Vinanmeldelser

2017 Weingut Immich-Batterieberg, Detonation Riesling, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Immich-Batterieberg, Detonation Riesling, Mosel, TysklandEndelig kommet lidt i byen hos lidt venner … og indrømmet, vi var 6 i stedet for de anbefalede 5. Men omvendt var der også 7 vine, som nok er lidt mere end Sundsstyrelsen anbefaler. En af dem var en 2017 Detonation Riesling fra Weingut Immich-Batterieberg.

Det eksplosive vinhus ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi vist, hvor vi er i verden … nemlig i et fantastisk område med masser af fantastisk Riesling.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen nok stammer fra anden halvdel af det 9. århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder endda kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg.

Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem, der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog anderledes i designet i jugend- eller måske belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de langt mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet i Weingut Immich-Batteriebergs imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for det historiske Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007 og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund … et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men havde det meste af sin lærdom med sig fra sit tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Siden 2004 har Gernot Kollmann også rådgivet andre vinhuse i og udenfor Tyskland.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off princip og der anvendes ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen proteiner, stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler.

Kort sagt … ren uforfalsket Mosel Riesling direkte fra markerne til flaskerne. Det er en stil og kvalitet, der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg.

Selvom Weingut Immich-Batterieberg ikke er medlem af VDP, så er vinene opdelt efter den klassiske opdeling med Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Grosse Lage wein. Denne Detonation Riesling er en af husets Gutsweine … altså basisvine. Den er lavet med druer fra flere af husets marker, fermenteret på ståltanke og lagret en periode på store foudres fade.

Duftmæssigt starter det forrygende med petroleum, diesel og knust sten i samme spand sammen med lidt pærer, æbler, fersken, abrikos, citron og svagt lidt sæbe samt blomster.

Mosel sødmen er ikke det, som fylder smagsbilledet mest, for der er pivskarp, streng og frisk syre … ikke alt for vild og suppleres af noget grape og lemon bitterhed.  Der er ikke så meget dybde, men i stedet er det frisk og ungdommelig Riesling af bedste karakter og Houlberg placerer den sådan lunt i svinget mellem 4,5 og 5 tomler.

Forhandles af Vinova, hvor vinen i årgang 2018 koster 170 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, Italien

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, ItalienSidste vin fra MonteRosola blev deres 2016 Crescendo Rosso og den er som forrige lillesøster på ren Sangiovese.

Ja faktisk er vinen lavet på samme måde som Mastio, dvs. med streng sortering efter høst, gæring og maceration i de store betonkar over 3 uger efterfulgt af malolaktisk gæring … men så er vinen sluttelig lagret i små 15 måneder på franske egefade.

Igen er der masser af frisk frugt i næsen, men nu stikker det imidlertid noget dybere. Der er sådan lidt mælkede noter, gæret frugt, som er klart mørkere end hos foregående Mastio. Det er nu sorte kirsebær, brombær, sorte oliven, mørk tobak, ristede noter, baconfedt og så alligevel en slank, moden elegance … sådan lettere dekadent eller storslået. Der er lejrbål, ristet snobrød samt en sitrende balsamisk syre.

I munden er både stor dybde, masser af tørhed og mørk frugt. Nu er der også skruet op for tanninniveauet, som står på tør mund. Der er lidt bitterstoffer, masser af kraft og næsten småsure, sorte brombær og kirsebær, masser af eg, delvis røget tobak, tæthed og balsamisk, stram og fin syre, der samtidig renser munden. Det smager sgu da fremragende og jeg lægger mig lige midt i spændingsfeltet mellem solide 5 og 5,5 tomler.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 27€ … svarende til 201 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, ItalienDernæst smagte jeg de to rødvine fra MonteRosola og begge er lavet på Sangiovese, hvor den ene er lagret uden brug af egefade og den anden på franske egefade. Den første er den friske Mastio Rosso.

Druerne er høstet med sammenlagt 4 sorteringer startende i marken. Efter sidste sortering på vingården så ryger de bedste druer i store betonkar til en gæring og maceration over samlet 3 uger. Derefter presses mosten og den malolatiske gæring sker efterfulgt at lagring på betontankene i omkring 8 måneder.

Næsen er meget likeable … frisk, krydret og med lette, svagt gærede lyse bær, masser af jordbær og kirsebær, urter som spidskommen og estragon samt lidt tør balsamisk eddike. Det er sgu en frejdig og frisk fætter, som lige vækker vinbloggeren.

I munden er det faktisk også ganske interessant, sådan let og frisk med masser af bid fra både tørre stramme tanniner, lidt hvid peber, grønne urter, tørre krydderier og en lille knækket sødme, kirsebær, jordbær og faktisk overraskende lang eftersmag. Der er måske ikke vild dybde, men det er absolut en frisk, skarp og fin vin.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, ItalienDen næste hvide vin fra MonteRosola blev denne 2018 Primo Passo Bianco, som er på et skønt blend af Grechetto, Manzoni Bianco og Viognier.

Det er ikke så tit, at jeg har set Grechetto udenfor Umbrien, selvom den jo ret beset findes over det meste af Italien, mens Manzoni Bianco – en variant af Incrocio Manzoni – normalt også findes mest i Veneto.

Men her holder de altså fest sammen med deres fede kusine Viognier og det er der kommet en rigtig dejlig vin ud af. Vinen er egentlig lavet fuldstændig som foregående, altså med spotangæring efter tilsætning af en lille blanding, som er høstet nogle gange i forvejen og sat til at gære sammen med skindet.

Gæringen sker i vineriets moderne tulipanformaede betontanke, som siges at forbedre cirkulationen og gæringen af vinen. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene omkring 8 måneder.

Duftmæssigt er der – i forhold til lillesøsteren Cassero – mere at komme efter mere, for der er mere bund og dybde, og den er også lidt varmere i næsen og frugten også lidt kraftigere med overmodne æbler, abrikos, grillede eller syltede citroner, salte mineraler, friske hvide blomster samt lidt krydderier. Man fornemmer omgående, at kompleksiteten er langt større … dufter sgu fint.

Hvor smager den også godt, med en meget behagelig cremet, småolieret og silkeagtig smag. Der er masser af lemon, tørrede abrikoser, citroner, grønne elementer, småbitter syre, som også har mere dybde end hos foregående vin og i det hele taget er der noget goddaw i vinen, selvom syren er mere flad end vild. Det er faktisk bare en vin, som giver stor nydelse. 4,5 fingre med pil op.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 23€ … svarende til 171 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2019 MonteRosola, Cassero Bianco IGP, Toscana, Italien

2019 MonteRosola, Cassero Bianco IGP, Toscana, ItalienDen første vin jeg smagte fra flotte, moderne MonteRosola blev den hvide Cassero Bianco årgang 2019.

Vinen er lavet på Vermentino, der er sorteret to gange, første gang ved høsten samt senere i vineriet. Derefter er druerne så presset og nedkølet inden den egentlige gæring sættes i gang.

Det sker ved, at man nogle dage forinden har forhøstet omkring 100 kilo druer, som er startet gæret helt naturligt med drueskindet. Denne lille blanding sigtes så og tilsættes den pressede vin, som så også gærer alene med den gærede blanding … altså helt naturligt uden tilsætning af kulturgær.

Gæringen sker i vineriets moderne tulipanformaede betontanke, som siges at forbedre cirkulationen og gæringen af vinen. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene omkring 8 måneder.

Frisk duft med søde æbler, hyld, pærer, fersken og lidt melon. Frugten er måske lidt trutti-futti, men derudover der også lidt blomster, mandler og svagt en smule lemon. Der fornemmes også lidt fylde i vinen … sådan lidt småolieret.

I munden har vinen sådan en lidt blød, muskat- eller nøddeagtig smag, som suppleres af gule, modne æbler, fersken, masser melon og lemon, sød/bitter smag samt en lidt vag syre. Der er ikke så meget, som bider, men det smager blødt, cremet og godt … mangler bare kanter, dybde og særpræg, men læskende er den sgu.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Andre smagninger

Houlberg tester lidt vin fra det toscanske vinhus MonteRosola

På en bjergskråning på et plateau mellem to dale og med udsigt til middelalderbyen Volterra omkring 6-7 kilometer mod vest finder vi et nyt og topmoderne vinhus kaldet MonteRosola.

Vi er sådan geografisk i et område mellem Chianti og Bolgheri, for der er kun 50 kilometer til kystregionen i Bolgheri og 30 kilometer til de smukke, verdensberømte bakker i Chianti … i et område, hvor der laves fremragende vine og tæt på byen Volterra, der er den ældste by i Toscana med over 3.000 års historie.

Nu har den flinke Thomaeus familie på vingården MonteRosola sendt den flittige vinblogger i Danmark 4 af deres vine til test … og alle er vine som endnu ikke bliver importeret herhjemme. Men inden jeg skænker vinene i glassene, så lad os se nærmere på vinhuset.

Historien

MonteRosola vinhuset stammer fra 2003, men blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, som siden 2004 har drevet firmaet Exoro Capital AB med investering i andre virksomheder, i fast ejendom samt kapitalforvaltning … og nu også en vingård.

Thomaeus familien består af Bengt og Ewa Thomaeus samt deres 3 voksne børn Åsa, Pär og Erik. Det var Bengt, som lagde fundamentet og skabte deres formue i 1980’erne, hvor han startede et computer konsulentfirma og det må ha’ været godt, for i dag har Exoro Capital AB en formue langt over 400 millioner svenske kroner.

Det er selvfølgelig også derfor, at familien i 2015 kunne starte byggeriet af et imponerende stort, topmoderne vineri, der stod endelig færdigt i 2019. Det er det vineri, som I kan se på nogle af de flotte billeder her på siden. Det er et markant byggeri, der står som et vartegn i området med 5 etager, et højt tårn, privat tagterrasse, gårde, opholdsstuer, imponerende kældre, et VIP-mødelokale, et smagsrum og deres egen vinbutik.

Vineriet er lavet således, at druerne og vinen i vineriet kun flyttes via tyngdekraften og uden brug af pumper. Gæringen forgår i store tulipanformede cementtanke og der bruges kun druernes naturlige gær i vinifikationen.

Thomaeus familie købte vinhuset og byggede ejendommen i Volterra på grund af deres store passion for italiensk vin. Igennem mange år havde familien haft deres ferier i Italien, hvilket førte til deres fælles interesse for italiensk kultur, køkken og vinfremstilling. Under deres rejser besøgte de mange forskellige regioner i Italien, men de fik en særlig kærlighed til Toscana og vinene … og specielt Brunello di Montalcino vinene og i sidste ende købet af MonteRosola … deres helt egen vingård.

Inden de købte MonteRosola havde de besøgt 30 forskellige vingårde over det meste af Toscana, men de blev forelsket i området ved Volterra og fik den nye vingård tegnet af den lokale arkitekt Paolo Prati.

Samlet har MonteRosola omkring 25 hektar vinmarker, men derudover er det også en kæmpe have, olivenlunde, skovområder, søer og græsmarker. Alt dyrkes økologisk og vinmarkerne har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino.

Der tænkes generelt meget bæredygtigt, bl.a. med opsamling af regnvand, genanvendelse af varme og lignende. De har ved opførelsen af vineriet bl.a. lavet et system med selvcirkulerende luft, der naturligt regulerer temperaturen i vinkælderen.

Derudover anvender ejendommen geotermisk energi med varmepumper, der styrer både køling og opvarmning og bl.a. ledes eventuel restvarme fra kølesystemerne automatisk til ejendommens svømmepøl. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området … faktisk er målet at avende 70% mindre end en traditionel vingård.

Produktionen varetages af et team, der ledes af agronomen og vinmageren Michele Senesi. Han får i kælderen hjælp fra den kendte konsulent og ønolog Alberto Antonini, der tidligere har arbejdet med nogle af Italiens mest prestigefyldte huse som Antinori og Frescobaldi, mens markarbejdet ledes af Stefano Dini.

Der laves i øjeblikket 7 forskellige vin på MonteRosola med en samlet produktion på omkring 70.000 flasker, men ambitionerne er større, så familien Thomaeus har et mål om en fordobling indenfor de kommende år. Og med det setup … mon de så ikke også lykkes med det forehavende?

Vinene

Og ud af sortimentet smager jeg altså nu 4 af vinene, fordelt på 2 hvidvine og 2 rødvine, nemlig disse:

Ovenover har jeg linket til mine anmeldelser af vinene.

Konklusion

Man må sige, at Thomaeus familien har sat alle sejl for at få gjort MonteRosola projektet en succes. Vineriet … det imposante vineri ser netop imponerende ud og dermed er betingelserne for at kunne lave gode vin absolut til stede.

Det virker også som om, at de har fundet et spot, hvor det er fornuftigt at dyrke vin, for der er tale om rigtigt lækre vine med et flot niveau. Jeg var specielt imponeret af deres Primo Passo hvidvin og de to rødvine, hvor den første Mastio lavet alene i ståltanke er meget frisk og livlig, mens der er mere dybde og kompleksitet i Crescendo vinen … men alt det kan I jo læse om i anmeldelserne.

Så dermed slutter jeg med en tak til Thomaeus familien og deres markedsførings bureau for vinene fra huset. Det bliver spændende at følge MonteRosola i de kommende år.

Vinanmeldelser

2017 Edi Keber, Collio Bianco, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2017 Edi Keber, Collio Bianco, Friuli-Venezia Giulia, ItalienMan bliver totalt overrasket, når man smager vinen Collio Bianco fra Kristian Keber … vitterlig en særegen og fabelagtig hvidvin med karakter.

Årgang 2017 var en våd årgang, som også var præget af hagl, der betød en høst 30% mindre end normalt. Kristian Keber fortalte, at vinen i denne årgang har lidt mindre frugt og større mineralitet.

Det er – som med 2016’neren – blend på 70% Tocai Friulano, 15% Malvasia Istriana og 15% Ribolla Gialla. Vinen er gæret i de store, gamle betontanke, som bedstefar Pepi købte for over 80 år siden og derefter lagret i samme i 6 måneder … dog har 20% af Tocai Friulano vinen lagret på tonneaux egefade.

Vild næse … syrlig, vild og saltet … næsten stikkende. Igen er der – som med 2016’eren bio bio kant, stikkelsbær, urter, brændenælder,  grøn som ind i helvede suppleret med landlighed, blomster, røg, jod, voks, lemon, citroner, gærede æbler og samtidig fornemmer man også nogen sødme suppleret med akacietræ og svag nøddeagtig note.

I munden har vinen sgu også en vild smag, saltet, sød og så med grillet grape og grillet lemon … syren sådan layback med nærmest olieret, cremet og smooth følelse samt godt med mineralitet, men fuck det smager godt. Det er næsten som om, at vinen er syltet … sådan fed, olieret og rund. Jeg elsker den sgu.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 4 – Kristian Keber fra Azianda Agricola Edi Keber

Med 4. webinar fra Distinto 4. torsdag i streg under den rammende overskrift Meet the winemaker begynder man efterhånden at være en erfaren rotte i disse webinarer.

Sidste torsdag mødte jeg – samt et bundt andre vinglade folk – online in realtime så den karismatiske vinmager Kristian Keber fra Azianda Agricola Edi Keber … et lille vinhus beliggende i Friuli-Venezia Giulia regionen. Han er en gæv vingut, der måske kan minde en smule om Cornelis Vreeswijk eller Erik Klausen i sine yngre dage.

Kristian har et smittede godt humør og er totalt passioneret omkring vinproduktionen i området samt sine vine, der i øvrigt smager ganske fantastiske … det skal jeg nok vende tilbage til.

Collio Goriziano DOC

Vinhuset Edi Keber ligger i den lille appellationen Collio aka Collio Goriziano DOC i Friuli-Venezia Giulia regionen nær Cormòns tæt på den slovenske grænse … ja faktisk er der kun 400-500 meter til grænsen, som I også kan se på kortet nedenunder.

Collio er en appellation med omkring 1.500 hektar vinmarker ud af omkring 20.000 hektar i hele Friuli-Venezia Giulia, der grænser op til både Østrig og Slovenien.

I det 19. århundrede blev Collio vinregionen kaldt Coglia i Italien, Brda på slovensk og Cuel i Friuli-Venezia, mens det historisk under ejerskabet af det hapsburgske fyrstedømme blev kaldt In den Ecken, altså i hjørnet og det passer måske meget godt.

For vinhuset Edi Keber ligger på Località Zegla … altså Zegla bakkerne, som regnes for et af de smukkeste steder i Collio, som meget passende betyder bakke. Det er et område, hvor man har jo dyrket vin siden tidernes morgen og gennem flere århundreder har denne livgivende vinproduktion haft uendelig stor betydning for egnens økonomi.

Allerede oldtidens græske forfattere omtalte en vin ved navn Adriano, der blev dyrket i området og senere i historien omtalte den romerske statsmand Flavius Cassiodorus i et brev Veneto, Gorizia og Istrien som værende relativt godt velsignet med hensyn til betingelserne for vindyrkning.

Collio Goriziano strækker sig fra nord ned langs østgrænsen til Slovenien og fra Gorizia i en linje mod vest til Cormons mellem de to floder Isonzo og Judrio. Derudover findes der også en lille og isoleret enklave i nogle højdedrag lidt nord for Gradizca d’Isonzo, også kaldet Forza d’Isonzo.

Selvom området ikke har de store højdeforskelle … markerne ligger alene i 100 til 300 meters højde, som taler man alligevel lokalt om de lave områder – basso – og de høje alto områder.

Det lave område er et bredt stykke imellem byerne Brezzano og Mossa, mens det såkaldte høje områder er opdelt i 2 … det ene nord for Gorizia og det andet lige øst for Brezzano ved byerne Ruttars og Dolegna … netop der, hvor Azianda Agricola Edi Keber holder til.

Collio Goriziano er præget af små producenter, der har medvirket til at opbygge Collios ry for top hvidvine. De har bevist, at det er muligt at dyrke verdensklasse hvidvine på nærmest ukendte, lokale druer såvel som på internationale af slagsen.

Azianda Agricola Edi Keber

Familien Keber har dyrket vin i mere end 350 år, men vinhuset er reelt grundlagt i 1957, da Kristians bedstefar Pepi Keber begyndte selv at flaske og sælge husets vine. Han havde selv lært at lave vine fra sin far, der i øvrigt også hed Pepi og lærte det sidenhed videre til sin søn Edi Keper, som vinhuset er opkaldt efter.

Kristian overtog ansvaret for driften fra sin far Edi Keber i 2008, men faderen hjælper fortsat lidt til på vingården. Oprindeligt bestod driften af blandet landbrug, men altid med lidt vinproduktion, men i dag er der alene fokus på vinproduktionen.

Familien har samlet 12 hektar vinmarker, som drives fuldstændig økologisk. De laver årligt 50-60.000 flaske vin … men trods den ret beskedne produktion, så er det lykkedes den lille producent at opnå den højeste respekt blandt kolleger og presse i Italien.

