Cabernet Sauvignon er en af verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.
Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.
Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.
Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.
Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.
Ved næste bord hos søde Augustin Lacaille smagte jeg først denne Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé 2018 fra Château Lafon-Rochet.
4. Cru slottet ligger i Saint-Estèphe tæt på Pauillac mellem kultslottene Lafite Rothschild og Cos d’Estournel.
Det stammer tilbage fra 1700-tallet, hed oprindelig Château Rochet og var ejet af Antoinette de Guillemotes, men da hun senere giftede sig med Etienne de Lafon fik vinslottet det nuværende navn Château Lafon-Rochet.
Ved 1855 klassifikationen kom slottet med blandt de 61 slotte i den efterfølgende højt skattede Médoc Grand Crus Classé klassifikation og som et 4. Cru slot.
I 1960 blev vinslottet købt af Guy Tesseron og har lige siden været ejet af Tesseron familien. Guy har siden overtagelsen virkelig fået slottet vine frem i rampelyset og bragt slottet op blandt de bedste ejendomme i hele Saint-Estèphe.
Siden 1999 har det været Guys to børn Michel Tesseron og Caroline Poniatowski, der har stået for driften. Michel Tesseron har først fået malet slottet i en frisk gul farve og samtidig også moderniseret alle produktionsfaciliteterne … og siden 2007 har Michels søn Basile også været med i driften.
Samlet har Château Lafon-Rochet 41 hektar vinmarker og derfra laver de to vine … selvfølgelig denne førstevin, men også andenvinen Les Pèlerins de Lafon-Rochet. Stokkene er over 45 år gamle og der eksperimenteres med både økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder.
I denne årgang 2018 er denne Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé lavet på et blend af 64% Cabernet Sauvigon , 26% Merlot, 6% Petit Verdot og 4% Cabernet Franc.
Duftmæssigt er vinen meget ædel … elegant og nærmest overdådig med en gammel, mulle kælderskakt, gammelt træ med noget, der så minder om husene i Den Gamle By. Der er samtidig godt med blæk, kul og cedertræ, men frugten er meget ren, moden, solbær, jordbær, hindbær … måske endda lidt aromatisk.
Smagsmæssigt er der godt med angribende kraft, men alt virker fuldstændig kontrolleret, således tingene rammer helt rigtigt og så bare lige falder på plads. Tanninerne er tørre og tydelige, syren er nærmest glat og poleret, så alt sidder, hvor det skal sidde. og det smager bare rigtig godt. 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 489 kr.
Med næste årgang af førstevinen Médoc Cru Bourgeois fra Château Potensac tog vi et gigantisk spring i tiden på ikke mindre end 19 år med denne årgang 2019.
I denne årgang er vinen så lavet på 47% Merlot, 36% Cabernet Sauvignon, 16% Cabernet Franc samt 1% Petit Verdot.
Vinen er lavet som 2000’eren altså med traditionel gæring og så derefter har den lagret 14-16 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.
Duften er allerede fra første fløjt langt mere frisk … men det havde jo nok også været underligt andet. Der er godt med træ, cedertræ, lidt cigarkasser, frugten mere klassisk med solbær, tranebær, brombær og hindbær, noget mynte, blomster, tør engelsk lakrids, knuste sten suppleret med en snas kanel.
I munden er det nu slet ikke så blødt og cremer, for her er der mere modstand og mere kant. Den har en ung, frisk frugt med masser af syre, noget bitterhed, silkefine og tørre tanniner, meget levende og har også nogle kalkede, salte mineraler. Det er næsten gemmevin, for der er sgu spræl i banditten. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 248 kr.
Vi skulle også omkring endnu et vinslot ejet af Delon familien aka Domaines Delon og det er Château Potensac. Vinslottet udmærker sig som eneste Cru Borgeois Exceptionel i Médoc og jeg startede med at smage vinen i en ældre årgang 2000.
Det er et vinslot, der ligger lige udenfor Saint-Estèphe ret tæt på Gironde floden i det nordlige Médoc på et højt sted. Slottet har været ejet af samme familie igennem mange, mange år og har altid været drevet af kvinder.
Men i dag er det altså en del af Domaines Delon, da Jean-Hubert Delon arvede godset fra sin mormor Georgette Liquard. Til slottet hører 60 hektar vinmarker, der har lidt samme undergrund som i Saint-Estèphe.
Denne Médoc Cru Bourgeois er førstevinen på Château Potensac, mens andenvinen hedder Chapelle de Potensac. Denne årgang 2000 er lavet på et blend af 45% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot og 20%
Cabernet Franc. Efter endt fermentering er vinen lagret 14-16 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.
Duftmæssigt kan alderen måske mærkes i den modne frugt, som domineres af solbær, kogte blommer og jordbær, men ellers er der intet bedaget over vinen på nogen måder. Den er lidt parfumeret og har tobak, røg, urter samt noget mineralsk.
I munden er vinen blød og cremet … har lidt blommer og modne solbær, mens tanninerne er så fine og samtidig vildt tørre, så der er fortsat spark i den gamle dame. Der kommer også en frugtsødme og noget sort te bitterhed. 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 799 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 629,95 kr.
Jeg smagte også den vin, som i mange år var betegnet som andenvinen på Château Léoville Las Cases, før man lavede Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Det er nemlig vinen Clos du Marquis, som jeg smagte i en årgang 2019.
Det er en en separat Grand Vin fra nogle udvalgte parceller i det vestlige Saint-Julien. Markerne støder dog reelt op til Château de Léoville, som var residens for Marquis de Las Cases og vinen blev første gang udgivet i 1902, men er i dag altså blot en Grand Vin, men har endda også en lillesøster, der hedder La Petite Marquis.
Clos du Marquis 2019 er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 23%
Merlot og 7% Cabernet Franc, der er høstet mellem 21. september og den 9. oktober. Vinen er som de øvrige på vinslottet lavet ganske traditionelt og er efter endt fermentering lagret 18 måneder på små barriques, heraf 50% nye fade.
I næsen er fadsødmen klart mindre end hos de to foregående 2. Grand Cru Classé vine, men der er fortsat meget arketypiske noter med gammel kælder, cedertræ og cigarkasser, godt med solbær og brombær, modne blommer samt sort te, lakrids, kanelsnegle samt vanilje og lidt blomster.
Smagen er også mere klart, frisk og knap så blød. Der er frugt med brombær, tranebær samt hindbær, hvilket giver en friskere, lysere og lettere smag, der suppleres med mineralske noter, tætte tanniner, vild tørhed, godt med tør jord … men det smager skisme godt, så dermed 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 498 kr.
Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.
I denne årgang 2017 er blendet bare lavet på 79% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt har vinen atter lidt af samme noter som dens ældre søster, altså denne lidt – i mangel af bedre ord – dekadente aroma med lidt gammelt, ædelt træ, men her er duften bare en tak mere frisk og sammenhængene og fadet lidt mere afvejet og vel nærmest smukt integreret, selvom det bestemt kommer godt frem. Frugten er mere solbærdrevet suppleret med noter af cigarkasser, lidt lakrids, kanel, vanilje og chokolade. Ganske vanedannende overbevisende.
Smagen er bestemt og mere frisk end hos storesøsteren og her synes alt bare i smuk balance. Der er klart mere syre, frugten er også friskere, men alt er bare så balanceret, roligt, blød og cremet. Der er fortsat lidt cedertræ, frugten meget blå med solbær og blåbær, nogle mineraler, sort te samt strenge og flotte tanniner og i det hele taget bare en røvlækker vin, så 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.795 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.689 kr.
Jeg startede Supervins store Bordeaux smagning med et brag og samtidig med den første vin i smageskemaet, for det var intet mindre end denne 2012 Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases.
Slottet ligger i Saint-Julien og var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638 og blev grundlagt af køkkenchefen Jean de Moytié, som var blevet adlet og gjort byrådsmedlem i Bordeaux. Det var Moytié, som plantede de første vinstokke på slottets marker. Senere blev én af de bedste marker faktisk opkaldt efter grundlæggeren … Mont Moytié.
I mange år var vinslottet familien Moytiés ejerskab, men da en datter i 1707 giftede sig med Blaise Antoine Alexandre De Gasq, som var et indflydelsesrigt parlamentsmedlem i Bordeaux, så gik ejerskabet over til De Gasq familien.
De Gasq døde imidlertid barnløs i 1769, og den store Léoville ejendom gik i arv til 4 nevøer, ledet af Marquis de Las Cases. Under den franske revolution må Marquis de Las Cases flygte ud af landet, og det endte med, at slottet efter revolutionen blev opdelt i flere dele.
Men på en eller anden måde lykkedes det dog Marquis de Las Cases at beholde en del … og det er den del, som senere – da sønnen Pierre Jean de Las Cases arvede slottet – blev til Château Léoville Las Cases.
Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var Château Léoville det største vinbrug i Haut Médoc. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville-Poyferré og Léoville Las Cases. Alle er klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.
Las Cases familien drev Château Léoville Las Cases indtil de rendte ind i økonomiske vanskeligheder omkring 1900, hvor en del aktierne i slottet blev købt af Théophile Skawinski, som også overtog driften.
Han endte med at overtage hele slottet og det blev efterfølgende overtaget af hans arvinger, nemlig Delon familien med Michel Delon i spidsen. Han fik købt øvrige aktionærer ud og snart blev familien Delon således eneejere af slottet.
Michel Delon var både beundret og hadet, og hans fokus på kvalitet sendte chokbølger mod kollegerne eller konkurrenterne, da han i top-årgangene 1986 og 1990 de-klassificerede henholdsvis 50% og 67% af produktionen. Det var uhørt og sendte et tankevækkende signal til forbrugerne, om at se sig for ved køb af disse årgange.
I dag er Michel Delon dog død, så slottet videreføres af sønnen Jean-Hubert Delon, som også ejer Château Potensac i Medoc og Château Nénin i Pomerol.
Château Léoville Las Cases ligger nabo til det legendariske Château Latour og den gode Robert Parker er da også af den opfattelse, at slottet kvalitetsmæssigt bevæger sig blandt 1. Cru Classé slottene. Eksperter mener også, at slottet ville ende som 1. Cru Classé, såfremt der 1855-klassifikationen skulle revurderes.
Selvsamme Parker har i øvrig også givet denne vin 100 point i årgang 2016, men her i det nordjyske skulle jeg smage vinen i to årgange og det var denne 2012 og en nyere 2017.
Château Léoville Las Cases har samlet omkring 98 hektar vinmarker, hvor hovedmarken – den store Clos , som leverer druer til 1. vinen – er på omkring 60 hektar.
Der laves 3 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases Saint-Julien 2. Grand Cru Classé og derefter Le Clos du Marquis, som første gang er lavet i 1902 og i mange år blev betegnet som 2. vinen og så den rigtige andenvin kalder Le Petit Lion du Marquis de Las Cases – den lille løve,
Den er lavet på druerne fra de yngste vinstokke på samme mark Clos de Léoville som førstevinen, mens Le Clos du Marquis er lavet på druer fra andre vinmarker.
Der laves årligt omkring 200.000 flasker af denne Saint-Julien 2. Grand Cru Classé topvin og i årgang 2012 er den lavet på et mix af 74% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt blev det en god intro til de mange Bordeaux vine med en god moden duft … der er både lidt gammelt mahognichatol, pænt fadpræg og samtidig lidt af en maggiterning af kraft. Der er lakrids, sød tobak, vanilje og denne modne frugt, som faktisk har en snert blommer, rosiner og selvfølgelig solbær … alt modent.
Smagen er sådan meget tilbagelænet og lidt blæret. Selvom man også finder modenhed i frugten og vinen generelt er fremkommelig og venlig, så er der fortsat skarp og kraft i frugten, som er solbær og hindbær, der suppleres med mineraler, cedertræ og sort te bitterhed. Smukt og 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 3.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 2.495 kr.
Denne Montecucco Rosso fra det lille vinhus Azienda Agricola Biologica Orciaverde lidt syd for Stazione Sant’Angelo-Cinigiano har jeg været begejstret for før og nu er jeg det atter med 2019’eren.
Vinhuset har jeg skrevet om en del gange efterhånden og denne Montecucco Rosso har jeg jo smagt i både årgang 2017 og 2018.
Det er en vin, der er lavet på Sangiovese tilsat lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen er lavet klassisk og gammeldags, dog er den efter endt fermentering lagret 2 måneder på barriques.
Er 2019’eren måske lidt mere grøn og urtet end de foregående to årgange? Den er under alle omstændigheder dejlig syrlig med noget hæfteplaster og medicinkasse, har en stram parfumeret duft med blommer, jordbær, svesker, tranebær, ribs, violer, mynte samt lidt kolde, rå champignon samt svag vanilje.
I munden har vinen en frisk, syrlig lys, frisk frugt, småbitter og virkelig streng, ren og mundrensende med lidt peber, vild kæmpe tørhed, ribs, kirsebær og granatæbler. Det er spillevende, syrlig og stram bandit, der har tørre og bitre tanniner, der skriger på mad med lang syrligbitter eftersmag. 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Efter lidt Bordeaux inspiration, hvorfor så ikke bare smage en vaskeægte Bordeaux vin som nu fx denne 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression fra Château Le Souley Sainte Croix?
Vinslottet stammer fra 1700-tallet, hvor det var fashionabelt for de adelige at eje et vinslot i Bordeaux. Det gjorde den noble François de Chadirac også i 1616, hvor han byggede sin ejendom i Vertheuil. Han havde tjent en formue som forfatter og havde bl.a. udgivet den populære roman Uranie de Lucidor.
Hans søn Jean de Chadirac – der var rådgiver for kongen – efterfulgt ham og endte faktisk med at bo på vinslottet, som så først fik navnet Grand Medoc og senere Latour Souley, men da sidste efterkommere aldrig fik børn, så blev slottet i 1839 købt af Vincent Grenier.
Grenier familien ejede slottet i mange år, bl.a. blev Vincents søn Alphonse Moreau Grenier en meget respekteret vinmager, mens hans svigersøn Alphonse Moreau Grenier endda blev borgmester i Pauillac og ligeledes var en dygtig vinmager.
I 1959 var Château Le Souley Sainte Croix forsømt, glemt og kun en skygge af sit tidligere niveau. Der blev det imidlertid købt af Denise og Paul Riffaud, der besluttede at bringe slottet tilbage til sin tidligere glans.
I nu mere end 50 år har de siden løftet kvaliteten på alle parametre. Først genplantede Paul og sønnen Jean markerne efter alle kunstens regler. I dag er Jeans søn ældste søn Frédéric vinmager, men deres mellemste søn Vincent står for at optimere produktionen, mens lillebror Jean-Baptiste tager sig af markarbejdet.
Samlet har Château Le Souley Sainte Croix 25 hektar vinmarker, hvor de 20 hektar er en sammenhængende mark … og på hver parcel dyrker familien én druesort, således de kan høste, når druerne når deres maksimale modenhed.
Her smager vi husets 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression, der er lavet på 58% Cabernet Sauvignon, 35 % Merlot, 5% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, som familien Riffaud selekterer fra over 30 år gamle vinstokke.
Vinificering er helt traditionel og efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.
Det dufter sgu ikke ringe … har en lidt animalsk side med nogle grønne noter, måske mynte eller andre grønne urter, lidt cigarkasser, godt med lakridsale noter, lidt hæfteplaster, medicinskab, hvori der også er lidt muldjord sammen med solbær, jordbær, brombær og det suppleres af nogle småvarme fadnoter med nelliker og chokolade.
I munden er vinen dog knap så balanceret, men har masser af frisk frugt, en rustik og ilter syre. Der er hindbær og solbær, masser af tør, frisk og hård træ, grovkornede og tørre tanniner. Det hele bindes så sammen med nogle mineraler, sort te bitterhed og let peber. 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr.
Denne Prieur de Meyney er andenvinen på Bordeaux Saint-Estèphe vinslottet Château Meyney og selvom det kun er Cru Bourgeois, så ligger det faktisk nabo til 2. Cru Classé slottet Château Montrose. Jeg smager andenvinen i årgang 2015.
Château Meyney stammer helt tilbage fra 1662 og er dermed et af de ældste vinslotte i Médoc og oprindelig ejet af Feuillant familien, mens det senere var ejet af familien Luetkens, før det så blev købt i 1919 af Désiré Cordier.
Oprindlig hed slottet dog Couvent des Feuillants og senere Prieuré des Couleys … inden det nuværende navn.
Siden 2004 har Château Meyney dog været ejet af det store CA Grands Crus, som er et datterselskab af Crédit Agricole og i forvejen ejer en række franske vinhuse. De har siden købet gjort alt for at sikre, at vinslottet kan levere vine af høj kvalitet.
De har gennemført en stor optimeringsplanen for hele vingården, har ansat Anne Le Naour som teknisk direktør for godset og hun er nu bistået af ønologen Hubert de Bouärds.
I dag har Château Meyney sammenlagt 74 hektar, hvor de 51 hektar er vinmarker, som endda ligger på én stor samlet mark og strækker sig over smukke bakketoppe med en smuk og betagende udsigt over Gironde floden.
Vi smager her husets andenvin Prieur de Meyney i årgang 2015. Det er en vin, som første gang så dagens lys i 1979 og er lavet fra stokke, der alle er over 45 år gamle. I denne årgang består den af et blend på 70% Cabernet Sauvignon, 22% Merlot, 4% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot.
Vinen modtager samme strenge selekteringskrav og kærlighed i kælderen som førstevinen. Druerne er maskinelt via optik sorteret, mens gæringen er sket i kar af forskellig størrelse efter et par dages udblødning. Gæringen varer typisk 30 dage, hvorefter der sker en malolaktisk gæring inden lagring 16-18 måneder på barriques, hvoraf 10-15% er nye fade.
Duftmæssigt er det ganske moden frugt og vinen har denne lidt bedagede duft af gammelt teaktræ eller ædeltræ, eg, cedertræ, godt med tobak, lidt solbærmarmelade og andre sorte bær, gammel brugt læder, våde fade, blæk, landlighed samt støvede gardiner. Eller sagt med andre ord, en ret spændende og moden duft.
Smagen er blød og selvom duften måske indikerede en lidt moden vin, så er frugten i den grad fortsat frisk, levende og mineralsk. Der kommer hurtigt en ren og klar syre frem, tørre tanniner, lidt bitter sort te og stramt bid, som indikerer, at der er masser af år tilbage i vinen ved yderligere lagring. Fin Bordeaux og 91 point.
Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske fås til en specialpris på 149,95 kr.
Blue Label fra Juan Gil er en voldsom sag. Hvis den ikke var omgivet af en tyk og tung flaske, så skulle vinen være omkranset af en stor, beskidt Dodge RAM 1500 TRX, for vinen er næsten lige så kompromisløs og ekstrem.
Det er en vin, som du bedst skal drikke på en ret råkold efterårs- eller vinterdag, for den giver varme helt ud i din storetå. Det er en muskelvin, som yder dig masser af hestekræfter og fås også kun med brede offroad dæk … altså dermed virkelig en powervin på epo steroider.
Jeg ved det, for det er faktisk 4. årgang, som jeg smager af vinen, som jeg tidligere har smagt i årgang 2016, 2017 og 2018, men nu altså smager i seneste facelift anno 2019.
Som tidligere er vinen fortsat lavet på 60% Monastrell druer aka Mourvedre, som er blendet med 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Syrah. Alle druerne kommer fra gamle vinstokke på op til 70 år på marker i 700 meters højde.
Druerne er høstet i hånden og med et lavt udbytte. Vinen er lavet i ståltanke med lang udblødning samt 18 måneders fadlagring på nye amerikanske og franske egetræsfade.
Duftmæssigt kører vi på alle cylindere, for næsen er fyldt med tyk fadpræg af kanel, vanilje, sød finsk lakrids, lakridskonfekt, sød tobak, ristede kaffebønner, tørret kød, portvin, sorte kirsebær, solbær og alle modne og solvarme, hvilket så suppleres blæk, grafit, power samt superoktan kraft.
I munden er der også højoktan brændstof med en koncentreret, opulent, sød og solmoden frugt med solbær, sorte kirsebær, svesker, som har varme, kraft, blæk, grafit samt tykke og tørre tanniner, fed og cremet maggiterning af flommelækker smag og alt med en lidt portvinsagtig rundhed og varme. 91 point.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 225 kr. ved køb af 6 flasker.