Prunus betyder kirsebær, mens Prunus Nigra er navnet på et mørkt kirsebær … en sort, der på udenbys kaldes black cherry plum. Prunus Nigra er derfor også meget passende navnet på denne kirsebærvin, som er kuren mod kommende julestress og -trængsel samt svaret på, hvad du skal drikke til din risalamande. Fuck portvinen.
Og ja … denne Prunus Nigra Kirsebærvin kommer fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Og ja … det er for dårligt, at jeg ikke har fået besøgt dette spændende frugtvineri, som endda netop har indviet et helt nyt vineri efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere.
Jeg skrev sidst om Cold Hand Winery, da jeg smagte deres Crispa Boblende Stikkelsbær, men historien om stedet er bestemt værd at gentage, for det er sgu en lille dansk succeshistorie … og de er værd at fremhæve.
Cold Hand Winery er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenterer for at finde præcis de toner og noter, som kan blive basis for verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer og hyldeblomster laves der vine på.
Grundsubstansen i alle produkterne fra Cold Hand Winery er en æblevin, som netop giver de kolde hænder. Straks efter høst presses frugterne og derefter fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, som smides ud.
På nuværende tidspunkt har Cold Hand Winery sendt 37 frugtvine på markedet. Alle flasker er blevet solgt, og de fleste er blevet overordentligt godt modtaget af både vinanmeldere, restauranter og forbrugere.
Hvor er det fedt med en dansk succes på vinfronten … og så lokalt i Randers. Cold Hand Winery har fået overskrifter som fx danskernes vin – et frugteventyr, ædle dråber af frugt og bær og en drik til det nordiske køkken, blot for at nævne nogle få. De seneste tre år har vinene fra det lille danske vinhus i alt modtaget 33 medaljer, hvoraf de ni var af guld!
Medaljerne viser, at potentialet er til stede, og at kursen mod verdensklasse i høj grad er sat.
Her er det husets kirsebærvin i seneste årgang 2015, som jeg har smagt … meget passende med julehøjtiden for døren. Det er en dessertvin, som er lavet på danske sorte kirsebær af Stevnsbær-typen. Stevnsbær er et lille og mørkt surkirsebær. Kødet er mørkerødt og fast og har et højt syreindhold.
Bærret er kendt for at være af den bedste kvalitet, og egnet sig til at sylte, lave most eller kirsebærvin af. Frugtforskerne – ja, sådanne nogle findes der tilsyneladende – kalder bærret for nordens drue og Stevnsbærret er da berømt over det meste af kloden og er plantet flere steder i Europa. Bærret indeholder dobbelt så meget sukker som søde kirsebær, tonsvis af dybe kirsebær-aromaer, en utrolig syre og masser af tanniner.
Hos Cold Hand Winery laver de deres Prunus Nigra som en forstærket vin efter portvins-forbillede. Vinen bliver bl.a. også fadlagret på barriques i et år. Den trækker 18% alkohol og kommer – som mange af vineriet andre frugtvine – i en sød, lille 0,5 liter flaske.
Og hold nu op for en aroma, som denne lille atombombe af en dessertvin kan levere … ren kirsebær på epo med mintpastiller. Det er virkelig dyb, mørk og intens kirsebær med noget mint eller mentol, som virkelig pirrer næseborene. Der fornemmes også klart en nærmest eliksiragtig sødme i vinen.
Det kan også smages … for Cold Hand Winerys Prunus Nigra Kirsebærvin har nærmest en sirupsagtig intensitet med modne, måske endda syltede kirsebær, igen lidt mint og herlig sødme. Det virker som om, at kirsebærrene nærmest er gærede … men det er de vel egentlig også. Den skal jeg bestemt ha’ juleaften til min risalamande. Et sødt kys af bedste danske skuffe.
Forhandles bl.a. af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.
Rating 5,5/7 
Et sandt lille kraftværk af en Côtes du Rhône og helt på højde med mange gode Châteauneuf-du-Paper. Det er vinen Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou, som jeg snakker om, en herlig saftig sag.
I byen Saint-Bris-le-Vineux omkring 5 kilometer sydøst for Auxerre i Bourgogne finder vi kooperativet Les Caves Bailly Lapierre, også kaldt Les Caves de Bailly, Caves de Marsigny, Caves de Charmelieu og Paul Delane. Dette kooperativ står bag denne Blanc de Noirs Cremant de Bourgogne.
Stilhed på bloggen et par dage, men rolig nu … jeres flittige vinblogger er ingenlunde gået i stå, men er blot rendt ind i lidt julefrokost og almen afholdenhed. Jo det kan ske, men ikke lang tid af gangen.
Ça C’est Bon! = dette er godt, og det er sgu meget rammende for denne vin, som jeres flittige vinblogger er blevet pladask forelsket i. Det er simpelt, ærligt, let, kantet, funky, læskende … har karakter og så et det samtidigt naturvin og billigt. What’s not to like?
På jobbet var tirsdagsvinen en gammel kending, nemlig vinen Chianti Castiglioni fra det store, italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi.
Forretten blev salat af varmrøget torsk med citronconfit, kål, kørvel og “brændt” smør med hasselnødder. Det var nærmest lidt som en mousse med torsk samt syrlige og søde elementer, som virkelig imponerede. Vinmæssigt fik vi lidt Loire … en 
Næste ret bestod af lidt okseinderlår … også en ret, som virkelig imponerede med de mange delikate elementer og derudover godt med dild, fennikel og som modspil bløde fritterede kugler med ost. Vinmæssigt fik vi to forskellige vine til denne ret – en lille battle mellem en Beaujolais og en Rhône … begge økologiske.
Hvor jeg dog elsker svinekæbe, og denne sad lige i skabet. Den kom sammen med en svinemørbrad svøbt i en svinefars af en eller anden slags. Igen en dejlig ret, som blev akkompagneret af 2 vine … igen en lille battle, denne gang mellem Loire og Rhône.
Desserten bestod af lidt syltede ferskner … hindbærsorbet. Det var en ganske okay ret, som blev understøttet af en sød vin fra Loire, en 
Fra sensommerens roadtrip smagte jeg forleden Weingut Louis Guntrums Oppenheim Sackträger Riesling Trocken … en af de mange souvenirs, som møjsommeligt blev indsamlet under turen.
Dessertvinen til en omgang syltede ferskner med hindbær sorbet, hvid chokolade, marengs og karamel blev Loires svar på Sauternes … en Coteaux du Layon Rochefort, her fra en lille producent Domaine de la Motte, som ligger ved den lille by Rochefort-sur-Loire.
Til at matche den fremragende Anjou havde &’s sommelier valgt denne Lirac fra Château Mont-Redon, som ligger svagt nordvest for Châteauneuf-du-Pape … og den stod fint til lidt mørbrad samt kæbe af gris med 2 gange selleri, trøffelsauce og sort peber.