Zed’s dead, baby. Zed’s dead … siger bokseren Butch Coolidge til den smånaive Fabienne i den geniale Pulp Fiction. Her er det imidlertid ikke Zed, som er død, men i stedet er Red is dead navnet på en Pét-Nat fra The Fool of Angels, englens nar a.k.a. Le Sot de L’Ange … den unge Quentin Bourses innovative vinhus.
Pét-Nat? Er det kæledyr om natten eller petting om natten … eller what-the-fuck? Ingen af delene … men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til. No worry.
Udover det catchy navn, så stikker etiketten også øjeblikkeligt ud. Quintins velkendte mandlige udspringer hænger rødt i luften som seglet der krydser hammeren og den røde sovjetstjerne er også kommet med. Red is dead … den røde betonkommunisme er død eller måske skyldes det, at Quintin med denne vin håber at starte en ny oktoberrevolution?
Der er imidlertid ikke megen russervand over denne lille charmetrold, som udover den jerntunge sovjetetiket også kommer uden prop … men i stedet med en ganske almindelig dødelig kapsel på toppen. Jeg finder en gammel støvet øloplukker og knapper den røde satan op med en fint og lydhør blop. Hmmmm … der er bobler i flasken.
For Red is dead er nemlig en Pétillant Naturel … og det betyder jo på ægte jysk en mousserende naturvin. Pétillant Naturel vine kaldes også ofte blot for Pét-Nat… moderne hipstervin og champagnes landlige fætter. Moderne vin, som i øjeblikket er virkelig hot, in, cool og bestemt ikke uden grund.
Hos Le Sot de ‘Ange er denne Pét-Nat således også en brusende fætter til vinen La Couture Rosé, som jeg skrev om for ikke så længe siden. Derfor skal jeg også spare jer for historien om vingården.
Denne Red is Dead Pétillant Naturel er lavet på druen Chaudenay, som også hedder Gamay de Chaudenay eller Gamay Teinturier de Chaudenay og er – langt ude – i familie med Gamay druen fra Bourgogne.
Chaudenay er en rød drue og menes at være en mutation af sorten Gamay de Bouze. Druen blev opdaget i 1832 af J. M. Bidault ved byen Chaudenay i Saône-et-Loire ved Bourgogne, men i dag findes den primært i Loire. Der findes i dag kun 183 hektar tilplantet med Gamay Teinturier de Chaudenay.
Druen er forholdsvis tyndskindet, giver meget transparente vine, modner sent og kan give enorme udbytter på helt op til 300 hektoliter pr. hektar.
Hvor meget Quentin Bourse høster ved jeg, men formentlig knap så meget, da vinmarkerne dyrkes fuldstændig biodynamisk. Vinen er gæret helt ud og lavet uden brug af tilsætningsstoffer eller svovl.
Og det er sgu er herlig vin … og indtil nu måske endda den bedste, som jeg har smagt fra Le Sot de L’Ange. I næsen er der godt med jordbær, stikkelsbær, flint og mineraler. I munden er boblerne egentlig ganske blide og vinen er rigtig dejlig læskende med tonsvis af jordbær og andre lyserøde bær, lidt jern og flot, flot syre, som sikrer, at det aldrig bliver for sødt.
Det er sgu dejlig vin, som jeg vil anbefale og jeg hoster selvfølgelig fluks op med 5 røde stjerner …øhh Thumbs Up.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor den halvkommunistiske Pét-Nat kan erhverves for beskedne 115 kr.
Rating 5/7 
Selectionsmagningen gav gensyn til et vinhus, som jeg besøgte sidste sommer, nemlig Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … et minderigt besøg, hvor imødekommenheden var kølig og i skikkelse af en tiltrækkende ung og graciøs fruentimer, som var svær at lokke vin fra.
Peter, ejeren fra Bistroteket virker – som alle gode kokke – glad for vin og liver op, når der bliver efterspurgt specielle vine. Jeg efterspurgte som sidste gang lidt Blaufränkisch, og fik denne gang anbefalet en fra Muenzenrieder, et hus jeg tidligere er stødt på her på bloggen.
Det er egentlig ikke tit, at jeg støder på tysk Chardonnay. Måske skyldes det, at jeg altid vælger Riesling, som tyskerne vel nærmest er verdensmester i at producere. Sidst jeg smagte tysk Chardonnay, da var det vistnok fra Karl H. Johner, og det var fantastisk … og hvorfor skulle tyskerne ikke også kunne lave fremragende Chardonnay?
Sidste fredag stod den ikke på Spätburgunder, men Blauer Portugieser. Det roder the comeback Spätburgunder kid bod på denne fredag med denne Buntsandstein Spätburgunder fra Benedikt Baltes’ frankiske vinhus Weingut Stadt Klingenberg.
Den ivrige vinblogger har – imod alle odds, traditioner, gode vaner og etikette – udskiftet fredagens Spätburgunder med en anden tysker, nemlig en Blauer Portugieser med 3 stjerner fra Weingut Georg Gustav Huff.
I varmen sveder en kold Riesling herlige dråber af dug, som langsomt løber nedad flasken. Det gælder også denne Riesling Roter Hang Trocken fra Huff’erne … et af mine favorit vinhuse i Rheinhessen.
Gert E havde også købt lidt Spätburgunder hos den gode Dr. Heger, nemlig hans Spätburgunder Merdinger Bühl, som jeg tidligere har smagt, dog i årgang 2010. Den skulle vi selvfølgelig også smage … og jeg siger jo aldrig nej til et glas Spätburgunder.
Jeg lovede for nogle dage siden mig selv, at jeg ville drikke mere Blaufränkisch … og jeg er meget dedikeret i at overholde løfter. En romantisk middag på Bistroteket med fruen gav muligheden for at bestille netop en Blaufränkisch, nemlig denne Blaufränkisch Samt & Seide fra vinhuset Muhr-Niepoort til den hovedret, som Bistroteket kalder oksen … for tiden betyder det onglet med svampecreme, blomkål samt glace med marv.
Assmannshausen er en lille, malerisk og romantisk by ved Rhinen i det nordvestlige hjørne af Hessen blot et par kilometer vest for Rüdesheim. Der finder vi Die Hessische Staatsweingüter Domäne Assmannshausen, som står bag denne Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken.