Vinen til forretten var denne silvaner fra Franken, nemlig Weingut Hans Wirsching.
Vinproducenten Hans Wirschings gård ligger i vinbyen Iphofen i den østlige del af Franken, som især er kendt for sine kraftige og robuste vine.
Wirsching anses for, ikke blot at være Iphofens bedste vinmager, men også for at rangere blandt de 3-4 bedste i hele vinområdet, og de to førende tyske gourmet-tidskrifter, Gault Millau og Eichelmann, placerer den 75 hektar store ejendom i top 10. Det skyldes ikke mindst vinmarken Iphöfer Julius-Echter-Berg, der er klassificeret som Grosses Gewächs, hvilket er betegnelsen for det højst opnåelige kvalitetsniveau i Tyskland.
Iphöfer Kronsbergmarken er Grosses Gewächs og ligger som en “krone” beskyttet mod kolde vinde. Jorden kaldes Keuperboden, der stammer helt tilbage til triastiden. Den har et meget stort kalkindhold og er meget velegnet til vindyrkning.
I glasset en frisk hvidvin med duftnoter af æbler og abrikos. Smagen er let perlende, og der er ligeledes æbler … gærende æbler, som giver lidt fylde sammen med den perlende effekt. En dejlig lille hvidvin.
Hvem medbragte vinen: Paul
Købt hos Jysk Vin til 76 kr.
Sidste vin fra Steffen blev denne lille charmetrold fra Rhône området, nemlig Domaine de Poulvarel i Costières de Nîmes.
Fredag aftens grillvin blev en hvidvin fra den charmerende Vicent Sipp, som jeg tidligere har skrevet om i flere indlæg. Vinen er fra hans “basis-serie” Expression, og druen er Sylvaner.
Onsdag … fortsat varmt, og igen grill på terrassen. Burde måske havde fundet en kold hvid, men valget faldt i stedet på denne klassiske bordeaux fra Château Larose-Trintaudon.
Tid til et glas rødvin. Vi er i Italien, nærmere betegnet Salento i Puglia eller som det også kaldes; Apulien. Vi er helt nede i “hælen” i Italien, hvor der produceres kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile, og rigtigt meget er billigt og kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo vine, som ofte er en tynd kop ræve…
Kinøjservand? Jeg må ha’ set skeptisk ud i ansigtet, da den lokale vinpusher Flemming fra Jysk Vin foreslog mig en kinesisk vin. “Kinesisk?” fik jeg vel nærmest fremstammet, og det lyder jo bestemt også meget bedre end kinøjservand. Jeg vil tro, at det var på det tidspunkt, at han opgav, og sagde jeg fik den med uden beregning. Jooooeee, jysk sløvsind lønner sig en gang imellem.
Torsdag bød på en vin, som jeg har nydt flere gange, nemlig Fess Parkers Parker Station Pinot Noir. Et rigtigt fornuftigt glas Pinot tïl fornuftige penge. Alle kender formentlig historien om Fess Parker, som jo 1950’erne havde en Hollywood rolle som David Crockett og for alle pengene købte en vingård i Santa Barbara. Vingården med også med i filmen Sideways … and so on.
Aftenens sidste indslag blev en omgang ost … og hertil denne portvin fra Burmester.
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.
Næste vin blev en chardonnay fra Warwick Estate. Vi er i Stellenbosch i Sydafrika og vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964.