Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

Vinanmeldelser

2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til aftenens kultvin … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia, altså aftenens kultvin.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning. Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Vinen har fået 93 point af Parker i 2004, 3 glas i Gambero Rosso samt 96 point af Wine Spectator i 2006. Så har vi også den del på plads. Men hvordan smager sådan en kultvin? Og så efter alle disse år? Ja, det er vi skam også nået til nu.

I næsen er her blæk, blomster, champignon, lidt mejeri, engelsk lakrids og måske lidt toast. Ikke sådan en monster næse, volumiøs eller voldsom animalsk … nærmest lidt stille i næsen. Det gælder til gengæld ikke i smagen, for det er blødhed i blødhed, bamseline-vat-nervøst-velour-fløjl-blødt … hold da op. Her er blåbær, rundhed, fylde, hvor er det altså godt … fuldstændig moden … glider bare langsomt ned med stor og lang eftersmag. Nok én af de blideste vine, som jeg har smagt i lang tid.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos bl.a. SuperVin, hvor en årgang 2004 kan findes til 1.650 kr. – ved køb af 6 stk.!!! Kan vel forhandles? Jan havde købt hans eksemplar privat.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Purple Cowboy Wines, Trail Boss Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Skriv en kommentar

Cowboy vin … og endda officiel vin for det professionelle Rodeo Cowboy’s Association. Yupiii Kayay Mother Fucker, som Bruce Willis ville ha’ sagt. Vinen hedder Trail Boss Cabernet Sauvignon og kommer fra vinhuset Purple Cowboy Wines.

Eller rettere sagt, så er det faktisk firmaet Canopy Management, som står bag vinen. Canopy er et vin- og markedsføringsfirma, som laver en lang række vine under forskellige brands.

Det handler meget om markedsføring, og husets brands har sjove navne som fx Wine-Sisterhood, Middle Sister, PromisQous, Monogamy, Deep Purple, Good Daughter, Slow Dancer, Haute Wines, Cowgirl Sisterhood, Whiskey Sister, Girl & Dragon, Lady La Femme samt Purple Cowboy.

Canopy Management er grundlagt af Terry Wheatley, som har en fortid hos både Trinchero Family Estates (Sutter Home Winery) og E&J Gallo. Hun har en lang række partnere i firmaet … de fleste også med en fortid indenfor den store vinbranche eller indenfor markedsføring.

Kerneværdien hos firmaet er kreativitet … hvilket kommer til udtryk ved oprettelsen af nye brands, som sker i et samarbejde mellem designere, fotografer, tegnere, forfattere og vineksperter. Derudover støtter firmaet også ofte gode formål som fx brystkræft … og har i det hele taget kvinder, som en væsentlig målgruppe for deres vine. Det fremgår også lidt af navnene på de forskellige brands.

Alle vine fra Canopy Management kommer fra gode appellationer i både Californien og i udlandet. Vinene laves af et panel af vinproducenter og vineksperter. Målet er at lave vine, som alle kan drikke og som giver value for money. Firmaet opkøber selv druer og vin fra en række vinavlere, både faste leverandører … men ofte også rester fra anerkendte producenter, som har vin i overskud, som ikke kan bruges i egenproduktionen.

Man kan vel kalde vinene fra Canopy Management for “designvine”. Vine, hvor den markedsføringsmæssige vinkel fylder en del. Men fylder den også mere end indholdet i flaskerne? Ja, det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Nå, men under brandet Purple Cowboy Wines laves der 3 vine, nemlig en Tenacious Red – et blend på Cabernet Sauvignon og Syrah, en Night Rider Merlot og så denne Trail Boss Cabernet Sauvignon, hvor druerne kommer fra marker i Paso Robles området i Californien … et gammelt cowboy område.

Og vinene i Purple Cowboy Wines er da også inspireret af en gruppe af cowboys, der arbejdede vinmarkerne i løbet af ugen og red rodeo i weekenden. De kunne lide at drikke mørke rødvin … hvilket ifølge legenden gjorde deres tænder lilla.

Nå, men lad os smage denne amerikanske Trail Boss, som i næsen har godt med tør jord, krydderbuske, grene, chokolade, sødme og læder, mens vi smagsmæssigt har tørhed, sødme, lakrids, blommer, solbær … faktisk godt læsset med frugt. Har en lidt flad og bolsjeagtig smag … men meget let og har godt med vanilje og sødme, som egentlig burde ha’ afsløret dens amerikanske ophav. Absolut en fin lille vin … trods fokus på design.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af AH Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Vinyes Domènech, Bancal del Bosc, Montsant, Spanien

Skriv en kommentar

Én af aftenens store overraskelser var denne Bancal del Bosc fra vinhuset Vinyes Domènech … et spansk svar på en flot Côte-du-Rhône vin og med masser af de samme dyder.

Vinhuset Vinyes Doménech ligger nær den lille landsby Capçanes i vinregionen Montsant omkring 1 times kørsel fra Tarragona og 1,5 time fra Barcelona.

Vingården er én af de ældste vingårde i Capçanes, og blev i 2002 overtaget af Joan Ignasi Domènech sammen med hans hustru og to børn. Joan var oprindelig forretningmand fra Falset i Priorat, men den fascinerende verden af vin tiltrak Joan, og så endte familien i Capçanes.

Vingården ejer 25 hektar vinmarker, der ligger i et barsk og bjergrigt landskab. Det er et område, der er præget af skiferbjerge og dolomitter, hvorpå der ligger lag af ler, kalk og mergel. Vinmarkerne består overvejende af den røde Garnacha Peluda (80%), der er en oprindelig Catalansk drue.

Vinyes Doménechs vinstokke er 12-85 år gamle, hvor de ældste stokke leverer druerne til husets topvin Teixar.

Vinyes Doménech bliver drevet af en grøn filisofi, hvor vinhuset udnytter de omkringliggende økosystemer. Vinhuset er således selvforsynende ift. vand, hvor vinhuset opsamler regnvand og anvender de naturlige kilder i området. Vinhuset producerer også strøm fra egne solceller. Derudover dyrkes alle markerne økologisk, og der tages i markarbejdet også hensyn til månekalenderen … præcis som de biodynamiske producenter.

Joan Ignasi Domènech laver 4 vine på hans lille vingård, nemlig vinen Furvus, som er en interessant blanding af Garnacha Peluda og Merlot. Dernæst topvinen Teixar, som laves på husets bedste Garnacha Peluda druer. Så er der hvidvinen Rita, en hvid Grenache med en lille procentdel af Macabeo og så denne Bancal del Bosc, som er lavet på et blend af 60% Garnacha samt Syrah og Cabernet Sauvignon.

De seneste år er Vinyes Doménech blevet mere og mere anerkendt for sit høje niveau, hvilket kulminerende i 2013, hvor vinhusets andenvin Furvus blev kåret som den tredje bedste vin fra Catalonien, mens topvinen Teixar blev kåret som den bedste.

Bancal del Bosc betyder noget i retning af “ruinen i skoven … eller den vaklende bygning i skoven” og refererer til en gammel klippehytte, som ligger på en af husets gamle marker. Vinen består som nævnt af 60% Garnacha, mens resten er Cabernet Sauvignon og Syrah. Vinen laves med 15 dages maceration og lagrer derefter 6 måneder på fransk og amerikansk eg.

I næsen er vinen dejlig rustik, landlig og kraftig … som en bondekone fra Falster. Der er bacon, solbær, en svag balsamisk note og et spansk islæt med note af tør jord og afsvedne grene. Smagen er peber, solbær, god tørhed og fint med friske taninner samt let sødme. Godt med frugt og en voldsom god balance. Virker som en spansk Côte-du-Rhône, og er en skøn, skøn vin. Thumbs Up.

Forhandles hos D’Wine, pris 169 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Castello di Querceto, Cignale, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Ekstranummer mandag … fortsat Italien, men ikke en 2006’er, men derimod en 2008’er fra vinhuset Castello di Querceto og én af deres supertoscanere, nemlig den barriquelagrede Cignale … som betyder “vildsvin”, og det er jo også ganske illustrativt vist på etiketten.

Castello di Querceto ligger i den nordøstlige del af Chianti Classico-distriktet 7 kilometer fra byen Greve. Ejendommen stammer fra det 16. århundrede og har siden 1897 været i familien François’ eje.

Siden 1978 har ejendommen været drevet af Alessandro François sammen med hustruen Maria Antonietta samt deres 3 børn, bl.a. står datteren Lia for regnskaberne, mens sønnen Simone er ansvarlig for produktionen. Sidstnævnte del sker dog med hjælp fra vinmageren Giovanni Cappelli der de sidste 20 år har betydet meget i udviklingen af vinene fra Castello di Querceto. Agronomen Giacomo Grassi er ansvarlig for markarbejdet.

Jordbesiddelserne, der ligger omkring 500 meter over havet, er på hele 190 hektarer, hvoraf 60 hektar er beplantet med vinstokke og 5 hektar med oliventræer. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med varianter af Sangiovese, men også klassiske franske sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Der fremstilles hovedsageligt klassiske Chianti-varianter, men det er i særdeleshed deres såkaldte supertoscaner, der har fået den internationale vinverdens øjne op for Castello di Quercetos imponerende formåen.

Og denne Cignale er netop én af husets supertoscanere, en IGT vin lavet på 90% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Druerne til vinen kommer fra marken Ponticini-Sorgente, hvor stokkene er plantet i 1981. Vinen laves med en maceration på 20 dage, hvorefter den lagrer et sted mellem 20 og 24 måneder på franske Allier, Tronçais og Limousine egetræsfade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet første gang i 1986, og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er rustik … næsten med stald, solbær, blåbær, tørret kød, søde krydderier, fennikelfrø, citronskal, en smule indelukket … men ellers våde papkasser samt generelt søde noter. Smagen er sådan meget ren solbær, og med en syre, som rammer bagerst i mundhulen. Fin struktur med masser af mørke bær, nærmest sorte bær, lidt tjære og stor tørhed. Jeg vil mene, at det er en vin, som kræver tålmodighed og fordybelse.

Forhandles af Theis Vine, hvor 2007’eren i øjeblikket er eneste tilgængelige, men er på bud til 334 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Château Grand-Puy-Lacoste, Lacoste Borie Pauillac, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

I byen Pauillac ligger 5. Cru vinslottet Château Grand-Puy-Lacoste, som dog anerkendes af de fleste Bordeaux eksperter værende bedre end dets 5. Cru status. Her har vi Lacoste Borie Pauillac, som er slottets andenvin.

Slottets historie går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var ejet af M. de Guiraud, som også var medlem af Parlamentet i Bordeaux. Herefter gik slottet i arv … først til én af Guirauds døtre, som selvfølgelig tog ægtemandens navn. Og da slottets navn dengang, efter de stolte traditioner bestod af et stednavn – her Grand-Puy – samt ejerens navn, ja så skiftede slottet også navn nogle gange.

Da en arving giftede sig med en Bordeaux advokat ved navn Saint Guirons, så ændrede ejendommen navnet til Grand-Puy Saint-Guirons. Da parrets datter giftede sig med François Lacoste, så kom slottet efterfølgende til at hedde Grand-Puy Saint Guirons-Lacoste.

François Lacoste og Marie-Jeanne de Saint Guirons havde tre børn, og efter parrets død var det deres søn Pierre-Frédéric Lacoste, som arvede slottet i 1844. Pierre-Frédéric Lacoste var en driftig mand, dybt engageret i vinslottet, og fik både genopbygget slottet og sat skik på vinproduktionen, så i 1855 blev dets status også officielt anerkendt ved optagelse i den officielle klassificering.

Vinslottet har undervejs – vistnok i 1700-tallet også frasolgt en del af markerne på den store, grussede Grand-Puy bakke. Køberen var Pierre Ducasse, og det var så starten på et andet Bordeaux slot, nemlig Château Grand-Puy-Ducasse.

I dag er slottet ejet, beboet og styret af François-Xavier Borie. Han købte slottet i 1978 … ja reelt var det vel hans far Jean-Eugène Borie, som købte slottet og overlod ansvaret til sønnen François-Xavier Borie. Jean-Eugène Borie var kendt som en af sin tids store gentlemen i Bordeaux og ejede 2. Cru slottet Ducru-Beaucaillou, hvor François-Xavier altså voksede op på med sine forældre, sin bror og sin søster.

Så det med vin ligger i blodet på François-Xavier, så udover skole … og senere kostskole, så gik tiden med at arbejde i faderens vineri. Derefter studerede den unge mand økonomi, siden ønologi, hvilket blev efterfulgt af lærepladser hos négociantfirmaer og et job i den internationale salgsafdeling af Christies auktioner … så erfaringen med vin var stor, da han overtog det nyindkøbte Château Grand-Puy-Lacoste.

I dag bor François-Xavier fortsat på Château Grand-Puy-Lacoste sammen med sin hustru Marie-Hélène og deres tre børn. I dag har han dog også overtaget driften af Château Ducru-Beaucaillou, men får dog hjælp i driften af Château Grand-Puy-Lacoste fra den ældste datter Emeline.

Château Grand-Puy-Lacoste har 90 hektar vinmarker med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 5% Cabernet Franc.

Denne andenvin Lacoste Borie Pauillac er i denne årgang 2006 lavet på 72% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot og 5% Cabernet Franc. Blendet varierer fra år til år … fx er der i seneste årgang 52% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 8% Cabernet Franc i vinen. Vinstokkene er gennemsnitlig 38 år gamle og vinen er lavet med en maceration på 3 uger efterfulgt af lagring 14-16 månederpå franske barriques, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt er her solbær, godt med solbær, chokolade, kælder, brændte fade, jord, toast, kanel og mynte. Smagen har god syrlighed, tanniner, grønne blade, røde bær … solbær, godt med bid … god friskhed og grønne toner i eftersmagen. Absolut en af de bedre vine fra Bordeaux.

Har ikke fundet årgang 2006 på nettet, men en årgang 2009 kan købes i SuperBest i Hjørring til 210 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2010 De Lisio Wines, Quarterback, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

Næstsidste vin til Vinspecialistens selection smagning i februar … ja der er vi i McLaren Vale i Australien, helt præcis på adressen Seaview Road, og dér finder vi flere vinproducenter, bl.a. Mollydooker og så dette lille familie drevne vinhus De Lisio Wines, som står bag denne Quarterback.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Tony De Lisio, hvis familie oprindelig stammer fra Italien … og da også har både vinmarker og frugtplantager omkring byen Castellino i Italien.Tony er selv vokset op i Australien … ikke så langt fra McLaren Vale, nemlig lidt længere mod nord i området Clarendon.

Og allerede i 1992 begyndte Tony sammen med sin far at lave lidt vin i Clarendon, så Tony havde allerede godt med erfaring, da han i 2002 sammen med hustruen Krystina købte omkring 40 hektar vinmarker i McLaren Vale og grundlagde De Lisio Wines.

Parret dyrker primært Shiraz, Grenache samt lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Af de hvide sorter dyrker man Pinot Grigio, Chardonnay og Moscato. De laver 3 røde topvine, alle på Shiraz og Grenache … og derudover 4 almindelige rødvine og 4 hvidvine.

Til at optimere produktionen har parret også bygget en helt ny vingård samt en underjordiske kælder til lagring af vintønderne. Og filosofien på vingården er enkel, da fokus ligger på at frembringe så gode druer som overhovedet muligt, for så efterfølgende at manipulere så lidt som overhovedet muligt med dem i vineriet. Resultatet er tætte og rige vine, som stemmer overens med områdets terroir. Tonys særkende ligger i renheden, da vinene på trods af sin fylde, stadig har en meget ren og afbalanceret frugt.

Denne Quarterback er et blend af 22% Merlot, 21% Grenache, 27% Cabernet Sauvignon og 30% Shiraz. Druerne til Quarterback bliver hentet et område, som ligger 3 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinifikationen sker med presning af druerne, hvorefter temperaturen i tankene sænkes, så mosten kan hvile i 24 timer, før gæringen sættes i gang. Gæringen finder sted over 7–10 dage, hvor mosten dagligt pumpes rundt for at skabe et optimalt udtræk af farve samt dufts- og smagsaromaer. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på franske egetræsfade, hvoraf 10% er nye fade.  De fade, som bliver udvalgt til denne cuvée, bliver blandet og vinen lægges yderligere 6 måneder på fad, før den aftappes og frigives til salg.

I glasset er vinen mørk og fyldig. Næsen er fugtig med mørke frugter, chokolade, sødme, vanilje, tyggegummi … virker meget sød. I munden er vinen blød med sød frugt … nærmest marmelade og igen en lidt tyggegummiagtig smag. Der er ikke meget syre og vinen virker rodet og i ubalance … lidt for meget tyggegummivand efter min smag.

Nu er smag og behag jo heldigvis forskellig … og jeg kunne da også se, at rigtig mange købte netop denne vin til Selection smagningen … så det er nok bare mig, som er lidt underlig. Men alt for meget marmelade og tyggegummi for mig.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 165 kr., pt. på tilbud til 100 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Miguel Torres, Gran Coronas Reserva, Penedès, Spanien

Skriv en kommentar

Den næste vin var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?

Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo.

Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.

Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, tørhed og blæk. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. Der er lidt tørhed og bløde tanniner, men er ellers en rigtig “pleaser”, som mange bare vil synes er god.

Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2007 Château Fombrauge, Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2 kommentarer

Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.

Vi er igen igen hos den store vinkøbmand og millionær Bernard Magrez, som ejer omkring 40 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux og ét af disse er netop Château Fombrauge.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier. Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet.

Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981 (noget, som kun påførte aktionærerne tab). Dels var Karberg god til at skaffe publicity ved f.eks. at sætte kendte og kongelige på etiketten.

Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen.

Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Cadran de Fombrauge er Château Fombrauges andenvin og klassificeret Saint-Émilion Grand Cru. Lavet på 71% Merlot, 11% Cabernet Sauvignon og 18% Cabernet Franc. Druerne plukkes og afstilkes/sorteres med håndkraft.

Selve vinifikationen sker på egefade, hvor vinen løbende omrøres manuelt. Vinen fadlagres efterfølgende 18 måneder på franske egefade, før den flaskes og frigives til salg. Mosten/vinen pumpes på intet tidspunkt rundt i systemet, så– al overførsel sker ved udnyttelse af tyngdekraften, da dette skader vinen mindst muligt.

Duftmæssigt tydelig Bordeaux med muldjord, blæk, krydderier, solbær og cigaræsker eller cedartræ. Der er et lidt landligt, animalsk udtryk, som virkelig bidrager til en flot næse. I smagen er der ren, frisk frugt, blød med tydelige, men tøjlede tanniner, tørhed, kirsebær og blæk. Flot Bordeaux.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr. på tilbud, normalpris 235 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2011 Cisterzienser Weingut Michel, Cabernet Sauvignon Merlot Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag Spätburgunder dag … men ingen Spätburgundere i køleskabet … uskik, men meget passende fandt jeg dog en tysker … blot på Cabernet Sauvignon og Merlot. Men kan tyskerne også lave vin på de druer? Indtil nu har jeg – ud fra mine erfaringer – været skeptisk, men denne lille sag fra Cisterzienser Weingut Michel viser, at tyskerne er godt på vej.

Vinhuset ligger i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen, og navnet skyldes,  at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, nemlig Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation af i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Husets rødvine er opdelt i 3 serier, nemlig Trockene Rotweine, Feinherbe Rotweine og Barrique Rotweine. Denne Cabernet Sauvignon Merlot Trocken kommer fra sidstnævnte … dvs. en vin, som har lagret på barriques. Hvor lang tid fremgår dog ikke.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney.

Nå, men lad os smage denne Cabernet Sauvignon Merlot Trocken. I næsen er der søde noter, kirsebær og lidt mørkere bær, vanilje, mynte, papkasser og brændte toner. Smagsmæssigt godt med frugt, lidt peber, kaktus og godt med tørhed og let bitterhed. God tysk Cab-Merlot … lover godt for fremtiden.

Forhandles hos WineFLY, pris 110 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2008 Château Giraudels de Milon, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Weekenden bød også på lidt Bordeaux i form af denne Saint-Emilion Grand Cru Château Giraudels de Milon, en vin der laves af Domaines Bouyer … en vinfamilie i Bordeaux.

Familien ejer et stort vinslot i Saint-Christophe-des-Bardes 3-4 kilometer øst for byen Saint-Emilion og står bag vinene Château Milon og Clos de la Cure.

Slottet bag de to vine er én af de ældste ejendomme i Saint-Emilion, og som har været i Bouyer familiens eje i mere end 300 år. Fra og med årgang 1999 er det nu den unge generation med Céline og Pierre, som har overtaget ejendommen, mens forældrene Christian og Françoise nu vil nyde et velfortjent otium, hvis de kan holde sig fra arbejdet.

Slottet har samlet omkring 18,6 hektar jorder … 7,5 hektar til Grand Cru vinen Clos de la Cure og 8,5 hektar til Grand Cru vinen Château Milon.

Men der laves også et par nyere vine på slottet, idet man har en 2 hektar vinmark til Saint-Emilion vinen Cuvée Caprise og derudover har man i 2010 købt en vinmark på 0,56 hektar i Pomerol til produktion af vinen Clos 56, en ren Merlot baseret vin.

Derudover ejer Bouyer familien også selskabet Scea Milon Les Giraudels, som står bag to andre Saint-Emilion Grand Cru vine, nemlig vinen Château Lagarelle Puits Rasat, som laves med druer fra en 6,5 hektar stor mark ved Saint-Emilion samt denne Château Giraudels de Milon, som kommer fra en 13 hektar stor vinmark i området.

Château Giraudels de Milon er lavet på 75% Merlot, 12% Cabernet Franc samt 13% Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Der er ansat en ønolog til at forestå produktionen sammen med Pierre Bouyer.

Gæring og maceration varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver ca. 70% af vinen modnet på fad i 18 måneder, hvor 1/3 af fadene er nye, 1/3 1 år gamle og 1/3 2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

I næsen er der klassiske Bordeaux dyder med solbær, kirsebær, muldjord, grafit, gammelt egetræsgulv … virker til at ha’ en ren og syrlig frugt, hvilket går igen i smagen. Her er der syrlige røde bær, tørre tanniner, meget direkte og ren frugt samt et strejf af lidt urter. Fyldig og velafbalanceret. Dejligt glas vin, som bestemt kan anbefales.

Købt hos Vinoble, pris 195 kr.

Rating 5/7