Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

Vinanmeldelser

2009 Château Belgrave, Diane de Belgrave, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste vin ved onsdagens bestyrelsesmøde var selvfølgelig også en Bordeaux … hvad ellers? Det var nemlig 2. vinen på Château Belgrave, Haut-Médoc vinen Diane de Belgrave i den roste 2009 årgang. Château Belgrave ligger i kommunen Saint-Laurent-Médoc, mod vest lige op til Saint-Julien-Beychevelle.

Slottet var oprindelig en højt anset jagtpavillon for den franske konge Louis XIV. Men der blev også produceret vin på slottet, hvilket var lagt i hænderne på familien Coutanceau. Under en klassifikation af Bordeaux vinene i 1815 – udført af Guillaume Lawton – fik slottet navnet Château Contenceau.

Det var først i 1845, at betegnelsen Château Belgrave optrådte, da ejendommen blev overtaget af Bruno Devès, som var negociant i Bordeaux. Han ændrede pavillonen til sin residens, omlagde markerne og byggede vineri og vinkældre. I 1855 blev slottet klassificeret som 5. Cru, hvor vinene fra Belgrave dog fortsat bar navnet Coutanceau.

Den betegnelse forsvandt dog med den efterfølgende ejer Marcel Alibert, som drev godset i næsten 30 år og var én af grundlæggerne af syndikatet af Crus Classés.

Siden 1979 har slottet været ejet af den store Dourthe familie, Vins et Vignobles Dourthe, som har været i vinbranchen i Bordeaux siden 1840. De ejer i dag en række større vinslotte, nemlig slottene Château De Ricaud, Château Pey La Tour, Château Reysson, Château Haut Gros Caillou, Château Rahoul, Château Grand Barrail Lamarzelle Figeac, Château La Garde, Château Le Boscq og så Château Belgrave.

Derudover laver de også vine under navnet Essence de Dourthe. Med andre ord en stor historie med produktion fra samlet over 500 hektar i Bordeaux.

Vins et Vignobles Dourthe er en del af CVBG Group, også kaldt Maison de Grands Crus, et af de største vinfirmaer i Bordeaux. CVBG Group er et etableret samarbejde mellem Dourthe, Kressman, Delor og en række andre vinfirmaer, som også indgår i et overordnet samarbejde med Groupe Thiénot.

Château Belgrave har i alt 59 hektar vinmarker, som styres af Martial Gelder, mens vinmager på slottet er Antoine Gonzalez. Det ledelsesmæssige ansvar er lagt i hænderne på Frédéric Bonnaffous.

Diane de Belgrave er slottets 2. vin, og lavet første gang i 1987. Her i årgang 2009 er vinen lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Petit Verdot. Vinen har lagret på eg i 12-14 måneder.

Duftmæssigt er der godt med frugt, mørke modne bær, solbær, blommer, grønt blade, varme krydderier og lidt kaffe samt vanilje. Smagen er lidt kantet, men vinen er også fortsat i sin ungdom, da den er flasket i 2011. Der er lidt kant og tanniner, og det fornemmes., at vinen vil blive bedre med lagring endnu nogle år.

Købt på tilbud i Føtex (hvor alle vinene normalvis er på tilbud) til 89 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2009 Viña Estampa, Gold Carménère, Colchagua Valley, Chile

Skriv en kommentar

Et enkelt afbræk i Bernts rækkefølge af Bordeaux vine blev denne Gold Carménère fra Viña Estampa, som ligger i Colchagua Valley i Rapel-regionen sydvest for Santiago i Chile – i en afstand af 45 kilometer fra Stillehavet.

Og selvfølgelig en vin på nogle af de druer, som også er kendt i Bordeaux … helt vildt skal det trods alt ikke blive.

