2018 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, TysklandDenne almindelige Gutswein aka basisvin Spätburgunder Classic fra Weingut Burggarten holder et sindssygt højt niveau. Det er en vin, som jeg har smagt i årgang 2016, 2017 og nu har i glasset i seneste årgang 2018 … og det er fortsat nam nam.

Jeg mødte vinmageren Paul Schäfer junior tilbage i august måned sidste år, men det kan du være mere om i blogindlægget Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer. I det indlæg kan du også læse meget mere om vinhuset, historien, vort besøg og mange af deres andre vine.

Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Lad os i stedet bare smage på vinen.

Yahoo … dejlig røget Ahr næse, måske lige en anelse mørkere i frugten end de to foregående år. Der er nelliker, svagt lidt animalsk stald, men på en kølig måde, virkelig dyb frugtnote, kirsebær, ribs, jordbær, brombær, ristede mandler, lidt brændte noter og blæk. Duftmæssigt læner den sig meget op ad 2016’eren.

I munden er det en meget kærlig, dyb og virkelig lækker smag, rank og saftig med lidt sødme, svag lidt peber og tydelige tanniner. Som med 2017’eren bliver vinen blødere, sødere og mere udtryksfuld med lidt luft og varme i glasset, hvor der også kommer lidt vanilje frem. Det er smukt balanceret og fuck det smager godt. Sindsygt højt niveau for en Gutswein. Houlberg fluks hoster fluks op med flotte 5 glade fingre med pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 125 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2018 Weingut Jakob Schneider, Grauschiefer Riesling Trocken, Nahe, Tyskland

2018 Weingut Jakob Schneider, Grauschiefer Riesling Trocken, Nahe, TysklandNu springer vi videre til et gensyn med en vin fra Weingut Jakob Schneider på Winzerstraße i Niederhausen omkring 80 kilometer sydvest for Frankfurt i netop Nahe området. Denne gang smager jeg hans 2018 Grauschiefer Riesling Trocken.

Vingården er grundlagt tilbage i 1575 af familien Schneider, og har siden 1901 produceret og solgt vinene fra vingården i den lille by Niederhausen. I dag drives vingården fortsat af Schneider … nu i seneste generation i form af den unge Jakob Schneider Junior, hustruen Laura, faderen Jakob Senior, mutti Monika samt oma – bedstemor – Liesel.

Familien har samlet 18 hektar vinmarker, som ligger langs Nahe floden. Det er parceller på markerne Niederhäuser Hermannshöhle, Niederhäuser Klamm, Niederhäuser Rosenheck, Niederhäuser Felsensteyer samt Norheimer Dellchen.

Markerne på de stejle skråninger byder på et ganske unik terroir med mange forskellige typer sten. Således har Weingut Jakob Schneider ikke mindre end 52 forskellige typer sten på sine marker samt en kæmpe biodiversitet. Det er faderen Jakob Senior, som primært plejer markerne.

Der dyrkes primært Riesling på markerne … faktisk udgør Riesling 85% af den samlede produktion, men der er 10% med burgundiske druer Spät-, Weiß- og Grauburgunder, mens de resterende 5% er mange andre sorter, herunder Dornfelder. Den samlede produktion på Weingut Jakob Schneider ligger på 120-150.000 flasker vin årligt.

De seneste år er der sket stor udvikling på vingården, hvilket især kan tilskrives den unge Jakob Schneider, som efter sine studier på Geisenheim i Rheingau samt et par ophold hos både Schloss Vollrad i Rheingau og hos fantastisk dygtige Emmerich Knoll i Wachau, har bragt nye idéer i produktionen.

Jakob Schneider også kåret som Aufsteiger des Jahres af det tyske Gault Millot i 2017.

Denne Grauschiefer Riesling Trocken er en Gutswein og alene vinificeret på rustfrie ståltanke, men ellers er der faktisk ingen oplysninger om vinen. Vi springer derfor fluks til mine smagsnoter.

Vinen har en dejlig frisk, sprød og pivskarp næse med masser af citroner, grønne æbler, pærer, en smule abrikos, lemon, flint og sten. Og det smager også godt … har en lækker smag med grape, citroner, lidt Mosel sødme, men meget lidt og så alligevel med nogen krop samt klare mineraler. Rank, lækker og savlende god Riesling.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 SenZanome, Barolo Bricco San Pietro, Piemonte, Italien

2011 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, ItalienDenne  Barolo Bricco San Pietro  fra SenZanome er egentlig lavet af Giovanni Manzone … og en vin, som vinbloggeren har smagt i tidligere årgange.

Historien om vinhuset kan du læse om i mit blogindlæg, hvor jeg smagte 2008’eren. Siden da er der sket det, at SenZanome er stoppet og marken solgt … efter rygterne vistnok til Elio Grasso,

Druerne til denne 2011 er høstet primo oktober, og lavet med en lang maceration på 30 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Næsen er egentlig klassisk Barolo … lys, let frugt, hindbær, ribs, brombær, granatæbler, violer, læder, tobak samt nogle lidt grønne aromaer. Egentlig virker frugten overraskende nok allerede nu moden, og vinen rigtigt drikkeklar.

Smagsmæssigt er det også en godt glas vin og de seneste årgange af SenZanomes Barolo Bricco San Pietro har klart været bedre end de første. Smagen er meget stringent, ren og klar, tydelig omend bløde tanniner, læder, lidt tobak … uha det smager godt.

Nogle af årgangene forhandles af iMall, men denne årgang er ikke i sortimentet, så prisen kender jeg ikke, men vil gætte på omkring 300 kr. for en flaske.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Pago de Vallegarcia, Vallegarcia Syrah, Castilla-La Mancha, Spanien

2016 Pago de Vallegarcia, Vallegarcia Syrah, Castilla-La Mancha, SpanienDen sidste spanske vin – i denne omgang – er en 2016 Vallegarcia Syrah fra vinhuset Pago de Vallegarcia, der ligger lidt øde nord for den lille by Retuerta del Bullaque og Montes de Toledo ved Cabañeros National Park.

Vinhuset drives af Alfonso Cortina de Alcocer sammen med sine to sønner Felipe og Carlos. Det er grundlagt omkring 1999, hvor de første vinmarker er tilplantet, mens det moderne vineri er designet af den anerkendte australske vinprofessor Dr. Richard Smart … ja det hedder han altså.

Samlet har Pago de Vallegarcia 31 hektar vinmarker i omkring 850 meters højde i Montes de Toledo-regionen, hvor de dyrker Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Syrah samt Viognier.

Denne Vallegarcia Syrah er lavet med ren 100% Syrah fra en enkelt mark på 7 hektar, Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de får en kold formaceration ved 10 grader i 72 timer, hvorefter gæringen sættes i gang ved højere temperaturer i rustfrie ståltanke.

Vinen får der en fermentering og maceration over 21 dage, hvorefter den så lagres 12 måneder på franske egefade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen virker frugten moden, næsten lidt indkogt, balsamisk, brombær, solbær, våde fade, lakrids, kul, asfalt, blyanter, blæk, grafit, jern og frugtkerner. Syren virker i næsen meget vag og tilbagelænet.

Smagsmæssigt er vinen både streng og stærk, så det brænder lidt i munden. Vinen er virkelig tør, har godt med tanniner, peber samt pænt med krydderier. Vi ligger lige lidt over 4,5 fingre på den houlbergske skala.

Forhandles herhjemme af AH Vine, hvor en flaske koster 279 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Bodegas Mano a Mano, Venta la Ossa TNT, Castilla-La Mancha, Spanien

2014 Bodegas Mano a Mano, Venta la Ossa TNT, Castilla-La Mancha, SpanienI det lille spanske tyreløb fortsatte vi med denne 2014 Venta la Ossa TNT fra vinhuset Bodegas Mano a Mano, der ligger i Ciudad Real området af Castilla-La Mancha,

Bodegas Mano a Mano er en forholdsvis nyere vingård, som er etableret for omkring 10 år siden, hvor der også blev bygget et stort og moderne vineri. Det er ejet af den store koncern Terraselecta, der ligger midt i Madrid og har investeret i en lang række vinhuse i Spanien og således også Bodegas Mano a Mano.

Terraselecta er ejet af Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán. Han tjente sin formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne.

Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Han er da også via Terraselecta vinhuse som Dominio de Atauta, Atalayas de Golbán, Viñas del Cenit, Obalo,Naia, Viña Nora, Pazos del Rey, Álvaro Domeq samt Quesería 1605 … et par af dem er vi også tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog.

Bodegas Mano a Mano har samlet 330 hektar vinmarker, hvoraf hovedparten ligger ved Finca La Dehesa i Alhambra, mens 30 hektar ligger ved Finca Sierra de La Solana in Herencia.

Der laves 4 vine på vingården, hvilket er lagt i hænderne på vinmagerne José Carlos García, Joana Caldeira og Asunción Yébenes. Men vinene laves til gengæld i store mængder, da den samlede produktion er på 500.000 flasker.

Denne Venta la Ossa TNT er lavet på 85% Touriga Nacional og 15% Tempranillo. Vinen er lavet i store rustfrie ståltanke og efter endt fermentering lagret 12 måneder på egefade.

Egentlig en god mælket, gæret og mørk frugt i næsen, solbær, blåbær, hindbær, eg, vanilje, kanel, ganske sødbrændte noter, masser af tør eg. I munden stor tørhed, stærk peber, en fin krydret syre, lidt blomster og fin lang eftersmag. Det er klart 4,5 houlbergske fingre med pil op.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i Spanien koster vinen 14,40€ … svarende til 107 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Macizo Ourensan, Lacazán, Galicien, Spanien

2016 Macizo Ourensan, Lacazan, Galicien, SpanienMed næste vin bliver vi i Spanien, men er denne gang i den lille appellation DO Ribeira Sacra i Galicien, hvor vi finder et lille interessant vinhus kaldet Macizo Ourensan … et projekt fra vinmagerne Jesús Olivares og Curro Bareño. Vi smager her deres vin Lacazán.

Både Jesús Olivares og Curro Bareño er vokset op tæt på DO Ribeira Sacra og efter deres uddannelse til ønologer, så flyttede de til Sierra de Gredos i Castilla-La Mancha regionen, hvor de arbejdede hos Dani Landi og Fernando Garcia.

Derefter rejste begge tilbage til Galicien, hvor de grundlagde vinhuset Fedellos do Couto sammen med Luis Taboada, som allerede ejede og drev Pazo do Couto. Men efter en årrække, så forlod Jesús og projektet for at starte deres helt ejet for at bevise deres talenter.

Og det blev netop til vinhuset Macizo Ourensan i DO Ribeira Sacra, hvor de opdagede en lang række marker, der ikke var egnet til de normale afgrøder, men perfekt til vinstokke.

I dag har de to vinmagere 6 hektar marker, som ligger spredt på forskellige steder og med blandede druesorter sammen … normalt et sandt mareridt for de fleste, men sådan tænkte de ikke, for de ville ikke lave konventionelle vine.  Markerne ligger således ved byerne Viana do Bolo, Fornelos de Filloás, Santa Mariña de Froixais, Grixoa samt Buxán … og alle forholdsvis med sandet, granitholdig undergrund.

Vinene laves i en kold kælder, gravet ind i bjergvæggen i den lille by Seadur. Derfra dríver de vingården efter økologiske og bæredygtige principper og i den gamle kæder arbejder de minimalitisk med så lidt indgriben som muligt, spontangæring, lang maceration og lagring i store egefade.

Denne Lacazán fra vinhuset er lavet på 60% af den lokale drue Sousón, som også kendes som Tinta País, som er en variant af den mere kendte spanske drue Tempranillo. Her kommer deres Sousón druer fra marker ved landsbyen Grixoa ved den vestlige bred af Bibei floden.

De øvrige 40% er et skønt fieldblend af druesorterne Mencía, Mouranton, Grao Negro, Garnacha Tintorera, Bastardo, Godello, Doña Blanca, Colgadeira og Palomino, som alle kommer fra 60-80 år gamle vinstokke fra flere af husets mange marker.

Vinen er lavet uden afstilkning, altså med de hele klaser, spontangæring i egekar alene med druernes naturlige gærceller, 2 måneders blid maceraion og lagring 6 måneder i 500 og 3.000 liters egefade, hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering.

Det dufter sgu som en vild vin … har en virkelig stor sødme kombineret med landlig bio bio kant, nærmest lidt prut og virker faktisk en smule småkvalm med nogle røgede elementer, sjove krydderier med lidt spidskommen og grillede citroner.

I munden er vinen meget mere saftig end forventet. Den har en nærmest tyk og meget markant syre, en tydelig saftevandsagtig fornemmelse,  lidt blåbær, noget stram og bittert i eftersmagen. Jeg er sgu ikke umiddelbart fan.

Vinene fra Macizo Ourensan forhandles herhjemme af Les Terroirs du Vin, men denne ser de ikke ud til at have i sortimentet. I Frankrig koster vinen 13,85€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 3/7

2016 Bodegas y Viñedos del Jalón, Las Pizarras Fabla Garnacha, Catalonien, Spanien

2016 Bodegas y Viñedos del Jalón, Las Pizarras Fabla Garnacha, Catalonien, SpanienMed næste vin fortsætter vi i Catalonien, blot i appellationen DO Calatayud. I byen Maluenda tæt på floden Jiloca finder vi nemlig det lille kooperativ Bodegas y Viñedos del Jalón, som står bag denne Las Pizarras Fabla Garnacha.

Bodegas y Viñedos del Jalón de Calatayud er grundlagt tilbage i 1999 og er egentlig ikke et egentligt kooperativt, men nok mere en sammenslutning, da det kun består af 3 tilhørende medlemmer, nemlig vinhusene Bodega San Isidro i Maluenda, Bodega San Fabián i Mara samt  Bodega Virgen del Mar & Cuesta i Munébrega.

Projektet blev støttet af fore finansielle institutter samt I.A.F aka Aragonese Development Institute Aragon, da prjektets formål var at fremme og udvikle dyrkning, vinproduktion og salg af vine fra Calatayud appellationen.

Og det gør Bodegas y Viñedos del Jalón med deres samlede 650 hektar vinmarker, som udgør omkring 20% af alle markerne i hele Denominación de Calatayud … endda fordelt i 34 af de 67 kommuner i hele appellationen.

Det betyder også, at vinhuset fremstiller mange forskellige vine i mange serier, bl.a. serien Las Pizarras Collection, hvorfra vi smager denne Fabla Garnacha. Det er 100% ren Grenache lavet på rustfrie ståltanke med en kold maceration inden gæringen, som sker ved 25-28 grader over 20 dage. Derefter er vinen lagret 4 måneder på franske egefade.

Næsen byder først på lidt mentol efterfulgt af dyb mørk frugt, kirsebær, svesker, jordbær, lidt eukalyptus, balsamico, kakao, nogle søde noter, lidt mineraler, men samtidig også lidt til den neutrale side.

I munden er der lidt fløjlscremet smag, men vinen er samtidig meget tør, noget kantet og frugten er langt mere syrlig end næsen egentlig synes at love. Der er granatæbler, tranebær, kanel, mandler, lakrids, nelliker samt nogen bitterhed.

Jeg har ikke fundet vinen herhjemme, men på vingården kosten en flaske 8€ … svarende til 60 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Celler Carles Andreu, Trepat Novell, Catalonien, Spanien

2018 Celler Carles Andreu, Trepat Novell, Catalonien, SpanienI appellationen Conca de Barberà i Catalonien finder vi i byen Pita 30 kilometer nord for havnebyen Tarragona finder vi vinhuset Celler Carles Andreu, hvorfra vi smager denne 2018 Trepat Novell.

Vingården drives af Carles Andreu, hvis familie har drevet vingården siden 1781, hvor de købte den af Celdoni de Forès. Siden har de udvider med køb af yderligere marker, således de i dag ejer 60 hektar, hvor de dyrker de 3 lokale druer Macabeo, Parellada og Trepat.

Familien var oprindelig en del af det lokale kooperativ, men for omkring 20 år siden fik Carles Andreu sin far til at trække nogle af deres marker ud af kooperativet. I dag laver Carles så sine egne vine fra omkring halvdelen af markerne, men leverer så fortsat den anden halvdel til kooperativet.

Familiens vinmarker ligger spredt mellem kommunerne Pira, Forès, Sarral, Solivella, Barberà de la Conca og Montblanc. Og fra druerne laver Carles både en række hvidvine, rødvine samt lidt cava, som laves i vinhusets nye og moderne vineri, som er bygget i 2004 på Calle San Sebastián de Pira, hvor de også har udgravet underjordiske huler til lagring af vinene.

Denne Trepat Novell er lavet på den lokale drue Trepat, som vel egentlig er ukendt for de fleste af os. Den findes netop primært i appellationerne DO Conca de Barberà og DO Costers del Segre i Catalonien. Ampelografer mener, at Trepat sandsynligvis stammer oprindelig på den nordøstlige iberiske halvø.

Druen anvendes hovedsageligt til rosévine, men her er druen så anvendt til en lille rødvin, som er vinificeret efter maceración carbónica aka macération carbonique metoden.

Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.Ved konventionel alkoholiske gæring knuses druerne for at befri saften og kød fra skindet, mens gæren så igangsætter omdannelse af sukker til ethanol.

Ved macération carbonique gærer det meste af saften, mens det stadig er inde i druen … selvom druer i bunden gæringskaret eller -tankene selvfølgelig ikke kan undgå at blive knust af tyngdekraften og reelt undergår konventionel gæring. Jeg kan ikke se, hvordan eller hvor lang tid, som vinen er lagret.

Næsen er virkelig landlig og bondsk … vi snakker saftig bio bio, møg, mødding og vitterlig lort under støvlerne. Hold nu kæft. Der er også ler, brunkager, jernagtige og æteriske grønne urter … har måske lidt en næse som beaujolais, Kongen af Danmark bolsjer, altheabolsjer, jordbær, hindbær, appelsiner, nelliker og en regnvejrsdag. Med mere tid og luft i glasset bliver de skarpe animalske aromaer dog noget blidere.

Men vinen smager ikke af bolsjer eller syrlige drops, men er virkelig karakterfuld. Vi er i det lette afdeling og vinen har en fin grøn, urtet syrlighed, som måske kan minde om lidt Jura. Det er klart en meget frisk, kantet og ustyrlig unge … en let og småsur utilpasset knægt.

Ingen forhandler herhjemme, men i udlandet koster vinen 7,95€ … svarende til 59 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2016 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigVi smager også lige førstevinen fra Château Saransot-Dupré i en nyere årgang, nemlig i årgang 2016, der også var en fabelagtig årgang på venstre bred i Bordeaux.

I denne årgang 2016 er blendet af vinen en smule anderledes, da det består af 60% Merlot, 16% Cabernet Sauvignon, 11% Petit Verdot, 11% Cabernet Franc og endelig 2% Carménère. Men ellers er vinen lavet fuldstændig som 2009’erne, altså med gæring i store betontanke ved 28 grader og med en maceration over 3 uger. Efter en malolaktisk gæring, så lagrer vinen 20-21 måneder på barriques, heraf 25-30% nye fade.

Vinen minder på mange måder om 2009’eren, bare mere frisk, ung og uden den lækre modenhed i frugten, Det er fortsat solbær, blæk, lakrids, cigarkasser, muldjord og dufter fortsat arketypisk som en Bordeaux skal dufte.

I munden er frugten er frisk, klar og alligevel leveret blødt. Det er solbær, tydelige tanniner, tørheden dog mindre end forventet, men ellers igen lidt bitterhed, kaffe og mørk chokolade. Det smager altså rigtigt godt og en god vin til pengene.

Vinen forhandles flere steder herhjemme, bl.a. Haslund Wine Import, hvor en flaske i nyere årgang koster 114 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger