Søndag gik der sgu Spätburgunder i den igen … nemlig med denne Spätburgunder Trocken fra vinhuset med adelig tilknytning, Weingut Markgraf von Baden, som har sit hovedsæde i Salem, tæt på Bodensøen (Bodensee) og grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Det var oprindelig Hermann den 2. fra Zähringenslægten, som i år 1112 kaldte sig Markgraf von Baden. Navnet opstod fra slottet Hohenbaden, som dengang var magtcentrum i den by, som i dag hedder Baden-Baden. Og siden har Markgraf von Baden også givet navn til det efterfølgende Storhertugdømme Baden, og det vi i dag kender som den nuværende delstat Baden-Württemberg.
Og det er måske også forståeligt, at familien har været med til at give området sit navn, for Markgraf von Baden har været med til at præge vinens udvikling i området. Således var det Markgraf Christoph I. von Baden (1453-1527), der var var ansvarlig for den første vin lov i Baden i 1494.
Det var også storhertug Carl Friedrich von Baden (1728-1811), som stod for forbedringen af vinens kvalitet i Baden, bl.a. da han i 1782 plantede 3.700 nye Riesling vinstokke på Klingelberg ved Durbach og gav navn til sorten af samme navn. Klingenberger er reelt synonym med Riesling, men betegnelsen må anvendes i hele Baden.
Siden 1998 er det den ældste søn af Markgraf S.K.H. Maximilian von Baden, S.K.H. Bernhard Prinz von Baden, som fører vintraditionen videre. Det sker på to lokaliteter, nemlig på Schloss Salem ved byen Salem tæt på Bodensøen og på Schloss Staufenberg i Durbach, lidt længere med nord.
Det tidligere kloster i Salem, nu Schloss Salem, købte familien tilbage i 1802 og har omfattende vinmarker, samlet 110 hektar med Erste Lage markerne Chorherrenhalde (Meersburg), Kirchhalde (Birnau), Leopoldsberg (Bermatingen), Sängerhalde (Markdorf) og Schlossberg (Kirchberg). Schloss Staufenberg har familien ejet siden 1693 og har 25 hektar vinmarker, bl.a. Erste Lage marken Schlossberg, hvor der primært dyrkes Klingelberger Riesling og Spätburgunder. Herudover dyrker man hos Markgraf von Baden sorterne Clevner (lokalt navn for Traminer), Pinot Gris, Pinot Blanc, Müller-Thurgau, Bacchus, Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Direktør på foretagendet er S.G.H. Michael Prinz von Baden, mens Volker Faust er ansvarlig vinmager i Salem og Martin Kölble vinmager i Durbach. Der laves Gutsweine, Ortsweine, masser af Erste Lage vine og så nogle få med betegnelsen Fidelitas, som er husets bedste vine fra de ældste vinmarker. Derudover fremstilles der også lidt mousserende vine samt lidt spiritus.
Her har vi en Spätburgunder Trocken, hvor druerne kommer fra området ved Schloss Salem, en Gutswein som dog har været lagret på egetræ. Havde egentligt bestilt en Ortswein, nemlig deres Spätburgunder Schloss Staufenberg, men jeg fik denne var Salem området i stedet. Duftmæssigt meget atypisk normal Spätburgunder, for her er der kanel, nelliker, urter, mørkerøde bær … men hvor pokker bliver Pinot næsen af? Smagsmæssigt også til den varme side med modne kirsebær, urter og krydderier og virker generelt lidt som en elefant i en glasbutik … grov og kantet.
Købt hos Belvini til 9,90€, men en Gutswein Spätburgunder fra Markgraf von Baden koster normalt 7€ på slottet.
Ugen bød også på et besøg hos Supervin, som beskedent kalder sig Jyllands største vinbutik, og forretningen har da også til huse i et tidligere supermarked i Hjørring, så på den måde er der tale om en pæn stor forretning. Betjeningen er også i top, hvor nordjysk lune sammen med kyndig rådgivning giver dig en god oplevelse. Der er også kaffe på kanden om lidt, sagde den venlige vinhandler, da vi troppede op i forretningen som et afbræk i det dovne sommerliv.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Den tredje og sidste Spätburgunder fra i tirsdags var denne Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein fra Weingut Dr. Nägler, eller som han blot selv kalder den “Rüdesheimer Rotwein”, for Dr. Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.
Spätburgunder nr. 2 kom fra Weingut Zelt i Pfalz, eller lidt længere sydpå end før, omkring 40-50 km. syd for Wiesbaden i byen Laumersheim. Her finder vi det lille familieforetagende med far og søn, Ernst og Mario Zelt. Familien har drevet vinproduktion i 4. generationer, men op til midten af 1990’erne som et klassisk landbrug med almindelig kornproduktion, vinmarker og frugtplantager. Hovedparten af de producerede druer blev solgt til andre vingårde.
Efter de hvide vine, så var tiden kommet til de røde … og vi tog 3 x Spätburgunder i streg … hvorfor? Fordi vi kan, som mine børn ville ha’ sagt. Vi startede fint med denne Spätburgunder Tradition fra producenten Weingut Künstler, endnu en vin, som Jesper havde medbragt retur fra hans ferie sydpå og igen spændende, da der ikke findes en dansk importør af denne vin.
I sommervarmen fortsatte vi i det hvide spor, nemlig med denne Mâcon-Lugny Les Genièvres fra det store negociantfirma Maison Louis Latour, som holder til i Beaune, centralt i Bourgogne.
Jesper havde medbragt denne vin … direkte fra et besøg på det tyske vinslot for under en uge siden, og smagning af vin bliver jo altid sjovere, når man har besøgt stedet, set markerne og måske endda hørt om vinfremstillingen.
Her en lidt spændende hvidvin, som kaldes “Den hvide Amarone”, en betegnelse jeg ikke tidligere er stødt på. Vinen kommer fra Casa Vinicola Sartori, som holder til i byen Negrar, omkring 10 km. nord for Verona og omkring 15 km. øst for Gardasøen i Veneto området.
Lige lidt up date med nogle af de vine, som jeg i den seneste tid har nydt ude i det danske sommerland, og vi starter på et fransk vinslot, nemlig Château Fontesteau.