Viña Estampa har rødder flere generationer tilbage, idet ejendommen egentligt er grundlagt af Don Manuel González Dieguez, farfar til den nuværende González familie. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men den seneste generation af Don Manuel efterkommere, familien González Ortiz har sat et mere moderne twist på familievirksomheden, da de i år 2000 byggede en moderne, stor vingård med al moderne teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Estampas er i øvrigt et lille religiøst billede i lommestørrelse.

Vingården har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på mellem 5.000 og 50.000 liter.

Regionen i dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på fire store parceller, Estación, Estampa, Marchigüe og Paredones.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends. Derudover omfatter vinmarkerne også arealer med Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.

Denne Gold Carménère er lavet på 55% Carménère, 35% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Vinene i Gold serien er husets prestigeprodukt. Druerne kommer fra de bedste marker, og især Carménère plukkes sent. Alle plukkes manuelt og behandles for sig til den endelige blanding. Efter koldmaceration og gæring lagres vinene 12-14 måneder på lige dele franske og amerikanske fade, hvoraf 80% er nye.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt blomme, marmelade, vanilje, kaffe, ristede toner … og dog med lidt kølighed og elegance. Smagen er fin tør med solbær, grønne noter og en smule stramhed. Der er ribs, granatæbler, krydderier. Okay vin, men ikke én, som begejstrer mig helt vildt.

Købt hos Jysk Vin, pris 118 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2007 Château Carbonnieux, Pessac-Lèognan, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

I super appellationen Pessac-Léognan, som ligger i den nordligste del af Graves, findes der 16 Grand Cru Classé slotte, og det er netop fra ét af disse slotte, at aftenens næste Bordeaux vin kommer, nemlig fra vinslottet Château Carbonnieux.

Château Carbonnieux gemmer på en lang historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor først Benediktinermunkene og siden de to indflydelsesrige slægter Ferron og Bouchereau satte deres præg på ejendommen.

I 1956 købte Marc Perrin slottet og påbegyndte en for den tid omfattende renovering af kældrene samtidigt med, at der blev afsat store summer til restaurere og forskønne slottet.

I 1959 fulgte slottet med op i den nye gruppe af Cru Classé vine i Graves og i de kommende årtier positionerede Château Carbonnieux sig en af de helt store spillere fra Graves både hvad angår kvalitet og kvantitet.

I dag er det børnebørnene Eric og Philibert der viderefører slottet i et nært samarbejde med ønologen Romain Racher og Denis Dubourdieu, der har været konsulent på Château Carbonnieux i mere end 30 år.

Perrin familien ejer udover Château Carbonnieux også Château Tour Léognan, La Croix de Carbonnieux, Château Haut-Vigneau og Château Lafont Menaut.

Château Carbonnieux har samlet 92 hektar vinmarker, hvoraf de 50 hektar er tilplantet med de røde sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. De sidste 42 hektar er grønne druer. Alle markerne ligger på ler- og kalkrige skråninger, der er dækket af Graves berømte Garonnaise grus, som alle eksperter mener er hovedårsagen til Graves særlige kvalitet og karakter.

Denne 2007’er er lavet på 61% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig 27 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 15-18 måneder, og 35-40% af fadene er nye.

Duftmæssigt tobak, lakrids, mørke toner, mørkerøde bær, blommer, røg, mineraler og jord. Smagen er domineret af godt med tanniner, blommer, tørhed, træ og frugt … ganske habil Bordeaux.

Ikke fundet vinen i Danmark, men kan købes på Uvinum, hvor prisen er 385 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

1997 Château Haut-Corbin, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Med næste Bordeaux kom der lidt alder på … vi smagte nemlig en 1997 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Haut-Corbin, et relativt ukendt vinslot beliggende i Saint-Émilion i området Corbin, et par hundrede meter fra Pomerol.

Navnet Corbin går også igen på flere vinslotte, ja faktisk bærer ikke mindre end 6 slotte navnet Corbin. Navnet stammer tilbage fra 1300-tallet, hvor området tilhørte Edward Prince of Wales, som var kendt under øgenavnet den sorte prins – Prince Noir – og navnet Corbin refererer netop til farven sort.

Château Haut-Corbin har ikke været omtalt meget gennem tiderne, så historien om slottet er ret spinkelt. Selve slottet er gennemrenoveret i 1960’erne af den daværende ejer, men blev i 1986 købt af Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics, som – så vidt jeg kan læse – udbyder sygeforsikringer i Frankrig.

Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics er den del af forsikringskoncernen Group SMABTP, som også ejer 5. Cru Classé Haut-Médoc slottet Château Cantemerle. Siden overtagelsen har de løbende investeret en del i vinslottet, bl.a. er der i 2007 opført nye kældre med store 100 hektoliter, temperaturkontrollerede trætanke.

Slottet har i alt 6,47 hektar vinmarker, som ligger meget tæt på Pomerol appellationen. Jorden består af grus, sand, ler og kalksten og er tilplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinstokkene er gamle og mange af dem tæt på 45 år.

I 1997 er vinen lavet på 65% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc og vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år. Fermentering i 6-8 dage ved 26-28°C og maceration i 28-30 dage, hvorefter vinen lagrer på franske barriques, medium ristet og 35% af fadene er nye, i 12 måneder. Flaskes uden filtrering … og der er i 1997 lavet 36.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her godt med røde frugter, solbær, blæk og lidt kølighed, Smagen har godt med karakter og er blød, cremet. En rigtig lækkerbisken, meget velafbalanceret, tør … men ikke voldsomt og en fin lang eftersmag. Årgang 1997 var ikke en stor årgang i Bordeaux, men dette er da meget godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Tyskland kan en årgang 1996 fx købes for omkring 24€.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2008 Château Lagrange, Les Fiefs de Lagrange, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Vi fortsætter Bordeaux ræset … denne gang med en Cru Classé vin, nemlig fra 3. Cru slottet Château Lagrange i form af slottets andenvin, Les Fiefs de Lagrange, et slot beliggende i Saint Julien i Bordeaux.

Slottets historie går helt tilbage til 1700-tallet, hvor det var ejet af baron Hector de Brane … også kaldet “Vinens Napoléon”. Udover Château Lagrange ejede han nemlig også slottet Brane-Mouton, som han dog senere solgte til Rothschild, der ændrede navnet til Mouton-Rothschild. Og det slot har alle vist hørt om.

Herudover ejede han også Brane Cantenac i Margaux og var i øvrigt også parlamentsmedlem i Bordeaux. Château Lagrange nød meget stort ry og var i 1700-tallet nr. 2 i Saint Julien – lige efter det udelte Léoville domæne.

I 1790 blev Château Lagrange imidlertid solgt til Jean-Valère Cabarrus, som var en indflydelsesrig købmand. Han var kendt for at være meget aktiv indenfor søfart og investering i ejendomme. Det var også ham, som i 1820 med hjælp fra arkitekten Visconti byggede slottets tårn efter inspiration fra Toscana … et tårn, som i dag er varetegnet på Château Lagrange.

I 1855 får slottet sin klassifikation som 3. Cru, hvilket primært kan tilskrives greven Charles Tenneguy Duchâtel, som ejede slottet i perioden fra 1842 til 1874. Under grevens ejerskab voksede slottet også til imponerende 300 hektar. Efterfølgende skifter slottet ejere mange gange.

Op gennem 1970’erne var slottet i store økonomiske vanskeligheder og der blev solgt ud både af vinmarkerne og af stoltheden i kælderen. Lagrange var i miserabel forfatning.  I 1983 blev resterne så købt/reddet af den magtfulde japanske Suntory gruppe, og i de sidste 25 er der investeret masser af japansk kapital i at købe og leje de oprindelige parceller tilbage, og i det hele taget rekonstruere Lagrange.

Lagrange er i dag fortsat en meget stor ejendom på 182 hektar jord, heraf 118 hektar vinmarker. Kvaliteten er forbedret dramatisk siden 1983, hvor Suntory indsatte Marcel Ducasses som leder. I dag ledes slottet af Matthieu Bordes.

Slottet laver 4 vine, nemlig 3. Cru vinen Château Lagrange, denne 2. vin Les Fiefs de Lagrange, Le Haut-Médoc de Lagrange og hvidvinen Les Arums de Lagrange.

Les Fiefs de Lagrange er lavet på 57% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og 14% Petit Verdot, og den modner i lighed med første vinen 16 til 18 måneder på fad, men kun 20 % af fadene er nye.

Duftmæssigt er her grønne noter, modne kirsebær, blåbær, gazebind, appelsin, læder og krydderier. I munden er vinen blød med blæk, tørhed … virker næsten støvet, fin syrlighed og ganske aromatisk. Dejlig moden og fin … elegant.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen for 2011’eren er 258 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2008 Château de Haux, Grande Reserve, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Bestyrelsesmøde hos Bernt … så skal vi selvfølgelig ha’ Bordeaux vine, og vi startede med denne Grande Reserve fra det danskejede Château de Haux. Det er et slot, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med, nemlig til Académie du Vin med Château de Haux, som blev afholdt sidste år i Randers.

Historien om slottet og dets danske ophav starter egentlig i 1903, hvor Knud Jørgensen etablerede Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup. Det blev en respekteret vinforretning, som sønnerne Asger og Robert overtog i  1930’erne.

Da de i 1973 var færdige som vinkøbmænd, trådte deres egne sønner ind, nemlig Peter og Flemming. Peter Jørgensen var chef for den vinøse del af forretningen, mens Flemming Jørgensen havde ansvaret for den administrative del af virksomheden, som under deres ledelse skiftede kurs.

Peter Jørgensen havde nemlig altid drømt om at få sit eget vinslot. Da han i 1980’erne fornemmede, at den gammeldags form for vinhandel ikke havde nogen voldsomt lovende fremtid, så lagde han planer med sin bror og sin søn.

De gik ud på at købe et lille vinslot med en produktion, der passede til Knud Jørgensens Vinhandels salg. På den måde kunne de realisere drømmen om at blive slotsejere samtidig med, at der kunne komme en god forretning ud af det.

Slottet blev lokaliseret og købt i 1985 for et beløb, der svarede til brødrene Jørgensens opsparing. Men der var behov for store investeringer i forbedring af markerne med mere, så man hentede tre mio. kr. gennem udstedelse af B-aktier á 500 kr. Det betalte delvist slottet og sikrede samtidigt, at hundredvis af danskere blev faste kunder.

Og slottet var naturligvis Château de Haux, som ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Ejendommens historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor den som en af de befæstede gårde var del af en ring af ydre fæstningsværker til beskyttelse af Bordeaux by. En del af den oprindelige mur omkring slottet er bevaret intakt.

Slottet og en del af driftsbygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, hvor slottet ejedes af oberst Alfred Lamey, adjudant hos Kejser Napoléon III. Obersten boede med sin familie på slottet, der dannede rammen om et virksomt liv med produktion af vine, som var kendt og værdsat over hele Frankrig.

Der ejes i dag 70 hektar vinmarker, hvilket giver 300 km. rækker med vinstokke og en produktion på knap 0,5 mio. flasker vin årligt. Vinene sælges fortrinsvis til de mange danske aktionærer.

Her har vi én af slottets øverste vine, nemlig deres Grande Reserve. Vinen er lavet første gang i 2001 ud fra et ønske om at skabe en klassisk Bordeaux, der skulle være det ypperste fra Château de Haux. Siden er det blevet til en perlerække af smukke årgange af Grande Réserve, dog undtagen i år 2009, hvor et voldsomt haglvejr ikke gjorde det muligt at lave vinen. Druerne til vinen kommer fra slottets ældste og bedste vinmarker, og der bruges altid Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot, men blandingsforholdet varierer lidt afhængig af årets høst.

Efter høst bringes druerne straks til slottet, hvor de sorteres og presses nænsomt. Efter gæringen lagres vinen et år på tanke og herefter lagrer en stor del af vinen på nye og gamle egetræsfade

Alle tankene og fadene smages løbende for at sikre, at vinen udvikler sig bedst muligt. Efter et år på egetræsfadene, har vinen opnået stor elegance, finesse og dybde. To år efter at druerne blev høstet, er tiden kommet til den endelige blanding. Når vinen er blandet fra de udvalgte fade og tanke, bliver ”den færdige” vin aftappet og sendt på markedet.

Duftmæssigt solbær, våd hund, muldjord, vanilje, læder og en smule enebær. Smagsmæssigt er der blåbær, solbær … god finhed i frugten, nuanceret med tørhed og god syre, som giver en god rygrad i vinen. Har tidligere smagt vinen i årgang 2010, som også var ganske dejlig. Fin vin.

Kan købes på slottet til en pris på 129,75 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2009 Penfolds, Thomas Hyland Cabernet Sauvignon, Adelaide Hills, Australien

Skriv en kommentar

Tirsdagsvinen på job … australsk fra Penfolds … fint nok, for det er vist noget tid siden jeg sidst har smagt australsk vin. Her nok det mest berømte australske vinhus, og vinen er en Thomas Hyland Cabernet Sauvignon fra 2009.

Penfolds er grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han – efter at være emigreret til Australien – opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.

Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor – som så mange andre australske læger – en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis.

Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940’erne og 1950’erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye trend.

Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds. Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange – den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.

Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var. Jeg har i øvrigt tidligere smagt og anmeldt Grange her på bloggen.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.

Thomas Hyland-serien er opkaldt efter Thomas Francis Hyland, der giftede sig med Christopher og Marys datter. Efter Christophers død overtog Thomas ledelsen af vineriet, og det var ham, der i 1870 grundlagde firmaet Penfolds og Co. Dette drev han efterfølgende med så stor dygtig, at Penfolds i 1896 stod for ikke mindre end 1/3 af Sydaustraliens vinproduktion.

Druerne til Thomas Hyland Cabernet Sauvignon kommer fra et større geografisk område, der lokalt kaldes Adelaides Superzone, og som spænder over stærkt varierede geografiske forhold.  Penfolds har dog valgt at begrænse sig til områderne Coonawarra, McLaren og Robe, hvis most de sammenstikker, når vinifikationen har fundet sted – fuldstændig i tråd med assemblagen i Bordeaux.

Vinen er lavet med traditionel 12 måneders lagring på ét til to år gamle fade af amerikansk og fransk egetræ.

Duftmæssigt har jeg noteret solbær, modne kirsebær, let sødme, vanilje og en lidt landlig, rustik duft, som jeg egentlig synes er ganske dejlig. Smagsmæssigt stikker vinen dog ikke meget ud. Der er god blød frugt, solbær, lidt tørhed, men også lidt neutral og kedelig i min optik. God allround vin, som ikke gør nogen fortræd, men til prisen kan man finde mange andre sjove alternativer.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Weingut von Winning, Win Win Rot Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut von Wining, Win Win Rot Trocken, Pfalz, TysklandJeg kan jo nok ikke skjule min kærlighed for tyske vine … og fredag er jo også normalt Spätburgunder dag her på bloggen, men de tyske røde er nu mere end blot Spätburgunder, og det er denne fredagsvin et godt eksempel på.

Vinen er nemlig denne Win Win Rot Trocken fra Weingut von Winning, lavet på 6 forskellige druer … heriblandt et par af de mere ukendte tyske druer.

Det skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til, men først lidt om dette spændende hus.

Vinhuset Weingut von Winning ligger i byen Deidesheim i Pfalz og er grundlagt tilbage i 1949 af Dr. Deinhard. Egentlig starter historien en del tidligere, idet vinhuset før den tid var ejet af Andreas Jordan, som var én af de store vinbønder i Deidesheim. Han var manden, som først indførte strenge udvælgelsesregler for at producere kvalitetsvine og indførte Spätlese i Pfalz.

Da Andreas Jordan døde i 1848 så blev hans enorme ejendomme og jorde opdelt i tre og solgt. Det blev til vinhusene Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Reichsrat von Buhl og Dr. Deinhard. Sjovt nok har jeg tidligere skrevet om de to første af vinhusene … og nu har vi så fat i det sidste Weingut von Winning, som dengang altså hed Weingut Dr. Deinhard.

Det er først efter 1907, hvor Dr. Deinhards svigersøn kaptajn Leopold von Winning trådte ind i vinhuset, at der virkelig kom gang i vinhuset. Via sirligt arbejde hævede von Winning langtsomt kvalitet af vinene til nogle af datidens største vine. Von Winning var også med til at grundlægge VDP.

Senere blev vinhuset solgt igen … skiftede navn tilbage til Weingut Dr. Deinhard og levede herefter mange år i glemslen uden at gøre større væsen af sig. I 2007 blev vinhuset imidlertid købt af forretningsmanden Archim Niederberger. Ham har vi hørt om før, idet han nogle år forinden havde købt både Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan i 2002 og Reichsrat von Buhl i 2005.

Dermed var de tre vinhuse, der tilbage i 1848 var blevet delt i det, som dengang blev kaldt “Jordan Division” nu igen samlet under én ejer, og navnet Weingut Dr. Deinhard blev så igen ændret tilbage til Weingut von Wining. Faktisk var man dog meget pragmatisk, da man ændrede navnet tilbage til Weingut von Wining, for så lavede man blot 2 serier af vine … én under navnet Dr. Deinhard og én under von Wining … og det gør man fortsat den dag i dag.

Desværre døde Archim Niederberger i 2013, så i dag er det hans kone Jana, som ejer de tre historiske vinhuse.

Weingut von Wining ejer i alt 40 hektar vinmarker i Ruppertsberg, Deidesheim og Forst, nemlig nogle af de fantastiske marker som Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg, Kalkofen, Spiess og Paradiesgarten … alle marker med høj anseelse i klassifikationerne. Faktisk var de to førstnævnte allerede i 1828 – i datidens uvurderlige klassifikationer – betegnet som de to bedste marker i hele Pfalz.

Efter mange års tilværelse i glemslen har vingården i de sidste år oplevet en sand genfødsel. Huset ledes af Stephan Attmann, som betegnes som en fuldstændig vingal, ja nærmest genial-vanvittig hvirvelvind af en direktør og vinmager. Under hans ledelse er der lavet en kompromisløs, naturtro dyrkning af vinmarkerne … ikke bare efter biodynamiske metoder, men også uden brug af kobber. Samtidig har man øget markernes beplantningstæthed til utrolige 9500 stokke pr hektar.

I vinkælderen foregår vinifikationen også anderledes end andre steder. Spontangæring af den ufiltrede most foregår uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Disse træfade er ikke kun de traditionelt benyttede tyske fade, men også fade fra de allerbedste producenter i Bourgogne. Og netop Frankrigs store vine er Attmanns store inspiration, og det er især Bourgognes store vine, der er hans målestok for den kvalitet, han søger at opnå fra Pfalz’ absolut bedste marker.

Selvom hovedparten af vinene er Riesling … vel omkring 80% … så laves der også røde, bl.a. denne Win Win Rot Trocken. Som jeg nævnte indledningsvis er vinen lavet på 6 forskellige druer, nemlig druerne Spätburgunder, Dornfelder, Cabernet Sauvignon, Merlot, Lemberger og Cabernet Cubin.

Lemberger og Cabernet Cubin kender jeg ikke så godt. Lemberger er dog blot et synonym for Blaufränkisch, som vi mest kender fra Østrig. Det er en drue, som er rig på tannin og syre, hvilket gør den egnet til fadlagring. Cabernet Cubin er en tysk hybrid eller klon af Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, og faktisk en drue, som også dyrkes af vinbønder i Danmark.

Hver druesort vinificeres separat på skind i store træfade før sammenstikning og lagring, hvilket sker på store træfade samt i barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se. Vinen flaskes ufiltreret, og Weingut von Winning skriver selv om vinen, at det er en fyldig vin, som har en struktur, som kan minde om vine fra Rhône eller Bordeaux.

Det med Bordeaux ved jeg nu ikke, men i næsen er der lidt noter, som kan minde om vine fra Nordrhône … sådan med lidt kølighed og krydret touch. I glasset afslører den mørke farve, at der er tale om en fyldig vin, og det går igen i duften, hvor det er solbær, krydderier … ja og lidt minder om Nordrhône. Smagen er dog markant anderledes, og bestemt lettere end Rhône. Den er egentlig meget frugtrig, frisk, har grønne toner, er mineralsk og har ganske pæn syrlighed … men er også en anelse kantet i udtrykket.

Har fået mit eksemplar af Gert, og prisen er omkring 14€ i Tyskland … eller ca. 105 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2011 Scotto Cellars, Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent, Californien, USA

Skriv en kommentar

Regnfuld onsdag … indevejr og der er tændt op i brændeovnen. Sønnike og jeg gør klar til aftenens program Den store bagedyst på DR1 ved selv at bage en kage med bunde, chokolade ganache, fondant m.v. Mens vi anstrenger os nyder jeg denne Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent fra Scotto Cellars … eller i hvert fald et par glas af den ;o)

Tror nu ikke, at vi når deltagerne i Den store bagedyst til sokkeholderne … kagen ser ikke specielt pæn ud, ganachen er skilt, den første bund fik et tak for meget og solbærcremen har svært ved at stivne. Ved ikke helt, hvor vi havner. Tror nu ikke, at det har noget at gøre med vinen.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, bl.a. har Vinspecialisten de vine, som Scotto Cellars laver i eget navn under navnet Scotto Family Cellars.

Scotto Cellars laver vine under et utal af brands, jeg nævner i flæng; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers og Villa Armando. Puha.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af ​​1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af ​​de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Denne 2011 Heavyweight Cabernet Sauvignon skulle – så vidt jeg kan finde ud af – være et blend på 76% Cabernet Sauvignon, 14% Syrah og 10% Zinfandel, mens Skovgaard Vine – den danske forhandler – siger, at vinen er et blend af Cabernet Sauvignon, Syrah og Barbera, lagret på egefade.

Vinen kommer i øvrigt med 3 forskellige etiketter og navne på 3 forskellige boksere. Hvorfor ved jeg ikke … sikkert et markedsføringsfif … så skal folk lige ha’ alle 3, og det har jeg også. Jeg har dog fået mine i gave. Og med hver etikette en ny bokser, og i årgang 2011 er det henholdsvis “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og sluttelig denne “Champ” Jim The Gent.

Heavyweight

Og det er en rigtig power, chokolade vin … men det rigtig uppercut får den nu imidlertid aldrig ind. I næsen er der solbær, marmelade, chokolade, ristede toner, lidt grønt, engelsk lakrids og sødme. Smagen er solrig, fyldig, varm og opulent. Den er blød, cremet … men også lidt éndimensionel med solbær, kaffe, chokolade og stor sødme. Men power og sol i rigt mål. Knockout … næææ, der når vi nu aldrig hen.

Forhandles af Skovgaard Vine, pris 129,95 kr., men kun 69,95 kr. ved køb af 12 stk..

Rating 3,5/7  

Og her er det færdige resultat af Magnus’ og mine anstrengelser:

Kagen

Vinanmeldelser

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Skriv en kommentar

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7