Aftenens første rødvin, Pinot Noir …. hurra! (det rimede endda). Jamen, vi elsker jo bare den drue! Z’IVO dyrker sine Pinot Noir druer på 16 ha østvendte vinmarker, som ligger i op til 130 meters højde.
Der er stenet vulkanisk undergrund, og det resulterer i meget mørke vine med krydrede og mineralske smagsnuancer. John Zelko arbejder udelukkende med klassiske Pinot Noir kloner der stammer Bourgogne (Dijon og Pommard).
Her har vi årgang 2006. Dette år var første år, hvor John Zelko brugte alle de 5 pinot noir kloner, som dyrkes på gårdens marker i Eola-Amity Hills: nemlig klon 114, 115, 667, 777 og Pommard.
År 2006 bød på en enorm stor høst, næsten 3 tons per hektar. Den meget gavmilde sommer betød også, at vinen fik meget bløde tanniner/garvesyre, blev mere cremet og moden, helt modsat det udtryk, som vinen ellers havde vist i øvrige år.
Det skulle vi også snart få at smage, idet Gert havde købt vinen i både årgang 2006 og årgang 2008 … og sikke en forskel, som der viste sig at være.
I glasset rigtigt nok en lidt mørkere vin end normalt forbindes med Pinot Noir. Duften er heller ikke typisk Pinot Noir, der er ganske vist kirsebær, men der er også en duft af modne blommer, parfume og krydderier. Dufter meget modent.
Smagen også til den modne side, der er blødhed, vinen er cremet, og der er en god balance. Savner måske lidt syre, men den er meget letdrikkelig. Begge koner var da også helt pjattet med vinen. Når jeg siger begge koner, så mener jeg selvfølgelig Gerts og min. Jeg har alene én, og det er jo også nok ;o)
Prisen er 175 kr. hos The Wine Company. Der er i øvrigt alene produceret 1.700 kasser af vinen.
Næste vin fra Z’IVO Wines var denne “Mika”. Gert havde valgt chardonnay glas til vinen, og det var et godt valg, for druerne er 1/3 Pinot Gris fra Abiqua Vineyard i Scotts Mill lige i midten af Willamette Valley, Oregon og 2/3 Chardonnay fra Premier Pacific Vineyards udenfor Carlton, Oregon.
Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Nogle gange i livet skal man foretage et sats. Denne vin fra Vaucher Père et Fils hører vist i denne kategori.
Tirsdagens vin var en portugiser, købt hos Jysk Vin/AMKA, og faktisk ejet/drevet af AMKA. Vingården hedder Quinta do Pégo, beliggende på vejen fra Regua til Pinhao, 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade.
Lørdagens vin er fra Sydafrika, et vinland som jeg normalt ikke dyrker ret meget. Vinen her har da også ligget i vinkøleskabet i mange år efterhånden, men med et årstal på 2005, så var det måske på høje tid at få smagt denne vin. Radford Dale er en del af vingården “Winery of Good Hope”, som også tæller Winery of Good Hope, Land of Hope og Vinum Afrika.
Fredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.
Her en Côtes du Rhône Cuvée Philipson fra det klassiske, kendte vin- og negociantfirma Guigal. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Tid til et glas rødvin. Vi er i Italien, nærmere betegnet Salento i Puglia eller som det også kaldes; Apulien. Vi er helt nede i “hælen” i Italien, hvor der produceres kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile, og rigtigt meget er billigt og kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo vine, som ofte er en tynd kop ræve…
Smagte tirsdag denne lille dejlige sag fra Loire. Domaine de la Garenne er et lille domaine, hvor både pleje vinstokkene, vinifikation, lagring og aftapning forestås af ejeren selv, den meget seriøse Bernard-Noël Reverdy.