Huset har modtaget de eftertragtede tre glas i vinguiden Gambero Rosso i flere end ti tilfælde, hvorfor huset nu også kan bryste sig af en stjerne i selv samme vinguide.

Men Edi og Kristian Keber kan også nemt koncentrere sig, for de laver alene en enkelt vintype … nemlig Collio Bianco, der et skønt blend på druerne Tocai Friulano, Malvasia Istriana og Ribolla Gialla … alle fra gamle vinmarker med vinstokke dyrket efter Guyot systemet.

Udover Kristians forældre, så hjælper hans søster og bedstemor også med driften, så det er et rigtigt lille familieforetagende.

Webinaret den 25. februar

Som sidst var det et Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer. Han startede selvfølgelig først med den obligatoriske velkomst, hvorefter han gav ordet videre til Kristian.

Kristian fortalte om vinhuset og hans bedstefar Pepi, der startede med at lave vin for alvor efter 2. verdenskrig, hvor området var ret massivt ødelagt efter kampene mellem tyskerne og partisanerne. Det var også bedstefaren, som for over 80 år siden købte de store betontanke, som i dag fortsat anvendes ti produktionen.

Derefter gik snakken på masser omkring det lokale terroir og druesorterne. Jonas nævnte, at Kristian Keber tidligere er siteret for at sige, at Collio er modsat Bourgogne og han forklarede det med, at man i Collio bl.a. masser masser af forskellige lokaler druersorter, mens men i Bourgogne nærmest kun anvender to.

I dag findes der i Collio omkring 20 forskellige druesorter, men i gamle dage nok nærmere omkring 200 slags. Mange vinmarker var fyldt med forskellige sorter, som dog langsomt blev avlet sammen, således der i dag er langt flere.

Hos Keber er det primært Ribolla Gialla, som Kristian dyrker på de højest beliggende marker, men Tocai Friulano dyrkes på marker i det mellemste niveau og Malvasia Istriana på de lavest beliggende vinmarker.

Ribolla Gialla giver syre til vinen, Tocai Friulano giver krop og struktur, men Malvasia Istriana giver aroma. Man hører nogle gange Tocai Friulano kaldt Friulano, men det er helt forkert og svarer til at kalde Nebbiolo druen for Barolo. Friulano fortæller i stedet, hvor druesorten er fra.

Kristian driver – som tidligere nævnt – markerne økologisk og er certificeret økologisk. Han fortalte, at det egentlig var et ret nemt valg, idet der først og fremmest var på grund af helbredet. Efter han gik over til økologisk drift, så forsvandt hovedpinen, som han ellers døjede med hver aften.

Det betyder også, at han i dag har både køer og får, som græsser mellem vinstokkene og Kristian mener faktisk, at man i gamle dage havde bedre viden om, hvad der fik vinstokkene til at trives, da man simpelthen var mere ude i naturen. Derfor er han også tilhænger af den mere naturlige måde at lave vine på.

Han er fx selv stor tilhænger af orangevin og naturvin, men synes ikke så meget om den udbredte Pinot Grigio. Han ved dog godt, at hans egne sorter som fx Ribolla Gialla aldrig får samme popularitet, men forsøger også i stedet at få Collio på verdenskortet for deres exceptionelle hvidvine på de lokale druer.

Generelt gør man i Collio meget for at brande Collio navnet, bl.a. med en ensartet måde at skrive navnet på samt med egne specielle flasker, hvor formen er lidt anderledes. På flaskerne er Collio præget helt øverst  på halsen, som også er lidt tyndere og så anvendes der også en specielt god og lang korkprop, hvilket man også kunne opdage ved aftenens vin.

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi nemlig smage Kebers 2017 Collio Bianco. Kristian fortalte, at 2017 var et svært år, hvor der var både meget regn og hagl, som ødelagde omkring 30% af høsten. Men ellers er det en vin lavet på dette skønne blend af 70% Tocai Friulano, 15% Malvasia Istriana, 15% Ribolla Gialla.

Min anmeldelse af vinen har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

På billedet nedenunder har Kristian fundet en gammel Collio vin frem, lavet af hans bedstefar … og allerede dengang havde vinhuset fokus på at formidle, at vinen var fra Collio.

Tak til Distinto og Kristen Keber for en god time i torsdags, hvor vi virkelig kunne smage et exceptionelt eksempel på, hvad hvidvine fra Collio og lokale druer kan. WAUW.

Vinanmeldelser

2020 Winzerhof Stahl, Sauvignon Blanc Pre-Release, Franken, Tyskland

2020 Winzerhof Stahl, Sauvignon Blanc Pre-Release, Franken, TysklandWeingut, Brennerei, Restaurant & Veranstaltungsort … mit Herz und Charme. Vi snakker om den gamle Winzerhof, som Christian Stahl driver på adressen Lange Dorfstraße i Auernhofen 30-40 kilometer syd for Würzburg og 15 kilometer nord for historiske Rothenburg ob der Tauber i Franken.  Og det er derfra, at jeg nu smager denne Sauvignon Blanc Pre-Release.

Christian har siden år 2000 fået fundamentet til at ryste i den gamle ejendom, som familien har ejet siden 1814, men nu danner rammen om både vinhus, vinothek og en seriøs restaurant med høj gastronomi og fine dining.

Men sådan har det ikke altid været, for indtil 1984 havde der aldrig været en eneste drue på gården eller endsige en fin restaurant, men i stedet drev familien Stahl et klassisk landbrug. Men i en udvidelse af driften, så lejede Albrecht Stahl en 1,5 hektar stor mark, hvorfra han dog blot solgte druerne videre til et lokalt kooperativ.

Men i 1990’erne begyndte Albrecht sammen med sønnen Christian at lave lidt vine på deres druer fra marken og det blev startskuddet for Christians interesse for vin og mad. Han blev så begejstret for det, at han besluttede at blive en professionel vinproducent.

Det medførte, at Stahl familien i 1994 åbnede deres restaurant i den gamle ejendom og samtidig startede Christian uddannelse til ønolog på Geisenheim. Han arbejdede bl.a. i praktikperioden hos Weingut am Stein i Würzburg efterfulgt af ophold hos fabelagtige Peter Jakob Kühn.

Så da Christian i 2000 overtog driften på Winzerhof Stahl, så blev produktionen selvfølgelig  omlagt. Kvæget røg ud, mens familiens almindelige landbrugsjord blev solgt eller lejet ud … og i stedet for købte Christian vinmarker.

De oprindelige 1,5 hektar marker i Taubertal blev forøget til 30 hektar, som både ligger nær vingården, men også længere mod nord ved Maine floden. Der dyrker han druesorter som Müller-Thurgau, Silvaner, Bacchus, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Riesling samt de røde Pinot Noir, Regent og Domina.

Christian kalder sig selv for vinmager, kok, køkkenchef, weinbau ingeniør og ønolog, men følger ingen traditioner. Han giver faktisk ikke en skid for nostalgi, men går nye og innovative veje, så hos Stahl finder du ingen bocksbeutel. I stedet eksperimenteres og innoveres der på livet løs, både med internationale druer som Sauvignon Blanc og Chardonnay, men også med mere traditionelle sorter som Scheurebe og Silvaner.

Allerede hurtigt fik omverdenen øje på den moderne og visionære Christian og hans vine, hvilket også har medført en række priser, bl.a. blev han i 2008 udråbt som årets unge vinproducent af den berømte vinjournalist Stuart Pigott. Falstaff hædrede også Christian i 2012 som årets Newcomer of the Year og i 2013 fik han også sin 3. drue i Gault Millaus vinguide.

Derudover har hans vine vundet flere priser og senest har Stuart Pigott igen kåret ham …. denne gang som årets vinproducent 2018 i avisen Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Sauvignon Blanc Pre-Release i årgang 2020 lavet tidligt høstet druer. Der er ikke vildt mange oplysninger om produktionen, men mosten har fået lov at trække på skallerne i 24 timer inden gæring, for at få de helt særlige grønne og friske aromaer fra Sauvignon druen overført til den endelige vin.

Vinen er kun på 11,5% … men Christian går med alle sine vine bevidst efter at bevise, at man kan lave fuldmoden og velsmagende vin med lavere alkohol end 13,5% som efterhånden er standard. Det ligger i øvrigt  fint i tråd med Twardowskis udtalelse om, at man ikke kan lave Pinot Noir ved Mosel med 13,5% alkohol, med mindre man tilsætter sukker eller en meget koncentreret most.

Sikke da en vildbasse … og på ingen måder arketypisk Sauvignon Blanc, men i stedet er der saft, kraft og barometeret sat på tropisk storm med tonsvis af ananas, mango, papaya. dåsepærer, en buket violette blomster, grillet citroner og lidt lemon samt nogle salte mineraler og uden at miste en vis grøn note.

Og den smager, som den dufter … big, bold [sagt på engelsk] og småfræk. Det er nok langt fyldigere Sauvignon Blanc, end du turde drømme om, for den er cremet, let perlende og så med bølger af tropiske frugter, som skyller halsen med en glat velvære, ananas, lemon, sur og sødlig bitterhed, nogle klare grønne og friske Sauvignon Blanc elementer og en blid syre. Det betyder stor saftighed og let drikkeglæde for all the bucks [igen engelsk] og jeg lader mig sgu skylle med i begejstring.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Weingut J. Neus, Ingelheimer Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, Tyskland

2016 Weingut J. Neus, Ingelheimer Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, TysklandDet passede som fod i hose, at jeg til webinaret med J. Neus som den sidste vin skulle smage deres 2016 Ingelheimer Pares Spätburgunder Großes Gewächs, for jeg har tidligere smagt vinen i både årgang 2014, 2015, 2017 og 2018.

Große Lage marken Pares er samlet på 9 hektar og dens navn betyder Paradis. Som tidligere  nævnt, så ligger den på Mainzer Berg skråningen og Weingut J. Neus ejer parceller på samlet 3,5 hektar af Pares. Det er en vinmark, som har været kendt som en fremragende mark allerede i den sene middelalder.

Marken har en jord med kalk, lerjord og højt stenindhold. Denne vin fra Pares marker er spontangæret med 30% hele klaser i små åbne gæringskar og dernæst lagret på gamle egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt er vinen slet ikke så åben som forrige Horn 2018 og det var faktisk tilfældet hele aftenen. På dag 2 åbnede den dog langt mere op, så det er en vin, der lige skal ha’ lidt geduld, som de vistnok siger i det tyske broderland. På dag2 kommer der lidt flere animalske noter med sød hestestald samt landlighed frem, som var noget sværere at detektere lige efter åbningen.

Frugten er tranebær, kirsebær og måske endda også lidt mørkere bær, hvilket så til gengæld suppleres med en virkelig stringent, grøn syre, der lige ætser sig igennem alle noterne … herunder de små, fine og svage aftryk fra fadene, nødder, vanilje, kanel. violer, gazebind og lidt tjære. Men det bliver aldrig vildt som med 2017’eren … på den måde er de to årgange duftmæssigt som yin og yang.

Til gengæld sidder smagen lige i skabet … men altså uden også at være lukket. Her er skabsdørene langt mere åbne med blød, rund og alligevel frisk lys frugt, rabarber, tranebær og ribs, men mørkere end Horn … som om, at der er en anelse mere bundtræk. Der er peber og godt med frugtsmag, der både har sødme, syre, svag bitterhed, nogle balsamiske elementer og klar, saltet mineralitet. Det er vin, som du lige skal arbejde lidt med, lufte, snuse og svinge … men så bliver du også belønnet big time.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger