Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Lugana … besøg hos Fraccaroli inkl. dinner med gæst

I troede måske, at jeg var færdig med mine beretninger fra min Lugana International Press Tour tilbage i september? Det er dog ikke tilfældet, for jeg har fået et par besøg – samt en række vine – som jeg mangler af fortælle om og anmelde.

Ét af dem er besøget hos Fraccaroli, der var sidste stop på vor anden hele dag med besøg hos vinproducenter i Lugana. I mit program stod der visit, winetasting and dinner at Fraccaroli, hvilket jo passede fint med, at Fraccaroli også driver et agriturismo med en tilhørende lille restaurant kaldet Sapori in Cantina, hvor kokken Vincenzo fra onsdag til søndag tilbyder lækre carte-menuer med vine fra vinhuset.

Mørket var også så småt ved at sænke sig, da vi ankom til Fraccaroli, men der var allerede ved at komme besøgende, som tilsyneladende kendte til Vincenzos tryllerier i køkkenet. De begyndte af samle sig udenfor, hvor der var dækket op til masser af gæster.

Vi startede dog vort besøg inde i vinhusets butik eller showroom, hvor vi blev modtaget af Nicola Fraccaroli og den søde Antena, som allerede har gjort klar til vor modtagelse. På disken stod der nemlig en række vinglas klar til en lille vinøs velkomst og selvfølgelig på ægte italiensk manér lidt at spise.

Vi fik lidt vin i glasset … og det blev husets 2020 Lugana Pansere, som vi nød, mens Antena bød os velkommen til Fraccaroli og kort lagde an til en fortælling om vinhuset. Vi blev dog hurtigt enige om, fortællingen kunne fortsætte under en rundvisning på vingården, så derfor sjoskede vi hurtigt videre.

Fraccaroli

Vinhuset hedder helt korrekt Societa Agricola  F.lli Fraccaroli di Fraccaroli Giuseppe Societa Semplice og holder til på adressen via Via Strada Berra 4 ved Peschiera del Garda og vi er faktiske lige på Veneto siden næsten lige op til Lombardiet.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1912 af Fraccaroli familien og drives fortsat af familien i nu 5. generation. Oprindeligt havde man kun små 5 hektar vinmarker, men i dag ejer familien samlet 50 hektar marker, hvoraf 40 hektar er med Turbiana druer til produktionen af de hvide Lugana vine.

Den gamle ejendom, som i dag omfatter, showroom, smagelokaler agriturismo og Sapori in Cantina restauranten er i dag renoveret og der er ved siden af ejendommen bygget nyt vineri lidt bagved.

Der er derfra, at huset laver lidt over 400.000 flasker vin årligt … og altså med 300.000 flasker Lugana fordelt på kun 3 forskellige vine, nemlig deres Lugana Pansere, Lugana Superiore Campo Serà og Lugana Riserva 1912.

De øvrige vine er alle rødvine, men derudover producerer familien Fraccaroli også lidt grappa samt olivenolie. Under den efterfølgende middag smagte vi faktisk et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Besøget på vingården

Der var Antena, som stod for fremvisningen af vineriet, som er topmoderne. Mens vi gik igennem bygningen, så fortalte Antena om vinhuset, produktionen og arbejdet der.

Da de ikke – modsat mange af de andre vinhuse, vi besøgte på turen – laver mousserende vine, som var de ikke allerede i gang med høsten, men de regnede med, at den skulle starte i den kommende uge.

Så kommer der omkring 50 arbejdere for at bistå med selve høsten, afstilkningen og presningen af druerne. Hos Fraccaroli arbejder de altid med afstilkning, en kold 10 timers pre-maceration og bruger udelukkende druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

I princippet starter alle Lugana vinene ens … men senere beslutter man, hvilke tanke skal blive til Lugana, Superiore eller Riserva. Der anvendes egefade til både Superiore og Riserva vine og i kælderen har huset op til 30 år gamle barriques.

Vinsmagning og italiensk dinner

Efter rundvisning var det tid til winetasting and dinner, så vi daffede tilbage til vinhuset og Sapori in Cantina, hvor der var fyldt med folk ved bordene udenfor … ren hygge.

Vi skulle dog indenfor, og der ventede en overraskelse, for til middagen havde vi besøg af endnu en vinproducent, hvis Lugana vine vi også skulle smage til maden. Det Elisa Zordan fra Azienda Agricola Cascina Maddalena.

Hun havde 2 forskellige vine med, men den ene Lugana Capotesta havde hun med i 2 årgange. Når jeg skriver om hendes vine, så skal jeg selvfølgelig nok skrive lidt om vinhuset, som hun driver sammen med sin broder. Under middagen fortalte hun om vinene.

Vi skulle igennem en 3-retters menu, som bestod af:

Selezione di Salumi con Focaccia Rustica

Vi startede med en dejlig tallerken med italienske salamier og skinker samt en godt ristet brødklump. Der ser måske ikke ud af meget, men efter en dag med mad og vin, så blev det alligevel lidt af en mundfuld for vinbloggeren.

Tagliata di Manzo del Nostro Allevamento con Germogli di Stagione e Patate al Rosmarino

Jeg er ikke helt sikker på, om overskriften er korrekt, men det var dog en slags oksekød, virkelig lavet som slowfood, mørt og godt med smag sammen med kartofler med rosmarin. Der manglede man da bare lige et godt glas rødvin, men vi fortsatte ufortrødent med de hvide Lugana vine.

Jeg kan ikke huske i hvilken rækkefølge, som vinene kom i, men på et tidspunkt kunne Antena se, at både Václav Tichoň og jeg måske godt kunne bruge et glas rødvin. Hun ville så hente en flaske rødvin, men lige forinden tjekke med hendes boss, om det var i orden?  Det var det imidlertid ikke … så vi fortsatte blot med hvidvinene 🙂

Torta al Cioccolato Sanguinante

Vi sluttede middagen med en syndig chokoladekage, hvor midten var blødende aka flydende. Sikke en dejlig mundfuld og Fraccaroli bød også på en lille grappa … og jeg valgte et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Samlet kom vi denne aften til at smage disse vine … 3 fra hver vinhus, nemlig disse 6 vine:

Jeg har selvfølgelig – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, hvor det var Cascina Maddalenas 2018 Lugana Clay, der helt klart blev aftenens bedste vin.

Samlet en hyggelig og god afslutning på den anden hele dag på Lugana International Press Tour. Mætte, tilfredse og ganske trætte sluttede vi selskabet … og bussen satte kurs mod hotellet.

Vinanmeldelser

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, Italien

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, ItalienI sommers – som føles så langt væk – smagte jeg en Barolo i en årgang 2017 fra Tenute Neirano og nu har atter en vin i glasset fra vinhuset. Denne gang er det vinen Nizza, der er lavet på ren Barbera.

Barbera druerne er selekteret fra nogle kuperede topmarker omkring Nizza Monferrato i det sydligste Asti Piemonte.

Faktisk er Nizza DOCG et underområde af den mere kendte appellation DOCG Barbera d’Asti i Piemonte.

Vinen har gæret og macereret på ståltanke med løbende battonage og efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter aftapning på flaske har vinen så lagret yderligere 3-6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har Nizza en stor, fyldig og småfed næse … godt med fadpræg af våde fade, vanilje, kanel, chokolade samt en svulstig frugt med søde kirsebær, kirsebærsten, lakrids, kaffe og violer. Den virker total saftig og meget imødekommende.

I munden er vinen også imødekommende, venlig, sødlig med en fed frugt, men den bæres af en fin og frisk syre, men byder ellers på lidt stærk peber, stærke krydderier. Det er dog på en saftig, bamset og letbitter facon, hvor fagnoterne næsten også kan smages.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2020 Bodegas Caudalia, Umea Garnacha, Navarra, Spanien

2020 Bodegas Caudalia, Umea Garnacha, Navarra, SpanienMed næste vin er vi igen hos Bodegas Caudalía i Baja Montaña zonen, der ligger ved de to kommuner Lerga og San Martín de Unx i Navarra i det nordlige Spanien. Denne gang er det med deres 2020 Umea Garnacha.

