Jeg startede testen af Bibi Graetz’s Testamatta vine med den hvide Bianco i årgang 2020 og lavet med Ansonica druer fra marker på øen Isola del Giglio.
Bibi Graetz tilbragte sin barndom på Isola del Giglio, hvor han oplevede øens unikke vindyrkning. Så da han startede med at lave vin og fik mulighed for at leje marker i øen, så slog han til.
Det gav minder om de de gamle historier og viden, som de gamle bønder fortalte ham hver morgen, når de gik i vinmarkerne sammen med deres æsler.
Bibi producerede denne Testamatta Bianco første gang i 2016 og den er lavet på 100% Ansonica, der kommer fra op til 100 år gamle vinstokke på øen Giglios bedste enkeltmark, som er Serrone.
Marken ligger på en stejl skråning og har nogle knudrede gamle vinstokke. Marken er faktisk så stejl, at øens lokale vinbønder har inddelt skråningen i terrasser og må anvende æsler til arbejdet ude i marken og har en fattig stenede granitjord i den sydøstlige del af øen ud mod havet.
De nænsomt afstilkede druer er nedkølet med tøris og presset helt skånsomt, inden mosten har fået lov at macerere 1 time sammen med drueskallerne.
Efter 48 timers afkøling på ståltank omstikkes mosten til helt nye 225 liters barriquefade, hvor vinen har gæret ved 20 grader Efter endt gæring, så er vinen lagret 12 måneder på nye barriques sur lie og helt uden malolaktisk gæring.
Dejlig let, luftig og næsten svævende aroma … meget blid med nogle nærmest burgundiske og kalkagtige noter, hvor sten og mineraler er godt fremme og skaber en rank vin, selvom man også fornemmer et diskret fagpræg. Det er saltvand på næsetippen i gåtur langs havet, umodne abrikoser, lidt fersken, æbletærte, slukket lejrbål, regnjakke samt honning, let vanilje, let lakridskonfekt og fennikel. Det er sgu en vild tiltrækkende aroma.
I munden er det en ren afbalanceret vin, som hele tiden holder sig i midten af vejen uden at falde i grøftekanter. Der er syltede citroner, lemon, grønne æbler samt masser af røget og saltet mineralitet, kalk, skolekridt samt en fin, parfumeret og letbitter syre, som både virker alvorlig, legesyg og præcis. Lækkerheder … så 96 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 999,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 699,95 kr.
Aftenens bedste vin var – efter min vurdering – en Bürgstadter Berg Spätburgunder 1G fra det store og legendariske vinhus Weingut Rudolf Fürst .
Jeg sprang så bare ubekymret videre til endnu en årgang den fine Château Brane-Cantenac Margaux 2. Grand Cru Classé og det var så et glas af vinen i årgang 2017.
Jeg smagte også den fine Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé fra Château Canon la Gaffelière i årgang 2018 … der var næsten lige så imponerende som 2016’eren.
3. Cru slottet Château Giscours var repræsenteret af Laure Bastard, som også senere på aftenen sad ved samme bord som mig. Men om eftermiddagen smagte jeg Margaux 3. Grand Cru Classé i hele 3 årgange startende med denne årgang 2015.
Jeg havde fået smag for mer’ Pessac-Léognan Grand Cru Classé fra Bernard Magrez’ vinslot Chateau Pape Clement, så derfor fik jeg også et glas af 2019’eren.
Selvfølgelig skulle jeg da også smage en flot Margaux 3. Grand Cru Classé fra Château d’Issan i årgang 2019 og som de forrige vine lavet af Emmanuel Cruse.
Jeg smagte også Pomerol førstevinen Château Nénin i endnu en årgang, nemlig årgang 2018 og som med Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases var den nyere årgang lige en tak bedre.
Ferien i sommerhuset stod også på et godt glas portvin. Det blev til et glas 2004 Colheita Port fra det store og kendte portvinshus Niepoort.
Vi sluttede på det tårnhøje niveau med endnu en RGG vin fra Weingut Egert og det blev Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Rheingau Großes Gewächs 2019.