Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 2011 Giovanni Almondo, Roero Arneis, Bricco delle Ciliegie, og jeg skal derfor ikke trætte jer yderligere med en masse info om selve vinhuset.

Jeg havde valgt, at vinen skulle komme efter Barolo’en fra Renato Ratti, og det var vist en god idé, da vinen har langt mere syre og bid end Barolo’en, så på den måde gik rækkefølgen også op i en højere enhed i dag. Vinen er lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Ligesom med Barolo’en, så er det en vin, som har fået en lang række lovprisninger, bl.a. har Robert Parker givet vinen 94 point og udtalt; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red. A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op. Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

I skal selvfølgelig heller ikke snydes for mine egne noter. Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Her er der sure kirsebær, blæk, timian, tranebær og eg.

Smagsmæssigt også stram og præcis i udtrykket, der er tonsvis af tannin, og jeg tror, at jeg gjorde det rigtige ved, at tage denne vin efter Baroloen, for den viser virkelig muskler.

Er lidt mere grov i udtrykket, så på den måde passer udtrykker buldozer måske meget godt, men der er også finesse og frugtintensitet samt en sindssyg lang eftersmag, hvor tanninerne gør, at vinen sidder på hele gebisset. Uhmmmm, det er sgu ganske forførende.

Købt hos Randers Vinhus, som desværre nu er lukket, men ellers fås vinen hos Bichel Vine til 199,75 kr. på bud. Pt. er vinen dog udsolgt.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!

Vinen er en Barolo Marcenasco fra vinhuset Renato Ratti. Renato var én af Barolos fornyere. I midten af 1900-tallet mente man, at Barolo skulle smage på én måde; kraftfuld, bentør og med garvesyre strittende ud til alle sider. Men det ville ønologen Renato Ratti ikke nøjes med. I 1960 kortlagde han markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne. Derpå udplantede han marker ved Barolo-byen La Morra, hvor han havde analyseret sig frem til, at man kunne fremstille Barolo-vine i en silkeagtig og kødfuld stil, som aldrig før havde set dagens lys.

Efter få år stod det klart for Renato Ratti, at de druer han høstede kunne skabe unikke vine, men han vidste ikke selv hvordan han kunne udnytte potentialet bedst muligt. Derfor ansatte han i 1969 den talentfulde Massimo Martinelli, og i årene der fulgte udviklede de i fællesskab en ny vinificeringsmetode til Barolo, som indebar en forkortelse af maceration, gæring og fadlagring. Takket være denne metode blev vingårdens Barolo-vinene bemærkelsesværdigt raffinerede og elegante fra midten af 1970’erne.

I dag drives vingården af Renato Rattis søn Pietro, og han opførte efter årtusindskiftet en splinterny vingård, som blev specialdesignet i alle henseender.

Vinen her har også fået en masser priser og fabelagtige anmeldelser med på vejen, og eksempelvis blev denne årgang 2006 af vinen i 2010 nr. 1 på Wine Enthusiasts Top 100, hvilket også har fået prisen til at stige med raketfart. Jeg var heldig at få vinen købt inden denne flotte placering … nogle gange har man dog lov til at være heldig.

Duftmæssigt lidt lakrids, tobak, granatæbler, våd hund, lidt Earl Grey te, modne kirsebær, en anelse mentol (ikke mentos) og røget, rødt kød, hmmmmm, tegner rigtigt godt. Smagsmæssig meget silkeblød, intens ren frugtsmag, som får hårene på kroppen til at rejse sig. Der er fin og styret tannin, og en lang, lang eftersmag med frugtsyren hængende i ganen. Dejligt, og det er sgu stor vin det her. Jeg er vild med denne oplevelse, som gør mig ganske salig. Godt jeg fortsat har en flaske liggende af denne fabelagtige vin.

Købt hos Philipson Vine, hvor den ringere årgang 2008 i dag fås til 299,95 kr. ved køb af 12 flasker. Årgang 2005 og 2006 er næsten umulige at opdrive.

Vinanmeldelse 6,5/7