Bodegas Caudalía er grundlagt af de to vinmagere Ivan Lopez Barco samt kæresten Raquel Grandival Allende.

De har i dag 8 hektar vinmarker i 500-700 meters højde i det golde område med et klima påvirket af Pyrenæerne. På markerne dyrker Ivan og Raquel druesorter som Grenache Blanc, Syrah, Grenache Noir, Graciano og Tempranillo.

De laver i øjeblikket 9 forskellige vine, hvoraf jeg tidligere har smagt deres 2018 Paal 100% Syrah, som af flere er beskrevet som et bud på en spansk fortolkning af Syrah fra Nordrhône.

Her er det deres 2020 Umea Garnacha … ren Grenache vin med druer fra marker omkring landsbyen San Martín de Unx i Navarra zonen i Baja Montaña. Vinen har gæret på betontanke efterfulgt af en malolaktisk gæring. Hovedparten på 80% har lagret i de samme betontanke, mens de sidste 20% har været lagret på 400 liter franske egefade.

Duftmæssigt er det bestemt ingen tung Grenache spanioler, men virker meget let i stilen. Det lover godt. Der er en lys og fin frugt, der mest er jordbær, hindbær, tranebær og endda lidt ribs. Der er også blomster, violer, garvet læder, tørt træ og så lidt sagte fadnoter med let vanilje og meget svagt lidt mælkechokolade og så krydderurter.

I munden er det en let, lys og ubekymret vin … masser drikkecharme, et let og moden saftighed med jordbær og lyse kirsebær. Hvor elsker jeg bare, når Grenache laves så let. Den har en lidt rustik syre, peber og balsamiske noter, tørre – men venlige – tanniner. Samlet bliver det en let, drikkevenlig og charmerende vin … og til prisen er det sgu et rent røverkøb.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 Wolf Blass, Yellow Label Shiraz, South Australia, Australien

2019 Wolf Blass, Yellow Label Shiraz, South Australia, AustralienDer var en mere Wolf Blass Yellow Label vin til test og det var deres 2019 Shiraz.

Som med den forrige vin er der ikke ret mange oplysninger om selve produktionen … udover at druerne kommer fra forskellige områder i South Australia.

Duftmæssigt er den lidt tør, stærk og meget blomstret, lidt som stærk sæbe suppleret med en mørk frugt af solbær, sorte kirsebær, blommer, dadler og en lidt sjov, småsød aroma, der mest minder om grønne blade, tjære og eukalyptus. Det er ikke en duft, som jeg selv er særlig pjattet med.

Det bliver dog ikke en total overdone australsk Shiraz, men har en sjov kombination af søde, mørk bær og stærk alkohol. Der er peber, nogle tørre tanniner, men mest af alt, så overdøver alkoholen det meste og gør vinen knap så tilgængelig og brænder også i lang eftersmag.

Forhandles flere steder, bl.a. i Føtex, hvor en kasse med 6 flasker koster 298,02 kr., svarende til 49,67 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2020 Wolf Blass, Yellow Label Cabernet Sauvignon, South Australia, Australien

2020 Wolf Blass, Yellow Label Cabernet Sauvignon, South Australia, AustralienJeg er blevet spurgt, om jeg ville teste et par Wolf Blass vine. Det var jeg selvfølgelig frisk på, men det blev dog ikke nogle af husets topvine. I stedet var det 2 billige vine fra supermarkedshylderne i form af to vine i Yellow Label serien og jeg starter med en Cabernet Sauvignon.

Vinhuset Wolf Blass er grundlagt i 1966 i Barossa Valley af Wolfgang Franz Otto Blass. Han var tysker født i 1934 og en energisk dreng, der allerede i skolen flygtede fra skolebøgerne, så  derfor gav hans forældre ham et ultimatum … start en 3-årig mesterlære indenfor vin eller kom tilbage til skolen.

Det var starten på en rejse, som bl.a. førte Wolfgang Franz Otto Blass til studier om teknikker i Champagne i 1957 og derudover blev han den yngste person nogensinde til at opnå mastergrad i ønologi fra Veitschoechheim-Wuerzberg.

I 1959 flyttede han til England for at studere kunsten at blande vinsorter før han i 1961 flyttede til Barossa Valley, hvor han i 1966 grundlagde vinhuset Wolf Blass Wines.

Den første  Yellow Label blev lavet i årgang 1966, men det var en 1967 Gray Label Cabernet Sauvignon Shiraz, som var første vin med Wolf Blass navnet. I 1968 købte Blass en 3 hektar store Bilyara mark og Wolfgang hørte, at Bilyara er et aboriginalsk ord for ørnehøg – og ørnen jo allerede var Tysklands nationale kendetegn – så besluttede han, at alle Wolf Blass vine skulle bære ørnen.

I 1970 ansatte Wolf sin første vinmager og den var den i dag legendariske vinmager John Glaetzer, som sammen med Wolf gjorde Wolf Blass til en kæmpe succes med masser af priser for deres vine. John Glaetzer.

Igennem 1980’erne blomstrede Wolf Blass Wines det store australske marked og solgte tæt på 2 millioner flasker vin om året, så i 1984 blev selskabet børsnoteret inden det i 1991 fusionerede med Mildara Wines og blev til  Mildara Blass Ltd. Siden 1996 har Wolf Blass dog været ejet af den ret kendte australske bryggerikoncern Fosters, der i øvrigt selv blev solgt til  Rothbury Group i 1998.

I dag hedder koncernen Treasury Wine Estates og omfatter ikke mindre end 43store vinhuse i hele verdenen, som nu fx Penfolds, Lindemanns, Beringer Vineyards og Stags’ Leap Winery for blot at nævne nogle få af de mest kendte.

På Wolf Blass laver man fortsat vine under Yellow Label, som nærmest kan betegnes som husets entry-level serie. Her smager jeg så Cabernet Sauvignon udgaven, lavet af vinmageren Clare Dry, som har arbejdet i koncernen siden 2007. Der er ikke mange oplysninger om produktionen … udover at druerne kommer fra forskellige områder i South Australia.

Duftmæssigt en tør og blækagtig næse med mørk frugt, solbær, brombær, kirsebær og rosiner, appelsinskal, let lakridskonfekt og kardemomme. Det stikker ikke vildt dybt, har ikke så mange lag, men dufter ganske fornuftigt.

I munden er det en saftig og let Cabernet Sauvignon, som dog ikke har den store kompleksitet, men er lidt skinger i frugten med peber, sødbitre tanniner og stram syre. Det er klart en vin, der skriger på lidt mad, men holder et fornuftigt niveau.

Forhandles flere steder, bl.a. i Føtex, hvor en kasse med 6 flasker koster 298,02 kr., svarende til 49,67 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2019 La Ca’ Növa, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienNår vi nu er i gang med vin fra La Ca’ Növa, som kan vi da bare nuppe endnu en vin fra 2019 årgangen, som nu fx deres Barbera d’Alba.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, der er 100% temperaturstyrede. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på store egefade og så yderligere 6 måneder på flaske.

I glasset er vinen lysere end forventet … eller rettere, så burde jeg havde forventet det, for det var også tilfældet med både 2017’eren og 2018’eren, men altså lysere end Barbera d’Alba generelt. Duften er totalt lækker … mørk, tør med mælkede noter, yoghurt og cultura, våde fade med vanilje og kanel. sort peber og tørrede rosenblade samt en frugt med brombær, kirsebær og blommer.

Smagsmæssigt er det en rigtig saftig vin med masser af styrke, en kontrollerende fin syre, pænt med krydderier, blommer, kirsebær og meget elegant og endda næsten slank Barbera. Det smager voldsom godt og Houlberg bliver glad.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDet piemontiske vinhus La Ca’ Növa er et af de huse, der måske giver allermest value-for-money for deres vine. Til kun 108 kr. er denne 2019 Langhe Nebbiolo en fin bevisførelse herfor.

Sidst jeg smagte denne vin i årgang 2018, da skrev jeg også lidt om vinhuset. Det skal jeg nu nok undlade og blot se lidt mere på vinen.

La Ca’ Növas Langhe Nebbiolo er lavet på druer fra omkring 20 år gamle stokke  i kalkholdig jord og sand fra en ung vinmark. Efter høsten så sker der spontan gæring og maceration i store ståltanke med pump-over 3-4 gange dagligt. Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på store 3.000 liter egefade. Der laves årligt 4.000 flasker af vinen.

2019’eren minder rigtigt meget om 2018’eren … lys, transparent Langhe Nebbiolo med samme lidt mælkede noter, jordbæryoghurt, en lys frugt med hindbær, jordbær og lyse kirsebær, meget frugtrig og frugten virker meget direkte og ren supplere med violer, læder, blomster og småsøde fadpræg med vanilje, svag kanel og røg.

Som sidst er smagen præget af frisk, tør og direkte frugt, kirsebær, rabarber, hindbær og måske lidt brombær med en fin, kølig elegance, tonsvis af tørre tanniner, som giver vinen et tørt og frisk bid, mens syren er ung, men igen let og meget direkte. Man får bare så meget Nebbiolo vin for pengene.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 108 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2020 Vinarija Stobi, Macedon Pinot Noir, Tikveš, Makedonien

2020 Vinarija Stobi, Macedon Pinot Noir, Tikveš, MakedonienAtter skal jeg smage en vin fra det makedoniske vinhus Vinarija Stobi aka Stobi Winery i byen Gradsko i Tikveš regionen. I mit glas har jeg nemlig fået en 2020 Macedon Pinot Noir.

Jeg har skrevet om vinhuset tidligere, bl.a. da jeg smagte en 2018 Riesling. Dengang skrev jeg også lidt om historien bag vinmhuset, men det  gør jeg ikke nu og koncentrerer mig i stedet om denne Macedon Pinot Noir.

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som Stobi har høstet manuelt fra 30 år gamle vinstokke på marker i Tikves regionen og med sortering af druerne, så kun de optimalt modne druer bruges til denne vin. Gæringen sker i temperaturstyrede rustfrie ståltank med løbende battonage. Efter endt gæring er vinen lagret 7 måneder på store og mellemstore franske egetræsfade.

I glasset er vinen virkelig meget transparent, men duften er lidt sjov eller quirky … der er godt med træ, en lidt varm frugt, kirsebær og så bitre druekerner, lidt flæsk og grøntsagsfond, blomster, roser samt en grøn kant af noget, der minder om en mellemting af eukalyptus samt kaktus. Blomsteraromaerne slår virkelig godt igennem.

Smagsmæssigt er vinen egentlig let og luftig … men igen bliver det med en blomstret og en sødligsjov frugt af jordbær, kirsebær og lidt tørrede tranebær. Der er en vis alkohol og peber, som driller ganen sammen med de søde, lette frugter og krydderier.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2016 Jean Gagnerot, Rully, Bourgogne, Frankrig

2016 Jean Gagnerot, Rully, Bourgogne, FrankrigJeg har smagt en del Jean Gagnerot vine … et burgundisk brand under den store franske vinkoncern GCF Group. Jeg skrev en del om huset, da jeg første gang smagte en 2017 Saint Aubin, men nu smager jeg deres røde 2016 Rully.

Vinen er lavet med en kølig premaceration ved 8 grader, hvorefter gæringen er sket på ståltanke over 3 uger med både løbende pigeage og remontage. Efter gæringen får vinen sekundær maceration ved 30 grader og så er vinen derefter lagret 16 måneder på franske egefade, hvoraf 20% er nye fade.

Hold da op en duft … meget aggressiv og frisk, selvom den i glasset virker dejlig transparent med svagt knækket brunlig nuance. Det er nærmest tranebær, jordbær, umodne lyse blommer, hyben, ribs samt grønne grene, nyt træ, grønne urter, hø, røg og lidt vanilje og kanel … men uhhh hvor er duften bare så aggressiv og ligefrem.

I munden er det en stram og grøn bourgognevin … vi snakker ribs, tyttebør, rønnebær, rabarber og hindbær, godt med bitterhed, fine og skarpe tanniner og ingen pleasing her. Det er en vin, som vitterlig bør serveret sammen med lidt mad … måske kylling, kanin eller en portion pasta. Jeg lander lige mellem 4 og 4,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens vinen er 185 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, Frankrig

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, FrankrigPå adressen Chemin du Quinquis Ergué-Armel lidt sydvest for byen Quimper i Bretagne hos Cidrerie Manoir du Kinkiz gærer og bobler det med vildskab og animalsk galskab … og det skal jeg nu smage i denne Cidre de Fouesnanz.

Bretagne i det nordvestlige Frankrig har længe været kendt for sin cider, som er blevet lavet her helt tilbage til romertiden.

Hervé Seznec havde også allerede i en tidlig alder besluttet, at han skulle producere cidere. Allerede som 19 årig genplantede han sine 30 hektar frugtplantager med næsten 25 æblesorter.

Han havde et intenst ønske om at lave naturligt mousserende cider af høj kvalitet fra sine egne frugtplantager, hvilket sker under navnet Cidrerie Manoir du Kinkiz. Hervés har en kæmpe passion for cider og arbejder konstant for at forbedre og innovere sine cidere.

Hervé grundlagde officielt Manoir du Kinkiz Cidrerie i 1991, men det havde reelt allerede havde eksisterede længe før, for hans far Pierre Seznec havde allerede og lavet cidere fra markerne. Under hans ledelse blev organisationen CIDREF oprettet i 1980 og den stod bl.a. bag etableringen af Appellations d’Origine Contrôlée for områder AOP Cornouaille og Pommeau de Bretagne AOC.

Alt arbejdet på Manoir du Kinkiz udføres med den største respekt for naturen. Han bruger ingen herbicider i sin frugtplantage og han tillader de oprindelige planter og græs at vokse mellem træerne.

I hans næsten mystiske og mørke kælder gør Hervé et ægte forsøg på at vende tilbage til sine forfædres praktiske, håndværksmæssige produktionsmetoder og lagrer sine cidere på enorme egetræsfade.

På Manoir du Kinkiz plukkes æblerne kun fra slutningen af ​​september til december, når de er modne, det vil sige når æblet er faldet til jorden. Så følger en presning til æblemost … hvorefter Hervé starter arbejdet i kælderen.

En del af ciderproduktionen destillerer han så for at producere Pommeau de Bretagne AOC og Eaux de Vie de Cidre de Bretagne AOC. De lagres alle i hans store gamle kælder, der faktisk er den største og ældste lagringskælder i hele Bretagne.

Her smager jeg så Hervés Cidre de Fouesnanz. Det er en cider, som er lavet samlet af gamle æblesorter, høstet i hånden fra en plantage ved kommunen Fouesnant, der er betragtes som kilden til nogle af de allerbedste cidere fra Bretagne.

Kinkiz Fouesnant-cider er efter høsten presset,  når frugten er mest moden og gæringen er langsom og afsluttes med cirka 2-3 måneder flaskegæring, hvilket giver cideren sine meget fine bobler.

Lad mig allerede advare de mest følsomme … dette er sgu ikke en cider for alle, for den nærmest stinker og af gæret mødding, prut og krudt, hestestald, bondesved, blåskimmelost, rygeost og så … godt nede modne og let oxyderede æbler. Det lyder vildt og det er det måske også, men også bare vildt fascinerende.

Jeg elsker landligheden … og du bliver belønnet, hvis du har en omgang tålmodighed, for der er noget virkelig dragende over de meget animalske aromaer af mødding, gammel sofa og cideren mørkegule eller måske nærmere orange farve.

I munden er boblerne i min flaske imidlertid nærmest helt væk … man fornemmer alene en lille og svag perlende effekt. Smagen er modne og lettere oxyderede æbler suppleret med nødder, røg og blomstervand … meget rolig, stille og smooth samt cremet og sgu næsten olieret eller smørret i munden. Det er sgu cider med en moden vildskab og galskab. Vild og vild.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger