunder i årgang 2012.

I glasset herligt transparent og hvor jeg dog elsker den farve. Og det er klassisk tysk Spätburgunder med en sødlig animalsk duft … dog uden, at det bliver for sødt. Det er våd eg, jordbær, hindbær, en lille smule lyse blommer, nærmest bolsjer, krydderier, estragon, kanel og vanilje.

I munden er det kirsebær, hindbær … og faktisk på samme måde som Huffs Frühburgunder mere fylde end mange andre Spätburgundere sammen med et fint peberbid, faktisk et ganske betydeligt strejf af peber og grønne noter.

Købt på vingården, hvor prisen er sølle 9,50€ … eller små 71 kr. Das ist gut.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Mud House, Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

Skriv en kommentar

2014 Mud House, Pinot Noir, Central Otago, New Zealand1-2-3 … mange er vilde med nummeret 3. Teleselskaber, tv- og radiostationer, fagforeninger og ordsproget siger også noget med, at 3. gang er lykkens gang. Lad os med denne Pinot Noir fra Mud House se, om vi også bevæger os ned ad den gang … i hvert fald er vinen tredje og sidste vin i trioen.

Modsat de to første vine fra Mud House, så er denne vin ikke lavet af druer fra Marlborough, men derimod fra husets mark i Central Otago, nemlig marken Claim 431 som er på imponerende 250 hektar og alene – og jeg siger alene – er tilplantet med Pinot Noir.

Som jeg nævnte i forrige blogindlæg har vinhuset deres vinmarker i 3 – der kom tallet igen – forskellige områder i New Zealand, nemlig Marlborough, Waipara og Central Otago. Det er alle områder på Sydøen af New Zealand og endda ganske godt fordelt på Sydøen.

Marlborough ligger jo øverst på Sydøen, Waipara næsten midt på øen og Central Otago nærmest nederst på øen. Området hvor marken Claim 431 ligger hører til Bendigo regionen og har tidligere huset masser af guldminer. Det er et tør og vindblæst område, hvor jorden er præget af skifer, grus og finere stenpartikler … ganske rig på mineraler og god dræning.

Nedbøren er forholdsvis beskeden, gennemsnitlig 450 mm om året, så Mud House kunstvander en smule. Om sommeren kommer temperaturen op omkring 35 grader, men er ellers præget af kølige nætter … ideelt for Pinot Noir.

Denne Pínot Noir hører til i serien Mud House Range … husets almindelige vine. Den er lavet med druer fra Claim 431 … på samme måde som husets enkeltmarksvin. Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration, alene omkring en 7, og derefter har den lagret en periode. Jeg kan ikke se, hvor lang tid, men en del er lagret på franske egefade, men det meste på ståltanke for at bevare frugtens karakter, som de selv siger.

Lad os hoppe om bord inden der er gået 3 sekunder. I næsen våde papkasser, hospitalsgang, krydderier … men også klart identificerbare Pinot Noir noter, men samtidig en mere mørk og fyldig side. Det er mest modne … nærmest sorte kirsebær, eg og så godt med krydderkværnen.

I munden er der godt med jern, jod, blod, modne kirsebær, meget stærk i alkoholen, kantet … men også sært sjasket og ukoncentreret. Man sidder med lidt bitre noter i munden bagefter. Mangler lidt …. love … kærlighed, og ligger langt fra de fantastiske Pinot Noirs, som jeg ofte har smagt fra New Zealand. Bevares, det er ikke dårligt … arghhhh, men i hvert fald er jeg heller ikke oppe at ringe. Til en fætter/kusine fest vil jeg dog være lykkelig for at drikke denne.

Forhandles i Coop butikker, men jeg kender ikke prisen. Mon ikke den havner på 69 kr., som dens hvide og rosa søstre?

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New ZealandFra sidste uges gratis testkasse af vine fra Mud House i New Zealand var vin nr. 2 ud af de 3 på stribe denne Sauvignon Blanc Rosé … et let rosafarvet, ferskenfarvet eller måske endda svag laksefarvet væske, som imidlertid ikke lever op til takterne fra dens kridhvide søster, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Men som lovet ved den første vin fra huset, så skal jeg lige skrive lidt om vinhuset. Mud House er grundlagt i 1996 af det store vinhus Thomas Hardy and Sons, som jo igen var grundlagt af Thomas Hardy i 1853 i Adelaide og siden voksede sig til at blive Australiens største vinfirma.

I 2011 blev firmaet – sammen med Constellation Europe – solgt til en australsk kapitalfond CHAMP Private Equity og det skiftede samtidig navn til Accolade Wines. Og det er – som jeg skrev tidligere – en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Blandt nogle af Accolade Wines mange vinhuse rundt om i verdenen hører fx Geyser Peak, Atlas Peak, Ravenswood og XYZin i USA, Houghton, Banrock Station, Omni, Goundrey, Brookland Valley, Berri, Stanley, Amberley, Moondah Brook, Leasingham, Tintara, Bay of Fires, Grant Burge Wines, Omni, Yarra Burn, Hardy’s og House of Arras i Australien, Da Luca i Italien, Inniskillin i Canada og mange, mange flere. 48 vinhuse har jeg talt det op til.

Og et af disse er altså Mud House i New Zealand, som også er en ganske pæn historie. Vinhuset har deres vinmarker i tre forskellige regioner i New Zealand, nemlig både i Marlborough, Waipara samt Central Otago. I Marlborugh har huset vinmarken Woolshed Vineyard på 105,5 hektar, i Waipara de to marker Home Block på 50 hektar og The Mound på 93 hektar og endelig i Central Otago marken Claim 431 på små 250 hektar.

Ja, med lidt matematik, så bliver det sgu samlet 498,5 hektar, så det er altså også big business.

Mud House har fået navn efter de første huse, som blev bygget i Marlborough af den lokale ler. Der er også i Marlborough, at vinhuset har sit hovedsæde, nemlig i Woodshed Building, som ligger lidt vest for byen Blenheim i Marlborough, hvilket er lige ved bugten Cloudy Bay.

Ansvarlig vinmager er Ben Glover, som sammen med de to lokale vinmagere Nadine Worley og Cleighten Cornelius stå for produktionen af vinene fra Mud House. Ben har en kandidatgrad i ønologi fra Lincoln University og har efterhånden været med til at høste 15 gange hos Mud House. Trekløveret laver samlet 12 forskellige vine fordelt på 2 serier, Mud House Range samt Single Vineyard Range. Enkeltmarksbegrebet bliver måske lidt udvandet i denne sammenhæng, da Mud House kun har 4 megastore marker.

Nå, men denne Sauvignon Blanc Rosé er så sjovt nok ikke én af de vine, som vinhuset har på deres hjemmeside. Dermed laver de så i hvert fald 13 forskellige vine. Man undrer sig måske først over farven, da vinen står som en Sauvignon Blanc, men det skyldes imidlertid, at der er stoppet lidt Pinot Noir i vinen. Ellers ikke mange oplysninger om vinen.

I næsen er der noget genkendeligt fra den hvide Sauvignon Blanc, bl.a. asparges, stikkelsbær, flint … men også lidt rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis), måske en smule hindbær og bolsjer, nærmest Kongen af Danmark. Imidlertid er der sjovt nok også en mere kemisk note, som gør duften en smule kvalm og skæv. Den bryder jeg mig ikke så meget om.

I munden mangler noget af sødmen fra den hvide også, og det mindsker faktisk balancen i vinen, gør vinen mindre intens, idet en bitter syre sammen med lidt jern, stål simpelthen bliver for dominerende. Lidt underligt at to vine, som er lavet af samme drue (stort set) og formentlig på samme måde, kan give så forskellige indtryk.

Forhandles i Coop forretninger, dvs. SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen, hvor vejledende pris formentlig vil være det samme som den hvide søster, dvs. 69 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Rück Spätburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Rück Spätburgunder, Franken, TysklandFreitag er en liberal tysk ugeavis … der Freitag Das Meinungsmedium, og så er det også den ugedag, hvor der skal Spätburgunder i vinglasset … her meget pædagogisk illustreret med en streg under skal. Og i det houlbergske hjem bryder vi ikke et skal med streg under, så fredagens vin blev denne Rück Spätburgunder fra Weingut Stadt Klingenberg.

Det med Spätburgunder i glasset burde jo egentlig være lovbestemt i den tyske forfatning, som vore sydlige naboer kalder die Grundgesetz, ofte også bare forkortet til GG. Så kunne GG på flaskerne jo også henvise til, at det både var en Grosses Gewächs og ifølge die Grundgesetz skulle drikkes en fredag. Der ligger vist en opgave for die Bundeskanzlerin. Kom nun auf der Start Block Mr. Merkel … jooovvv lidt mandlig er hun.

Nå, men med Weingut Stadt Klingenberg er vi i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Det er i Mainland-Miltenberg området, og den gode vingut holder da også til i byen Klingenberg am Main omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912. Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sverige ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge i trediveårskrigen indtog Würzburg Slot.

Vinhuset ejes af drives af den unge Benedikt Baltes, som overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården. Benedikt kom selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn. Ja, det er lige præcis det vinhus, som jeg skrev om for 2-3 måneder siden og var helt oppe at ringe over. Dengang smagte jeg husets ungarske Syrah Juris Villa, som jeg gav 6 fuldt fortjente Thumbs Up.

Nå, men det var vist et sidespring. Benedikt har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

På Weingut Stadt Klingenberg har Benedikt Baltes knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke og en mangfoldig flora og fauna. Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Benedikt Baltes’ vine er opdelt i klasserne Gutsweine, Ortsweine, Ortsweine “R” samt Großes Gewächs. Denne Rück Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til. Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Großheubach Spätburgunder samt denne Rück Spätburgunder.

Rück Spätburgunder er lavet med druer fra de bedste parceller fra Rück, som ligger et par kilometer nord for Klingenberg by. Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, brug af nye fade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, alene brugt druernes naturlige gær og vinen flaskes også ufiltreret.

Det ufiltrerede kan ses i glassset, hvor den lyserøde, transparente væske er herlig grumset. I næsen er der godt med røg, krydderier, syrlige bær, ribs, nelliker og en lille smule mælkechokolade. Som ofte i Spätburgunder fra Franken er der ikke så megen sødme, men mere en stram, letkrydret og mineralsk næse. Giv vinen lidt luft i glasset, så åbner duftene sig langsomt og indbydende.

I munden er frugten sindssyg frisk og bidende på den helt rigtige måde … syrligt med eg, lyserøde bær, hindbær, ribs, mineraler, sten, kalk og et fast tag. Der er noget “krop”, som giver en fylde til de syrlige elementer og medvirker til en rigtig, rigtig fin balance.

Da jeg købte vinen hos Martin hos Extra Brut Vinimport smagte jeg den ganske kort op mod Baltes anden Ortswein Klingenberg Spätburgunder, så fandt jeg Klingenberg en anelse bedre, og denne en tak kantet. Klingenberg var lidt mere feminin og denne Rück mere maskulin, og jeg er nok mest til de feminine. Men her må jeg sgu alligevel overgive mig. Dette er klassevin.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris pt. på tilbud hele af året til 149 kr., hvilket er ren tyveri. Jeg godt vædde med, at lageret ikke holder resten af året. Bør blive revet væk.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigSå mødte jeg sgu munken igen … og vistnok mit 4. møde med den gamle dreng. Ja, helt gammel er han selvfølgelig ikke her, da det nemlig er en af de nyeste årgange af den nærmest mytiske champagne Dom Pérignon fra Champagnehuset Moët & Chandon.

De andre årgange jeg har smagt af den ældre herre er 1993, 2002 og 2004. Jeg skal denne gang skåne jer for hele historien om ikoniske champagne og i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Det er årsagen til, at denne 2005 er en af de nyeste frigivne årgange. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale. Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har.

Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen.

Men får man også value for money? Af de få flasker, som jeg har smagt var jeg specielt begejstret for årgang 2002, som jeg synes var et mule hår foran årgang 1993 og 2004. Om den er alle pengene værd? Tja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål, men da jeg ikke har den store erfaring indenfor champagne, så skal du nok spørge en anden.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

I næsen har denne årgang 2005 lidt pærer, fersken, kvæde … meget delikat og sarte frugtnoter sammen med honning, champignon, toastbrød med smeltet ost og et strejf af lidt citrus. I munden er boblerne usædvanlige blide … næsten ikke eksisterende, og det overrasker mig lidt. Synes godt, at de kunne pirre lidt mere til smagsoplevelsen, som dermed bliver meget blid, blød og næsten en smule vandet … mangler en smule dybde, selvom der bestemt også er friske elementer.

Den er selvfølgelig fortsat i sine unge år … og jeg vil gætte, at den vil få mere krop og kompleksitet ved at ligge nogle år.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigEndnu en Chambolle-Musigny Premier Cru fra marken Les Charmes … tænkte, at det kunne være sjovt at smage to vine fra samme mark … forskellige producenter og forskellige årgange. Denne her er fra én af de store kultproducenter, nemlig Domaine Amiot-Servelle.

Vinhuset ligger på Rue Basse midt i Chambolle-Musigny og er grundlagt tilbage i 1920, hvor Clément Tachot begyndte at dyrke nogle vinstokke udenfor byen.

I 1950 blev vingården overtaget af datteren Cécile samt svigersønnen Jean Servelle, og de begyndte en mere målrettet produktion og stiftede vinhuset Domaine Servelle-Tachot.

Jean og Céciles datter Elisabeth Servelle blev forelsket i én af de unge vinmagere, som arbejde på Domaine Servelle-Tachot. Han hed Christian Amiot og var i 1980 kommet for at uddanne sig hos Jean og Cécile, da det var planen af han skulle overtage driften hos sin far Pierre Amiot, som også var vinproducent i den nærliggende landsby Morey-Saint-Denis.

Men i stedet blev han gift med Elisabeth og parret overtog i 1989 driften efter Elisabeths forældre. Sammen driver de nu Domaine Amiot-Servelle med omkring 7 hektar i Chambolle-Musigny. Siden 2010 har de dog også overtaget omkring 1 hektar vinmarker fra Christian Amiots familie, bl.a. et par Grand Cru parceller, nemlig Clos Saint-Denis samt Charmes-Chambertin.

Deres bedste marker er i Chambolle-Musigny Premier Cru markerne Les Feusselottes, Les Plantes, Les Charmes, Derrière-la-Grange og den legendariske Les Amoureuses. Derudover er det Grand Cru markerne Charmes-Chambertin og Clos Saint-Denis. De har siden 2003 valgt at fremstille alle appellationernes vine efter biodynamiske principper, og har siden 2008 været certificeret økologiske.

Parret har 3 børn, Prune, Violette og Antoine. Antoine er elev på Dijon Business School, Violette studerer musik og er samtidig musikkører i slagtøjsinstrumenter på det lokale musikakademi mens Prune – som den eneste af børnene – har valgt den vinøse vej med uddannelse til ønolog i 2004. Prune har efter uddannelse på forskellige vingårde i Frankrig nu sluttet sig til forældrene i produktionen på Domaine Amiot-Servelle.

Druerne til denne vin kommer selvsagt fra Premier Cru marken Les Charmes … og i Amiot-Servelles tilfælde fra 3 parceller på marken, bl.a. et stykke  ved Feusselottes i centrum af marken. Vinen har været lagret 18 måneder på barriqes … heraf 30% nye fade.

I glasset lys transparent … den fine, delikate og gennemsigtige teglfarve. Næsen har en fin og syrlig animalsk note med mynte, engelsk lakrids, lakridskonfekt, lyserøde bær … knap modne, ribs, hindbær, røg … godt med syre og virker meget ung … nærmest som en ungmø på første date.

I munden er det lethed og direkte, spændstig frugt … syren er direkte, pågående og alligevel let. Og hold da op for en lang eftersmag med meget stramme – men elegante – tanniner, som bare sidder i hele svælget. Det er fint, elegant, ufiltreret og alligevel med en vis tyngde, som gør det en meget komplet vin … bare i en meget ung udgave.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine, hvor prisen for seneste årgang 2013 er 999,95 kr. Jeg købte mit eksemplar for en del år siden en primeur, og da var den lidt billigere, vistnok 599,95 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2004 Weingut Dr. Heger, Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

2 kommentarer

2004 Weingut Dr. Heger, Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG, Baden, TysklandSpitzenklasse … Ach Du lieber Augustin, hvor smager denne Spätburgunder dog godt. En komplet vin og lige min kop te. Føj, hvor er det godt. Det er denne Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG fra Weingut Dr. Heger, som har fået mig op at ringe.

Jeg har tidligere smagt vine fra Dr. Heger slash Weingut Joachim Heger, bl.a. lillesøsteren Mimus Spätburgunder, som jeg var meget begejstret for og en almindelig Spätburgunder, som dog ikke var noget særligt.

Men med denne Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG er der bestemt noget særligt i glasset, men herom senere.

Weingut Dr. Heger/Weingut Joachim Heger holder til i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området. Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger.

Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften.

Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Dermed har Heger i alt omkring 26 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her. Årsproduktionen ligger på omkring 150.000 flasker vin.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Joachim Heger blev også i 20013 tildelt titlen Winzer des Jahres af Gault Millau og chefredaktøren Joel Payne skrev om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Nu er turen kommet til hans Pinot Noirs, som også har kvaliteterne til at nå op blandt eliten i Baden. Specielt er Hegers Pinot Noirs klassificeret som Grosses Gewächs særligt attraktive takket være deres enestående finesse og en perfekt afbalanceret struktur.

Og det er netop en Ihringer Winklerberg Spätburgunder Grosses Gewächs, som vi her har fat i … og fra den fantastiske mark Ihringer Winklerberg, som regnes som én af de varmeste marker i Tyskland. Vinen er lavet med en maceration på mellem 18 og 25 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på barriques, heraf 70% nye fade.

I glasset er vinen transparent teglfarvet. Herligt. Og i næsen den klassiske søde hestestald, animalsk som bare pokker og med lyserøde bær, hindbær, lyse kirsebær, svage blommer, svag vanilje, saftig, let og dansende. I munden meget vedkommende, afbalanceret syre, let peber, hindbær, jordbær, mineraler … den er bare så meget i balance. For satan, hvor smager det godt. Far er glad … meget glad.

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan har købt vinen på vingården, pris 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Weingut Bründlmayer, Pinot Noir Cécile, Kamptal, Østrig

Skriv en kommentar

2009 Weingut Bründlmayer, Pinot Noir Cécile, Kamptal, ØstrigPaul havde taget en lækker Pinot Noir med … ja faktisk var 2. gang, at Paul havde denne Pinot Noir Cécile med til én af vore vinaftener. Men da første gang var en årgang 2002 for efterhånden mange år siden og da vinen smager sindssygt godt, så var det et glædeligt gensyn.

Weingut Bründlmayer ligger i Langenlois i Kamptal, en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug.

Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

De bedste marker er Zöbinger Heiligenstein, Loiser Berg, Langenloiser Berg Vogelsang og Käferberg. Undergrunden er præget af sten, gammel vulkansk jord, skifer, kiselholdige sten samt de sten, som man lokalt kalder Loisberger granater.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig.

Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men Willi producerer også 30% rødvin, bl.a. denne Pinot Noir Cécile eller Cécile Blauburgunder, som Willi Bründlmayer også kalder den. De andre røde er på druerne Zweigelt, St. Laurent og Cabernet Franc.

For Willi Bründlmayer er den økologiske balance meget vigtig, så der anvendes udelukkende økologisk gødning i vinmarkerne, dvs. kogødning, grøngødning og komposteret vegetabilsk affald. Der laves også små vandområder omkring flere af vinmarkerne. Det forhindrer erosion og forbedrer mikroklimaet. Der bruges ingen pesticider.

Det ser ud som om, at Bründlmayer ikke længere laver denne Pinot Noir Cécile … i dag hedder hans to Pinot Noir vine henholdsvis Pinot Noir Reserve og Pinot Noir Dechant. Pinot Noir Cécile er lavet af de bedste druer fra markerne Dechant og Käferberg.

Druerne er vinificeret med en relativt lang maceration med skindkontakt for udtræk af farve og tannin. Den efterfølgende lagring foregår over 12-18 måneder i såvel rusfrie ståltanke som nye og 1 år gamle fade af østrigsk eg. Den endelige blanding af de enkelte fade foretages ud fra en vurdering af vinens lagringspotentiale.

I glasset er vinen en smule transparent … men altså ikke helt lys og næsen er fyldt med sød kostald, flæsk, bacon … faktisk helt præcis baconchips og endda ganske tydelige. I ved … dem med 3 striber. Derudover er der lidt røg, våde fade samt en pose lyse bær, jordbær, hindbær samt et touch af lidt krydderier.

I munden er vinen blød og cremet med lidt peber, bitre noter, kirsebær og så lidt mellem-mørke bær, godt med substans i smagen og bestemt ikke ultra let i smagen, som Pinot Noir ofte er. Der er lidt fylde i smagen og der er også lidt peber i eftersmagen sammen med lidt andre krydderier.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigLe Premier Vin Rouge på vores vinaften var ganske fransk … klassisk Bourgogne, nemlig en dansende let Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre …  Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerede familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne blev også intensiveret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde et stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Der laves to Chambolle-Musigny hos Domaine Roux Père & Fils, en “almindelig” og så denne topvin Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, hvor druerne kommer fra marken Les Charmes. 1. cru marken Les Charmes har samme eksponering som den berømte Amoureuses, og blot et stenkast fra Clos Vougeot og Les Musigny.

Her står vinstokkene blot i et tyndt lag jord ovenpå den næringsfattige klaksten, som tvinger rødderne ned i sprækkerne for at hente næring dybt nede i den undergrund, der kan dateres tilbage til Jurassic–perioden. Vinene fra Les Charmes får normalt en rigtig god modenhed.

Druerne til denne Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru høstes manuelt og den første gæring finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 15 dage. Vinen lagrer efterfølgende i 15-18 måneder på delvis nye franske fade inden aftapning på flaske. Chambolle-Musigny er den af rødvinene fra Côte de Nuits, der betragtes som den mest af feminine. Den udtrykker sin intensitet og delikate finesse med stor elegance.

Og det er klassisk, blød og lækker Bourgogne. Næsen er animalsk, stald, gammel kælder, tørret muldjord, røg, hindbær, jordbær, en smule læder, mineralitet og lidt estragon. Lover godt. I munden er det blød, blidt og cremet … alderen har rundet de værste kanter af og vinen fremstår ganske kompleks. Der er jern, mineralitet, grønt og blødt syrebid, lethed og elegance. Sådan skal en balletdanser optræde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles i Jysk Vin, hvor prisen er 560 kr. Jeg har fået mit eksemplar i gave … heldige asen.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFredag er Spätburgunderdag … sådan er det bare. No Need to Argue, som Cranberries engang sang. Denne fredags Spätburgunder kommer fra Weingut Knewitz, som holder til i den lille Appenheim omkring 10-12 kilometer vest for Mainz og ikke langt fra Rhinen i det dejlige Rheinhessen.

Vingården drives af de to unge brødre Tobias og Björn Knewitz, og de er 3. generation på vingården. Gården ejes dog fortsat af faderen Gerold Knewitz, men siden 2010 har driften været forestået af Tobias og Björn … med storebror Tobias i den styrende rolle.

Tobias deltog allerede i driften som 17-årig, og har inden overtagelsen af driften i 2010 stået i lære hos Weingut Dautermann i Ingelheim samt hos Meßmer og Philipp Kuhn i Pfalz. Og det er et par unge brødre, idet Tobias i dag blot er 24 år, mens Björn blot er 21 år.

Tobias er netop af Falstaff kåret som Newcomer des Jahres 2015 bl.a. grundet hans enorme kvalitetsløft af vinene fra Weingut Knewitz og specielt husets vine på Riesling og Silvaner. Tobias siger selv, at han mål er at gå lige til grænsen.

Vingården har samlet omkring 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Hundertgulden, Gau-Algesheimer Goldberg samt Ingelheimer Schlossberg. Ale marker drives økologisk og vingården producerer årligt omkring 100.000 flasker vin.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Lagenweine, og denne Spätburgunder er én af husets Gutsweine, som der dog ikke findes de store oplysninger om.

I glasset er vinen nærmest lidt mørk transparent, og ikke den normale lyse, teglfarvede væske, som vi ofte finder i de tyske Spätburgundere. I næsen er der røg, kirsebær, vanilje, lidt mineralitet, men ellers virker den lidt grov og kantet. Det går igen i smagen, som også er en smule grov med kantet syre og bitre noter. Tanninerne virker ellers ganske modne, og der er også lidt ribs og nelliker i det samlede smagsbillede. Ikke min favorit.

Købt i Tyskland via weine.de, pris 8,90€ … eller omkring 66 kr.

Rating 3,5/7